Julens gældsfrydDen eneste mulige forklaring er, at hele aktionen er et forsøg på at sætte folk i julestemning ved at eftergive en fiktiv gæld. |
|
|
|
Erhvervskvinden Stine Bosse har
fået afskrevet 196,52 kroner i gæld til det offentlige. En gæld, som
hun meget gerne ville have betalt, men som hun ikke vidste, at hun
havde. Og hun vidste heller ikke, at hun også har en større gæld, som
hun også gerne vil betale. Derfor spørger hun og andre nu: ”Hvorfor
vedlagde man ikke bare et girokort til gældseftergivelsesbrevet, så
folk, der gerne vil og kan betale, let kan slippe af med pengene?” Men det er lettere sagt end
gjort. For det første er det offentlige ikke forpligtet til at gøre
borgere opmærksom på, at de har gæld. En borger kan derfor gennem flere
år uden at vide det have skaffet sig en ret betydelig gæld uden at have
modtaget en eneste opkrævning og et eneste girokort. For det andet ved det
offentlige ikke, hvad en borger skylder, fordi det gamle, nu skrottede
inddrivelsessystem EFI i perioden 2013 til 2015 lavede en masse fejl,
som skabte det nuværende gældskaos. Fordi borgerne ikke selv ved,
hvad de skylder, kunne Gældsstyrelsen naturligvis ikke bare sende folk
et girokort, hvor borgeren selv kunne indbetale beløbet. Og fordi det
offentlige egentlig heller ikke aner, hvad folk skylder, så kunne
Gældsstyrelsen egentlig heller ikke sende et brev til Stine Bosse og
andre og eftergive en præcis gæld. Det opsigtsvækkende i sagen er, at det alligevel skete. Den eneste forklaring er, at hele aktionen er et forsøg på at sætte folk i julestemning ved at eftergive en gæld, som er opfundet til lejligheden. Stine Bosse skal derfor bare slappe af og lade juleglæden opsluge sig og sine 196,52 fiktive kr. Læs Kølletæppebank: Regelforbistring |
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|