|
|
|
|
|
|
Først lagt op 26-05-2019; senest
opdateret 26-05-2019 14:36 |
|
|
|
Indhold Vælgere er
dummere, end EU tillader Windjammeren
Marlene: ”Klarer hun EU-pynten?” Derfor lukker
EU ikke sine grænser |
|
|
|
”Klask”, sang den
fede dame
27-11-2018: ”EU har
godkendt brexit, men den fede dame har ikke sunget endnu,” skrev
Jyllands-Posten i går (26/11). Men plottet tyder på, at damen ender med
et syngende klask.
Politik er tv-teater. Derfor er
det et skrupskørt plot, tilhængerne af Brexitaftalen har lagt, at May
som en artig skolepige først får ros og klap af EUs tunge drenge i
Bruxelles og derefter tager hjem til London og overbeviser alle om,
hvor ubarmhjertig hun har været i forhandlingerne mod de tunge drenge
Juncker, Tusk og chefforhandler Michel Barnier. Det havde været mere smart,
hvis EU-drengene i stedet havde ventet ydmygt på UKs afgørelse. I
respekt for en af EUs største medlemsstater. Og i ventetiden havde
holdt pressemøder, hvor de ydmygt indrømmede, at de tager deres del af
ansvaret for, at UK har valgt at sige farvel. Og derfor vil gøre det
bedre i fremtiden. Men det er et utænkeligt plot. Og det er problemet. Ud over at alle de tunge drenge og deres omgivende politiske nørder tror på overtalelseskraften i 585 siders udspekuleret prosa, som er volapyk for 94 pct af befolkningerne, både i EU, i UK og i resten af verden.
Fuldendt arrogance
18-09-2018:
Kommissær Margrethe Vestager har hverken læst EU-ombudsmandens kritiske
rapport om Junckers magtmisbrug eller ”de andre papirer - der er mange
af dem.”
EU's ombudsmand har kritiseret
den kupagtige måde, hvorpå kommissionsformand Juncker fik indsat sin
højre hånd og tidligere kampagnechef som allerøverste embedsmand for de
omkring 30.000 embedsmænd i EU-Kommissionen. Og undret sig over at
ingen af de 27 kommissærer rejste spørgsmål til processen. Men nu forklarer EU-kommissær
Margrethe Vestager til Jyllands-Posten, at hun da aldrig ville blande
sig i, hvem Juncker ønsker som sin højre hånd i administrationen.
Derfor har hun da heller ikke hverken læst ombudsmandens kritiske
rapport om sagen eller ”de andre papirer - der er mange af dem.” Vestager leverer her endnu et
bevis på, at arrogancen regerer i offentlige, politiske institutioner,
hvor den politiske ledelses karriere ikke afhænger af stemmetal fra
almindelige vælgere. Hverken Juncker eller Vestager kan se, at når
Juncker først åbenlyst manipulerer med proceduren, og Vestager bagefter
åbent tilstår, at hun ikke engang har læst ombudsmandens kritik, så er
det arrogance på arrogance. Og dog, for de er jo hverken dumme eller uvidende. De ved udmærket, hvad de gør. Den rystende sandhed er derfor, at de godt kan se, at de optræder arrogant, men at det rager dem en papand. Gid virkeligheden så
TV
29-06-2018:
Tilsyneladende har EU lært af Trumps topmøde med Kim Jong-un, at det
vigtigste ved topmøder i dag er, at man enes om en tekst, som rummer en
livagtig illusion af resultater.
”Mange forudså de nationale
løsningers triumf, men i aften lykkedes det os at finde en europæisk
løsning,” sagde Emmanuel Macron efter nattens EU-forhandlinger. ”Det er
et godt tegn, at vi blev enige om en fælles tekst”, sagde Merkel. Uanstændig EU-logik
08-04-2018: EU gør
altså kort proces med Kastholms dilemma ved at kombinere stoppet for
flygtninge med en udvisning af flygtningedebatten
Afdøde, stærkt savnede Groft sagt-kollega Claes Kastholm
fastslog engang, at alle indså, at flygtningestrømmen til landet måtte
stoppes, men at udfordringen var, at ingen kunne begrunde det
anstændigt. Nu er det så lykkedes at stoppe
flygtningestrømmen ved, at EU betaler milliarder til Tyrkiet, som bl.a.
har opført et jerntæppe på grænsen til Syrien. Forklaringsproblemet er dog
samtidig øget til det groft uanstændige. I stedet for at debattere åbent
og turde kritisere Tyrkiet for de brud på menneskerettigheder, der sker
på grænsen, forsøger EU at skjule den grimme og besværlige debat i en
hemmelig komité, hvor selv navnet på den danske deltager er hemmeligt. EU gør altså kort proces med Kastholms dilemma ved at kombinere stoppet for flygtninge med en udvisning af flygtningedebatten. Mere logisk end anstændigt. Skudt forbi
27-03-2018: Og det
kan jo i øvrigt heller ikke påvises, at det lige netop er vores del af
EU-bidraget, som Tyrkiet bruger til formålet.
Politiken og Danwatch har
afsløret, at EU har betalt mere end 600 mio. kr. til militærudstyr, som
Tyrkiet bruger til et yderst effektivt, brutalt jerntæppe, som sikrer
at hverken ulve, svin eller mennesker trænger ind fra Syrien. Men Folketinget har hele tiden
fået at vide, at pengene går til at hjælpe syriske flygtninge, som
befinder sig i Tyrkiet. V-ordfører Michael Astrup
Jensen mener ikke, at EU eller Danmark risikerer medansvar for de
tyrkiske grænsevagters brud på menneskerettighederne: “For vi har ikke
på nogen måde sagt til Tyrkiet, at det er o.k. at skyde efter
flygtninge og med vold og magt sende flygtninge tilbage til
krigszoner.” Rigtigt. Og det kan jo i øvrigt heller ikke påvises, at det lige netop er vores del af EU-bidraget, som Tyrkiet bruger til formålet. Derfor er der ikke noget at komme efter her. Junckers skideballe
10-07-2017: Det er
tragisk, at EU’s topfigur ikke i stedet brugte anledningen til at rose
de 721 fraværende medlemmer, som med deres fravær beviste, at
EU-parlamentsmedlemmer har meget andet vigtigere at lave end at
overvære indholdsløse ritualer.
Kommissionsformand Jean-Claude
Juncker skældte EU-parlamentet ud forleden, da den maltesiske præsident
redegjorde for sit lands formandskab, som nu var slut. Kun 30 medlemmer
af de 751 var mødt frem. ”Havde det været Merkel eller
Macron, havde salen været fuld,” fnøs Juncker, som også kaldte
parlamentet for ”useriøst” og ”latterligt.” Og han sluttede med: ”Jeg
vil aldrig nogensinde deltage i sådan et møde her igen.” Groft
sagt finder det tragisk, at EU’s topfigur ikke i stedet
brugte anledningen til at rose de 721 fraværende medlemmer, som med
deres fravær beviste, at EU-parlamentsmedlemmer har meget andet
vigtigere at lave end at overvære indholdsløse ritualer. Ganske vist ville han så have groft fornærmet de 30 tilstedeværende og det afgående formandskab. Men det gjorde han jo alligevel. Skrankepave Juncker
09-05-2017: Det er
tragisk at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at demonstrere
ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som stemte nej
til EU.
EU spænder vidt. Fra det komiske til det tragiske. Og inden for samme uge. Det er komisk, at EU, hvis ydre grænser er hullet som en si, fortæller Danmark, at den snart ikke går længere med vores grænsekontrol. En kontrol, som vi jo kun har, fordi EU er hullet som en si. Det er tragisk at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at demonstrere ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som stemte nej til EU. I stedet benytter en lille mand fra EU's mindste land, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, lejligheden til at demonstrere, at han er en stor skrankepave i EU. Fra en hyggelig middag med Theresa May lækker hans folk i nedladende toner, at EU kræver 450 mia kroner som straf for udmeldelsen. May har lige udskrevet valg. Gid Juncker kunne det samme, så det var muligt at slippe af med ham. Pinlig lektor
07-04-2017: Lektoren
ved åbenbart ikke, at folket kun er noget, der er nødvendigt i EU, når
man holder taler.
Pensioneret lektor Flemming Gräs skrev læserbrev forleden i Politiken om sin ferie med sin kone i Rom, da EU fejrede sin 60 års fødselsdag i byen. De måtte dagen lang springe for livet, fordi korteger af sorte limousiner anført af blinkende, hylende motorcykler drønede gennem byen for at nå hurtigt frem til byens seværdigheder, som var afspærret for den gemene hob. Lektoren spørger: "Hvorfor bød
man ikke på kaffe og kage i Roms gader og fejrede Europa med folket?"
