|
|
|
|
|
|
Først lagt op 10-05-2019; senest
opdateret 10-05-2019 17:53
Alt det
der gammeldags snak om venstre, højre, blå og rød er det kun vælgerne,
der stadig tror på. Derfor tages dette kære gamle politiske lirumlarum
altid frem i valgkampe – ligesom julepynt, nissesange og julemanden
tages frem, hver gang det er jul. Det hører sig til og skaber hygge.
Realiterne er, at politik i dag er den vej, som middelmådelige økonomer med fikse ideer og kæpheste bruger til at score velbetalte topstillinger i statens administration. |
|
|||
|
|
Indhold 26-05-2011: Kampen
for mere politisk substans er heroisk, men forgæves 06-02-2011: Man er tynd når man tager
magten, men fed når man tvinges bort. Storyboard:
Laver Løkke en Trump inden valget? 12-05-2018: Næppe. Men det sjove er
hvorfor. |
|
|||
|
|
Sydamerikansk valgaften05-03-2018: Det er naivt at lægge vitale it-algoritmer i vores demokrati i hænderne på to ukendte personer.Det it-system, der står for afviklingen af Folketingsvalg, er i 2019 – 2019 lagt i hænderne på et firma, Smartmatic, som man først troede var et hollandsk firma, der var 100 % ejet af et firma i London. Men nu har Politiken så afsløret, at London-firmaet ejes af et selskab på øen Curacao ud for Venezuelas kyst. Selskabet ejes af hr. Rivero og hr. Pinate, som er henholdsvis adm. direktør og formand for Smartmatic. Det er naivt at lægge vitale it-algoritmer i vores demokrati i hænderne på to ukendte personer. Russiske spioner og hackere vil f.eks. kunne købe sig ind i opdateringer og andet. Groft sagt går ind for sjovere valgaftener, men at erstatte vores velprøvede kommentatorer og værter med to ukendte sydamerikanere som hovedstjerner er at hælde børnene ud med demokratiet.
Radikal muddertur27-06-2015: Landets politiske redaktioner kæmpede side om side med de Radikale for at løfte valgkampen ud af den muddersump, hvor andre sloges. Alligevel gik de Radikale fra 17 til otte mandater.De Radikale fik et meget dårligt valg og gik fra 17 mandater til otte i Folketinget. Men det er ikke kun et nederlag for de Radikale. For i deres valgkamp gjorde de alt det rigtige, som politikerlede vælgere altid efterlyser, når journalister spørger dem om, hvad de er lede ved. De undgik mudderkastning og lancerede det ene seriøse økonomiske langtidsforslag efter det andet: skattelettelser i bund og top, hævning af pensionsalderen og stop for stigninger i ejendomsværdiskatten. Og en undersøgelse af mediernes valgkampsdækning i Politiken forleden viste, at de Radikale i forhold til deres størrelse fyldte enormt meget. Landets politiske redaktioner har altså kæmpet side om side med de Radikale for at løfte valgkampen ud af den muddersump, hvor andre sloges. Der er to konklusioner: Enten kan vælgerne i virkeligheden ikke lide et mudderløst parti. Eller også kan de bare ikke holde ud, at hurtigtsnakkende, renskurede Morten Østergaards ansigt fylder TV-skærmen, hver gang de åbner.
Bissen Pape14-06-2015: Groft sagt opfordrer Pape til at opgive at få DRs skolemesterprogram Detektor til at forstå, at en valgkamp ikke er en videnskabelig diskussion. For vejen frem for Pape er ikke at falde til patten hos Detektor.Rare, runde Søren Pape forsøger tappert at blive en hård banan i debatterne. Men nu har DRs skolemesterprogram, Detektor, taget fat i ham. Dette program er båret af en naiv tro på, at der findes en højere, objektiv sandhed oven over politikernes hundeslagsmål. Så nu anklager programmet Pape for at have sagt, at Johanne Schmidt-Nielsen er imod, at folk får et arbejde. Og for at have sagt, at Pia Olsen Dyhr er ligeglad med landbruget og synes, at landmænd ”er onde”. Her finder skolemester Detektor, at Pape er uartig og kaster med mudder, stik imod sine dydige erklæringer om at ville undgå den slags. Tålmodigt forklarer Pape så, at han bare overdriver og giver den lidt gas: ”Det er jo valgkamp.” Groft sagt opfordrer Pape til at opgive at få Detektor til at forstå, at en valgkamp ikke er en videnskabelig diskussion. For vejen frem for Pape er ikke at falde til patten hos Detektor. Flinke Pape er nødt til at optræde som en af de frækkeste drenge i klassen for at redde sit parti fra glemsel.
