Først
lagt op 01-01-2019,,senest opdateret 03-01-2019
11:36:49 Nationens nytårsfixMålt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige. |
|
|
|
Macron siger ”Vi må acceptere virkeligheden”. Andre statsoverhoveder siger også selvfølgeligheder og trivialiteter i anledning af 2019, uden nogen gør en stor sag ud af det. Anderledes med vor dronning.
Hun undslipper aldrig ekstasen i public service-medierne. Først timevis
af opvarmning med eksalterede studieværter og eksperter, som gætter om
kap om talens indhold. Og bagefter konkurreres om at levere den mest
sensationelle fortolkning af talens detaljer, som ellers let kunne gå
tabt. Hverken kong Carl 16. Gustav af Sverige eller kong Harald 5. af Norge udsættes for noget lignende. De taler i en sprække i programlægningen. Det er det. Og ingen vagtparade optræder på slotspladsen, intet militærorkester spiller. Målt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige. Godt, det er gået af mode, at konger i Europa går i krig. Vi kan derfor hengive os til dyrkelse af vor regent, uden det koster landet flere landsdele end dem, vi allerede har mistet gennem de seneste århundreder. Alle danskere bør derfor hvert år nyde nationens nytårsfix, som ganske vist giver afhængighed, men aldrig knivstikkerier. |
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|