Lektoren ved åbenbart ikke, at folket kun er noget, der er nødvendigt i
EU, når man holder taler. Ellers er folket kun til besvær: Folket
stemmer nej ved enhver lejlighed og går i vejen, når EU skal skynde sig
til møder og fester. Pinligt, at en lektor afslører så afgrundsdyb
uvidenhed om EU. Og så i organet for den højeste oplysning. Latterbølger i EU
30-03-2017: Donald
Tusk virkede småfornærmet, da han modtog UKs udmeldelse af EU. Tusk
burde i stedet i godt humør have bedt om at få engelskundervisning af
May, så han kunne lære at holde fængende sejrstaler, hver gang
EU-lokummet brænder.
Både Storbritanniens
premierminister, Theresa May, og formand for Det Europæiske Råd, Donald
Tusk, holdt taler, da May sendte brev til EU og meldte sig ud af EU. Theresa Mays tale var
velforberedt, energisk, optimistisk og egnet til at skabe kampgejst i
landets befolkning, parlamentsmedlemmer og regeringapparat. Donald
Tusks tale virkede uforberedt, usikker, skuffet og fornærmet. May talte
flydende på sit modersmål. Tusk talte som en, der var ved at lære at
beherske Mays modersmål. Størstedelen af EU-borgere er
ikke politiske nørder. De nøjes derfor med at forstå situationen ved at
leve sig ind i personerne i de korte klip fra talerne, der vises i TVs
nyhedsudsendelser. De forstår straks, at May er en klar vinder, som
står til sejr. Og kan straks se, at Tusk er en dårlig taber. Det er en ommer for EU. Tusk burde i stedet i godt humør have bedt om at få engelskundervisning af May, så han kunne lære at holde fængende sejrstaler, hver gang EU-lokummet brænder. Det ville have sendt latterbølger af håb gennem EUs befolkninger, hvis formanden både havde demonstreret selvironi og realitetssans. Bendtsens sidste gys
08-07-2016: Bendtsen
må lære, at når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og
undlade at sprudle med selv det mindste læserbrev.
I Brexit-kampagnens sidste fase viste tidligere økonomi- og erhvervsminister, mangeårige medlem af EU-parlamentet Bendt Bendtsen livstegn. Det skete med ”Dagens brev” i Berlingske med overskriften ”Brexit vil koste Danmark dyrt.” Alle havde ellers glemt, at Bendtsen stadig eksisterede. Med stor succes har Bendtsen nemlig valgt en rolig tid i EU efter de hektiske ministerdage under den altid karrierestræbende Fogh, som efter sin ministertid fortsatte med en krævende international post og nu er en travl CEO i sit konsulentfirma "Rasmussen Global". Få dage efter sit dumdristige livstegn fik Bendtsen så ørene i maskinen i et læserbrev, som foreslog, at Bendtsen med ugentlige klummer her i avisen oplyste om sin arbejdssomme hverdag i EU. Mange gyser med Bendtsen over denne sære idé. Bendtsen må lære, at når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og undlade at sprudle med selv det mindste læserbrev. Så kan man sidde uantastet i EU, indtil man dør rigtigt. Eller indtil EU går under. Juncker på Jeppes
mødding
25-06-2016: EU
opfører en omvendt ”Jeppe på Bjerget”-komedie efter Brexit: Slottets
grever og baroner ender på møddingen i sidste akt, mens Jeppe fortsat
regerer i baronens seng.
”Et seriøst dramatisk øjeblik, især for UK,” skrev EU's præsident, Donald Tusk, på Twitter, da UK havde stemt nej. Og EU-kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, sagde under valgkampen: ”Jeg er sikker på, at desertørene ikke vil blive modtaget med åbne arme. Storbritannien må acceptere at blive behandlet som et tredjeland, som ikke vil blive håndteret med silkehandsker.” Ingen af EU's to politiske topledere var i nærheden af at udtrykke den ydmyghed over for almindelige vælgere, som premierminister David Cameron helt naturligt viste i den tale, hvor han annoncerede sin afgang: ”Folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment.” Han takkede ovenikøbet respektfuldt nej-folkene. Det er tragisk, hvis det store demokratiske projekt EU, skal ende på møddingen, bare fordi EU's præsidenter opfører sig som fornemme grever og baroner, der har glemt, at de er nødt til at respektere Jeppe på Bjerget, som ligger inde i baronens seng og bestemmer det hele. EU må forsvare
mødelokaler
26-03-2016: Hvis
terror ødelægger de bygninger, hvor EU ustandseligt mødes uden at løse
problemerne, så ligger EU først rigtigt i ruiner.
Alle vidste, at meget er råddent i Grækenland. Men efter terrorudåden er det blevet klart, at Belgien er en endnu større administrativ katastrofe end Grækenland. I Belgiens tre rivaliserende dele tales forskellige sprog. Landets regionale regeringer er meget selvrådige over for de centrale myndigheder. Dette hæmmer efterretningsarbejdet mellem forskellige politistyrker, hvilket gør det muligt for mistænkte IS-terrorister at leve uantastet i ghettoen Molenbeek, og dér planlægge terror. Belgien leverer således relativt flere unge til IS og andre jihadist-grupper end noget andet EU-land. Det eneste positive er, at den terrorramte metrostation ligger så tæt på EU's bygninger, at EU er nødt til at holde et topmøde, hvor de ikke som normalt kun beslutter flotte ord uden megen effekt, men faktisk gør noget effektivt mod terror. Græske og belgiske kriser er
slemme nok. Men hvis EU mister de bygninger, hvor man ustandseligt
mødes uden at løse problemerne, så ligger EU først rigtigt i ruiner. EUs læringsproblem
13-06-2016: Ved
læsning af kronikken indser man, hvad EUs grundlæggende problem er: EU
og varme EU-fortalere som Lykketoft har ringe sans for det væsentligste.
Mogens Lykketoft skriver mange kloge og rigtige ting om EU i Jyllands-Postens kronik. I 1972 var han EU-skeptiker. I dag er han bange for, at EU skal kollapse, hvis Storbritannien stemmer sig ud. Han erkender, at befolkningerne i EU mere ser EU som en afgørende del af problemerne end af løsningerne. Og han giver de nationale politikere og medier skylden for, at ”populismen” er i fremmarch. Ved læsning af kronikken indser man, hvad EUs grundlæggende problem er: EU og varme EU-fortalere som Lykketoft har ringe sans for det væsentligste: At EU klart signalerer og praktiserer, at EU er ydmyg og meget optaget af, at ganske almindelige mennesker i Europa forstår og accepterer, hvad der foregår i glaspaladserne. I stedet skælder man ud på nationale politikere og medier og befolkningerne for at dyrke ”populismen”. Det er tragisk, at Danmarks bedste bud på en klog statsmand med verdensformat vælger at skælde ud på befolkningerne i stedet for at forsøge at råbe EU op, før det er for sent. Virtuel EU-redning
12-03-2016: Alt
tyder på, at EU-landenes demokratiske topledere rammes af gruppepsykose
og derfor ikke kan modstå eksotiske, tyrkiske fristelser, når møderne
trækker ud til langt ud på natten.
Endnu engang har EU holdt et topmøde, hvor man beslutter at betale Tyrkiet en masse penge i det fromme håb, at det vil afbøde folkevandringen fra syd. Europas befolkninger kan efterhånden klart se, at Europas folkevalgte ledere er ramt af panik og derfor sætter deres lid til et pseudodemokrati, hvis mere og mere Putin-agtige leder senest har overtaget landets største oppositionsavis. Alt tyder på, at EU-landenes
demokratiske topledere er blevet helt tummelumsk i hovederne. Det må
skyldes alt det rejseri frem og tilbage til topmøder, som bliver flere
og flere, og som trækker længere og længere ud på natten. EU bør derfor
overgå til at holde alle møder virtuelt, dvs. som video-møder. Så vil
man både kunne spare alt det forgæves rejseri og den pressedækkede
tavse vandring fra bilerne og intetsigende pressemøder bagefter. Så får
lederne mulighed for i enrum uden gruppepsykose rationelt at overveje,
om demokratiernes engang så stolte unions skæbne egentlig bør lægges i
hænderne på tyrken. EU's nye spradebasse
10-03-2016: Morten
Løkkegaard er sprunget ud som en kåd humorist ved sin udnævnelse til
Ulla Tørnæs’ efterfølger i EU-parlamentet.
Det nye medlem af EU-parlamentet, Morten Løkkegaard, er en morsom mand. Gravalvorligt udtaler han til Berlingske i anledning af, at han erstatter humørbomben Ulla Tørnæs, at Venstres linje i Folketinget nu skal hænge bedre sammen med Venstres linje i EU. Det morsomme er, at ingen nogensinde har opdaget, at V har haft en særlig politik i EU. Den eneste klare linje har nemlig været, at man kun har hørt noget fra V i EU, da Jens Rohde skiftede til de Radikale. Den nye, bedre sammenhængende linje, som Løkkegaard vil indføre, må så være, at man nu også skal høre fra V i EU, selv om Jens Rohde ikke skifter til de Radikale. Men det er jo absurd grinagtigt, da selv Jens Rohde ikke kan skifte til de Radikale mere end én gang. Derfor giver udtalelsen kun mening som en garanti om, at Løkkegaard aldrig vil skifte parti for at få folk til at opdage, at han sidder i EU-parlamentet. Det morsomme er her den glade forudsætning, at nogen vil have ham. Støj i EU
08-01-2016: Hvis
bare den fine græske migrationskommissærs eget land fra starten havde
overholdt Schengen, så havde vi været fri både for dette møde og for
kommissærens indholdsløse, trivielle konklusion.
