Først lagt op 10-03-2019

Senest opdateret 06-06-2023 12:52

Professor Alward Squattch, Cambridge University, har opfundet den filosofiske problemknuser. Til venstre siger man sit problem ind i røret. Til højre kommer svaret kørende ud i klar tekst.

Fyldestgørende svar på århundredgamle problemkomplekser af eksistentiel karakter kan leveres til traktor med anhænger. Anhængeren medbringes af spørgeren.

Fotomanipuleret collage: Klaus Kjøller

Alle filosofiske spørgsmål besvaret

Folk er dødtrætte at alt det ”på den ene side ... og på den anden”. Man vil se løsninger efter alle disse århundreders ørkesløse diskussioner.

Professor Alward Squattch, Cambridge University, har opfundet den filosofiske problemknuser, et stort apparat, som i øjeblikket befinder sig i en lade nær Cambridge. Det ligner en ombygget mejetærsker. I den ene ende er der en tragt, hvori man kan sige sine problemer. I den anden ende kommer svaret så ud i klar tekst. Problemer kan også forelægges skriftligt.

Problemknuseren tegner til at blive en succes, meddeler Cambridge Tourist Office. Meget tyder på, at folk er trætte af de filosofiske diskussioner. Trætte at alt det ”på den ene side ... og på den anden”. Man vil se løsninger efter alle disse århundreders ørkesløse diskussioner.

Teksten fortsætter efter annoncen

Selv ude om det, hvis turen bliver en fuser

Et besøg, som KjoellerNEWS havde anledning til at aflægge forleden, gav indtryk af effektivitet og høj service. Squattch fór ivrigt rundt med en stor, rød smørekande med en enorm, bøjelig tud. Maskinen hvinede og kværnede. De kæmpemæssige drivhjul drejede sindigt rundt, drivremmene klaprede, og turisterne stod bag sikkerhedssnoren og vidste ikke, hvad de skulle tro. Men da de havde betalt forud, var de selv ude om det, hvis turen blev en fuser, som vores guide, lektor Longlittle, ganske rigtigt bemærkede.

De besøgende blev opfordret til at komme i tanke om et svært, filosofisk spørgsmål. Hvis man ikke selv kunne komme i tanke om noget, var der en automat, hvor man for 1 £ kunne trække et, som man så overlod maskinen.

Meget lave krav til sine elever og endnu mindre til sig selv.

Denne automat var heller ikke nogen ringe præstation, forklarede lektor Longlittle. Sedlerne med de filosofiske spørgsmål var det letteste. Dem satte Squattch sine studenter til at lave. Det kan måske overraske, at en mand, som Squattch havde studenter og førte op til eksamen. Derfor er det væsentligt at understrege, at det gjorde han, og at han var meget populær hos universitetets ledelse, fordi han lå højest i produktivitet. At han også var populær blandt studenterne, behøver jeg vist ikke nævne, sagde lektor Longlittle og fortsatte: -- Men det var bestemt ikke en popularitet, han købte billigt med sine tricks og fiduser. Sådan var der ganske vist mange, der betragtede ham i begyndelsen af undervisningen. De sad med himmelvendte øjne og tænkte Vorherrebevares. Men de fandt snart ud af, at han stillede meget store krav til sine elever – og endnu større til sig selv.

På dette punkt stod han i direkte kontrast til sin nærmeste kollega, mig, fortalte lektor Longlittle, som stillede meget lave krav til sine elever og endnu mindre til sig selv.

Lektor Longlittle er tydeligt nok en forsker, der forstår at efterleve de seneste krav om åbenhed over for journalister. Hans mørke, tynde skikkelse krones af et spidst, blegt ansigt og en bredskygget, gul stråhat.

Vold og selvtægt er i virkeligheden kærlige handlinger

De havde mange gode diskussioner, de to. Det var som regel Longlittle, der vandt, fordi han stillede så lave krav til sig selv. Kravene var så lave, at der nærmest var tale om fordybninger, sagde Longlittle med en lyd, som kunne minde om ru latter.

Seddelautomaten med de filosofiske spørgsmål havde startet sin karriere som parkeringsautomat inde i Cambridge by. Squattch havde savet den af og båret den ud i laden under en kappe, som han havde lånt af et fugleskræmsel.

Det havde sat en kampagne igang i pressen om den stigende bølge af vold og selvtægt. Meningsløshederne greb om sig. Nu var der én, der havde hugget en parkometerautomat.

Squattch optrådte selv som én af de indbudte eksperter. Hans analyse var klar og præcis: Det, der så ud som vold og selvtægt, var i virkeligheden kærlige handlinger. Parkometret var blevet befriet efter mange års stilleståen. Han havde oven i købet et personligt udformet takkekort med fra parkometret. Han viste kortet. ”Tak for min befrielse”, stod der.

Folk blev rasende over denne påstand.

Vil ikke ødelægge rolig lektorkarriere

--- Men det er slet ikke nogen påstand, indvendte Squattch. --- Det er en tak. Den har slet ingen sandhedsværdi.

Det gjorde bare folk endnu mere rasende. Squattch måtte gå under jorden, hvilket vil sige, at han købte sig en ny, stor frakke, som helt skjulte ham fra top til tå. Han slap fuldstændig for at gå med undertøj. Lektor Longlittle derimod sagde nøjagtigt det, som folk ville høre, så han fik en masse problemer med at undgå at blive udnævnt til æresprofessor ved fakultetet.

--- Tror du virkelig, at jeg vil ødelægge min rolige lektorkarriere med at stå frem som frontfigur for noget som helst? sluttede lektor Longlittle, mens han gik over for at billettere det næste hold turister.

Squattch kommer hen til os og fortæller, at Longlittle måske er gal, men han er samtidig en forbandet god mejetærskerpilot. Så god at myndighederne har forbudt ham at tærske.

--- Kan du undvære 1 £? spørger Squattch afsluttende.

Læs kommentar: Hvad kan en magister

Læs Kjoeller Inspiration: Den filosofiske spørgsmålsgenerator