32-årige Kjeld Ravnsgaard blev som uddannet revisor sidste år ansat som økonomiansvarlig i et mellemstort el-firma i Holstebro. Han kunne ifølge Jyllands-Posten (6/12), straks se, at der var noget helt galt med regnskaberne og Forsvarets måde at indkøbe på. En række indkøb blev bogført i et ”skyggeregnskab”, hvorfra projektledere fra Forsvaret bl.a. indkøbte dyre PH-lamper, håndstøvsugere, køkkener og droner.

Han forsøgte straks at råbe firmaets revisor og chef op. Forgæves. Så anmeldte han sagen til politiet og til Rigsrevisionen, som fandt ud af, at der var sket brud på almindelige regnskabsregler i 75 % af indkøbene fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Sagen er så enorm, at hundreder, ja tusindvis af ansvarlige og almindelige danskere omhyggeligt må have holdt tæt med ulovlighederne i mange år for fortsat at score kassen. Kun fordi en nyuddannet, ung, idealistisk revisor blev ansat i et tilfældigt el-firma, som indgik i svindelen, skete der noget.

Vores retsstat og velfærdsdemokrati hviler på retskafne folk som Kjeld Ravnsgaard. Godt, at der kun skal en brav mands ærlige tale til at opveje tusinders tavshed. Godt at ministre, statsrevisorer og domstole kan sættes i gang af bare en enkelt stædig whistleblower.

Men det føles forkert, at han nu skal køre truck.

Læs Pamperfallit, Køllebank

Læs Netværk, makværk og håndtaske, Kommentar

Selvcensur, Kølletæppebank

Fremmedkrigere findes ikke

11-11-2019: I overensstemmelse med den officielle danske krigsfornægtende linje gennem mange år, kan disse mennesker kun kaldes ”frivillige fredsarbejdere.”

Når Danmark i disse år sender hæren ud i verden for at hjælpe med at holde orden og skabe retfærdighed, så medfører det enorme administrative og dermed ledelsesmæssige udfordringer at holde det skjult, at vi er i krig.

Da vi bombede i Libyen, så skulle det helst kun gå ud over ting og bygninger, men ikke slå nogen ihjel, som bagefter kunne fremvises i TV. Når vi tog fanger i Afghanistan, så var disse fanger ikke fanger. De var nogen, som var tilbageholdt af enten afghanske eller britiske soldater, som tilfældigvis var i nærheden.

Når vi fangede pirater ved Somalia, så skulle vi først tigge stater i området om at retsforfølge dem, inden vi måtte frigive dem på stranden.

Hver gang en enkelt dansk soldat sendes i krig, kræves der altså i dag en tæt mur af skrivebordsgeneraler, som skal skjule, at der er krig.

Derfor skriger det til himlen, at både dansk presse og politikere i disse dage kalder danske IS-frivillige, som har myrdet og terroriseret i Mellemøsten, for ”fremmedkrigere”.

I overensstemmelse med den officielle danske krigsfornægtende linje gennem mange år, kan de kun kaldes ”frivillige fredsarbejdere.”

Læs Pressens syrienkrigere, Køllebank

Læs Hellige krigerklager, Køllebank Groft sagt

Læs Tante PET, Køllebank Groft sagt

Læs Infam Sundhed, Køllebank Groft sagt

Læs Troen på teksten, Kommentar

Hele verdens politiske reality-stjerne

17-10-2019: Aldrig før har kloden haft en stormagtsleder, som så konsekvent indretter sig efter, at politik er et TV-reality-show.

Det er efterhånden let at se, at Donald Trump er en politisk tumpe. Uden rådgivning trak han amerikanske militærstyrker ud af Nordsyrien, så nu rykker tyrkerne ind i kurdernes område fra nord og syriske styrker fra syd. Og i medierne i dag kan man læse et brev fra Trump til Tyrkiets leder, Erdogan, hvor Trump – i sin kendte twitter-stil – beder tyrkiets leder omgående indgå fred med kurderne. Ellers vil Trump ødelægge tyrkisk økonomi.

Aldrig før har kloden haft en stormagtsleder, som så konsekvent indretter sig efter, at politik i demokratiet er et TV-reality-show. Både tilbagetrækningen af de amerikanske styrker og brevet til Tyrkiets leder sikrer og udbygger Trumps hovedrolle i verdens TV-realityshow. Som alt andet, han gør.

