Brittas dækidentitetMinisteren for sydafrikansk politi garanterer nu, at landets elitestyrker vil intensivere jagten på den livsfarlige, frømandsuddannede forklædningsspecialist Britta Nielsen |
Ekstra
Bladet har interviewet ministeren for det sydafrikanske politi, general
Bheki Cele, og han siger til bladet: ”Jeg har hørt om sagen, men jeg tror endnu ikke, man har forfulgt den entusiastisk - siden du også er her nu og giver mig flere og bedre informationer, så må Sydafrika med sikkerhed gøre noget ved det. Kriminalitet er kriminalitet, lige meget om det er nationalt eller internationalt, og vi bliver nødt til at handle nu,” siger han og fortsætter: Teksten
fortsætter efter annoncen. ”Vi
taler med Hawks (sydafrikansk specialstyrke, red.)
og med general Lebeya, og vi vil sørge for, at de overvåger sagen og
fortsætter med det, indtil de finder personen. Og vi vil arbejde
hårdere for at finde hende. Det beløb, hun har taget, skal returneres
til de rette folk. Det er et stort beløb, folk snakker om, og det skal
hun stå til regnskab for,” siger general Bheki Cele til Ekstra Bladet. Kjoeller NEWS har på en skrattende telefon spurgt politiministeren om man ikke bare kan sende en almindelig politibil ud og anholde hende på hendes bopæl. ”No way. Enhver adresse er sikkert en dødsfælde. Hun strejfer desuden rundt. Flere og flere har set hende i hele landet og i udlandet. Hun er trænet i drab bag fjendens linjer, betjener alle våben og skifter løbende forklædninger. Det forstår jeg på danske journalister. Kun vores Hawks elitestyrker har derfor en chance. Vi har stor respekt for det danske Frømandskorps, hvor hun er uddannet.” Ikke forstået, hun er
kontoruddannet og har efteruddannet sig som specialist i IT med særligt
henblik på hurtig og effektiv håndtering af bankkontoer. ”Det er bare hendes mest kendte dækidentitet. En venlig, respekteret HK’er, premieret af jeres dronning. Et perfekt skjul for en storsvindler med dræberlicens. Men enhver nøgtern iagttager kan se på et foto, at hun har tæmmet en gepard, som hun har som kæledyr. Det siger jo alt. Og flere har set hende løbe om kap med den på savannen. Hun fodrer vilddyret med dyre rideheste.” Her mistede vi forbindelsen. Læs Kølletæppebank: Ustyrlig styrelse Dokumentation: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/sydafrikansk-politi-minister-vi-vil-arbejde-haardere-paa-at-finde-britta/7361931 |
Klaus
Kjøller,
© klaus@kjoeller.dk
|