FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

Først lagt op 22-11-2019;,senest opdateret 22-11-2019 16:01:07

 

Barn opstået fra flygtningelejr

Uanset, om man mener, at barnet bør være i Danmark eller ej, så demonstrerer sagen, hvor groft manipulerende vores mediesystem er, når noget engagerer det.

 

 

 

 

Det kom som en overraskelse for mange seere, at det dansk-somaliske forladte 11-måneders barn i flygtningelejren i Mellemøsten, viste sig – da barnet først var landet i Kastrup – i virkeligheden at være omgivet af sin dansk-somaliske familie med sin moster og sin mormor i spidsen.

Nu havde vi danske seere ellers i dagevis lidt med det ensomme og forladte spæde barn i flygtningelejren i Langtbortistan. Og knapt var barnet landet, før det viste sig, at danske Red Barnet ledet af generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen et stykke tid havde haft ham i sin varetægt væk fra den dræbende flygtningelejr. Og at moster og mormor havde været med nede at hente ham.

Uanset, om man mener, at barnet bør være i Danmark eller ej, så demonstrerer sagen, hvor groft manipulerende vores mediesystem er, når noget engagerer det. Alle Public service-regler, og hvad det ellers hedder af fine ting, skal nok være overholdt.

Men når man efter landingen pludselig lader den tidligere Enhedsliste-dronning Johanne Schmidt-Nielsen og barnets moster og mormor fylde på skærmen, så er den letgennemskuelige mening, at alle os dybt bekymrede seere og vælgere skal ånde lettet op: Barnet er nu vendt hjem og i trygge hænder.

Danske medier har vist stor teknisk professionalisme. Først med at fortælle historien renset for Johanne og familiens ventende mødre, dvs om et ensomt, forladt dansk barn i en overbefolket, dødsens lejr. Dernæst fik vi så en happy end for fulde gardiner.

Tydeligt, at landets medier ved, hvad vi elsker at se, og hvordan vi mest hensigtsmæssigt får det. Og snart er det jul.

 

 

 

Læs Splatterfri undergang, Køllebank

Læs Integrationspotpourri, Kølletæppebank

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk