|
|
|
|
Først
lagt op 15-12-2018,,senest
opdateret 30-04-2019
14:25:47 |
|
|
Kølletæppebank
Forskning
Forskere i Gud er imod Gud, men forskere i EU er for EU.Det er katastrofalt, at de mest benyttede teoretikere i den humanistiske forskning i Danmark er fransk-tyske tågehorn, som man bliver rundtosset af at læse. |
|
||
|
|
Indhold 15-07-2015: Forskernes og folkekirkens
Gud har ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet. 21-02-2012: Utidige krav om konkrete
resultater kan ødelægge det danske EU-formandskab 15-05-2011: Forskere i Gud er imod
Gud, men forskere i EU er for EU. 24-01-2011: Troen på en højere
virkelighed er stærk, også blandt forskere som giver praktiske råd Vi burde lære
af Hawkings 3025-plan Migrantkrisen:
Hvorfor skal det gå galt, før det kan blive godt? Forskningsbaseret undervisnings- og
administrationsbonus: Universitetsliv |
|
||
|
|
Professor krænker politikere24-10-2018: Alt peger klart på, at centraliseringen af Skat er en triumf for danske politikeres kognitive evner.”Projektet
har overskredet politikernes kognitive evner, og de synes ikke at have
haft begreb om, hvad de har sat i gang, eller hvilke kritiske
spørgsmål, de burde stille”, siger professor emeritus Jørgen
Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet. ”De tog kæmpestore
risici, og det fik alvorlige konsekvenser”, konkluderer han i et
forskningsprojekt om centraliseringen af Skat i 2005. Sjældent
har en professor taget så grueligt fejl. En politikers kognitive evner
bør aldrig vurderes ud fra en sags substans, men altid ud fra hvordan
hen udfører sin rolle i den politiske komedie. Alle
hadede skat i nullerne. Derfor var det velkomment med Anders Fogh
Rasmussens stadige angreb på skat og reduktion af væsnet i 2005. Ingen
borgere eller politikere forstod vist egentlig, hvordan det var muligt
at reducere og centralisere så kraftigt, men alle lod som ingenting og
nød skattestoppet. Fogh
gjorde kort efter international karriere. Og Kristian Jensen, den
ansvarige skatteminister 2004-2010, bliver Venstres leder efter Løkke.
Og hele skandalesagen blev i 2017 effektivt begravet i en
Skattekommission med et gigantisk kommissorium, og uden tidsramme for
arbejdet. Alt
peger altså klart på, at projektet er en triumf for danske politikeres
kognitive evner. De tog – med rettidig omhu – kæmpestore risici med
frugtbare konsekvenser. Læs
flere Køllebank om skat: Køllebank:
Skats hemmelige hovsa-milliarder <hr size=2
width="100%" align=center> Fat en Pind!02-05-2018: Tragisk, at vores nationale forskning er så kedelig, at Pind måtte lære at leve uden konflikter, hvis han skulle blive i politik.Forleden fortalte Margrethe
Vestager, at hun ”skulle lære at leve i konflikten”, før hun blev en
politisk profil. Pind har længe haft det modsatte problem. Flere Køllebank efter annoncen
Uden røntgen-syn05-04-2017: Ingen trafikforsker har endnu hævdet, at alle fartgale bilister har røntgensyn og derfor kan se forskel på en stærekasse med fotografiapparat og én uden.Trafikforsker Harry Lahrmann havde en dårlig dag forleden, hvor Trafikministeriet meddelte, at man vil erstatte 20 af 100 fotovogne med 20 faste stærekasser. ”Forskning har klart vist, at så snart man har passeret stærekassen, så sætter man hastigheden op igen,” gentog Lahrmann dagen lang på TV. Og der findes ifølge Lahrmann apps, som præcis kan angive, hvor stærekasser er placeret, men ikke apps, som tilsvarende præcist kan angive, hvor fotovogne er placeret. Derfor er fotovogne mere effektive. Men alle 20 stærekasser bør selvfølgelig suppleres med rigelige mængder af billige, vellignende attrapper, så selv de snedigste, app-udstyrede fartsyndere ikke kan se forskel. Ingen trafikforsker har endnu hævdet, at alle fartgale bilister har røntgensyn og derfor kan se forskel på en stærekasse med fotografiapparat og én uden. Hun vidste for meget05-03-2016: Tina, som vidste så meget, at hun kunne have spoleret Clements show ved at inddele den babelske ordflom i sandt og falskt, sad næsten hele tiden i mørket ude blandt publikum.Som sædvanlig havde Clement castet en grov hoben meningsmagere torsdag aften i DR2 Debatten. Og programmet var som sædvanligt både underholdende og oplysende, fordi Clement dygtigt afbryder enhver, som lægger an til foredrag. Derved sikrer han til stadighed et højt konfliktniveau. Udsendelsen afslørede, at en enkelt deltager, lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet, var den eneste, der havde forskningsmæssigt overblik over, hvad der foregår i landets ca. 140 moskeer. Og som havde videnskabeligt undersøgt, hvor stor opbakning der er blandt almindelige muslimer til sharialov. Alle andre: politikere, debattører, en muslimsk radiovært, en tidligere formand for en muslimsk forening og en muslimsk jurastuderende og andre havde bare hver sin mening, som de engageret fortalte om, hver gang Clement pegede på dem. Mens Tina, som vidste så meget, at hun kunne have ødelagt showet ved at inddele ordflommen i sandt og falskt, næsten hele tiden sad i mørket ude blandt publikum. Stakkels Tina. Undervurdér ikke humaniora!20-02-2016: Humanioras påstået uforståelige sprog og uanvendelighed har vist sig som et værn mod mange fyringer ved den seneste sparerunde.Retorikstuderende Sebastian Scheuer skrev i Politiken forleden, at humaniora er sin egen værste fjende, fordi man forskanser sig bag uforståeligt sprog, og producerer uanvendelig forskning: "Hvis en atomfysiker afleverer en ph.d., får vi et nyt energisystem, hvis en medicinstuderende afleverer en ph.d., får vi ny medicin, hvis en humanist afleverer en ph.d., ender den efter al sandsynlighed i en støvet bunke i kælderen i Den Sorte Diamant." Men argumentationen halter fælt, for det påstået uforståelige sprog og uanvendeligheden har vist sig som et værn mod mange fyringer ved den seneste sparerunde. Humaniora har klaret meget ved at udsætte optaget på nogle småfag i 2016, hvilket har skabt enorm omtale i alle medier og stor politisk opmærksomhed. Derimod har man inden for naturvidenskab og medicin skåret næsten 400 stillinger uden tilnærmelsesvis samme offentlige jammer og tænders gnidsel. Og på grund af humanioras store omtale tror mange, at alle fyringerne er sket på humaniora. Flere
Køllebank efter annoncen
Skabelseskommission01-01-2016: Når nu verdens skabelse er blevet til et kontroversielt politisk spørgsmål her i landet, bør forskningsministeren ikke tøve med at nedsætte en Skabelseskommission.Forskningsminister Esben Lunde Larsen mener, at der står en skabende gud bag universets oprindelse. Ifølge en Megafon-undersøgelse i Politiken mener 40 procent af danskerne, at man ikke kan være minister for forskning og samtidig tro på, at Gud har skabt verden. Så det ser ikke godt ud for Larsen. Forskningsministeren bør gå i offensiven ved at nedsætte en Skabelseskommission, som skal finde hoved og hale i verdens skabelse. Det er helt almindeligt i dansk politik at skyde et kontroversielt emne til hjørne ved at nedsætte en kommission: Blekingegade, Farum, Irak- og Afghanistan, skattesag, Tibet. Alle tror på, at ethvert problemkompleks kan endeligt udredes af en kommission bestående af en landsdommer og nogle juridiske bisiddere. Når nu verdens skabelse er blevet til et kontroversielt politisk spørgsmål her i landet, bør ministeren derfor ikke tøve. Jo før kommissionen nedsættes, jo før har vi svaret. Og hvis det aldrig kommer, har vi fred så længe. Forskning til folket19-12-2015: Det eneste rationelle svar på kravet om øget produktion fra pressede forskere er hemmeligt at genbruge tekststykker fra egne ulæste værker.Mange vil nok undre sig, når de hører, at selvplagiat blomstrer i akademiske kredse. For hvorfor dog ikke benytte enhver lejlighed til tydeligt at reklamere for egne tidligere bøger og artikler? Men det har sin helt naturlige forklaring. Videnskabelige afhandlinger og artikler læses normalt af yderst få. Samtidig er kravet om stigende videnskabelig produktion vokset enormt de seneste år. Det eneste rationelle svar på situationen fra pressede forskere er derfor hemmeligt at genbruge tekststykker fra egne ulæste værker. Og medmindre man går hen og bliver forskningsminister, og får downloaded sin ph.d.-afhandling mere end 1800 gange fra universitetets hjemmeside, så har man intet at frygte. Til gengæld kan man så glæde sig over at få sin afhandling udbredt til folket, som ovenikøbet læser den grundigt. Men det er selvfølgelig for dårligt, at det skal være nødvendigt at blive forskningsminister, som anklages for selvplagiat, for at få sin afhandling formidlet ud til masserne. Forskningsformidling27-11-2015: Det er for dårligt, at det er nødvendigt at blive uddannelsesminister for at få sin ph.d.-afhandling ud til masserne.Hvert år begynder 2400 ph.d-studerende i Danmark. De fleste af dem når også frem til at aflevere deres ph.d.-afhandling tre år efter (eller senere). Sjældent læses afhandlingen af andre end de uhyggeligt få, som har pligt til at læse den. Men denne kedelige tendens har uddannelsesminister Esben Lunde Larsen nu lavet om på. Og man må udbryde: Endelig! Endelig en bred interesse for en ph.d.-afhandling. Afhandlingen er downloaded mere end 1800 gange fra universitetets hjemmeside. Og den læses faktisk, ja granskes. Ganske vist ikke på grund af interesse for emnet, men udelukkende af interesse for at få skovlen under uddannelsesministeren. Det er mislykkedes, da det har vist sig, at afhandlingen ikke er egentlig svindel, men bare er sjusket i sin citatpraksis. Men det er lykkedes over al forventning at få en ph.d.-afhandling udbredt. Det er bare for dårligt, at det er nødvendigt at blive uddannelsesminister for at få sin ph.d.-afhandling ud til masserne. Nulfejlsforskning10-09-2015: Eliteforsker og professor i socialantropologi Rane Willerslev mener, at den dengsede 12-tals-pige er dronning og rollemodel fra folkeskolen til kandidatgraden. Han har ret. Og desværre stopper det ikke ved kandidatgraden.Eliteforsker og professor i socialantropologi Rane Willerslev har i flere medier udtalt sig meget kritisk om uddannelsessystemets korrekthedskultur. Han mener, det er et nulfejlsregime, hvor den dengsede 12-tals-pige er dronning og rollemodel fra folkeskolen til kandidatgraden. Han har ret. Og desværre stopper det ikke ved kandidatgraden. De seneste år har bureaukratiseringen og jagten på eksterne forskningsmidler gjort universitetsforskere til gruppestyrede nulfejlsforskere: Få tør tage chancen med risikable, individuelle projekter. Kræfterne bruges mindre på nyskabende videnskabelige ideer og mere på at forsvare sig mod universitetsbureaukratiets galskaber og på at dyrke de personlige netværk, som kan skaffe penge fra forskningsråd, EU og fonde. Denne Grofts sagt’s lange erfaring fra universitetet er, at kreativiteten er mindst lige så stor som tidligere. Men at man nu er tvunget til at bruge sine mest kreative ideer på andre fronter end forskningen for at overleve i systemet. Bureaukrati æder forskning23-08-2015: Det er tragisk, at et politisk ønske om bedre ledelse med ansatte ledere efter få år mest tydeligt har ført til, at forskere nu bruger uanstændigt meget tid på administration.Tre forskere advarer i Berlingskes kronik onsdag med rette mod bureaukratiets hærgen på universitet. skriver bl.a.: "Reelt kan den mængde arbejdstid, der medgår til en enkelt ansøgning [om ekstern forskningsstøtte], sammenlignes med den tid, der går til en større videnskabelig artikel eller en mindre bog". Og kun 1 ud af 10 ansøgninger imødekommes. Det er tragisk, at et politisk ønske om bedre ledelse med ansatte ledere efter få år mest tydeligt har ført til, at forskere nu bruger uanstændigt meget tid på administration. Og bureaukratiet gør, hvad det kan, for at skjule tragedien ved f.eks. at omdefinere bedømmelsesarbejde til at være forskning, selv om det i realiteten er administration. Således er den årlige, tidskrævende bunkebedømmelse af utallige ansøgere til ganske få ph.d.-stipendier helt grotesk omdefineret til at være forskning. Denne omdefinition er administrativt nødvendig, fordi der slet ikke er råd til at registrere og betale alle de administrationstimer, der bruges. Læs
også: Studielederens status, en kommentar skrevet da
jeg stoppede som studieleder i 2009 Humanioras tågebanke16-08-2015: Det er katastrofalt, at de mest benyttede teoretikere i den humanistiske forskning i Danmark er fransk-tyske tågehorn, som man bliver rundtosset af at læse.Ifølge et forskningsprojekt ved Københavns Universitet kommer 12 af de 15 mest benyttede teoretikere i den humanistiske forskning fra andre forskningsområder, især samfundsforskning med navne som Foucault, Bourdieu og Luhmann. I Politiken onsdag bekymrer det. Men det er da en underlig opfattelse, at humaniora skal være en frit i luften svævende størrelse uden forbindelse til magtforhold og andet samfundsmæssigt. Til gengæld er det katastrofalt, at de mest benyttede teoretikere i den humanistiske forskning i Danmark er fransk-tyske tågehorn, som man bliver rundtosset af at læse. Én af de værste er Jürgen Habermas, som faktisk godt kan skrive både forståeligt og interessant, når han polemiserer i pressen, men som lader sin forskningsprosa styre af en hypotese om, at jo mere begrebsgymnastisk og syntaksgebrækligt han trutter i hornet, jo mere imponeret bliver studerende og ansatte rundt om på unversiteterne. Og her viser undersøgelsen desværre, at Habermas har ret. Læs
også: Habermas kan faktisk godt skrive.