Mediernes valgkamp04-06-2015: Løkkes eneste chance er, at medierne snart trættes så meget over deres historie om Helles succes, at de begynder at fortælle om Løkkes sensationelle comeback i valgkampens slutspurt.Mens vi sidder og stirrer på politikerne, kører medierne os rundt i manegen. Jo større spænding om resultatet, jo flere seere. Derfor bakkes Socialdemokraternes kampagne, som hen over foråret forvandlede Løftebrud-Thorning til varme Helle, automatisk op af medierne. Og Alternativet får automatisk ekstrem meget medietid, alene fordi det er et gakket anti-parti, og fordi Elbæk jo tydeligt nok selv tror på vanviddet. I øjeblikket kører medierne så deres selvskabte historie om, at Thorning allerede efter en uge har hentet de 105.000 stemmer, som hun skulle hente på tre uger. Men det er medierne, der har gjort arbejdet for hende. Da medierne ikke kan stoppe sig selv, er Løkke nødt til at finde på noget for at stoppe dem i at gøre Helle til statsminister. Men det er svært at finde hot mediestof i blå blok. Løkkes eneste chance er, at medierne snart trættes så meget over deres historie om Helles succes, at de begynder at fortælle om Løkkes sensationelle comeback i valgkampens slutspurt.
Valget kommer!12-05-2015: Regeringens krisehåndtering af terrorsagen er en provokation, fordi den bygger på en fornærmende undervurdering af pressens og oppositionens intelligens og evne til at afsløre og gennemskue billige spintricks og fiduser.Regeringen er nødt til at udskrive valget om få dage. Og man har selv bedt om det. Først fremlagde regeringen PET-rapporten på et for pressen og oppositionen fornærmende ubekvemt tidspunkt på døgnet: kl. 18. Og regeringen gav fejlagtigt indtryk af, at terroristen kom bag på PET, fordi han var ”en ny type gerningsmand”, og at politiet ”helt automatisk øjeblikkeligt” styrkede bevogtningen ved synagogen. Og regeringen lod forstå, at man på grund af disse påståede PET-fejl måtte ofre PET-chefen. Denne håndtering af sagen er en provokation, fordi den bygger på en fornærmende undervurdering af pressens og oppositionens intelligens og evne til at afsløre og gennemskue billige spintricks og fiduser. Undervurderingen er så krænkende, at den samlede presse med stor ildhu nu har pillet regeringens sagsfremstilling fra hinanden, og at oppositionen om få dage vil være nødt til at stille et mistillidsvotum – som regeringen kun kan undgå ved at udskrive valget. Den usynlige tomme19-02-2015: Det er godt, at Socialdemokratiet og Venstre og alle de andre danske partier ikke råder over ustyrlige, voldelige ekstremister, som i den kommende valgkamp kan bestemme, hvad danske medier ikke må vise af hånende tegninger og fotografier.Justitsministeren og andre har skrevet kronikker og holdt taler om, at vi ikke viger en tomme. Samtidig tør ingen danske medier vise Vilks Muhammedtegning, når de skal forklare årsagen til, at Vilks forsøges myrdet af ekstremister. Det viser, at få voldelige muslimske ekstremister kan bestemme, hvad danske medier ikke viser, samtidig med at alle ministre og stort set alle chefredaktører bedyrer, at vi ikke viger en tomme. Det er godt, at ikke også Socialdemokratiet og Venstre og alle de andre danske partier råder over ustyrlige, voldelige ekstremister, som i den kommende valgkamp kan bestemme, hvad danske medier ikke må vise af hånende tegninger og fotografier. For så ville vi få en dødsens kedsommelig valgkamp. Og så ville demokratiet jo være truet af omsiggribende kedsommelighed. Samtidig med at ingen forstod hvorfor, fordi alle ministre og chefredaktører i kor forsikrede, at vi ikke var veget en tomme, og at valgkampen derfor var