Det fremstod i medierne, som om Inger Støjberg og hendes ministerkolleger fra Sverige og Tyskland var nede i EU for at få kommissionens velsignelse til midlertidig grænsekontrol. Medierne kunne åbenbart ikke se, at EUs formål med arrangementet var at gøre opmærksom på, at EU og Schengen skam stadig eksisterer, selv om tre lande indfører grænsekontrol, som om hverken EU eller Schengen eksisterede. Når den slags selvmodsigelser
opstår, reagerer EU altid med teater og besværgende ord, som her den
græske migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, der konkluderede
mødet med, at kontrollen bør ophæves så hurtigt som muligt. Men enhver
kan jo se, at hvis bare den fine migrationskommissærs eget land fra
starten havde overholdt Schengen, så havde vi været fri både for dette
møde, for kommissærens indholdsløse konklusion og for at pressen måtte
stive stadige mere groggy EU af ved at få det til at se ud, som om
mødet gik ud på, at nogle nationale ministre stod "skoleret". Det haster for EU
24-12-2015: Alle
problemerne kan løses i et hug, hvis EU holder endnu et topmøde, hvor
de indgår en virkelighedstraktat, som bestemmer, at mange møder og
beslutsomme ord i EU-dokumenter altid automatisk og øjeblikkeligt
ændrer den virkelighed, som dokumenterne handler om.
Det haster mere og mere for EU med at bevise, at de aftaler, man ustandelig indgår i Bruxelles om migrantsituationen, er det papir værd, de er skrevet på. Hverken aftalen om fordelingen af asylansøgere mellem landene, om etableringen af registreringscentre ved de ydre grænser eller om tilbagesendelse af migranter er begyndt af fungere. Og aftalen med Tyrkiet om – mod klækkelig betaling – at forhindre flygtninge i at invadere EU har ingen endnu set nogen virkning af. Det lyder alt sammen håbløst. Men Groft sagt maner til håb. Alle problemerne kan løses i et
hug, hvis EU holder endnu et topmøde, hvor de indgår en
virkelighedstraktat, som bestemmer, at mange møder og beslutsomme ord i
EU-dokumenter altid ændrer den virkelighed, som dokumenterne handler
om, således at de store beslutninger om handlinger, som dokumenterne
beskriver, også automatisk bliver til virkelighed. Men det haster. For
folk er simpelthen ved at miste troen på, at noget som helst, EU
beslutter, har nogen virkning. EUs punkt 22
26-09-2015:
Migrantkrisen har vist, at der i EU gælder en paragraf 22 om, at regler
kun håndhæves, hvis det ikke truer ro og orden.
Når flygtninge-migranter kommer til vores grænser enkeltvis eller i små grupper, så tvinger politiet dem til at lade sig registrere og blive opdelt i enten asylsøgere eller ulovligt indrejste, som så sendes retur til Tyskland. Men flygtninge-migranter, som kommer i store grupper på 130 og derover, bevæger sig frit og uregistreret ind i landet. Politidirektør Svend Larsen forklarer til TV2.dk: ”Hvis vi går ind dér og vil registrere alle, så fører det til situationer, hvor hensynet til sikkerheden og ro og orden bliver kompromitteret.” Eller på klart dansk: ”Hvis
mindst 130 insisterer på at bryde loven samtidig, så gør dansk politi
ikke noget – af hensyn til ro og orden.” Og samme paradoksale regel for
accept af lovbrud praktiseres stort set også i resten af EU. Der gælder
altså i EU en paragraf 22 om, at regler kun håndhæves, hvis det ikke
truer ro og orden. I Joseph Hellers berømte roman om 2. Verdenskrig,
”Punkt 22”, fører sådanne selvmodsigende regler til et fascistisk
diktatur. EUs kategorifejl
07-04-2015: Både
Connie Hedegaard, EU-embedsmænd og EU-eksperter taler om EU, som om det
var et multinationalt, topstyret, privat firma.
