|
|
Først
lagt op 12-01-2019,,senest opdateret 12-01-2019
20:59:48
Løkkes
næste job
Hvem af forgængerne Fogh, Thorning og Nyrup
vil danne model for Løkkes valg af job efter statsministertiden?
|
|
||
|
|
Løkke er nok snart forhenværende. Hvis han har lært af sin forgænger som Venstre-statsminister, Fogh, så arbejder i øjeblikket flere folk i statsministeriet på at skaffe ham et passende internationalt job. Men det er lettere, som Fogh, at skaffe sig et tungt internationalt job, hvis alle ikke kan se, at man arbejder med ryggen mod muren, som Løkke gør: Sandsynligvis ryger han som statsminister ved valget som senest kommer i juni. Den seneste interne Venstre-ballade om regionernes fremtid gør kun Venstres stemmetal dårligere. Desuden har Løkke allerede haft en international post, som han kom ud af så dårligt, at det tæller ned, når en organisation skal vurdere hans værdi som galionsfigur. Det var posten som bestyrelsesformand for hjælpeorganisationen GGGI. Derfor findes det mest realistiske efter-statsminister-job til Løkke i EU. Enten som medlem af parlamentet eller – bedre – som kommissær efter Vestager. Men sandsynligheden for, at en ikke-Venstreledet regering vil pege på Løkke som EU-kommissær, er ringe. Men hvis Venstre og DF danner koalitionsregering med Kristian Jensen som statsminister, så kan det indgå i forhandlingerne, at Løkke sendes til EU som kommissær. Hvis det derimod er S og DF, der laver regering, så vil denne mulighed være yt. Fogh fik et værdigt internationalt job i NATO og har siden arbejdet internationalt i sit eget rådgivningsfirma Rasmussen Global. Det kan indvendes, at firmaets mest profilerede kunde er Ukraine. Det havde selvfølgelig været bedre, hvis det var et land med større prestige end dette ganske vist vestligt orienterede, men stadig bundkorrupte land ledet af en rigmand. Løkkes socialdemokratiske forgænger, Thorning, blev efter nogen tid som menig MF’er headhuntet som leder af Red Barnet. Efter tre år forlader hun nu snart denne organisation for at blive bestyrelsesmedlem i andre organisationer. BT har en historie om, at finansielt roderi skulle være en årsag til, at hun stopper. Men ingen andre medier har i skrivende stund skrællet historien. Da Thorning aldrig har imponeret med lederevner, da hun var statsminister, må hendes overraskende scoring af topposten i Red Barnet i sin tid, sandsynligvis i høj grad skyldes en indsats fra hendes mands og svigerfars politiske families store netværk i UK. Da Nyrup tabte til Fogh i 2001, fortsatte han et par år som partiformand og blev i 2004 valgt til EU-parlamentet. Siden da har han skrevet en bog om kapitalfonde og arbejdet med psykisk sårbare. Det er ikke sandsynligt at Løkkes afgang foregår efter nogen af forgængernes modeller: Nyrup-modellen er yt, fordi: Hvis Venstre taber regeringsmagten, vil det koste Løkke posten som Venstres leder. Ud over Løkkes selvmorderiske valgoptakt med at splitte partiet i sagen om regionerne, vil alle de dybfrosne følelser og tanker fra formandsopgøret i kælderen i Odense i 2014 tø op og komme i spil. Og resultatet vil sandsynligvis blive, at Kristian Jensen bliver formand. Jakob Ellemann er populær og står stærkt i partiet og offentligheden, men han kan endnu ikke bide skeer med de store i Venstre. Fogh-modellen
er yt, fordi: Toget er kørt, fordi alle kan se, at Løkke
søger job med ryggen mod muren. Desuden er Løkkes internationale rygte
invalideret af GGGI-sagen, som han håndterede selvskadeligt. Thorning-modellen er yt, fordi: Løkke har ikke et stærkt politisk familienetværk ind i internationale cirkler. Selv om ingen af dissse modeller kan bruges direkte af Løkke, så må Nyrup-modellen med en post i EU-parlamentet vurderes som den mest sandsynlige.
|
|
||
|
|
|
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