lige så festlig som alle tidligere valgkampe. EU's valgfobi27-01-2015: Europas tragedie er, at Europas befolkninger fylder deres liv med stridigheder mellem lokale, nationale politikere som Thorning og Løkke, som om det stadig var dem, der bestemte.Knapt er det græske valg overstået, før EU trues af de næste demokratiske valg i Storbritannien, Polen, Portugal, Spanien, Danmark m.fl. At demokratiske valg altid truer EU, viser, at EU i alt for høj grad er elitens projekt. Og det hjælper ikke, at en række fine eksperter på rad møder frem i Berlingske mandag og iklædt videnskabelige gevandter skælder Dansk Folkeparti og lignende EU-skeptiske, sejrrige partier i Europa ud for at være ”populistiske”. Det hjælper først den dag, hvor ansvarlige EU-ledere løber spidsrod døgnet rundt for øjnene af vælgerne i nådesløst kritiske medier, mens de åbenlyst strides om magten. Europas tragedie er, at Europas befolkninger fylder deres liv med stridigheder mellem lokale, nationale politikere som Thorning og Løkke, som om det stadig var dem, der bestemte. Det burde gøre mere indtryk i EU, at danskerne elsker Thorning, Løkke, Tulle og alle de andre herlige figurer i vores lokale politiske komedie så meget, at de lever intenst med i stadig mere betydningsløse, lokale danske politikeres små stridigheder og med stor begejstring støtter demokratiet. Danmarks førende vrøvler13-10-2013: Fremtrædende, veletablerede udøvere af dansk dadaisme er den gakkede komiker Anders Lund Madsen, og det livsfilosofiske vrøvlehoved Thomas Blachman. Nyeste skud på stammen er ”Dovne Robert”, som nu opstiller til kommunalvalgetDadaisme, eller kort sagt: vrøvl og idioti, har de senere år vundet stigende popularitet her i landet. Fremtrædende, veletablerede udøvere af dansk dadaisme er den gakkede komiker Anders Lund Madsen, og det livsfilosofiske vrøvlehoved Thomas Blachman. Nyeste skud på stammen er ”Dovne Robert”. Efter at have dadaiseret kontanthjælpssystemet ved at nægte at tage ”skodjob” gør han nu karriere som TV-reality-stjerne, reklamesøjle, foredragsholder og giver interview til internationale medier. Og i anledning af, at han opstiller som løsgænger ved kommunalvalget, har han torsdag sat bagsiden af dagbladet Politiken i sving med at finde et egnet valgslogan. Efter flere spalters interview, som skal motivere læserne til at indgive forslag, afslutter Robert med denne tilsyneladende uskyldige selverkendelse: ”Put en mønt i mig, så snakker jeg.” Men det er jo i virkeligheden det perfekte slogan til Roberts valgkampagne! Dette stunt i Politiken viser, at Robert er landets førende dadaist. Hverken Lund Madsen eller Blachman har udskrevet en slogankonkurrence og samtidig selv givet løsningen. Corydons korridor09-03-2013: Politik er i dag blevet middelmådige økonomers korridor til en åremålsansættelse som farveløs topbureaukrat i statens administrationI et interview med magasinet Ræson udtaler Bjarne Corydon, at ”det er afgjort forkert at forstå Socialdemokratiet som et venstrefløjsparti.” Flere højtstående partifæller erklærer sig uenige heri. Men Groft sagt skærer igennem: Corydon har helt ret. Og alle hans kolleger i alle partier på Christiansborg ved, at han har ret. For det er jo ikke kun S der er fløj- og farveløs. Alt det der gammeldags snak om venstre, højre, blå og rød er det kun vælgerne, der stadig tror på. Derfor tages dette kære gamle politiske lirumlarum altid frem i valgkampe – ligesom julepynt, nissesange og julemanden tages frem, hver gang det er jul. Det hører sig til og skaber hygge. Realiterne er, at politik i dag er den vej, som middelmådelige økonomer med fikse ideer og kæpheste