Men mens Trump selv synes, at han er et politisk geni med voksende succes, indser stadig flere omkring ham, at politik ganske vist er et TV-reality-show, men ikke kun et TV-reality-show.

Og indrømmet: et show med USA’s præsident Trump, der – koste hvad det vil – udlever sin drøm om at være totalt dominerende hovedperson på alle verdens TV-skærme, ville være genial komik og underholdning. Hvis bare det ikke var ulidelig dokumentarisk virkelighed om liv og død.

Læs Dansk Trump, Køllebank

Læs Kære Donald Kære Kim, KjoellerNEWS

Læs Verden efter Trump, Køllebank Groft sagt

Læs Trumpiana, Kølletæppebank

Sass, socialdemokraten som stadig er hemmelig

19-09-2019: Satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014) kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet.

Da Henrik Sass Larsen i går blev spurgt af DR, om han ovenpå en depression og lang sygemelding er klar til at påtage sig jobbet som direktør i en interesseorganisation for kapitalfonde, svarer han spidst og kigger DR’s udsendte Christiansborgreporter i øjnene:

”Det synes jeg, at jeg er. Jeg kommer nu til at være i lykkelig afstand af mange af de folk, der render rundt inde på Christiansborg. Det kan jo kun gøre en raskere og friskere.”

Denne holdning til Christiansborg, udfoldede Sass allerede i satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014). Uha, siger mange i vores politiske kommentariat. Hvordan kan du påstå det?

Ikke for at prale, men allerede en uge efter bogen udkom, skrev jeg i Berlingskes satiriske spalte Groft sagt (18/2 2014):

Der er egentlig kun to i S-gruppen, der har intellektuel kapacitet, frækhed, mod og kynisme nok til at være ophavsmand til den bog. Det er Corydon og Sass. Da bogen hiver tæppet væk under Corydon og Thorning, så er det indlysende, at kilden til "Den hemmelige socialdemokrat" er Sass. Og da det eneste interessante og nye i bogen er historien om, at Thorning og Corydon ventede med at PET-slagte Sass, indtil han havde forhandlet regeringsgrundlaget igennem i tårnet, så skal bogen bidrage til, at de to ekspederes ad Helvede til.

Læs Den afslørede socialdemokrat, KølletæppebankEkstra

Dette er stadig sandheden om bogen. Men førende politiske kommentatorer mente, det var helt ude i hampen, så jeg skrev de næste par måneder bogen ”Hvem skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’?”, som udkom 23/4 2014.

Året efter interviewede BT mig om min analyse, og skrev bl.a.:

»Det er hævet over enhver tvivl, at forfatteren til ’Den Hemmelige Socialdemokrat’ er Henrik Sass Larsen. Meningen var at forhindre, at manden, der beskrives som skurken i bogen, Bjarne Corydon, skulle overtage magten, hvis Helle Thorning-Schmidt tabte valget. Sass og alle andre troede jo dengang, at Thorning ville lide et forsmædeligt nederlag, og ikke at hun ville gå frem, som hun gjorde, og derved redde meget af sin ære,« siger Klaus Kjøller til BT.

Læs BTs artikel ” Ekspert slår fast: Sass er den hemmelige socialdemokrat

Men vurderingen i vores politiske kommentariat i skikkelse af Michael Kristiansen, Henrik Qvortrup og Peter Mogensen var, at jeg var galt afmarcheret. Så galt, at de tilsyneladende ikke engang orkede at anskaffe og læse min lille, letlæste bog.

Ingen har dog hverken før eller efter min analyse – som BT opdagede og fremlagde i 2015 – givet en argumentation imod Sass’ forfatterskab, som i seriøsitet overgår min. Ingen har gjort andet end rakke mig ned i sagen med korte udtalelser. Og da landets politiske stjernekommentatorer åbenbart er enige om, at lektoren tager fejl, så står det nu som en kendsgerning i pressen. Siden artiklen i BT d. 28/7 2015 har sagen om Sass’ forfatterskab til Den hemmelige socialdemokrat været død i pressen.

Flere gange har jeg her på Kjoeller.dk og i Berlingske direkte opfordret Sass til at stå frem. Men forgæves. Men efter han nu forlader politik, og Corydon og Thorning også er historie, er det også blevet politisk set ligegyldigt, om han springer ud.

Men det hele, både bog og det stadig hemmeligholdte forfatterskab, er jo altsammen ret morsomt. Og satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet.