Det var med løfter om mere åbenhed og bedre kommunikation, at Juncker overtog magten i EU-kommissionen sidste efterår. Nu fortæller tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard og anonyme EU-embedsmænd til Politiken, at man i stedet har fået mere topstyring, politisk spin og forbud mod at udtale sig. Og eksperter i politisk kommunikation advarer i bladet om, at dette vil gøre kløften mellem EU-systemet og befolkningerne dybere. Og det er selvfølgelig bekymrende. Men det mest bekymrende er, at EU-systemet er så langt udenfor demokratisk rækkevidde, at systemet ikke rummer en opposition, som kan udnytte Junckers oldnordiske kommunikationspraksis til at stjæle stemmer fra ham og således tvinge ham til at åbne systemet mere for borgere og medier. Både Connie Hedegaard, EU-embedsmænd og EU-eksperter taler om EU, som om det var et multinationalt, topstyret, privat firma. Og denne opfattelse deler de åbenbart med Juncker. Det er EU's demokratiske tragedie, at alle begår denne kategorifejl. EU's valgfobi
27-01-2015: Europas
tragedie er, at Europas befolkninger fylder deres liv med stridigheder
mellem lokale, nationale politikere som Thorning og Løkke, som om det
stadig var dem, der bestemte.
Knapt er det græske valg overstået, før EU trues af de næste demokratiske valg i Storbritannien, Polen, Portugal, Spanien, Danmark m.fl. At demokratiske valg altid truer EU, viser, at EU i alt for høj grad er elitens projekt. Og det hjælper ikke, at en række fine eksperter på rad møder frem i Berlingske mandag og iklædt videnskabelige gevandter skælder Dansk Folkeparti og lignende EU-skeptiske, sejrrige partier i Europa ud for at være ”populistiske”. Det hjælper først den dag, hvor ansvarlige EU-ledere løber spidsrod døgnet rundt for øjnene af vælgerne i nådesløst kritiske medier, mens de åbenlyst strides om magten. Europas tragedie er, at Europas befolkninger fylder deres liv med stridigheder mellem lokale, nationale politikere som Thorning og Løkke, som om det stadig var dem, der bestemte. Det burde gøre mere indtryk i EU, at danskerne elsker Thorning, Løkke, Tulle og alle de andre herlige figurer i vores lokale politiske komedie så meget, at de lever intenst med i stadig mere betydningsløse, lokale danske politikeres små stridigheder og med stor begejstring støtter demokratiet. Bonus: Længere kommentarer
Paradoksdræberen
09-02-2019: Måske
får Theresa May dræbt det irske Brexit-paradoks med en blød, hård
grænse i Irland. Men fortvivl ikke. Demokratiet vil fortsat være et
orgie af paradokser, som holder alt i gang.
Europas førende
paradoksbekæmper i disse dage er Storbritanniens (UKs) premierminister
Theresa May. Paradokset er opstået, fordi UK skal udtræde af EU natten
mellen fredag 29. marts og lørdag den 30. marts 2019. Nordirland, som
er en del af UK, vil have, at grænsen til Irland fortsætter, som den er
i øjeblikket. Men EU kræver en hård grænse, dvs. med kontrol som ved
enhver anden grænse mellem EU og nabolande. Og May kan ikke bare banke igennem over for den lille nordirske del af UK, at de må falde til patten og æde en hård grænse, for freden på øen bygger på, at nordirere og andre irere i praksis har kunnet leve, som om øen var et sammenhængende samfund uden nogen grænse af praktisk betydning. Hvis storesøster UK tvinger lillebror Nordirland, så risikerer man genopstandelse af den terrorisme, som hærgede øen Irland i årtier, mens nordirske nationalister kæmpede for uafhængighed af UK. Mester Junckers
trylleshow
05-09-2018: Mens
medier og kransekagetoppen af EU-nørder, kommissærerne, snorksover,
viser Mester Juncker sine bureaukratiske kunster.