Læs
en udførlig vejledning i de teknikker som tågehornene bruger med så
stor succes, i Sprogets vej til sindets fred. Se især
Komplikationsdirektivet og Spadedirektivet. Lammefrom forskning06-08-2015: Forskere, som ustandseligt skal søge EU og forskningsråd om midler, vil i deres hårde indbyrdes kamp om ressourcer også konkurrerer om at levere ansøgninger, som pleaser dem, der sidder på pengekassen.Der er en masse pæne ord i forskningsminister Esben Lunde Larsens kronik søndag i Berlingske. Blandt andet om et kodeks om forskeres integritet. Men der står intet i kronikken om, hvordan man undgår, at forskere, som ustandseligt skal søge EU og forskningsråd om midler, i deres hårde indbyrdes kamp om ressourcer også konkurrerer om at levere ansøgninger, som pleaser dem, der sidder på pengekassen. Dvs. projekter, som forudsigeligt munder ud i positivt nyt om EU, og som de etablerede forskere, som sidder i forskningsrådene, kan enes om ikke vil flytte andet end kommaer i de etablerede sandheder. Ude i den virkelige verden har det frie ord altid en kedelig tendens til at rette ind efter magten, når kasseapparaterne klinger. Intet tyder på, at det er spor anderledes i forskningsverdenen. Kun forskere, der har samme faste og uafhængige ansættelsesforhold som landets dommere, har samme integritet som dommere og kan derfor vælge at forske i uforudsigelige emner og sætte fut i fejemøget. Forskernes Gud15-07-2015: Forskernes og folkekirkens Gud har ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet.Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen har fået på puklen, fordi nogle mener, at han som kristen ikke kan være minister for forskning. Han har så i sit forsvar brugt et argument med, at selv en fremtrædende forsker som Niels Bohr var troende. Men siden har han trukket dette argument tilbage, fordi han fandt ud af, at Bohr meldte sig ud af folkekirken i 1912. Men Bohrs medlemsskab er helt irrelevant. For ingen store naturforskere som Bohr, Einstein eller Hawking forsvarer tanken om en gud, som griber ind i naturlovene. For dem er spørgsmålet, om det er nødvendigt med en deus-ex-machina for at forklare det mirakel, at universet overhovedet findes, og at det er underlagt nogle love, som forskerne forsøger at fatte, og som har ført til dannelsen af sole, planeter og mennesker. Forskerne mener vist nærmest, at en sådan gud er unødvendig. Men hvis han findes, kan man altså ikke sende bønner til ham om at hjælpe sig med eksamen og andre af livets udfordringer. Så i virkeligheden har forskernes og folkekirkens Gud ikke noget med hinanden at gøre ud over ordet. Skrup af, Alien!01-06-2015: Yuval Noal Hararis bog ”Sapiens – en kort historie om menneskeheden” bør omgående udsendes i universet i alle retninger for at forebygge en radikalt støttet invasion fra rummet.Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) er d. 8. maj også blevet minister for det ydre rum. Hun udtaler i den anledning til Politiken: "Hvis der er liv andre steder i universet, så skal det liv bydes velkommen på Jorden." Det er en holdning, som også er udbredt blandt forskere og i offentligheden. Men vil man byde alt muligt krapyl fra rummet velkommen, bare fordi det er i live? Kødædende bakterier og epidemifremkaldende mikrober? Det kan gøre det af med os alle. Men da denne livsfarlige radikale tro på universets godhed er udbredt, må vi sætte vores lid til, at liv andre steder i universet vil løbe skrigende bort, hvis de hører om os. I Berlingske mandag fortalte Lars Henrik Aagaard om Yuval Noal Hararis bog ”Sapiens – en kort historie om menneskeheden”. Det fremgik, at homo sapiens især har udmærket sig ved at udrydde alle konkurrerende arter og brede sig overalt. Denne bog bør omgående udsendes i universet i alle retninger for at forebygge en radikalt støttet invasion fra rummet. Tilfældet Tina29-03-2015: Lad os forenes i det glade håb om, at Tina Magaards seriøse islamforskning bare er fup og svindel.Islamforsker Tina Magaard, Aarhus Universitet, lyder yderst troværdig, når hun i Berlingske torsdag i et interview forklarer om voldens centrale placering i islam, om den tætte forbindelse mellen islam og islamisme og om ahmadiyyaerne, som er den eneste menighed, der ikke tager koranen bogstaveligt, men læser den metaforisk, og som af stort set alle andre muslimske menigheder betragtes som frafaldne. Men netop hvis hun har ret, må hun nok regne med fortsat ansættelse på en afsides universitetsafdeling i Herning og sjældne optrædender i store, danske medier som islamforsker. For hun siger jo præcis de ting, som den politiske klasse og medieetablissementet her i landet bekæmper, som om de var et topstyret propagandasystem, der af alle kræfter forsøger at lære befolkningen, at vold og islam er som ild og vand. Og helt ærligt: Lad os forenes i det glade håb om, at Tinas seriøse forskning bare er fup og svindel. Ubehageligt for Tina, men nødvendigt for vores gode humør og integrationen. Boblebad08-03-2015: Humaniora og samfundsforskning kan ikke i så høj grad som naturvidenskab objektivt måle og veje sine resultater. Derfor kører disse videnskaber ofte efter princippet: "Fuck dig frem med lækre, nye ord!"Humaniora og samfundsforskning kan ikke i så høj grad som naturvidenskab objektivt måle og veje sine resultater. Derfor er der et ekstra stort indre rent sprogligt pres for hele tiden at signalere, at man gør nye erobringer. Det sker ved at hælde nye ord på gamle flasker. Berlingske leverede torsdag to gode eksempler: 1) Filosofiprofessor Vincent Hendricks har modtaget 14,4 mio. kr fra Carlsbergfondet til over fem år at udforske meningsbobler, politiske bobler, anerkendelsesbobler og religionsbobler. Her består det nye udelukkende i at sætte suffikset ”–bobler” på alt gammelt og velkendt. 2) Forfatteren Susanne Staun udgiver en bog om sprogrigtighed ”Fuck, en lækker røv.” Her består det nye udelukkende i, at dårlige sprogbrugere kaldes ”sprogspassere” og sprogregler for ”basisgarderobe”. Det fremgår, at både Hendricks og Staun er fremragende sælgere af god, gammel, varm luft. Men Staun er både uhøjtidelig og morsom, så hun må godt udvikle sig til en Staunboble. Forskningsbaseret vås12-10-2014: Ved at koble sin forskning med private, letkøbte fantasier om køn, erotik og undertrykkelse leverer Catherine Hakim dygtigt stof både til vittighedstegnere og store, fængende overskrifter og til den tusindtallige kalkunrablen på FacebookSmukke mænd tjener 17 pct. mere, men smukke kvinder kun 12 pct. mere end ordinært udseende. Det har sociologen Catherine Hakim fra den britiske tænketank Civitas forsket sig frem til, ifølge Berlingske torsdag. Men Hakim mener åbenbart ikke, at dette resultat er tilstrækkelig sexet i sig selv. For hun følger det op med en letfærdig påstand om, at resultatet viser, at kvinder ikke udnytter deres skønhed så godt som mænd. Og pepper det endnu mere op med en pirrende, men forskningsmæssigt helt ubegrundet mening om, at skandinaviske kvinder er undertrykt af en puritansk kultur. ”Vær en god kvinde, og husk, at skønhed kun er noget udenpå og ikke har nogen værdi, så kommer du i himmelen.” Det er jo gedigent vås. Men det fungerer efter hensigten. Ved at koble sin forskning med private, letkøbte fantasier om køn, erotik og undertrykkelse leverer Catherine Hakim dygtigt stof både til vittighedstegnere og store, fængende overskrifter og til den tusindtallige kalkunrablen på Facebook. Så omtalen er hjemme, og forskningen dermed formidlet effektivt med vås. Desuden ser hun godt ud. Lomborg uden Hassan27-11-2013: Modsat Pia Kjærsgaard venter klimareligionens kætter, Bjørn Lomborg, stadig på sin Yahya Hassan, som kan bære de kætterske budskaber ind i menighedens saloner til beundringKlimareligionen har netop holdt den årlige COP-konference, hvor alle verdens lande med stor patos forsøger at udskyde klodens opvarmning med nogle få sekunder. Kun EU og