Læs Spring ud, Sass! Med sin nye bog ”Hvad man ikke dør af” leverer Thorning den bedst tænkelige anledning til, at Sass genudgiver ”Den hemmelige socialdemokrat” og forsyner den med undertitlen ”Hvad man ikke dør af”.

Læs EXODUS – vejen frem for Sass. Sass’ nye bog demonstrerer, at han nu har så meget magt over parti og medier, at han ikke mere behøver frygte konsekvenserne af at sige: ”Ja, det var mig, der skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’. Men det var selvfølgelig nødvendigt, at jeg afviste det. Det troede jeg alle vidste.”

Læs Sass, tidsindstillet finansminister. Der kan sidde folk i socialdemokratiet, som vil bruge Sass’ hemmeligholdte forfatterskab til satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” til at få skovlen under ham.

Suttens velsignelser

11-08-2019: Men prop sutten ind med følelse

Det debatteres i disse dage ivrigt, om man bare skal lade sit barn ligge og græde, hvis det ikke automatisk luller i søvn. I Politiken, hvor illustrationen stammer fra, og andre steder.

Min erfaring er, at spædbørns søvn hænger tæt sammen med naturkræfter.

Et spædbarn falder simpelt hen i søvn, når det må falde i søvn. Man kan ruske det, man kan dunke det – endog ret hårdt – dets hoved falder alligevel ned, øjnene lukkes: Det sover uhjælpeligt. De metoder, som de fleste er villige til at bruge for at nå målet, er utilstrækkelige.

Det samme gælder, når man skal have et barn, som ikke vil sove, til at sove. Man vugger, trøster og beroliger med stemmen osv. Når man opgiver, er det, fordi de acceptable metoder er udtømte (eller fordi man bare ikke gider mere).

Det bedste er, at man allerede, mens det ammes, lærer det at bruge sut, når det ligger og skal sove, eller vågner kort tid efter, det har fået mad. I begyndelsen vil det spytte den ud og protestere. Hvem ville ikke det, når man får en underlig gummifidus stukket i munden, når man er vant til en rigtig brystvorte med smag af moderdyr? Men ved en målbevidst, kort indsats, er det normalt muligt at få det til at acceptere den.

Og dette vil lette forældrenes nætter betydeligt. I stedet for at stavre rundt med flasker og holde øje med, at barnet ikke kvæles, mens det søvndrukkent drikker, og udskifte de mættede, tunge tissebleer med friske, så kan I simpelt hen, med minimum af fysisk udfoldelse, proppe sutten ind med følelse, og opnå øjeblikkelig søvn. Ja, ofte vil barnet selv lære at tage sutten.

Det er effektiv børnepasning.

Læs læseprøve fra Opdræt af småbørn for begyndere, uddrag af kap. 5: Kan sovetider ændres?

Læs Catch 22: Bogforurening, Kommentar

En uendelig it-skandale

04-07-2019: Først gik politiets it-system i kage. Dernæst glemte politiet længe at fortælle det til andre. Og afslutningsvis vil politiets minister lade døde data genopstå for at bringe retfærdighed.

I 2012 opstod der en fejl i Rigspolitiets it-system, som betød, at man ikke kunne stole på oplysninger om, hvor en tændt mobiltelefon befandt sig. Fejlen blev opdaget i november 2018 og blev rettet i marts 19.

Men forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6. juni 19.

Domstolsstyrelsen, der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før 13. juni klokken 17.03.

Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig til dem angående sagen. Hvilket skete 102 dage efter, at Rigspolitiet rettede fejlen i marts.

Nu forsøger den ny justitsminister Nick Hækkerup heroisk at redde landets ære ved, at en uafhængig styregruppe skal holde øje med, at politiets nødvendige eftersyn af de 10.700 it-berørte sager siden 2012, foregår ordentligt. Og han antyder, at det kan komme til at koste fyringer.

Samtidig er det kommet frem i pressen, at Politiet kun gemmer teledata fra afsluttede sager i to år, og at teleselskaberne lovmæssigt er forpligtede til at slette deres teledata efter ét år.

Det betyder, at et nok så genialt og ministerstyret eftersyn af sagerne højst kan gå et år tilbage, fordi ældre rådata fra teleselskaberne er borte. Så også Hækkerups forsøg på at finde syndebukke helt tilbage til 2012 er allerede en skandale.

