|
Generalen
som blev fældet af sine egne
Krige
i dag vindes ét sted: i medierne. Forsvarschefen forsøgte sig med en
åbenhjertig Ardenneroffensiv i JyllandsPosten, men blev slået tilbage
af forsvarsministerens tapettale på pressemødet dagen efter. Måske er
det dyrt at opruste forsvarets pressetjeneste med én af de skrappe
journalister på Ekstra Bladet. Men det koster kun en brøkdel af hvad en
ny F16-jager koster …
I bogen
Sisyfosmyten lægger Albert Camus ud på denne måde:
”Der findes kun
ét virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre om
livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens
grundspørgsmål. Alt det øvrige, om verden har tre dimensioner, om ånden
kan inddeles i ni eller tolv kategorier, kommer i anden række. Det er
legeværk: Først må det væsentlige spørgsmål besvares.” (her citeret
efter Gyldendals Uglebøger 1964 s. 11, oversættelse: Helga Vang
Lauridsen).
Samme klarøjede
og konsekvente tilgang bør anlægges ved vurdering af mediekriser. Der
findes kun ét virkeligt alvorligt problem ved mediekriser: Vil du
spille med, eller vil du lade de andre tage livet af dig?
Der er næppe
nogen tvivl om at forsvarschefen, general Christian Hvidt, meget gerne
ville have holdt en stor fin afskedsparade med deltagelse af alle tre
værn når han går på pension d. 31. juli 2002. Men efter at Ekstra
Bladet nedkom med en kioskbasker-forside: GAK-GAK GENERAL, og en
historie om at arrangementet ville koste skatteborgerne 40 millioner
kroner, så trak generalen sig tilbage fra arrangementet.
Ekstra Bladet
havde historien på søndag d. 28. april. Kilden angives at være en
centralt placeret person. Straks var minister og flere politikere med
forsvaret som ansvarsområde ude i radio og tv og udtale at hvis de tal
holdt, så var det uantageligt. Ministeren bad straks forsvaret om en
redegørelse. Forsvarets pressechef forsvarede mandag arrangementet med
at det var kutyme med den slags parader, og at stort set alle udgifter
var nogle som alligevel skulle afholdes til øvelser og
træningsprogrammer. Forsvarschefen ventede hele søndag og mandag
formiddag på at hans minister og andre skulle ringe og fortælle at
deres kritiske udtalelser i radio og tv var pillet ud af en sammenhæng
og derfor fremtrådte langt mere kritiske end de var tænkt. Men det
skete ikke. Og så trak forsvarschefen sig fra arrangementet. Og han
ønsker heller ikke på den baggrund at deltage i ministerens officielle
afskedsmiddag for ham på Marienborg d. 30. juli. Når politikerne på
denne måde spillede med på Ekstra Bladets melodi, kunne han ikke bare
lade som ingenting. Forsvarsministeren reagerede straks med at
tilbagekalde sit krav om en redegørelse fra forsvaret, men her
insisterede general Hvidt på at den kom alligevel. Den forelå så nogle
dage efter og viste en samlet udgift på 301.206 kr.
Lørdag d. 4. maj giver forsvarschefen
så et ret åbenhjertigt interview i JyllandsPosten. Her fortæller han om
klare samarbejdsproblemer med ministeren i form af at der er meget lidt
kontakt mellem minister og forsvarschef. Hvidt siger bl.a. ”Det er ikke
hensigtsmæssigt, at en bestyrelsesformand offentligt irettesætter den
administrerende direktør.” Samtidig fortæller han om den store
betydning det har for forsvaret at markere en begivenhed som
lederskifte og at mærke politisk opbakning.
Dette interview
og mediehalløjet i kølvandet på det tvinger så forsvarsminister Jensby
til at holde pressemøde hvor han forklarer at han ikke har nogle
problemer med general Hvidt. ”Jeg har altid haft et meget godt og nært
forhold til forsvarschefen,” siger han. Han beklager forsvarschefens
reaktioner og siger bl.a. ”Jeg håber at vi kan få lov at markere
forsvarschefens afsked på en passende måde. Men vi er kommet i den
situation, at general Hvidt ikke ønsker at få arrangementet gennemført.
Nu må vi se, om den kommende tid fører til, at han får en anden
opfattelse.”
Det vi er vidne
til er et sjældent klart spil om sorteper mellem en minister og en
topembedsmand. Hvem er barnagtig og urimelig, og hvem er voksen og
fornuftig? Begge to forsøger at fremstå som folk der ikke har noget
imod konfrontationer, men som også voksent og fornuftigt retter ind når
afgørelsen er truffet.
Hvidt er
sikkert en god general, men han og forsvaret har ikke spillet
mediespillet godt. Det er fremadrettet mediearbejde at gå ud og give et
interview ”med et menneskeligt ansigt” således som han gjorde lørdag d.
4. maj, men dette interview skulle være givet allerede søndag d. 28.
april, altså samme dag som Ekstra Bladet havde sin kioskbasker. Og
temaet skulle ikke have været: ”Det er synd for mig og forsvaret at
vores minister og politikerne er nogle skvatmikler”. Det skulle have
været: ”Ekstra Bladets historie er varm luft og selvfølgelig må
politikerne reagere på en så vanvittig historie, men når først de ser
realiterne så vil alting falde på plads.” Det ville have været godt
hvis Hvidt allerede på dette tidspunkt havde haft tallene for de
faktiske udgifter, så han kunne være gået i offensiven.
Det havde været
naturligt i enhver moderne virksomhed med et minimalt
mediekriseberedskab at den slags var parat i god tid. Ekstra Bladet er
jo altid på jagt efter offentlige væsener, herunder forsvaret. Det er
kun et spørgsmål om tid før man kommer på forsiden. Derfor må man
selvfølgelig have et beredskab. Og bladet har længe været på jagt efter
Hvidt, bl.a. også med en afskedsrejse i forsvarets jetmaskine til USA.
Derfor er det rystende at der skal gå flere dage før man er i stand til
at producere nogle tal for de reelle udgifter til arrangementet. Man
bør allerede nu være i fuld gang med at forberede sit forsvar mod
kommende kioskbaskerangreb fra Ekstra Bladet og andre medier.
Den anden fejl
forsvarschefen gør, er at give et åbenhjertigt interview hvor han
kritiserer sin chef. Det gør han kun fordi han ikke har fået
professionel medierådgivning forinden, eller måske har han fået det,
men ikke rettet sig efter rådene. Én af grundreglerne for udtalelser
til medier er at mægtige personer som udtaler sig stærkt og
følelsesladet til medierne, gør det på grund af afmagt på de indre
linjer. Folk med magt, udtaler sig altid stort set intetsigende
offentligt. Det er også det forsvarsminister Jensby straks gør, efter
forsvarschefens ret følelsesbetonede udspil. Forsvarministeren kan slet
ikke få øje på de problemer og særlige forhold som forsvarschefen
bruger som begrundelse for sin åbenhjertighed. Jensby siger alle de
korrekte formelle ting på sit pressemøde. Metoden kan kaldes ”at holde
en tapettale”, dvs. en tale om det selvindlysende og de regler som alle
kender – og en tale hvor man kun udtrykker ”politisk korrekte” følelser. Det er lykkedes for
ministeren at stresse generalen så meget gennem sin passivitet under
mediestormen, at generalen går i offensiven med den begrundelse at han
er blevet svigtet. Men ministeren kan ikke genkende generalens
fremstilling af deres forhold. Generalen får tilsyneladende heller ikke
nogen støtte fra andre politikere til sin politisk ukorrekte offensiv.
Hvem vil vinde
på længere sigt? Det afhænger af hvordan statsministeren vurderer
forsvarsministerens melding da Ekstra Bladet lavede sin forside. Hvidt
går af på grund af alder om få måneder. Forsvarsministeren går af når
statsministeren ønsker det. Der er næppe tvivl om at statsministeren
allerede klart har bedt forsvarsministeren om at lukke denne sag
omgående. Derfor blev Hvidt ikke fyret efter sit åbenhjertige
interview. Tværtimod er det nu sandsynligt at Hvidt og forsvaret
alligevel får et arrangement, måske i en noget beskåret udgave.
Men et moderne
forsvar bør vel være i stand til at klare ikke kun terrorister og
fjendtlige tropper, men også journalister som trænger sig på med gode
historier? Det er på høje tid at det danske forsvar indser at krige i
dag først og fremmest vindes ét sted: i medierne. Måske er det dyrt at
købe én af de skrappe journalister på Ekstra Bladet til forsvarets
pressetjeneste, men sammenlignet med hvad et F16-jagefly koster, er det
jo pebernødder.
klaus@kjoeller.dk
|