Danmark gider lægge penge i kirkebøssen til de roterende vindmøllekrucifikser. Andre lande overgår til gengæld hinanden med ekstra flotte verbale bidrag til liturgien, bl.a. tårevædede bønner, undergangsforbandelser og lovprisninger af klimatroen. Og sådan er det hvert år. Bevægelsens kætter, Bjørn Lomborg, er også efterhånden helt ritualiseret i sin kommentar i Berlingske søndag, hvor han med rationelle argumenter for 117’ende gang gennemhuller ideen om statslig støtte og i stedet kræver forskning og markedsduelige løsninger. Men sådan snak gør kun vindmøllefolket endnu mere fanatisk. Lomborg har en samlende effekt på de klimatroende. Ligesom Pia Kjærsgaard altid som ingen anden har kunnet samle de politisk korrekte til modstand, således samler Lomborg de klimatroende. Men modsat Kjærsgaard venter Lomborg stadig på sin Yahya Hassan, som kan bære de kætterske budskaber ind i menighedens saloner til beundring. Møder uden ende19-08-2013: Det egentlige, uofficielle formål med de lange møder er at give lærerne lejlighed til at føle sig betydningsfulde og kloge ved omfattende sproglige udfoldelser. Den sproglige imponeresyge rider hele uddannelsessektoren som en mareTo forskningsprojekter har vist, at lærerne holder for lange og svævende møder. I den anledning spørger Jyllands-Posten torsdag næstformand i skolelederforeningen, Claus Hjortdahl, om møderne er spild af tid. Han svarer: ”Mange af de mere overordnede møder i f.eks. Pædagogisk Råd er lovbestemte og skal ikke handle om den enkelte elev. Når det er sagt, er det rigtigt, at teammøderne omkring de enkelte klasser godt kunne blive mere fokuserede.” Svaret er altså kort sagt ja. Men hvorfor svare enkelt og kort, hvis der findes en alenlang, indviklet omvej, hvor man kan imponere omgivelserne med tågede forbehold og fine ord som ’Pædagogisk Råd’, ’teammøde’ og ’fokuserede’? Det egentlige, uofficielle formål med de lange møder er at give lærerne lejlighed til at føle sig betydningsfulde og kloge ved omfattende sproglige udfoldelser. Den sproglige imponeresyge rider hele uddannelsessektoren som en mare. Hvilket også fremgår af, at forskningsprojekterne kommer fra pæredanske institutioner som komisk kaudervælsk kalder sig VIA University College og University College Capital. Basils overmand28-05-2013: Lars Løkke Rasmussen har åbenbart hotelvært Basil i "Halløj på badehotellet" som forbillede, når lokummet brænderVenstre anklages nu for
slingrekurs. Bl.a. har Venstre tidligere ment det modsatte om dobbelt
statsborgerskab og aktivitetstimer i folkeskolen, end partiet mener i
øjeblikket. Det har så fået Løkke på banen i TV2 News og Politiken med
en forklaring, der bygger på en skelnen mellem ordene ”standpunkt” og
”holdning”. Venstre har således skiftet enkelte standpunkter, men
bevaret sine holdninger intakt. DR spurgte så Dansk sprogforsknings
svar på Yoda fra Star Wars, professor emeritus Erik Hansen, som efter
studier af diverse håndbøger kundgjorde, at de to ord betyder det
samme. Tilbage står nu TV-billederne af en trængt Løkke, som let
svedende forklarer en journalist, at to ord, som vitterligt betyder det
samme, har afgørende forskellig betydning. Kendere af komedieserien
”Halløj på badehotellet” vil nikke genkendende til denne scene. Samme
slags desperate sproglige omtolkninger forsøger Basil (John Cleese) sig
altid med, når alle andre muligheder er udtømte. Og altid uden held. Groft
sagt foreslår, at Løkke snarest vælger et andet
forbillede end Basil, når lokummet brænder. Til rotterne19-05-2013: Ørnen over hovedindgangen til Københavns Universitet siges at skue mod det himmelske lys. Men måske sidder ørnen bare og spejder efter rotterForskning kan ikke værdsættes højt nok. Af samme grund satser Danmark milliarder på forskning. Som en konsekvens heraf skulle man jo tro, at bevidst svindel med forskningsrapporter altid måtte være meget grov dokumentfalsk. Men så høj vurdering af forskningens værdi, har Københavns Politi ikke. Politiet mener, at den tidligere professor ved Københavns Universitet, Milena Penkowas fusk med rotteforsøg kun er dokumentfalsk – altså ikke groft – og derfor nu er forældet. Penkowa selv udlægger – med en helt Helle Thorningsk sans for omtolkning af kendsgerninger – sit forældede dokumentfalskneri som en frikendelse. Nu holder så vort lands hærskarer af højlærde professorer vejret, mens de afventer om det stolte Københavns Universitet vil underkaste sig en tilfældig københavnsk politistations nedvurdering af forskerfusk til bare at handle om simpelt dokumentfalsk. Det er rystende, at forskerverdenen på denne vis skal ydmyges af en politistation – formentlig bare fordi nogle politijurister har siddet og nusset med sagen, indtil den blev forældet og dermed teknisk løste sig selv. Slap forskningsformidling14-04-2013: Politiken meldte sensationelt at "Størrelsen betyder altså noget". Men det viste sig at være en avisand i form af slappe penisserDet er velkendt, at penisstørrelsen ikke betyder noget. Underforstået at det er måden, man bruger den på, der tæller. Men nu har så nogle australske forskere undersøgt sagen, og organet for den højeste oplysning, Politiken, melder sensationelt i en overskrift: ”Størrelsen betyder altså noget…” Men det er ren narrefisse. For nede i artiklen fremgår det, at det, som en panel af kvinder har vurderet betydningen af, er størrelsen på slappe penisser. Kvinderne fandt mænd med store, slappe penisser mere tiltrækkende end mænd med små sådanne. Undersøgelsen har altså slet ikke forholdt sig til det afgørende: størrelsens betydning for de glæder, organet kan give. Groft sagt må protestere over dette stykke forskningsformidling, som med en forførerisk overskrift lokker Groft sagt og andre søgende sjæle til at bruge tid på at læse om irrelevante, teoretiske spørgsmål om penissers betydning i hvilestillling. For dog at drage lidt nytte af denne forskning agter Groft sagt at indkøbe og anvende den indretning, som mandlige balletdansere benytter under trikotet for at fremhæve slaphedens betydning. Mandbare kvinder19-01-2013: Dansk Melodi Grand Prix lanceres i helsidesreklamer med tre, unge kvindelige værter, som kun er skind og ben. De bør fedes op inden showet. Det er jo ikke en indsamling til sultne børn i Afrika.På forsiden fredag melder Berlingske, at dobbelt så mange nyfødte danskere har gamle fædre. Mandeforsker Kenneth Reinicke forklarer, at årsagen er, at danske mænd nu føler sig unge i længere tid. Det er svært at være uenig i. Hvis mandeforskeren havde hævdet, at forskning pegede på, at gamle fædre kaster sig ind i avlsarbejdet, fordi de føler sig gamle før tid, så ville hans tid som mandeforsker være forbi. Groft sagt mener, at den intetsigende forskerforklaring bør suppleres med en med mere gods på: I øjeblikket ses helsidesreklamer for Dansk Melodi Grand Prix 2013 med de tre unge værtinder i festskrud. Men ak, de er alle kun skind og ben. Groft sagts teori er, at modne mænd skræmmes væk af helt unge kvinder, som ofte – ifølge tidens skønhedsideal – er rene knoglestativer. Sådanne kvinder udløser ikke seksualdriften, men fodringstrangen hos mænd. Først når kvinder er kommet lidt op i årene, slapper slankedisciplinen og får stødpuder på kroppen, kan de med ublandet glæde bestiges af modne mænd uden knæ- og hoftebeskytter. Teorien bekræftes af, at også mødre bliver ældre i disse år. Forskere galt i byen15-01-2013: En ny bog afslører alvorligt fusk i indvandrerforskningen. Man kan håbe, at de berørte universiteter vil benytte bogen som anledning til at skære ud i pap, at man ikke accepterer fuskAlle undersøgelser har længe vist, at Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne er mest tillidsfulde over for hinanden, herunder over for flygtninge og indvandrere. Nu udkommer der så en bog ”Er danskerne racister?” skrevet af to universitetsforskere, Henning Bech og Mehmet Necef, som bekræfter denne sandhed. Det