Men det gode ved denne seneste skandale til forskel fra alle de andre skandaler i sagen er, at hvis det lykkes for Hækkerup, at få hele landet til at acceptere et par syndebukke i politiet, så overlever resten af politiet. Og ingen kan jo se, hvordan politiet ellers skal reddes. Og det skal det jo – af hensyn til troen på, at Danmark er et retssamfund og ikke det rene kaos.

Læs Selvbetjening, Køllebank

Læs I kajakkerne! Køllebank

Læs Kampen for at få sin straf, kommentar

Dansk Skrumpeparti

03-06-2019: Finder Tulle sin indre Pia, før det er for sent?

Dansk Folkepartis to ledende figurer, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, udtrykker et paradoks: to bankmænd som er castet som politiske topledere.

De voksede langsomt frem som meningsfulde kontrastfigurer til den mest overbevisende husmor-med-slag-i-figur i nyere dansk politik: Pia Kjærsgaard. Efter hun er forsvundet som partiets topfigur giver disse bankmændsfigurer ingen mening i den politiske komedie. Uden deres kontrast-figur falder de i ét med omgivelserne.

På Store Scene, hvor de 94 % af vælgerne følger politik, er politik en kampsport. Opgaven er at finde modstandere, som man angriber på en måde, som øger ens vælgermasse. Da Pia Kjærsgaard pludselig tog ordet efter de for DF katastrofale tal ved EU-valget forleden, angreb hun ”klimatosserne” for at have ødelagt valget for DF. Det gav stor medieomtale og mange TV-billeder. Da Tulle noget senere dukkede op, husker ingen bortset fra partiets inderste nørder, hvad han sagde, eller om han overhovedet sagde noget. Og i går aftes (3/6) angreb hun på Twitter DR for et »Elendigt« publikum til den store partilederdebat. Det giver overskrifter i alle netmedier i dag, mens Tulle dør i fred.

Så nu står den på skrump for DF. For ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, er Tulles rednings-strategi at lyde mest muligt som TV-kommentator Hans Engell. Håbløst! Og samtidig kan man på TV se, at Peter Skaarups strategi mod sit bankmandsimage er at anlægge lange skægstubbe. Katastrofalt!

Hvis Tulle får held til at finde sin indre Pia, så kan Skaarup bare barbere sig og fortsat spille fuldblods bankmand.

Læs Den brølende sofa, Køllebank

Læs Stueren kommunikation, Kommentar

Læs Kristian Thulesen Dahl, stueren og sengeklar, Kølletæppebank

Killing Løkke Softly

20-05-2019: ”Killing Me Softly” er en velkendt erotisk sang om altfortærende kærlighed. Nu synger Kristian Jensen en nyskabende, litterær version af sangen til sin elskede, bogskrivende formand.

Det sker i Jyllands-Posten i et interview d. 20/5:

JP: ”Har du fået læst hans bog?”

Jensen: ”Nej, det har jeg ikke, jeg har haft for travlt med at møde vælgerne.”

Har du tænkt dig at læse den?

--- På et eller anden tidspunkt får jeg nok tid til at læse bøger igen.

Han har holdt det for sig selv, og du har som en del af Venstres formandskab ikke været inddraget i processen. Hvordan har du det med det?

--- Jamen, der er rigtig mange danskere, der har lyst til at skrive bøger. Jeg synes, det er glimrende, at Lars også har fundet tid til det.

Men når han udtaler sig om Venstres position og hvordan landet skal regeres og hvordan man skal søge indflydelse, var det så ikke ting, han godt kunne have drøftet med dig?

---Du får mig aldrig til at være ked af, at nogen skriver bøger.

Vi er mange forfattere, som fra tid til anden fornemmer, at nogen mener, at vores bog er ligegyldigt tidsspilde. Men de færreste pakker det så lidenskabeligt ind i demonstrativ glæde over, at nogen overhovedet gider skrive bøger. Og forsvarer mere hårdnakket deres ret til det – hvis de ikke har andet og bedre at lave.

Læs Super-Jensen, Køllebank

Læs Professor krænker politikere, Køllebank

Vold sælger, desværre

26-04-2019: Læren af Rasmus Paludan er, at demokratiets voldsparadoks ikke kan effektivt undertrykkes af fortielse hos etablerede medier, partier og andre institutioner.