bruger til at score velbetalte topstillinger i statens administration. Her kan de så, som Corydon, i flere år trone over alle de dydsirede, perfekte økonomer og administratorer, som de ikke ville have haft en chance for at slå i karriereræset, hvis de skulle have taget den sædvanlige lange vandring op gennem ministeriet. Selvmordsvalget23-11-2014: Når der stadig hersker tvivl om, hvem der vinder det kommende valg, så skyldes det udelukkende én mand: Lars Løkke. Både GGGI-sagen og tøj-sagen har lært os, at ingen kender et bilags politiske potentiale, før Løkke har underkastet det sin personlige, selvmorderiske krisehåndteringDet kan virke komisk, at fremtrædende politiske kommentatorer stadig udtrykker tvivl om, hvem der vinder næste valg. For Thorning har med selvmorderisk konsekvens gennem hele regeringsperioden forfulgt sine egne kernevælgere med løftebrud, dagpengefumlerier, udlændinge-kovendinger og skolereform. Så kun sadomasochistiske socialdemokrater stemmer ved det kommende valg med vellyst på partiet. Når kommentatorerne alligevel har en pointe, så skyldes det udelukkende én mand: Lars Løkke. Dels truer endnu en Løkke-bog med snart at udkomme. Og i bogbranchen er det således i dag, at en politisk bog kun løber rundt, hvis den kan markedsføres med skandaløse afsløringer. Så der er hot Løkke-stof på vej. Desuden vil det ikke overraske, hvis Ekstra Bladet har flere Løkke-bilag på lager, parat til valgkampens forsider. Og både GGGI-sagen og tøj-sagen har lært kommentariatet, at ingen kender et bilags politiske potentiale, før Løkke har underkastet det sin personlige, selvmorderiske krisehåndtering. Derfor står valget mellem to selvmordspolitikere, som giver os gys og gru til det sidste. Dansk demokrati, pixiudgave01-03-2013: Den dag alle vælgere kan se fornuften i den nødvendige politik, som enhver regering i dag må føre, så vil den eneste grund til at stemme på oppositionen være ønsket om at se nogle andre ansigter på TVDet kan tage årtier, før forskere får skrevet digre afhandlinger om den revolution, der er sket i dansk demokrati i de seneste år. Derfor glæder det Groft sagt allerede i dag at kunne meddele i en letforståelig pixiudgave, hvordan dansk demokrati nu foregår: Regeringens vækstudspil har bevist, at alle betydende politiske partier i dag er enige om de væsentligste politiske spørgsmål, og hvilken politik der er nødvendig. Hvorfor så stadig afholde valg? Joh, valgkampene skal vise, om også folket har fattet fornuften i den nødvendige politik. Hvis folket har fattet fornuften, så får regeringen stemmerne og regeringen fortsætter. Hvis folket ikke har fattet fornuften, så falder regeringen, og andre partier overtager magten. Disse partier fortsætter så den nødvendige politik, som alle betydende partier er enige om. Også selv om de er kommet til magten ved at love folk det stik modsatte. Naturligvis. Den dag hele folket fatter fornuften i den nødvendige politik, så vil den eneste grund til at vælte en regering være, at folket ikke kan holde ud hele livet at se de samme ansigter på TV. Barfoeds udvalgte20-02-2013: Gennem hårde prøvelser er Lars Barfoed ved at udvælge det elitekorps af konservative martyrvælgere, som skal føre Det konservative Folkeparti tilbage til magtenFlere spørger i øjeblikket, hvad Lars Barfoed egentlig har gang i. Lige fra han under valget pludselig kissemissede med Margrethe Vestager i buksedragt, har han udsendt forvirrende signaler, som færre og færre kan forstå. Senest mandag, hvor han mandigt erklærer at ville samle blå blok, men i selvsamme øjeblik drukner Løkkes forbilledligt enkle, samlende, borgerlige budskab om ’byrdestop’ i teknisk, ubegribelig tågesnak, således som kun Barfoed kan. Men for Groft sagt er det indlysende, hvad Barfoed har gang i. Barfoed kører med beundringsværdig konsekvens en proces, som har til formål at skrælle ind til kernen af partiet. Store ledere fra verdenshistorien kendes jo netop på, at de helt bevidst udsætter deres hengivne beundrere for hårde prøvelser. Med en kombineret skilsmisse- og bolighistorie i sidste uge skrællede Barfoed således de slappe vælgere væk, som orienterer sig politisk efter hans privatliv. Snart vil Barfoed lede en ganske lille, men ufatteligt udholdende skare af tapre konservative elitevælgere, som – ligegyldigt hvad han siger og gør – vil følge ham til tinderne. Valgets største taber16-09-2011:
Hvis Gud havde skrevet en bog som kunne bruges til
at styre Danmark efter, så var der ikke brug for Margrethe Vestager.
Men hun optræder dagligt i TV. Det beviser at Gud aldrig fik skrevet
den bog
Valgets største taber er den mand med mørk stemme, fuldskæg og kalot, som til en TV-reporter forklarede, at hans gud for flere hundrede år siden havde skrevet en bog, hvori der stod nøjagtigt, hvordan Danmark skulle styres. Derfor var det tåbeligt at vælge 179 almindeligt dødelige mennesker til at lave landets love. Det uddelte han så pjecer om. Men de forbipasserende meddanskere tog ikke særligt godt imod tryksagerne. Og flere overdængede ham med ord, som klart stred mod god tone. Et hurtigt faktatjek viser dog, at denne Guds mand egentlig har ret i noget, nemlig dette: Hvis dansk politik faktisk kunne styres efter Guds bog, så ville Margrethe Vestager indlysende nok være helt spild af tid. Men da vi i næste valgperiode dagligt kommer til at se især Margrethe Vestager i TV, så beviser det, at Gud i virkeligheden aldrig fik skrevet den bog, som dansk politik kan styres efter. Daglig bliver denne mand ved Vestagers tilsynekomst altså nådesløst mindet om sin store fejltagelse. Det gør ham til valgets største taber. Valgkampes nye paradigme06-09-2011: Valgkampen i TV bør ikke måles på om den lever op til kriterierne for rationelle diskussioner. TV kører valget som et gigantisk realityshow hvis succes måles på den høje stemmeprocent ved valgetEfter mere end en uges valgkamp tyder meget på, at vi nu er nået dertil, at en valgkamp ikke længere bør vurderes ud fra elitens ideal om en valgkamp som en god, gammel højskolediskussion. I stedet bør valgkampen vurderes ud fra, hvor godt den ligner en barnedåb i kongehuset eller en TV-landsindsamling til mad til børn i Afrika. TVs særlige styrke er, at det kan samle hele befolkningen omkring de samme stærke følelser ved at fremvise levende billeder af lidende eller elskende mennesker. Derfor er TV langt bedre til at samle det danske folk til hyldest af vores fælles værdier, end det er til at formidle rationelle diskussioner. Den massive TV-dækning har derfor allerede gjort valgkampen til en festlig hyldest af demokratiet. Politikere, studieværter, båthorn, opinionstal, trykskærme og alt andet indgår som nødvendige rekvisitter i et gigantisk realityshow. En kongelig barnedåbs kvalitet måles på seertal. En TV-indsamlings kvalitet på beløb. En valgkamps kvalitet måles på stemmeprocenten. Og den bliver høj. Valgets to TV-ideologier02-09-2011:
Ideologikampen er ikke død, selv om alle partier er
blevet socialdemokratiske. Den ideologiske kamp står nu mellem landets
to store TV-stationer
