Først
lagt op 08-04-2019,,senest opdateret 08-04-2019
14:46:36 Moralen
fra ØK og Mærsk
Dødsfald og partnerskifte til yngre model truer kæmper i dansk erhvervsliv |
|
|
|
I
sidste uge var der generalforsamling i Mærsk. Det er let at se, selv på
lang afstand, at magien mangler på firmaets generalforsamling efter
gamle Mærsk døde. Den
gamles entré gav sus i forsamlingen og pressen. Hans udtalelser blev
afspillet i TVs nyhedsudsendelser. Det var som om aktionærerne knælede
i andagt, når han – år for år mere affældig, men både oprejst og ydmyg
– sejlede gennem forsamlingen på fast kurs mod sin plads oppe foran. Og
hvert år afmonterede han enhver mistanke om åndeligt skibbrud eller
bare maskinskade i skarp debat med aktieejer Frank Aaen fra
Enhedslisten. Teksten
fortsætter efter annoncen Nu revser Magistrenes
Pensionskasse respektløst Mærsk-bestyrelsen for at sende firmaet ud
over afgrunden. Aktionærer kræver helt uhørt større gennemskuelighed.
Og firmaet, som ellers er kendt for rettidig omhu i sprogbrug og andet,
leverer ordgylle. Og fortsætter med at hæve lønninger til direktører
som et symptom på, at elendigheden er forbigående, og at man i
virkeligheden stadig er på vej fremad som i gamle Mærsks tid. Men
magien forsvandt jo også fra ØK, da den sagnomspundne leder, Mogens
Pagh, forsvandt fra firmaet med en
ny, ung kvinde til Sydfrankrig. Og i dag er ØK en
undergangstruet flytteforretning. Moralen
fra ØK og Mærsk er, at bærende personligheder i dansk rederivirksomhed
hverken bør dø eller skifte partneren ud med en yngre model. Læs
Mærsk og resten, Kølletæppebank. Læs
Arbejdsglæde til sidste suk, kommentar
Læs
Få ord, kommentar
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|