Jørgen Bonnichsen, der var med i chefgruppen i PET under Muhammedkrisen, siger til Ekstra Bladet i dag (26/4 2019), at Rasmus Paludans handlinger kan starte ny Muhammed-krise. Det kan f.eks. ske, hvis Paludan bliver opstillingsberettiget.

Så bliver det sværere for politiet at begrænse hans aktiviteter, som samtidig får større demokratisk symbolsk betydning. Så hvis ekstreme grupper i de muslimske lande får øje på ham, så går helvede løs. Det bliver en kamp mellem topstyrede muslimske lande og demokratiet Danmark i højere og tydeligere grad, end dengang da Jyllands-Postens satirer gik den muslimske verden rundt.

Og det er ikke spor svært at forudsige, hvad der så vil ske. Så vil vi igen være nødt til at falde til patten, dvs. pålægge os begrænsninger i vores demokratiske ytringsfrihed.

I praksis administreres den ytringsfrihedsbegrænsning, vi pålagde os selv ved Muhammedaffæren ved, at vi så vidt muligt slet ikke beskæftiger os med, hvad der skete dengang. Og bare vi er enige om at fortie affæren, så går det fint. Og det går også fint, fordi danske profiler fra dengang, som spillede hovedroller, er døde eller fyret, og deres poster overtaget af mere blide naturer.

Men der kan altid opstå typer som Rasmus Paludan, som ikke hæmmes af fælles fortielser. Således kan en enkelt mand (eller kvinde) til enhver tid spolere det danske etablissements fortielsesstrategi.

Paradokset er, at vi som gode demokrater fortsat skal tro på vores børnelærdom om, at vores beslutninger træffes ved ikke-eksisterende offentlige, rationelle diskussioner, samtidig med at vi hele tiden oplever, at vores beslutninger især træffes på grundlag af voldelige aktioner, som gennem medierne pisker vores følelser op, og sætter gang i politikerne.

Læren af Rasmus Paludan er, at demokratiets voldsparadoks ikke kan effektivt undertrykkes af fortielse hos etablerede medier, partier og andre institutioner.

Det følger direkte af Voldsparadokset selv, for det er ikke kun i den demokratiske debat at volden vinder over diskussionen. Det gør volden også, når mediestof skal prioriteres og sælges til læsere, lyttere og seere.

Læs Unødvendige, nødvendige dødsfald, Køllebank

Læs Putins danske brigade, Kommentar

Læs Paradoksernes mørke side, Kommentar

Ghita, nørdernes befrier

16-03-2019: Det er det samme med Trump og Brexit. De fylder det hele og engagerer alle, uden det er nødvendigt at fatte substansens kedelige detaljer. Fuldstændig som interviewet med Ghita.

Hele Danmarks Ghita er blevet interviewet og spankede den unge, kvindelige journalist. Halvdelen af landet syntes, det var synd for journalisten. Den anden halvdel spekulerer på, om Ghita er gået fra forstanden. Herligt.

Jeg kan ikke sige noget om substansen i interviewet, da jeg ikke orker at høre interviewet på Radio 24/7, efter jeg har læst en masse kendte og kloge menneskers meninger om det i bærende, respekterede danske medier. Endda på lederplads.

Jeg har dog forstået så meget, at interviewets eventuelle substantielle indhold er komplet ligegyldigt for at engagere sig.

Det er det samme med Trump og Brexit. De fylder det hele og engagerer alle, uden det er nødvendigt at fatte substansens kedelige detaljer. Fuldstændig som Ghita.

Det eneste, vi mangler, er, at statsministeren eller Dronningen erklærer, at det er i orden at nyde mediernes historier og kloge folks stridigheder om dem, uden man har fattet en pind af substansen. Så ville landets sidste forgræmmede substansnørder og evindelige lyseslukkere også kunne slappe af med deres sure pligter og bare nyde festen.

Læs kommentaren TV’s diskrete politiske propaganda

Læs om bogen Tak fordi du kom. Realityshowet DEMOKRATI.

Pressens syrienkrigere

19-02-2019: Der bruges også betegnelsen ’hellige krigere’. Hvad er galt med betegnelsen ’hjernevaskede fodtusser’?

I disse dage læser man overskrifter som denne: ”Flere partier vil straffe syrienkrigere in absentia.” Syrienkrigere? Hvorfor ikke bare kalde dem syriensoldater eller syrienfodtusser? Der bruges også betegnelsen ’hellige krigere’. Hvad er galt med betegnelsen ’hjernevaskede fodtusser’?