TV-Avisen er glade og stolte over deres flotte kort, hvor de med blinkende cirkler i mange farver kan vise, hvor partilederne er lige nu via GPS. De har også en stor trykskærm, hvor Ask Rostrup kan jonglere med partikonstellationer og trykke tal frem om alt muligt ved en let berøring. To tidligere spindoktorer står ved disken under stram pædagogisk styring af flinke overlærer Bildsøe Lassen. DRs ideologiske budskab er, at apparater og systemer kommer før mennesker. Her overfor står TV 2, som profilerer sig med de uregerlige charmørdrenge Mogensen (S) og Kristiansen (V), som konkurrerer om at score klassens friske pige, Lotte Mejlhede, ved at overgå hinanden med hurtige bemærkninger, gætterier og drillerier – om hinanden, men selvfølgelig også om valgkampen. Det underholdende samspil i denne trio er blevet TV 2’s gimmick i valgkampen. Trioen er således blevet TV 2’s svar på DRs trykskærme. Men trioens ideologiske budskab er det stik modsatte af trykskærmenes: Mennesket før systemet. Og at det er vigtigere at score klassens lækre pige end at fedte sig ind hos læreren. Debatter med latter29-08-2011: To må man være. Hvad var Frede uden Mary, Caroline uden sin nye kæreste? Også i valgkampen skal man finde sin mage, men det skal være den som man elsker mest at hadeKlumpfisken i Hirtshals ville ikke vide af frømand Frede, men heldigvis trådte Mary så frem og ville gerne kysses gennem akvariets tykke glasvæg. Og hele landet frydede sig. Og nu er også Caroline Wozniacki officielt med kæreste og viser derfor endnu mere dejligt tandkød end normalt. Snart vil også politikerne formere sig to og to i valgkampen og rejse landet rundt. Man skal parre sig med sin værste politiske modstander. Ligesom i valgkampen i 2007, hvor flere hårdtslående politikere havde sat deres nådesløse stridigheder i scene som landsdækkende roadshow, som trak vælgere til forsamlingshusene. Bl.a. Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved (indvandring og værdipolitik), Villy Søvndal og Lene Espersen (økonomisk politik og ideologi). Et andet berømt debatpar fra utallige valgkampe er Uffe Elleman-Jensen og Svend Auken. Og uden kærlighed går det slet ikke. I danske valgkampe er hadefuld ondskab not. Kærlig, rammende humor er hot. Uanset partifarve kræver danske vælgere debatter med latter. DRs Don Quijote26-05-2011:
Kampen for mere politisk substans er heroisk, men
forgæves
Den mest komiske fordom om politik er, at vælgerne tørster efter substans, men desværre hele tiden tæppebombes af medierne med proces og ”horce race”. Og da næste valgkamp vil blive mere ”præsidentvalgkamp” end nogensinde, så kan det allerede nu forudsiges, at vælgerne vil blive mere lede end i nogen tidligere valgkamp over valgkampens mangel på substans. Det fortæller vælgerne nemlig selv, når journalister og opinionsinstitutter spørger dem lidt inde i enhver valgkamp. Det komiske er, at medierne, som jo er eksperter i, hvad kunderne virkelig gider se, høre og læse, bringer mere og mere af det kulørte stof, som folk siger, at de er ved at brække sig over. En sand frontkæmper af helt Don Quijotisk format er DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, som i Politiken med imponerende dødsforagt erklærer: ”Vi må ikke reducere dette valg til en boksekamp, hvor vi kun er interesserede i, hvordan stødene bliver sat ind, og glemmer formålet med kampen.” Formålet er vel statsministerposten, så hvor er problemet? Kroppenes valgkamp06-02-2011: Man er tynd når man tager magten, men fed når man tvinges bort.Al erfaring viser, at folk erobrer magten som tynde, men forlader den som fede. Magt feder simpelt hen. Også her var Fogh enestående. Selv efter mange år som statsminister lignede han stadig en vellykket slankekur. Desværre ligner Løkke en mislykket slankekur. Han cykler ganske vist til Paris en gang årligt i stramt trikot, men lige meget hjælper det. Hvordan skal hele landet kunne underkaste sig en hård, økonomisk slankekur under en mand, som ikke har disciplin til at gennemføre en almindelig slankekur? Hvis Løkke skal bevare magten, så må Solrún altså i gang med at fodre ham med noget andet end frikadeller med fed sovs. Så tynd som Helle bliver han nok aldrig, men mindre kan også gøre det. Valgkamp for videregående10-01-2011Der er netop dannet et nyt politisk parti, Fremtidens Danmark, som består af 14 fremstående debattører. Partiets program er at erstatte de forhåndenværende politikeres fnidder og fnadder med seriøse diskussioner. Der skal nok være skeptikere som synes at det er lidt betænkeligt at et tilsyneladende ambitiøst projekt om at redde landet fra tant og fjas, begynder med at få pressen til at hoppe på at det er et politisk parti selv om det jo slet ikke er et politisk parti. Men indvendingerne viser bare at man tænker alt for traditionelt. Hvis alle de gamle partier også laver sig om til at være forsamlinger af debattører som ikke behøver bekymre sig om at samle stemmer, så kan vi ganske sikkert byde velkommen til en valgkamp på højt åndeligt niveau. Bonus:
Kommentarer
Løkkes næste job12-01-2019: Hvem af forgængerne Fogh, Thorning og Nyrup vil danne model for Løkkes valg af job efter statsministertiden?Løkke er nok snart forhenværende. Hvis han har lært af sin forgænger som Venstre-statsminister, Fogh, så arbejder i øjeblikket flere folk i statsministeriet på at skaffe ham et passende internationalt job. Men det er lettere, som Fogh, at skaffe sig et tungt internationalt job, hvis alle ikke kan se, at man arbejder med ryggen mod muren, som Løkke gør: Sandsynligvis ryger han som statsminister ved valget som senest kommer i juni. Den seneste interne Venstre-ballade om regionernes fremtid gør kun Venstres stemmetal dårligere. Desuden har Løkke allerede haft en international post, som han kom ud af så dårligt, at det tæller ned, når en organisation skal vurdere hans værdi som galionsfigur. Det var posten som bestyrelsesformand for hjælpeorganisationen GGGI. Storyboard: Laver Løkke en Trump inden valget?12-05-2018: Næppe. Men det sjove er hvorfor.
Alle vælgere er kompetente08-06-2017: De 94 % af vælgerne, som ikke er særligt interesseret i politik, forstår politik som et tv-realityshow, hvor politikere konkurrerer om at undgå at blive sendt hjem af seerne. Kronik i Avisen Danmark (13 af Jysk Fynske Mediers dagblade).Demokratiets elite lægges for tiden for had. Og eliten svarer igen ved at forbande ”højreekstreme populister” som hollandske Geert Wilders, britiske, tidligere UKIP-leder Nigel Farage, franske Marine Le Pen, Sverigedemokraterne, Donald Trump – og nogle medtager også Dansk Folkeparti. Det er vigtigt i et demokrati, at der er en veluddannet, indsigtsfuld og engageret elite. Herfra skal landets politiske ledere, ministrene, rekrutteres. Og eliten leverer også til toppen i landets administration. Men som alt godt har eliter en bagside: Eliten har svært ved at forstå og acceptere dem, der ikke tilhører eliten. De senere års erfaringer viser, at demokratiernes eliter i praksis hverken forstår eller accepterer, at langt den overvejende del af befolkningen ikke interesserer sig specielt for politik og derfor ikke orker at sætte sig ind i saglige nuancer og detaljer i politiske spørgsmål. |
|
|||
|
|
|
|
|||
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
Ingen er i tvivl om,
hvem der har hovedrollen i realityshowet Den politiske komedie i USA,
Rusland, Kina og Nordkorea. Derimod er alle i tvivl om, hvem der har
hovedrollen i EU, for ikke at tale om Danmark. |
|
|
|
|
|
|
|
