|
Først lagt op 26-04-2019,,senest opdateret 26-04-2019 13:50:07
Vold sælger, desværre Læren af Rasmus Paludan er, at demokratiets voldsparadoks ikke kan effektivt undertrykkes af fortielse hos etablerede medier, partier og andre institutioner. |
|
|
|
|
Jørgen
Bonnichsen, der var med i chefgruppen i PET under Muhammedkrisen, siger
til Ekstra Bladet i dag (26/4 2019), at Rasmus Paludans handlinger kan
starte ny Muhammed-krise. Det kan f.eks. ske, hvis Paludan bliver
opstillingsberettiget. Så
bliver det sværere for politiet at begrænse hans aktiviteter, som
samtidig får større demokratisk symbolsk betydning. Så hvis ekstreme
grupper i de muslimske lande får øje på ham, så går helvede løs. Det
bliver en kamp mellem topstyrede muslimske lande og demokratiet Danmark
i højere og tydeligere grad, end dengang da Jyllands-Postens satirer
gik den muslimske verden rundt. Og
det er ikke spor svært at forudsige, hvad der så vil ske. Så vil vi
igen være nødt til at falde til patten, dvs. pålægge os begrænsninger i
vores demokratiske ytringsfrihed. I
praksis administreres den ytringsfrihedsbegrænsning, vi pålagde os selv
ved Muhammedaffæren ved, at vi så vidt muligt slet ikke beskæftiger os
med, hvad der skete dengang. Og bare vi er enige om at fortie affæren,
så går det fint. Og det går også fint, fordi danske profiler fra
dengang, som spillede hovedroller, er døde eller fyret, og deres poster
overtaget af mere blide naturer. Men
der kan altid opstå typer som Rasmus Paludan, som ikke hæmmes af fælles
fortielser. Således kan en enkelt mand (eller kvinde) til enhver tid
spolere det danske etablissements fortielsesstrategi.
Paradokset er, at vi som gode
demokrater fortsat skal tro på vores børnelærdom om, at vores
beslutninger træffes ved ikke-eksisterende offentlige, rationelle
diskussioner, samtidig med at vi hele tiden oplever, at vores
beslutninger især træffes på grundlag af voldelige aktioner, som gennem
medierne pisker vores følelser op, og sætter gang i politikerne. Læren
af Rasmus Paludan er, at demokratiets voldsparadoks ikke kan effektivt
undertrykkes af fortielse hos etablerede medier, partier og andre
institutioner. Det
følger direkte af Voldsparadokset selv, for det er ikke kun i den
demokratiske debat at volden vinder over diskussionen. Det gør volden
også, når mediestof skal prioriteres og sælges til læsere, lyttere og
seere. Læs Unødvendige, nødvendige
dødsfald, Køllebank
Læs Putins danske brigade, Kommentar
Læs Paradoksernes mørke side, Kommentar
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