EU's ombudsmand har nu
kritiseret, at formand Juncker på et møde i EU-kommissionen den 21.
februar i år først forfremmede sin egen stabschef Selmayr til
vicegeneralsekretær for hele kommissionen – for derefter få minutter
senere at forfremme ham til generalsekretær. Selmayr var ikke formelt
kvalificeret til generalsekretærjobbet. Men ved at holde hemmeligt til
mødet d. 21. februar, at den siddende generalsekretær ville afgå,
undgik Juncker og Selmayr, at det var muligt for andre at nå at melde
sig som kandidat til generalsekretær-jobbet. På samme møde kunne
Juncker så først få Selmayr valgt til vicegeneralsekretær, og så er han
kvalificeret til generalsekretær-jobbet – som han så, få minutter
efter, blev indstillet til som eneste kandidat og valgt til af
kommissionen, som nu med rette bebrejdes, at de så passivt til. Sagen illustrerer, hvor sårbar EU er, fordi organisationens politiske ledelse ikke er demokratisk valgt og derfor ikke dækkes tæt af en kritisk, konkurrerende, fri presse. Det betyder, at de ca. 94 % almindelige vælgere i de europæiske demokratier, ikke interesserer sig for, hvad der foregår. Det er kun de ca. 6 % politiske nørder – højst – der interesserer sig for, hvad der foregår. Det gør det alt for let for ”kejsere og baroner” som Juncker at begå magtmisbrug.
Selvfølgelig sker der også
magtmisbrug i vores danske bureaukrati. Men mediernes konkurrence på
salgbare historier og ministerens konkurrence med andre politikere om
stemmer, gør det langt sværere at lirke ting igennem, end det var for
Juncker i denne sag. Jagten på salgbart stof er
simpelt hen betydeligt mere intens i et nationalt demokrati, end i det
indirekte valgte, overstatslige EU. EU's indirekte valg medfører, at
alt i organisationen ligger hen i dis og medietusmørke, som skjuler alt
for politiske ikke-nørder. Og i denne sag var disen endda
så slem at selv de 27 kommissærer, som udgør toppen af politiske
EU-nørder, befandt sig i en salig døs, mens deres formand tog dem ved
næsen. Og de få danske medier, som orker at bringe historien, gør det ved at fremhæve, at Margrethe Vestager sov i timen. Fint nok, at Vestagers kendte image som dansk politiks slidstærke 12-tals-pige kan bruges til at skabe lidt interesse i Danmark for groft magtmisbrug i EU. Men det ville jo være bedre, hvis EU var så interessant, at medierne løbende kunne sørge for, at EU's magtmisbrug ikke blev større end her i landet. Vælgere er dummere,
end EU tillader
25-06-2016: Efter
Brexit står det derfor klart, at enten må EU forbyde medlemsstaterne at
afholde folkeafstemninger om EU, eller også må man lave EU om til
noget, som almindelige vælgere kan elske.
Både Berlingske og
Jyllands-Posten drager i deres ledere i dag (25-06-2016) den konsekvens
af Brexit, at EU må skrue ned for sin unionsretorik og op for sin
funktion som en nødvendig praktisk teknisk overbygning på de
nationalstater, som borgerne holder fast ved. Det er svært at
konkludere andet. Men intet tyder på, at EU's to
politiske topfigurer: kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, og
EU's præsident, Donald Tusk, drager samme indlysende konsekvens som
disse to toneangivende dagblade. Tværtimod står det klart, at det gør
de ikke. De kommenterer situationen som to forældre, der er fornærmede
over børnenes opførsel. Læs Groft sagt’en ”Juncker på Jeppes mødding” (25-06-2016).Det er der kun én forklaring
på, desværre: Juncker og Tusk skal ikke – som almindelige demokratiske
politikere – vælges af almindelige vælgere, og derfor heller ikke af de
vælgere, som har stemt ved Brexit-afstemningen. De er valgt indirekte
efter systemer, som også benyttedes i Sovjet og stadig benyttes i Kina
og i mange andre udemokratiske systemer: Folket vælger nogen, som
vælger nogen, som vælger nogen… I praksis betyder det, at folkets
indflydelse er minimal, og at interne netværksforhold og studehandler i
systemet bestemmer fordelingen af poster. Og det betyder så også, at
Juncker og Tusk ikke – som den britiske premierminister David Cameron –
har brug for øjeblikkeligt at bruge situationen til at score mest mulig
ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence hos vælgerne. Windjammeren
Marlene: ”Klarer hun EU-pynten?”
15-05-2016: Selv om
Marlene Winds kritik af politikere og medier virker stik mod hensigten,
så kan den godt se imponerende ud på afstand. Lige så imponerende som
et gigantisk, gammeldags sejlskib med stålskrog, en såkaldt windjammer,
der krydser mod vinden på åbent hav i stærk storm.
