|
|
Først lagt op
01-02-2019,,senest opdateret 29-11-2019
11:35:25 Månedens bedste Køllebank 2019Writer's choice 2019: Nogle af årets små skarpe kommentarer er bedre end andre. Der vælges normalt én for hver måned. Som om kvantitet og kvalitet var nogenlunde konstant året igennem, hvad de selvfølgelig ikke er. |
|
|||||||
|
Indhold Hele verdens
politiske reality-stjerne Sass,
socialdemokraten som stadig er hemmelig 11-08-2019:
Men prop sutten ind med følelse 03-06-2019: Finder Tulle sin indre Pia,
før det er for sent? |
|
||||||
|
Fremmedkrigere
findes ikke
11-11-2019: I overensstemmelse med den officielle danske krigsfornægtende linje gennem mange år, kan disse mennesker kun kaldes ”frivillige fredsarbejdere.”Når
Danmark i disse år sender hæren ud i verden for at hjælpe med at holde
orden og skabe retfærdighed, så medfører det enorme administrative og
dermed ledelsesmæssige udfordringer at holde det skjult, at vi er i
krig. Da
vi bombede i Libyen, så skulle det helst kun gå ud over ting og
bygninger, men ikke slå nogen ihjel, som bagefter kunne fremvises i TV.
Når vi tog fanger i Afghanistan, så var disse fanger ikke fanger. De
var nogen, som var tilbageholdt af enten afghanske eller britiske
soldater, som tilfældigvis var i nærheden. Når
vi fangede pirater ved Somalia, så skulle vi først tigge stater i
området om at retsforfølge dem, inden vi måtte frigive dem på stranden.
Hver
gang en enkelt dansk soldat sendes i krig, kræves der altså i dag en
tæt mur af skrivebordsgeneraler, som skal skjule, at der er krig. Derfor
skriger det til himlen, at både dansk presse og politikere i disse dage
kalder danske IS-frivillige, som har myrdet og terroriseret i
Mellemøsten, for ”fremmedkrigere”. I
overensstemmelse med den officielle danske krigsfornægtende linje
gennem mange år, kan de kun kaldes ”frivillige fredsarbejdere.” Læs Pressens
syrienkrigere, Køllebank Læs
Hellige
krigerklager, Køllebank
Groft sagt Læs
Tante PET, Køllebank
Groft sagt Læs
Infam Sundhed, Køllebank
Groft sagt Læs Troen på
teksten, Kommentar Hele
verdens politiske reality-stjerne
17-10-2019: Aldrig før har kloden haft en stormagtsleder, som så konsekvent indretter sig efter, at politik er et TV-reality-show.Det er efterhånden let at se, at Donald Trump er en
politisk tumpe. Uden rådgivning trak han amerikanske militærstyrker ud
af Nordsyrien, så nu rykker tyrkerne ind i kurdernes område fra nord og
syriske styrker fra syd. Og i medierne i dag kan man læse et brev fra
Trump til Tyrkiets leder, Erdogan, hvor Trump – i sin kendte
twitter-stil – beder tyrkiets leder omgående indgå fred med kurderne.
Ellers vil Trump ødelægge tyrkisk økonomi. Aldrig før har kloden haft en stormagtsleder, som
så konsekvent indretter sig efter, at politik i demokratiet er et
TV-reality-show. Både tilbagetrækningen af de amerikanske styrker og
brevet til Tyrkiets leder sikrer og udbygger Trumps hovedrolle i
verdens TV-realityshow. Som alt andet, han gør. Men mens Trump selv synes, at han er et politisk
geni med voksende succes, indser stadig flere omkring ham, at politik
ganske vist er et TV-reality-show, men ikke kun et
TV-reality-show. Og indrømmet: et show med USA’s præsident Trump,
der – koste hvad det vil – udlever sin drøm om at være totalt
dominerende hovedperson på alle verdens TV-skærme, ville være genial
komik og underholdning. Hvis bare det ikke var ulidelig dokumentarisk
virkelighed om liv og død. Læs Kære Donald Kære Kim, KjoellerNEWS Læs Verden efter
Trump, Køllebank
Groft sagt Sass,
socialdemokraten som stadig er hemmelig
19-09-2019: Satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014) kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet.Da
Henrik Sass Larsen i går blev spurgt af DR, om han ovenpå en depression
og lang sygemelding er klar til at påtage sig jobbet som direktør i en
interesseorganisation for kapitalfonde, svarer han spidst og kigger
DR’s udsendte Christiansborgreporter i øjnene: ”Det synes jeg, at jeg er. Jeg kommer nu til at være i lykkelig afstand af mange af de folk, der render rundt inde på Christiansborg. Det kan jo kun gøre en raskere og friskere.” Denne holdning til Christiansborg, udfoldede Sass allerede i satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” (2014). Uha, siger mange i vores politiske kommentariat. Hvordan kan du påstå det? Ikke for at prale, men allerede en uge efter bogen udkom, skrev jeg i Berlingskes satiriske spalte Groft sagt (18/2 2014):
Læs Den afslørede socialdemokrat, KølletæppebankEkstra Dette er stadig sandheden om bogen. Men førende politiske kommentatorer mente, det var helt ude i hampen, så jeg skrev de næste par måneder bogen ”Hvem skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’?”, som udkom 23/4 2014. Året efter interviewede BT mig om min analyse, og skrev bl.a.:
Læs BTs artikel ” Ekspert slår fast: Sass er den hemmelige socialdemokrat Men vurderingen i vores politiske kommentariat i skikkelse af Michael Kristiansen, Henrik Qvortrup og Peter Mogensen var, at jeg var galt afmarcheret. Så galt, at de tilsyneladende ikke engang orkede at anskaffe og læse min lille, letlæste bog. Ingen har dog hverken før eller efter min analyse – som BT opdagede og fremlagde i 2015 – givet en argumentation imod Sass’ forfatterskab, som i seriøsitet overgår min. Ingen har gjort andet end rakke mig ned i sagen med korte udtalelser. Og da landets politiske stjernekommentatorer åbenbart er enige om, at lektoren tager fejl, så står det nu som en kendsgerning i pressen. Siden artiklen i BT d. 28/7 2005 har sagen om Sass’ forfatterskab til Den hemmelige socialdemokrat været død i pressen. Flere gange har jeg her på Kjoeller.dk og i Berlingske direkte opfordret Sass til at stå frem. Men forgæves. Men efter han nu forlader politik, og Corydon og Thorning også er historie, er det også blevet politisk set ligegyldigt, om han springer ud. Men det hele, både bog og det stadig hemmeligholdte forfatterskab, er jo altsammen ret morsomt. Og satiren ”Den hemmelige socialdemokrat” kan Sass (og hans ghostwriter) godt være stolte over resten af livet. Suttens velsignelser11-08-2019:
Men prop sutten ind med følelse
Det debatteres i disse dage ivrigt, om man bare skal lade sit barn ligge og græde, hvis det ikke automatisk luller i søvn. I Politiken, hvor illustrationen stammer fra, og andre steder. Min erfaring er, at spædbørns søvn hænger tæt sammen med naturkræfter. Et spædbarn falder simpelt hen i søvn, når det må falde i søvn. Man kan ruske det, man kan dunke det – endog ret hårdt – dets hoved falder alligevel ned, øjnene lukkes: Det sover uhjælpeligt. De metoder, som de fleste er villige til at bruge for at nå målet, er utilstrækkelige. Det samme gælder, når man skal have et barn, som ikke vil sove, til at sove. Man vugger, trøster