FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

BOG: HVEM SKREV ’DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT’?

KØLLETÆPPEBANK: DEN AFSLØREDE SOCIALDEMOKRAT

KOMMENTAR: DEN UNÆVNELIGE SOCIALDEMOKRAT.

KOMMENTAR: CORYDONS AMBIVALENTE AFGANG.

KOMMENTAR: ER MOGENS LYKKETOFT DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

KOMMENTAR: SPRING UD, SASS!

STORYBOARD: EXODUS – VEJEN FREM FOR SASS

SASS, TIDSINDSTILLET FINANSMINISTER

BREVKASSEN: GØR SASS’ SYGEMELDING DET LETTERE ELLER SVÆRERE FOR HAM?

Køllebank: SASS, SOCIALDEMOKRATEN SOM STADIG ER HEMMELIG

 

Først lagt op 19-09-2019;,senest opdateret 21-09-2019 10:01:53

 

Sass, socialdemokraten som stadig er hemmelig

Satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014) kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet.

 

 

 

 

Da Henrik Sass Larsen i går blev spurgt af DR, om han ovenpå en depression og lang sygemelding er klar til at påtage sig jobbet som direktør i en interesseorganisation for kapitalfonde, svarer han spidst og kigger DR’s udsendte Christiansborgreporter i øjnene:

”Det synes jeg, at jeg er. Jeg kommer nu til at være i lykkelig afstand af mange af de folk, der render rundt inde på Christiansborg. Det kan jo kun gøre en raskere og friskere.”

Denne holdning til Christiansborg, udfoldede Sass allerede i satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014). Uha, siger mange i vores politiske kommentariat. Hvordan kan du påstå det?

Ikke for at prale, men allerede en uge efter bogen udkom, skrev jeg i Berlingskes satiriske spalte Groft sagt (18/2 2014):

 

Der er egentlig kun to i S-gruppen, der har intellektuel kapacitet, frækhed, mod og kynisme nok til at være ophavsmand til den bog. Det er Corydon og Sass. Da bogen hiver tæppet væk under Corydon og Thorning, så er det indlysende, at kilden til "Den hemmelige socialdemokrat" er Sass. Og da det eneste interessante og nye i bogen er historien om, at Thorning og Corydon ventede med at PET-slagte Sass, indtil han havde forhandlet regeringsgrundlaget igennem i tårnet, så skal bogen bidrage til, at de to ekspederes ad Helvede til.

 

Læs Den afslørede socialdemokrat, KølletæppebankEkstra

 

Dette er stadig sandheden om bogen. Men førende politiske kommentatorer mente, det var helt ude i hampen, så jeg skrev de næste par måneder bogen ”Hvem skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’?”, som udkom 23/4 2014.

Året efter interviewede BT mig om min analyse, og skrev bl.a.:

 

»Det er hævet over enhver tvivl, at forfatteren til ’Den Hemmelige Socialdemokrat’ er Henrik Sass Larsen. Meningen var at forhindre, at manden, der beskrives som skurken i bogen, Bjarne Corydon, skulle overtage magten, hvis Helle Thorning-Schmidt tabte valget. Sass og alle andre troede jo dengang, at Thorning ville lide et forsmædeligt nederlag, og ikke at hun ville gå frem, som hun gjorde, og derved redde meget af sin ære,« siger Klaus Kjøller til BT.

Læs BTs artikel ” Ekspert slår fast: Sass er den hemmelige socialdemokrat

Men vurderingen i vores politiske kommentariat i skikkelse af Michael Kristiansen, Henrik Qvortrup og Peter Mogensen var, at jeg var galt afmarcheret. Så galt, at de tilsyneladende ikke engang orkede at anskaffe og læse min lille, letlæste bog.

Ingen har dog hverken før eller efter min analyse – som BT opdagede og fremlagde i 2015 – givet en argumentation imod Sass’ forfatterskab, som i seriøsitet overgår min. Ingen har gjort andet end rakke mig ned i sagen med korte udtalelser. Og da landets politiske stjernekommentatorer åbenbart er enige om, at lektoren tager fejl, så står det nu som en kendsgerning i pressen. Siden artiklen i BT d. 28/7 2005 har sagen om Sass’ forfatterskab til Den hemmelige socialdemokrat været død i pressen.

Flere gange har jeg her på Kjoeller.dk og i Berlingske direkte opfordret Sass til at stå frem. Men forgæves. Men efter han nu forlader politik, og Corydon og Thorning også er historie, er det også blevet politisk set ligegyldigt, om han springer ud.

Men det hele, både bog og det stadig hemmeligholdte forfatterskab, er jo altsammen ret morsomt. Og satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet.

 

Læs Spring ud, Sass! Med sin nye bog ”Hvad man ikke dør af” leverer Thorning den bedst tænkelige anledning til, at Sass genudgiver ”Den hemmelige socialdemokrat” og forsyner den med undertitlen ”Hvad man ikke dør af”.

Læs EXODUS – vejen frem for Sass. Sass’ nye bog demonstrerer, at han nu har så meget magt over parti og medier, at han ikke mere behøver frygte konsekvenserne af at sige: ”Ja, det var mig, der skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’. Men det var selvfølgelig nødvendigt, at jeg afviste det. Det troede jeg alle vidste.”

Læs Sass, tidsindstillet finansminister. Der kan sidde folk i socialdemokratiet, som vil bruge Sass’ hemmeligholdte forfatterskab til satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” til at få skovlen under ham.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

SENESTE KØLLEBANK

MÅNEDENS BEDSTE KØLLEBANK I INDEVÆRENDE ÅR

ÅRETS BEDSTE 2018

ÅRETS BEDSTE 2017

BEDSTE 5 TANTES GROVE GYS 2017

ÅRETS BEDSTE 2016

ÅRETS BEDSTE 2015

ÅRETS BEDSTE 2014

ÅRETS BEDSTE 2013

ÅRETS BEDSTE 2012

ÅRETS BEDSTE 2011

 

 

ALLE KOMMENTARER 2018

ALLE KOMMENTARER 2017

TANTES SAMLEDE GROVE GYS

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2016

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2015

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2014

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2013

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2012

KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2011

 

SENESTE KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1 (SENESTE MÅNED)

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 2019

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 2, (2018)

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 3, (2017 – 1999)

KOMMENTARER OG MORALER 1999-1975