Marlene Wind er ikke bange for at blande sig. Senest har hun i Politiken både d. 07-05 og i dag (d. 15-05-2016) skrevet om EU. Som professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik for Statskundskab ved Københavns Universitet taler hun ud fra dyb indsigt i kendsgerninger om EU og i EU's historie. Desuden skriver hun godt og angrebslystent. Det kan ikke roses nok, at en
person med Winds kvalifikationer blander sig i debatten om EU med
saftige indlæg. Og det har hun gjort gennem mange år og ofte vakt stor
debat med sine indlæg. Den slags skarpt debatterende forskere er der
alt for få af. Det ville være skønt, hvis vi i EU-debatten fik færre
rablende, ukvalificerede træk-og-slip-delinger fra Facebook-kloaken og
flere tankevækkende indlæg fra universiteternes højt kvalificerede,
velskrivende forskere. EU-folkemobning
09-04-2016: EU-folkeafstemninger
er blevet EU-folkemobninger. Hvordan kunne det gå til, at EU mere og
mere ligner den satire om sig selv, som EU-modstandere længe har ført
frem?
Nu er den gal igen i EU. Den er
nemlig altid gal i EU, når et land har holdt en folkeafstemning om et
EU-spørgsmål. Og nu har hollænderne holdt en sådan afstemning om EU's
aftale med Ukraine. Den aftale, som fik ukrainerne ud på gaderne for at
afskaffe den daværende leder, Viktor Janukovitj, som fravalgte aftalen,
fordi han foretrak en aftale med Putin. Den hollandske afstemning er
vejledende og truer formelt set ikke den aftale med Ukraine, som landet
har satset hele butikken på. Men EU og den politiske elite i EU's
førende demokratier har efterhånden tabt så mange folkeafstemninger, at
enhver ny tabt folkeafstemning gør nas. Finanskrise og flygtningekrise
har de senere år skabt så meget dårlig karma om EU, at tabte
afstemninger i Danmark i efteråret 2015 og i Holland forleden tæller
ekstra meget. Og tages som dårlige varsler for Storbritanniens
Brexit-afstemning d. 23. juni. Selv den EU-begejstrede EU-ekspert, professor Marlene Wind er nu i defensiven: ”Det er svært at forestille sig, at de gamle EU-lande skulle lade det falde, som de har kæmpet for i over 50 år,” siger hun til Berlingske i dag. Og hvis Schengen bryder sammen, tror hun, at kernelande som Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og Belgien vil finde sammen i et tættere fællesskab. Derfor lukker EU
ikke sine grænser
07-11-2015: Hvorfor
lukker EU ikke bare sin ydre grænse straks? Det overraskende svar er,
at det skyldes, at der stadig er for få flygtninge og migranter i EU.
Nemlig for få til at gøre alle befolkninger så skræmt over
konsekvenserne for deres levestandard, at EU er nødt til at stoppe
strømmen. For at afværge sin egen undergang.
Stadigt flere lande i EU, især
på Balkan, indser, at de er nødt til i rent selvforsvar mod
migrantstrømmen at hævde deres nationale grænser med voldelige metoder:
hegn med pigtråd, bevæbnet politi og eventuelt også militær. Det er
selvfølgelig ikke særlig godt for en af EUs mest kendte aftaler –
Schengen – at den ene stat efter den anden genopretter et nationalt
grænseværn. Hele pointen i Schengen er jo, at den fælles ydre
EU-grænsekontrol gør nationale grænsekontroller unødvendige. Med mange møder på højt niveau har EU-landene forsøgt at holde Schengen-aftalen i live ved at tale sammen, som om den stadig gjaldt. Og er der noget, EU er god til, så er det at holde møder. Det har de seneste måneders mange topmøder om de løbske migrantstrømme bekræftet. Møderne har også bekræftet, at EU er god til at holde møder uden at løse de egentlige udfordringer, som i denne sag er at få oprettet en effektiv ydre grænsekontrol. Læs hele kronik-essayet på B.dk Ingen kan se
komikken i EU
19-04-2015: Det
virker hyklerisk, at de ærede medlemmer af Folketingets Europaudvalg
flår sig i håret over EU-embedsapparatets voksende territoriale sejre
over danske politikere. For det kan vel ikke passe, at de ikke kender
grundlæggende love om bureaukratiers optræden?
Af
165 EU-direktiver implementeret i Danmark i 2014 fandt kun 9,1 procent
vej til Folketinget. Det fortæller Berlingske Politiko i dag lørdag
(18-04-2015). Det er Folketingets
Europaudvalgs formand, Eva Kjer Hansen (V), som har bedt
justitsminister Mette Frederiksen om at oplyse tallene. Både Kjer
Hansen og flere andre medlemmer af udvalget er rystede. |
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