og beroliger med stemmen osv. Når man opgiver, er det, fordi de acceptable metoder er udtømte (eller fordi man bare ikke gider mere). Det bedste er, at man allerede, mens det ammes, lærer det at bruge sut, når det ligger og skal sove, eller vågner kort tid efter, det har fået mad. I begyndelsen vil det spytte den ud og protestere. Hvem ville ikke det, når man får en underlig gummifidus stukket i munden, når man er vant til en rigtig brystvorte med smag af moderdyr? Men ved en målbevidst, kort indsats, er det normalt muligt at få det til at acceptere den. Og dette vil lette forældrenes nætter betydeligt. I stedet for at stavre rundt med flasker og holde øje med, at barnet ikke kvæles, mens det søvndrukkent drikker, og udskifte de mættede, tunge tissebleer med friske, så kan I simpelt hen, med minimum af fysisk udfoldelse, proppe sutten ind med følelse, og opnå øjeblikkelig søvn. Ja, ofte vil barnet selv lære at tage sutten. Det er effektiv børnepasning. Læs læseprøve
fra Opdræt af småbørn for begyndere, uddrag af kap. 5: Kan sovetider
ændres? Læs
Catch
22:
Bogforurening,
Kommentar En uendelig it-skandale04-07-2019: Først gik politiets it-system i kage. Dernæst glemte politiet længe at fortælle det til andre. Og afslutningsvis vil politiets minister lade døde data genopstå for at bringe retfærdighed.I 2012 opstod der en fejl i Rigspolitiets
it-system, som betød, at man ikke kunne stole på oplysninger om, hvor
en tændt mobiltelefon befandt sig. Fejlen blev opdaget i november 2018
og blev rettet i marts 19. Men
forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6. juni
19. Domstolsstyrelsen,
der har det administrative ansvar for landets domstole, fik ingen
information før 13. juni klokken 17.03. Dommerforeningen blev orienteret, da journalister henvendte sig til dem angående sagen. Hvilket skete 102 dage efter, at Rigspolitiet rettede fejlen i marts. Nu forsøger den ny justitsminister Nick Hækkerup heroisk at redde landets ære ved, at en uafhængig styregruppe skal holde øje med, at politiets nødvendige eftersyn af de 10.700 it-berørte sager siden 2012, foregår ordentligt. Og han antyder, at det kan komme til at koste fyringer. Samtidig er det kommet frem i pressen, at Politiet kun gemmer teledata fra afsluttede sager i to år, og at teleselskaberne lovmæssigt er forpligtede til at slette deres teledata efter ét år. Det betyder, at et nok så genialt og ministerstyret eftersyn af sagerne højst kan gå et år tilbage, fordi ældre rådata fra teleselskaberne er borte. Så også Hækkerups forsøg på at finde syndebukke helt tilbage til 2012 er allerede en skandale. Men det gode ved denne seneste skandale til forskel fra alle de andre skandaler i sagen er, at hvis det lykkes for Hækkerup, at få hele landet til at acceptere et par syndebukke i politiet, så overlever resten af politiet. Og ingen kan jo se, hvordan politiet ellers skal reddes. Og det skal det jo – af hensyn til troen på, at Danmark er et retssamfund og ikke det rene kaos. Læs Kampen
for at få sin straf, kommentar Dansk
Skrumpeparti
03-06-2019: Finder Tulle sin indre Pia, før det er for sent?Dansk Folkepartis to ledende figurer, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, udtrykker et paradoks: to bankmænd som er castet som politiske topledere. De voksede langsomt frem som meningsfulde kontrastfigurer til den mest overbevisende husmor-med-slag-i-figur i nyere dansk politik: Pia Kjærsgaard. Efter hun er forsvundet som partiets topfigur giver disse bankmændsfigurer ingen mening i den politiske komedie. Uden deres kontrast-figur falder de i ét med omgivelserne. På Store Scene, hvor de 94 % af vælgerne følger politik, er politik en kampsport. Opgaven er at finde modstandere, som man angriber på en måde, som øger ens vælgermasse. Da Pia Kjærsgaard pludselig tog ordet efter de for DF katastrofale tal ved EU-valget forleden, angreb hun ”klimatosserne” for at have ødelagt valget for DF. Det gav stor medieomtale og mange TV-billeder. Da Tulle noget senere dukkede op, husker ingen bortset fra partiets inderste nørder, hvad han sagde, eller om han overhovedet sagde noget. Og i går aftes (3/6) angreb hun på Twitter DR for et »Elendigt« publikum til den store partilederdebat. Det giver overskrifter i alle netmedier i dag, mens Tulle dør i fred. Så nu står den på skrump for DF. For ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, er Tulles rednings-strategi at lyde mest muligt som TV-kommentator Hans Engell. Håbløst! Og samtidig kan man på TV se, at Peter Skaarups strategi mod sit bankmandsimage er at anlægge lange skægstubbe. Katastrofalt! Hvis Tulle får held til at finde sin indre Pia, så kan Skaarup bare barbere sig og fortsat spille fuldblods bankmand. Læs
Den
brølende sofa, Køllebank Læs Stueren kommunikation, Kommentar Læs Kristian Thulesen Dahl, stueren og sengeklar, Kølletæppebank Killing
Løkke Softly
20-05-2019: ”Killing Me Softly” er en velkendt erotisk sang om altfortærende kærlighed. Nu synger Kristian Jensen en nyskabende, litterær version af sangen til sin elskede, bogskrivende formand.Det
sker i Jyllands-Posten i et interview d. 20/5:
Vi
er mange forfattere, som fra tid til anden fornemmer, at nogen mener,
at vores bog er ligegyldigt tidsspilde. Men de færreste pakker det så
lidenskabeligt ind i demonstrativ glæde over, at nogen overhovedet
gider skrive bøger. Og forsvarer mere hårdnakket deres ret til det –
hvis de ikke har andet og bedre at lave. Læs
Super-Jensen, Køllebank
Læs
Professor
krænker politikere, Køllebank
Vold
sælger, desværre
26-04-2019: Læren af Rasmus Paludan er, at demokratiets voldsparadoks ikke kan effektivt undertrykkes af fortielse hos etablerede medier, partier og andre institutioner.Jørgen
Bonnichsen, der var med i chefgruppen i PET under Muhammedkrisen, siger
til Ekstra Bladet i dag (26/4 2019), at Rasmus Paludans handlinger kan
starte ny Muhammed-krise. Det kan f.eks. ske, hvis Paludan bliver
opstillingsberettiget. Så
bliver det sværere for politiet at begrænse hans aktiviteter, som
samtidig får større demokratisk symbolsk betydning. Så hvis ekstreme
grupper i de muslimske lande får øje på ham, så går helvede løs. Det
bliver en kamp mellem topstyrede muslimske lande og demokratiet Danmark
i højere og tydeligere grad, end dengang da Jyllands-Postens satirer
gik den muslimske verden rundt. Og det er ikke spor svært at forudsige, hvad der så
vil ske. Så vil vi igen være nødt til at falde til patten, dvs. pålægge
os begrænsninger i vores demokratiske ytringsfrihed. I praksis administreres den
ytringsfrihedsbegrænsning, vi pålagde os selv ved Muhammedaffæren ved,
at vi så vidt muligt slet ikke beskæftiger os med, hvad der skete
dengang. Og bare vi er enige om at fortie affæren, så går det fint. Og
det går også fint, fordi danske profiler fra dengang, som spillede
hovedroller, er døde eller fyret, og deres poster overtaget af mere
blide naturer. Men der kan altid opstå typer som Rasmus Paludan,
som ikke hæmmes af fælles fortielser. Således kan en enkelt mand (eller
kvinde) til enhver tid spolere det danske etablissements
fortielsesstrategi. Paradokset
er, at vi som gode demokrater fortsat skal tro på vores børnelærdom om,
at vores beslutninger træffes ved ikke-eksisterende offentlige,
rationelle diskussioner, samtidig med at vi hele tiden oplever, at
vores beslutninger især træffes på grundlag af voldelige aktioner, som
gennem medierne pisker vores følelser op, og sætter gang i politikerne. Læren af Rasmus Paludan er, at demokratiets
voldsparadoks ikke kan effektivt undertrykkes af fortielse hos
etablerede medier, partier og andre institutioner. Det følger direkte af Voldsparadokset selv, for det
er ikke kun i den demokratiske debat at volden vinder over
diskussionen. Det gør volden også, når mediestof skal prioriteres og
sælges til læsere, lyttere og seere. Læs
Unødvendige,
nødvendige dødsfald, Køllebank
Læs
Putins
danske brigade, Kommentar
Læs
Paradoksernes
mørke side, Kommentar
Ghita,
nørdernes befrier
16-03-2019: Det er det samme med Trump og Brexit. De fylder det hele og engagerer alle, uden det er nødvendigt at fatte substansens kedelige detaljer. Fuldstændig som interviewet med Ghita.Hele
Danmarks Ghita er blevet interviewet og spankede den unge, kvindelige
journalist. Halvdelen af landet syntes, det var synd for journalisten.