nye er, at bogen afslører, at dominerende dele af dansk universitetsforskning om indvandrere i årevis fejlagtigt har påstået, at danskere er fremmedfjendske og racistiske. Disse forskere har systematisk misbrugt statistikker, fejlciteret og tolket forskningsinterviews tendentiøst. Ud fra utvivlsomt de mest ædle politiske motiver om at hjælpe indvandrere har dominerende forskere altså ifølge bogen groft misbrugt deres forskerstatus til at forvrænge virkeligheden. Bogen vil næppe gøre nogen forskel i den offentlige debat. Her kaldes bogen allerede for ”vrøvl” og afvises som fejlagtig af de forskere, som den hænger ud med navn. Groft sagt håber, at bogen kan få universiteter til at forklare almindelige danskere, om det er i orden, at forskere går så galt i byen. Tællelysplade26-12-2012: H.C. Andersen brugte staveplade. Det er ganske vist. Det viser forskningen i glemte arkivkasserFor nogle år siden vakte det stor opsigt, at nogle pædagoger fik nogle stærkt handicappede børn uden sprog til at meddele sig via såkaldte ”staveplader”. Senere viste det sig så, at det var personalets stærke behov for at opleve succes i deres ofte utaknemmelige pædagogiske virke, som fik dem til at opleve og udbrede kendskabet til ”miraklerne”. Nu har så H.C. Andersen-forskere også fået en staveplade. Den hedder ”Tællelyset” og er et håndskrevet dokument, som en lokalhistoriker ved et tilfælde fandt på bunden af en arkivkasse. Opstemt alarmerede han arkivaren, som også mente, at det da måtte være et nyopdaget eventyr af Andersen. Da lokale Andersen-eksperter også troede på miraklet, gik eventyret verden rundt og kom også på BBCWorld, hvor det en stund kunne fortrænge tragedien om Syrien. Når man tænker på al den glæde, dette eventyr således har tændt hos dem, der fandt det, dem, der godkendte det, og dem, der fortalte om det i alverdens medier, så bør landets førende pedant i Andersens stavning, professor Jørn Lund, vise menneskelighed og kværke sin snadren om, at det er en and. Udskiftning26-11-2012: Siden Marlene Wind overtog rollen som TVs altdominerende politiserende EU-ekspert fra Lykke Friis, har seerne savnet forskningsformidling om den tyske fodboldturnering.Engang var Venstre-kvinden Lykke Friis forsker, og dengang så vi hende hele tiden i TV, hvor hun engageret udbredte sine europæiske visioner. Så blev hun politiker i Venstre med EU som sit område, og så forsvandt hun stort set fra TV. Nu ser vi så til gengæld hele tiden professor Marlene Wind, som leverer lidenskabelige politiske indlæg for mere EU under dække af objektivt at oplyse TV-seerne. Senest i DR Deadline 22.30 torsdag. Groft sagt foreslår, at Lykke Friis og Marlene Wind bytter roller, således at Wind bliver slugt af Venstre, og Friis springer ud som EU-professor, som hele tiden kværner løs på TV. Ganske vist kan man sige, at den ene politiserende forsker kan være lige så irriterende som den anden. Men Lykke Friis kunne også ind imellem oplyse helt nøgternt om forholdene i den tyske fodboldturnering. Om det ved Wind ikke en pind. Fat håb, Holm!09-10-2012: Det kritiseres, at ingen læser de stadig flere artikler, som stadig flere forskere, skal skrive for at overleve. Men udviklingstendenser inden for artikelskrivning viser, at det problem snart vil have løst sig selvDen tidligere prodekan for formidling på Aarhus Universitet, Claus Holm, udmaler i Berlingskes Kommentar mandag et rædselsbillede af forskningsverdenen. Forskerne skriver som gale, men ingen har tid til at læse hinanden. Kun mellem 2 og 10 procent af artiklerne menes at blive læst af andre end de anonyme fagfæller, som bedømmer dem, inden de trykkes. Men Holms forestilling om, at artikler skal læses, forekommer Groft sagt gammeldags. Det vigtige i dag er, at der i en artikel er referencer til alle artikler, som en af de mulige anonyme fagfæller har skrevet. Af rædsel for at fornærme bedømmerne og få afvist artiklen bruges stadig mere plads i artiklerne på at sikre sig, at man ikke fornærmer en bedømmer ved at glemme en henvisning til ham. Vi nærmer os derfor det punkt, hvor alle nye artikler er helt fyldt ud med henvisning til artikler, som er skrevet af fagets alfahanner. Dette vil snart gøre alle artikler inden for samme forskningsområde til helt ens lister med litteraturhenvisninger. Herefter vil det være let for forskerne at nå at læse artiklerne og samtidig øge produktiviteten. Burgerpillen06-08-2012: En pille, som giver mæthed, kan tidligst være klar om ti år. Ingen kender i øjeblikket pillens indhold. Men det vides med sikkerhed, hvordan pillen skal se ud og smage for at blive en succesMange mennesker mærker ikke mæthed og må derfor stadig proppe sig forgæves. De bliver så efterhånden smækfede. Hospitalssenge bliver til metalskrot, når de indlægges, krematorier eksploderer, når de skal bortskaffes. Og det bliver kun værre og værre. Så forskningen arbejder nu med at finde det stof, hvormed tarmen sender signaler til hjernen om, at man ikke behøver proppe sig mere. Stoffet hedder ”peptid” og bør ikke forveksles med ”Pepsi Cola-tid”. Men selv om forskningen finder signalmolekylerne, så vil det, ifølge Berlingske, tage mindst ti år, før en pille kan være klar. Groft sagt træder derfor straks til med akut rådgivning: Alle tyksakker bør omgående anskaffe en sæk gulerødder af en god kvalitet og æde løs. Det giver hurtigt en aldeles vidunderlig mæthed. Ellers køb en sæk til og æd den. Folk, som allerede har ædt sig fra hus og hjem i junkfood, bør naturligvis kunne få offentlig støtte til gulerødder for at få deres liv igen. Og allervigtigst: Når pillerne så kommer, må man sørge for, at de i smag og udseende fuldstændig ligner burgerboller, chips og cola. Gåden Thorning06-07-2012: Ved at optræde som om hun var en succes, narrer Thorning den ubevidste del af sin hjerne til at føle sig som en succes. Det viser hjerneforskningenThomas Larsen skriver onsdag om Helle Thorning-Schmidt at ”selv når alting står i flammer, synes hun upåvirket. Men flere er begyndt at spørge om roen nu også skyldes en beundringsværdig jerndisciplin – eller om forklaringen snarere er, at hun slet ikke forstår alvoren for sig selv, sit parti og sin regering.” Groft sagt henter forklaringen et helt tredje sted. Hjerneforskeren, professor Morten Kringelbach forklarer i Jyllands-Posten om forskning, som viser, at mennesket ved at udvise nydelsesadfærd kan narre den ubevidste del af hjernen til at opleve nydelse. Vi kan smile, grine, stønne vellystigt – og hjernen vil tro, at vi er glade og veltilpasse. ”Hvis man bildes ind, at man er glad eller forelsket, så viser forsøgene, at man også kan blive det,” fortæller professoren. Ved at optræde som en succes, som Thorning dygtigt gør, så føler man sig altså som en succes. Teorien bekræftes af Søvndal, som nu erkender fejl og mangler offentligt i sit sommerbrev til medlemmerne. Enhver kan på TV se, at han ikke er spor lykkelig, hvorimod Thorning stråler mere og mere i takt med nedturen. Ked en forsker26-06-2012: Megen kreativitet er en flugt fra kedsomhed. Et kedsommeligt universitet er derfor den bedste garanti for, at forskere og studerende tvinges til at søge overraskende nye veje.Når universiteternes forhold diskuteres i medierne, handler det ofte om lavpandede ting som taxameterpenge, for lidt undervisning af de studerende, bureaukratisering, ansattes selvcensur og ikke-eksisterende rotteforsøg. Men forskernes søgen efter nye erkendelser rummer også problemer. Det fremgår af en portrætartikel i Politiken søndag om professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet. Artiklen skrives i anledning af, at Sandøe har valgt at gå af som formand for Dyreetisk Råd, fordi man mener, han er kommet i lommen på svineproducenterne. En kollega, lektor Klemens Kappel, forklarer: ”Sandøe skrev en afhandling om metaetik på Oxford [Universitet], men blev enormt træt af emnet.” Det var altså kedsomhed, som drev denne internationale topforsker bort fra vante tankegange mod nye erkendelser. Denne vigtige pointe om kedsomhed som drivmiddel til nytænkning gælder ikke kun i forskningen, men også i undervisningen, hvor studerende jævnligt kræver bedre pædagogik. Men alle, der måtte kede sig på universitetet, kan altså ikke regne med, at de altid vil være velkomne i grisestaldene. Universitetsskandalen22-02-2012: Skandalen er ikke, at en professor offentligt kritiserer niveauet. Skandalen er, at alle de nye ledere og deres efterfølgende organisatoriske tumulter ikke mærkbart har øget kvaliteten af forskning, formidling og undervisningKernen i et universitet er forskere, formidlere og undervisere, som brænder for deres fag. Og som hele tiden får nye ideer. Alt det andet: ledelse, organisationsændringer, udviklingsplaner og pr-kampagner er kun redskaber. Den nye styrelseslov, som blev indført med bred politisk enighed i 2003, gav redskaberne et ordentligt boost med højt betalte, åremålsansatte ledere. Og de foretog alle sammen omgående meget synlige ændringer. Rektorer og dekaner ansatte bl.a. et stort antal informationsmedarbejdere i dertil indrettede, nye organer. En proces, som bl.a. gav Aarhus Universitet landets mest gakkede logo. Ledere længere nede foretog organisationsændringer, som blev dokumenteret udførligt. For åremålsansatte ledere skal nemlig hele tiden dokumentere, hvor nødvendige og energiske de er. Og det gør man med slag i bolledejen, som alle let kan få øje på. Men ingen kan få øje på nogen forbedringer i forskning, formidling og undervisning. Det er skandalen. At der er en professor, som råber op i offentligheden om niveausænkning, har derimod altid været helt normalt for et universitet. Forskning i gult06-09-2012: Da Newton så et æble falde fra træet mod jorden, fik han ideen til sin universelle teori om tyngdekraften. De største opdagelser kan ligge i det mest selvfølgelige. Derfor kan en trafikforsker fra Aalborg sagtens være på rette spor, når han nu vil teste, om gult tøj er let at få øje på.Trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, fortalte i går på DR Update om et nyt projekt, der skal afsløre om en skrigende gul jakke på cyklister forebygger ulykker. Mange almindelige mennesker vil sikkert flå sig i håret over, at det skulle være nødvendigt at udforske sådanne selvfølgeligheder. For i mange europæiske lande har det været obligatorisk i flere år, at man skal iføre sig en officielt godkendt gul eller orange (i Italien dog også rød) sikkerhedsvest ved ”uforudset standsning i trafikken.” Men fordi noget virker i resten af verden, er der jo ingen der ved, om det også virker i Danmark. Og hvis nu dette forskningsprojekt påviser at 4000 gulklædte cyklister kan cykle i et helt år i Ålborg i deres hæslige gule jakke, uden at nogen lægger mærke til dem, så kan hele Europa omgående skrotte deres obligatoriske, gule veste som nytteløse. Groft sagt skal derfor advare mod at undervurdere Lahrmann. Han har tidligere som den første bevist, at blinkende cykellygter virker i Odense Kommune. Og cykellygter er nu meget udbredt i alle civiliserede lande. Dyrenes beskyttelse02-05-2012: I iver for at promovere forskningsresultater har en forsker hængt pingviner ud for at være sanseløse. Det er seneste eksempel på en tendens til at hente skræmmebilleder fra områder, man ikke har forstand påNu er den gal igen med de negative sammenligninger. Denne gang er det pingvinerne, det går ud over. Ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen har undersøgt forholdene i vuggestuer, og når han skal forklare problemerne, så sammenligner han de forsømte børn med ”sanseløse pingviner”. For få uger siden blev Folketinget sammenlignet med en børnehave. Og mange husker sikkert stadig dengang sidste sommer, hvor Søvndal talte om ”tykke toldere”, som var de eneste, der ville få nytte af bommene, og det var ikke ment positivt. Groft sagt vil protestere over tendensen til, at politikere og eksperter i deres iver for at promovere sager i pressen, ydmyger minoriteter, institutioner – og nu altså også dyrearter ved at bruge dem som skræmmebilleder. Børnehaver og toldere kan forsvare sig selv mod hetz – og har da også forståeligt nok gjort det. Men umælende pingviner har ikke en chance. Derfor træder Groft sagt til. PS: Hansen er et hundehoved, når han mener, at pingviner er sanseløse. Deres sanser er hyperskarpe, men til gengæld flyver de endnu værre end en lærd forsker med ph.d.-grad. Next generation14-04-2012: En ung forsker har med dygtigt spin fået tværpolitik hjælp til at skaffe adgang til lukkede arkiverDygtige, etablerede forskere som koldkrigsforsker Bent Jensen og klimastatistiker Bjørn Lomborg har aldrig rigtig forstået, at når de resultater, en forsker producerer, ensidigt gavner blå eller rød blok, så bliver forskerens seriøse resultater altid reduceret til løsagtige politiske meninger af den blok, som ikke kan lide kendsgerningerne. Derfor vækker det respekt at se, hvordan den unge adjunkt ved Syddansk Universitet, Thomas Wegener Friis, som en hærdet spindoktor har fået politikerne til tværpolitisk at hoppe og danse for sig ved at fortælle medierne om, at han har fundet stærke indicier på at en ”offentlig kendt dansk mand” har spioneret for det kommunistiske styre i DDR. Thorning har afvist at hjælpe Friis og opfordret ham til at gå til PET med sin mistanke. Men det afviser Friis – selvfølgelig, for hans mål er at få adgang til de amerikanske DDR-arkiver, som rummer den dokumentation, han mangler. Nu fremsætter Venstre, støttet af Enhedslisten, et lovforslag, som skal vride navnet ud af de amerikanske arkiver. Hold øje med Friis; han tilhører dansk forsknings next generation. Lyseslukker21-02-2012:
Utidige krav om konkrete resultater kan ødelægge det danske
EU-formandskab. Kulturministeren har ifølge Berlingske mandag fået 12 europæiske kulturpersonligheder til at træde ind på et elitehold, Team Culture 2012. De skal skabe håb, vækst og nye arbejdspladser i et kriseramt Europa. Og den uafhængige forskning i skikkelse af lektor Bent Meier Sørensen fra CBS, som for øvrigt er gift med miljøminister Ida Auken, holder en henført salgstale for projektet. Men netop som Groft sagt syder henført af lykke over den danske kulturministers genistreg til Europas redning, så ødelægger Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, festen. Han er bange for, at det skelsættende kulturprojekt bare ender med et fint stykke papir på en hylde, fordi han har erfaring for at kulturministeren er fabelagtig til at holde skåltaler, men elendig til at virkeliggøre sine flyvske ideer. Så har man hørt det med! Er der ikke én eller anden i Venstres gruppe, der kan stoppe munden på lyseslukker Jensen, før han får spoleret hele det danske EU-formandskab og Europas fremtid med sine fuldstændigt groteske krav om andet end en masse møder og flotte ord på fint papir? Bornholmsk skiforskning10-01-2012:
Når EU støtter skøre projekter, så gøres ildsjælene
bag projektet til ambassadører for EU
Nu kritiseres det, at EU har givet tilsagn om at ville støtte en bornholmsk skilift med 200.000 kroner. Det kaldes et meningsløst projekt. Det er et tysk medlem af EU-parlamentets budgetkontroludvalg, som brokker sig over skiliften på solskinsøen. Og over at EU også har støttet uddannelse af showpiger i Napoli, byklovne i Tampere (Finland). Men Groft sagt er sikker på, at det giver god mening at støtte vanvittige projekter. For bag hvert gakket projekt står en samling ildsjæle, som til deres dødsdag med taknemmelighed vil fortælle vidt og bredt om den rare onkel EU, som hjalp dem i en svær stund. Man bider ikke den hånd, som fodrer én. Det er nøjagtig samme mekanisme, som altid sikrer EU god medieomtale fra de forskere og eksperter, som altid håber på flere forskningsmidler til deres lille Hassan fra EU's mange forskningsprogrammer. Den eneste mislyd i det velsmurte propagandaapparat opstår, når en forvirret tysk politiker i budgetudvalget kræver mening. Hun skulle hellere søge støtte til gakkede gangarter. Akademisk førstehjælp25-10-2011:
Sygeplejerskers uddannelse er nu blevet så akademisk
at de ikke længere lærer at genoplive folk
Sygeplejerskestuderende lærer ikke mere førstehjælp. Det blev afskaffet som obligatorisk stof på uddannelsen i 2008. I den anledning udtaler Niklas Kline Lange, formand for Sygeplejerskestuderendes Landsammenslutning, til Jyllands-Posten: ”Det er skæmmende, at man ikke lærer en simpel ting som hjerte/ lungeredning på en sundhedsuddannelse, hvor man skal sørge for, at syge mennesker ikke mister livet.” Denne Groft sagt har så læst i studieordningerne for at se, hvad det er for livsvigtigt stof, der har fortrængt førstehjælp fra uddannelsen. Og det er bl.a. højere akademiske sysler som ”at inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og –afvikling.” Patienter, som i dag rammes af akut hjertestop, er altså nødt til at lære at sætte pris på, at den tilkaldte sygeplejerske messer løs om videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter, mens livet ebber uhjælpeligt ud. Vandet stiger06-08-2011: Noget tyder på at bølgen af dem der ikke lærer at læse, nu også er steget op gennem gymnasiet7.453 fik afslag på deres ansøgning til universitetsuddannelserne. Det viser sig nu at 43 procent af de afslåede ansøgninger var ubrugelige bl.a. fordi de var utilstrækkeligt eller forkert udfyldte. Formanden for Rektorkollegiet på de danske universiteter, Jens Oddershede, siger til Berlingske: ”Hvis man er i stand til at tage en studentereksamen, er man også i stand til at læse en vejledning, som angiver, hvilke krav man skal opfylde for at komme ind på et studie.” Det er én af den slags beroligende udtalelser, som man læser igen og igen, mens en frygtelig mistanke om en katastrofe breder sig i sindet. For det er velkendt, at 16 procent af folkeskolens elever ikke lærer at læse. Kan de mange forkerte udfyldte skemaer til de højere uddannelser bl.a. skyldes, at bølgen af elever, der ikke lærer at læse, nu også er nået gennem gymnasiet? Forskningsordfører Rasmus Prehn (S) er allerede beredt på den nye situation. Han foreslår hjælp til udfyldelsen for ansøgere, som ikke selv kan læse vejledningen. Nogle er mere lige01-07-2011:
Officielt behandles alle forskere lige i vores
public service-medier. Men i virkeligheden er der nogle forskere som
behandles mere lige end andre
Forleden stak Marlene Wind piben ind, fordi Pind kaldte hende øgenavne og Kjærsgaard kaldte hende for ”hånende og fordømmende”. Nu har så en anden forsker, Bent Jensen, på lignende vis fået ørerne i maskinen. Denne gang er det så rødt hold, der står for mudderkastningen. Det er Mogens Lykketoft, som kalder Jensens forskningsresultater for ”lodret nonsens”. Men så holder ligheden mellem de to tilfælde også helt op og bliver til stærke kontraster. For da professor Wind blev hevet ned fra den høje eksperthest inde i blå stue, medførte det en masse bekymrede debatter på allerhøjeste åndeligt niveau i vores elektroniske public service-medier. Herunder så megen ekstra taletid til Wind, at hun blev nødt til selv at sige stop. Men når professor Jensen nu på samme vis myrdes af den røde runkedor Lykketoft, så er det åbenbart slet ikke nær så principielt bekymrende og opsigtsvækkende. Det behandles i hvert fald som ren rutine af samme medier. Bent Marlene Wind Jensen30-06-2011: Eksperter, som siger ting, som kan bruges af den ene politiske lejr, må finde sig i at blive reduceret til at være politikere af den anden politiske lejrEksperttroen udsættes for svære rystelser i denne tid. Et af denne tros dogmer er, at når politikere er i hundeslagsmål, så kan journalister ringe til universitetet og dér finde en ekspert, som kan fortælle det danske folk sandheden. Og derefter bør alle så bøje sig andægtigt for, hvad forskningen siger. Men for nyligt viste en undersøgelse så, at hver tredje professor på Syddansk Universitet har været udsat for at blive kritiseret af en politiker i forbindelse med at professoren har ladet sin røst høre for alt folket. Men det mest mærkelige ved den undersøgelse er nok, at der er hele to tredjedele, der aldrig er blevet kritiseret. Det kan kun skyldes, enten at de altid udtaler sig uforståeligt eller også, at de kun siger ting, som ikke kan bruges af de røde mod de blå eller omvendt. Hvis Bent Marlene Wind Jensen siger noget politisk brugbart, så bliver han straks pillet ned af den høje eksperthest af det hold, hun skader. Og så må han værsgo’ slås videre som politiker med særlig indsigt. Eller holde sin bøtte og sysle videre inde i elfenbenstårnet. Robotternes snigløb19-05-2011: En lektor vil eksperimentere med at lade sig erstatte af en livagtig robotkopi af sig selv. Sjældent er der set mere letsindig forskning.En lektor ved Aalborg Universitet har for 800.000 kroner i Japan fået fremstillet en livagtig kopi af sig selv og har allerede optrådt i flere medier ansigt til ansigt med sig selv. Projektet går ud på at undersøge, hvordan livagtige robotter virker på folk. Bl.a. skal robotten bruges i undervisningen. Og da lektoren underviser både i Ålborg og i Ballerup, så er der ekstra gode muligheder for lønsomme eksperimenter. Groft sagt kan allerede nu forudsige, at dette roboteksperiment bliver en pædagogisk succes. Det bliver alle pædagogiske eksperimenter nemlig i den rapport, der aflægges om dem. Og når medierne kan fortælle om robotundervisningens store succes, så vil politikerne kræve lektorrobotter indført overalt i undervisningen med store besparelser og rationaliseringsgevinster til følge. Jyllands-Posten Søndag berettede allerede begejstret, at man først virkelig kan se forskel på den virkelige lektor og robotten, når man slukker for strømmen. Til robotten, formentlig. Forskningens veje15-05-2011: Forskere i Gud er imod Gud, men forskere i EU er for EU.Universiternes eksperter i religion er nærmest altid imod Gud, når de udtaler sig. Men forskere i EU er til gengæld altid for et helt ubesmittet EU. De eksperter, som Berlingske trækker på fredag, er således alle stærke modstandere af, at Danmark nu indfører en grænsekontrol, som f.eks. Sverige har praktiseret i årevis uden stort postyr. Professor med speciale i EU ved CBS, Uffe Østergaard, oplyser således fra sit olympiske stade, at ”det er knald i låget og politik, når politik er værst.” Og analytikere i forskellige europæiske tænketanke betegner den danske aftale som ”foruroligende” og ”et problem for Danmark og stik mod ånden i Schengen.” Groft sagt er en godtroende sjæl, som nægter at tro, at EU-forskere altid politiserer for EU, fordi det er nødvendigt for at vinde i ræset om forskningsbevillinger fra EU-systemets mange kasser. Topstyring på KU30-03-2011:
Topstyrede institutledere er ude af stand til at
beskytte de ansatte og studerende mod det rablende bureaukrati som
universitetet altid har lidt under
Aldrig før har Københavns
Universitet vel givet befolkningen så megen spas som i øjeblikket med
komikertrioen forsker Penkowa, rektor Hemmingsen og tidligere minister
Sander. Og også store dele af resten af verden morer sig. Udødelig ekspertise01-03-2011:
Visse replikker som eksperter fremsætter i medierne,
fortjener at blive stående længere end et øjeblik
Både politikere, kommentatorer og chefredaktører skælder for tiden ud på alt for flinke eksperter, som bare siger det, som en stakkels deadlineramt journalist så gerne vil have dem til at ytre. Men alt er ikke elendigt. Det hænder, at eksperter siger originale ting, som bliver stående. F.eks. replikken ”Jeg hilste på dem begge, men jeg var ikke klar over, at de var døde.” Det sagde professor Elisabeth Bock i anledning af den doktorfest, hvor både Milena Penkowas døde og begravede mor og søster deltog. Også replikken ”Forøget hjerneaktivitet er i sig selv ikke farligt” bør blive stående. Den sagde institutleder Albert Gjedde i anledning af, at forskning har vist, at mobiltelefoni øger hjerneaktiviteten. Begge replikker overskrider det snævre forskningsfelt, som har født dem. Til stor gavn og ikke mindst fornøjelse for helt almindelige danskere. Placeboforskning12-02-2011:
Penkowa-sagen er langt fra færdig. Men den har
allerede klart vist hvor stærk virkning placebomedicin kan have - selv
når den indtages af læger
Stein Bagger-sagen ramte dansk erhvervsliv hårdt på renommeet og selvforståelsen. Peter Brixtofte-sagen spolerede mange politikeres drømme om, at danske kommuner kunne drives på en helt anderledes måde. Og nu laver Milena Penkowa-sagen ravage i den videnskabelige verden. Alle tre sager handler om personer, som er eminent dygtige til at skabe livagtige illusioner og fortrylle udvalgte betydningsfulde personer. Men måske rammer Penkowa-sagen hårdest, fordi hele lægevidenskaben er lagt an på at skille placebomedicin, dvs. ”melpiller”, fra rigtig, effektiv medicin med dokumenterede effekter. Sagen har vist, hvor stærkt placebomedicin virker, selv når den indtages af nogle af dansk medicins hårdeste drenge og piger: placeborotter, placebodokumenter og placeboeliteforskerpriser. Heldigvis var der en journalist ved Weekendavisen, som viste sig ikke at være spor placebo. Derfor kæmper mange nu med de alvorlige bivirkninger af den placebomedicin, de har indtaget. Stik mod det, der ellers altid har været god latin på bjerget: at placebomedicin var helt uden bivirkninger. Rotter er ikke bare rotter05-02-2011: De rotter som er forsvundet fra et eliteforskningsprojekt på Københavns Universitet, er muligvis set i Downing Street i LondonTV-optagelser på YouTube viser fritløbende rotter ved premierministerens bolig Downing Street 10 i London. Kan det mon være nogen af de 784 rotter, som er sporløst forsvundet fra en elitehjerneforskers meget omtalte forskningsprojekt på Københavns Universitet? Nej, det kan det ikke. Rotterne i Downing Street er nemlig almindelige grå rotter. Dem fra forskningsprojektet var hvide forsøgsrotter. Så vidt vides, for egentlig ved man ikke med sikkerhed, hvor mange af disse forsøgsrotter der nogensinde har eksisteret. Og hvis de ikke har eksisteret, så kan de naturligvis slet ikke være set i London. Og så alligevel. For disse forsøgsrotter har gennem flere år udvist en overraskende evne til at dukke op og forsvinde i forskellige former. Så det kan altså godt være dem, der nu spæner rundt i London. Manipulationstaxator24-01-2011: Troen på en højere virkelighed er stærk, også blandt forskere som giver praktiske rådDen religiøse debat i vores land er meget intens i disse år. Men også blandt forskere og lærde møder man ret ofte en stærk tro på en højere virkelighed. F.eks. skriver Oluf Jørgensen som er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i en kronik at reglerne om kildebestyttelse bør ændres. Når en kilde er whistleblower, så skal den beskyttes som hidtil. Men når en kilde manipulerer med journalisterne, så bør den ikke have krav på beskyttelse mod at få sit navn offentliggjort. Ideen er sådan set genial nok. Der er bare problemet med, hvem der objektivt skal afgøre, om noget er manipulation eller ej? Ingen politiker eller kilde finder sig i en anklage for at manipulere. Skal man have en autoriseret manipulationstaxator rendende rundt på gangene på Christiansborg og kontrollere enhver læk fra gruppeværelserne, inden journalisterne skriver? I givet fald må vedkommende beskyttes af ærkeengle, rødgardister og lignende for at overleve bare få dage. Men det er værd at prøve, ikke mindst for underholdningens skyld. Javel-forskning[ukendt dato:] Det ville gøre forskernes liv mere enkelt, hvis en privat fond eller en virksomhed til afveksling gav forskerne nogle usofistikerede ordrer. Så kunne ansøgningerne bare bestå i ordet ”javel”.Handelshøjskolen CBS er af sparegrunde nødt til at skaffe flere midler fra private fonde og virksomheder. Forskningsdekan Peter Møllgaard erkender i Berlingske lørdag, at det kan presse den frie og uafhængige forskning, men fortsætter: "Jeg mener dog, at vores samarbejdspartnere er så sofistikerede, at de ikke vil diktere selve forskningen." Selvfølgelig vil private fonde og virksomheder ikke hundse åbenlyst med forskere. Styringen sker indirekte ved forskernes indlevelse i bevillingsgiverens tankeverden og ved pragmatisk overlevelsestænkning i de forskergrupper, som i hård konkurrence med andre ansøger om penge for at undgå undergang. Ligesom det sker, når forskergrupper søger penge i EU og forskningsråd. Det er helt unødvendigt at diktere og beordre for at styre forskning. Men det ville gøre forskernes liv mere enkelt, hvis en privat fond eller en virksomhed til afveksling gav forskerne nogle usofistikerede ordrer. Så kunne ansøgningerne bare bestå i ordet ”javel”. ForskningsBonus: KommentarerHomo Sapiens Sisyfos31-12-2017: Hvis menneskeheden overlever de næste årtier, bliver det som Sisyfos på kunstigt intelligente computeres museum. Sandsynligvis.Kloge hoveder siger, at det kun er et spørgsmål om årtier, før homo sapiens vil opnå evigt liv her på jord. Pokkers ærgerligt for os, der er født for så mange år siden, at vi næppe evner at holde os i live, indtil dagen oprinder. Vi kan højst opnå æren af at blive den sidste dansker, der døde af sig selv. Men glædeligt for vores børnebørn. Tilsyneladende. Fælles
fiktioner Der er sket meget i homo sapiens’ historie, siden vi klatrede ned fra træerne og begyndte at rende rundt i Østafrika for kun 200.000 år siden. Ifølge Harari ”Sapiens” (2011, dansk oversættelse 2017) skete det mest afgørende for 70.000 år siden, da vi begyndte at fantasere sammen om fiktive ting, som ikke eksisterede på samme håndfaste måde som konkrete, fysiske bananer, træer, ild og solen. Hermed opstod guder og fællesskaber som familien og den flok, man tilhørte. Virkelige, udelukkende fordi vi – os, der snakkede sammen – var enige om at tro på dem og derfor talte om dem som noget virkeligt. Vi burde lære af Hawkings 3025-plan03-09-2016: Det ser svært ud for Løkkes 2025-plan. Men det er barnemad ved siden af udfordringerne for Hawkings 3025-plan for menneskehedens overlevelse. Kronik i BerlingskeStephen Hawking har nu igen
forladt vores land. Men jeg tror, at hans besøg har gjort varigt
indtryk. Uanset om man interesserer sig for teoretisk fysik og fatter
bare lidt af Hawkings videnskabelige præstationer, så kan enhver se, at
man her har en mand, som tackler sit livs iøjnefaldende udfordringer
forbilledligt. Som han selv udtrykker det i et interview han gav til
DRs Steffen Kretz: ”Selv om jeg var så uheldig at få ALS, har jeg været
heldig med stort set alt andet.” Og Politiken brugte som overskrift til
deres interview denne replik: ”Du kan miste alt håb, hvis du ikke kan
grine af dig selv. Jeg griner meget.” Migrantkrisen: Hvorfor skal det gå galt, før det kan blive godt?23-01-2016: Det skal det, fordi rationelle argumenter, som ikke bygger på frygten for, at det er ved at gå ad helved til, ikke har nogen praktisk virkning. Det illustrerer migrantkrisen, både i Danmark, i Sverige og i EU.Hvorfor skal det gå så meget
galt, før et samfund gør noget ved det? Det har jo været forudsigeligt
længe, at migrationen ind i Europa ville gribe om sig. Det eneste, man
ikke vidste, var, nøjagtigt hvornår det ville eksplodere. Gunnar Viby
Mogensen fra Rockwoolfondens Forskningsenhed og andre seriøse, vidende
mennesker har i årevis skrevet kronikker med den pointe, at det vil
koste kassen med indvandringen. Og at folkevandringspresset fra syd
skyldes mange andre ting end Syrien-krigen og vil vokse stærkt, bl.a.
på grund af elementære demografiske kendsgerninger. Forskningsbaseret undervisnings- og administrationsbonus: Universitetsliv
|
|
||
|
|
|
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