Dansk presse foretrækker sådanne stærkt romantiserende betegnelser frem for mere profane som ’lovbrydere’, ’danske terrorister’ eller ’krigsforbrydere’.

Teksten fortsætter efter annoncen

Dette ordvalg skyldes hensynet til markedet: Læserne har mere appetit på unge mennesker med store, ædle drømme, end på blod, død og massakrer. Derfor taber de ulækre, lavpraktiske sider af krigen i Mellemøsten til taber-historien om nogle unge mennesker, der drog ud for at gøre verden bedre efter deres drømme og deres guds ønske.

Hermed lægges op til, at der er tale om stakler, som gode gamle Mor Danmark nu selvfølgelig skal redde. På denne vis får pressens markedsbestemte ordvalg og perspektivering stor politisk betydning. Folk, som i debatten bruger den helt afsexede betegnelse ’hjernevaskede fodtusser’ stemples som unødigt provokerende.

Læs kommentar Gakket triumfator

Læs Antologi om perspektivering: Analyser af sprogbrug: Perspektiv.

Nationens nytårsfix

01-01-2019: Målt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige.

Macron siger ”Vi må acceptere virkeligheden”. Andre statsoverhoveder siger også selvfølgeligheder og trivialiteter i anledning af 2019, uden nogen gør en stor sag ud af det.

Anderledes med vor dronning. Hun undslipper aldrig ekstasen i public service-medierne. Først timevis af opvarmning med eksalterede studieværter og eksperter, som gætter om kap om talens indhold. Og bagefter konkurreres om at levere den mest sensationelle fortolkning af talens detaljer, som ellers let kunne gå tabt.

Teksten fortsætter efter annoncen

Hverken kong Carl 16. Gustav af Sverige eller kong Harald 5. af Norge udsættes for noget lignende. De taler i en sprække i programlægningen. Det er det. Og ingen vagtparade optræder på slotspladsen, intet militærorkester spiller.

Målt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige.

Godt, det er gået af mode, at konger i Europa går i krig. Vi kan derfor hengive os til dyrkelse af vor regent, uden det koster landet flere landsdele end dem, vi allerede har mistet gennem de seneste århundreder. Alle danskere bør derfor hvert år nyde nationens nytårsfix, som ganske vist giver afhængighed, men aldrig knivstikkerier.

Læs kommentaren Public service-TV som propaganda. En daglang transmission af dronningens fødselsdag kan se harmløs og upolitisk ud. Men den øger public-service-tv’s politiske styrke til at definere den danske virkelighed, når hverdagen igen brænder på. Og reducerer de trykte medier til at være meningsmagere

Se den seneste uges og de seneste måneders mest læste Køllebank.

Læs flere Kølletæppebank.

FORSIDE KJOELLER.dk

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

SENESTE KØLLEBANK	MÅNEDENS BEDSTE KØLLEBANK I INDEVÆRENDE ÅR	ÅRETS BEDSTE 2019	ÅRETS BEDSTE 2018	ÅRETS BEDSTE 2017	BEDSTE 5 TANTES GROVE GYS 2017	ÅRETS BEDSTE 2016	ÅRETS BEDSTE 2015	ÅRETS BEDSTE 2014	ÅRETS BEDSTE 2013	ÅRETS BEDSTE 2012	ÅRETS BEDSTE 2011
		ALLE KOMMENTARER 2019	ALLE KOMMENTARER 2018	ALLE KOMMENTARER 2017	TANTES SAMLEDE GROVE GYS	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2016	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2015	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2014	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2013	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2012	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2011

SENESTE KØLLEBANK	MÅNEDENS BEDSTE KØLLEBANK I INDEVÆRENDE ÅR	ÅRETS BEDSTE 2018	ÅRETS BEDSTE 2017	BEDSTE 5 TANTES GROVE GYS 2017	ÅRETS BEDSTE 2016	ÅRETS BEDSTE 2015	ÅRETS BEDSTE 2014	ÅRETS BEDSTE 2013	ÅRETS BEDSTE 2012	ÅRETS BEDSTE 2011
		ALLE KOMMENTARER 2018	ALLE KOMMENTARER 2017	TANTES SAMLEDE GROVE GYS	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2016	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2015	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2014	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2013	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2012	KØLLEBANK/ GROFT SAGT TOTAL 2011