Den anden halvdel spekulerer på, om Ghita er gået fra forstanden.
Herligt. Jeg
kan ikke sige noget om substansen i interviewet, da jeg ikke orker at
høre interviewet på Radio 24/7, efter jeg har læst en masse kendte og
kloge menneskers meninger om det i bærende, respekterede danske medier.
Endda på lederplads. Jeg
har dog forstået så meget, at interviewets eventuelle substantielle
indhold er komplet ligegyldigt for at engagere sig. Det
er det samme med Trump og Brexit. De fylder det hele og engagerer alle,
uden det er nødvendigt at fatte substansens kedelige detaljer.
Fuldstændig som Ghita. Det
eneste, vi mangler, er, at statsministeren eller Dronningen erklærer,
at det er i orden at nyde mediernes historier og kloge folks
stridigheder om dem, uden man har fattet en pind af substansen. Så
ville landets sidste forgræmmede substansnørder og evindelige
lyseslukkere også kunne slappe af med deres sure pligter og bare nyde
festen. Læs kommentaren TV’s
diskrete politiske propaganda
Læs om bogen Tak
fordi du kom. Realityshowet DEMOKRATI.
Pressens syrienkrigere19-02-2019: Der bruges også betegnelsen ’hellige krigere’. Hvad er galt med betegnelsen ’hjernevaskede fodtusser’?I
disse dage læser man overskrifter som denne: ”Flere partier vil straffe
syrienkrigere in absentia.” Syrienkrigere? Hvorfor ikke bare kalde dem
syriensoldater eller syrienfodtusser? Der bruges også betegnelsen
’hellige krigere’. Hvad er galt med betegnelsen ’hjernevaskede
fodtusser’? Dansk presse foretrækker sådanne stærkt romantiserende betegnelser frem for mere profane som ’lovbrydere’, ’danske terrorister’ eller ’krigsforbrydere’. Teksten
fortsætter efter annoncen Dette
ordvalg skyldes hensynet til markedet: Læserne har mere appetit på unge
mennesker med store, ædle drømme, end på blod, død og massakrer. Derfor
taber de ulækre, lavpraktiske sider af krigen i Mellemøsten til
taber-historien om nogle unge mennesker, der drog ud for at gøre verden
bedre efter deres drømme og deres guds ønske. Hermed lægges op til, at der er tale om stakler, som gode gamle Mor Danmark nu selvfølgelig skal redde. På denne vis får pressens markedsbestemte ordvalg og perspektivering stor politisk betydning. Folk, som i debatten bruger den helt afsexede betegnelse ’hjernevaskede fodtusser’ stemples som unødigt provokerende. Læs
kommentar Gakket
triumfator Læs Antologi
om perspektivering: Analyser af sprogbrug: Perspektiv. Nationens nytårsfix01-01-2019: Målt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige.Macron siger ”Vi må acceptere virkeligheden”. Andre statsoverhoveder siger også selvfølgeligheder og trivialiteter i anledning af 2019, uden nogen gør en stor sag ud af det. Anderledes med vor dronning. Hun undslipper aldrig ekstasen i public service-medierne. Først timevis af opvarmning med eksalterede studieværter og eksperter, som gætter om kap om talens indhold. Og bagefter konkurreres om at levere den mest sensationelle fortolkning af talens detaljer, som ellers let kunne gå tabt. Teksten fortsætter efter annoncen Hverken kong Carl 16. Gustav af Sverige eller kong Harald 5. af Norge udsættes for noget lignende. De taler i en sprække i programlægningen. Det er det. Og ingen vagtparade optræder på slotspladsen, intet militærorkester spiller. Målt på nytårstalers iscenesættelse er Danmark Europas mest nationalt begejstrede kongerige. Godt, det er gået af mode, at konger i Europa går i krig. Vi kan derfor hengive os til dyrkelse af vor regent, uden det koster landet flere landsdele end dem, vi allerede har mistet gennem de seneste århundreder. Alle danskere bør derfor hvert år nyde nationens nytårsfix, som ganske vist giver afhængighed, men aldrig knivstikkerier. |
|
||||||
|
Se den seneste uges og de seneste måneders mest læste Køllebank. Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
|
|