|
I over tre måneder vidste dommere
og forsvarsadvokater ikke, at der var fejl og mangler i de
teleoplysninger, som politi og anklagemyndighed bruger i bevisførelsen
mod borgere, skrev Politiken søndag.
Rigspolitiet fandt ud af at noget
var galt i februar 2019 og fik rettet fejlen i sit datasystem 8. marts.
Men forsvarsadvokaterne hørte først om sagen på et orienteringsmøde 6.
juni.
Domstolsstyrelsen, der har det
administrative ansvar for landets domstole, fik ingen information før
13. juni klokken 17.03.
Dommerforeningen blev orienteret,
da journalister henvendte sig sidste mandag aften 102 dage efter at
Rigspolitiet rettede den fejl, som potentielt kan afgøre skyld eller
uskyld i en retssag.
Formanden for Dommerforeningen,
Mikael Sjöberg, er uforstående over for den manglende orientering:
- Det er ikke i orden. Det er
væsentligt for vores bevisbedømmelse og for vores behandling af
straffesager, og det havde været naturligt at inddrage domstolene på et
tidligere tidspunkt. Så kunne vi med det ansvar, vi har for sagerne,
have truffet vores foranstaltninger, siger han til Politiken.
Forståelig tøven i
politiet
Altså: Det er vel ikke spor
mærkeligt at politiet er tilbageholdende med at sprede information om
egne fejl og mangler. De har et stort ansvar for, at befolkningen har
tillid til dem. Og her er tre måneder ikke længe. Det kræver tid at
finde på holdbare bortforklaringer. Pressen kan være ubehageligt
nærgående og respektløs.
Tidligere har man
måttet vente 382 år på en rystende sandhed
Desuden er det velkendt også fra videnskabs- og
religionshistorien at nye indsigter, som kommer bag på etablerede,
officielle autoriteter, giver kaos og derfor må holdes nede og
forsinkes for at forebygge egentlig panik i omgivelserne.
Et af de kendteste eksempler er
Galileo Galilei, som bag ryggen på alle opfandt et teleskop, der kunne
forstørre 30 gange. Han gjorde derfor mange nye opdagelser i
himmelrummet omkring os. Og opdagelserne fik ham til i 1610 at gå ind
for Kopernikus' heliocentriske verdensbillede, med Solen som centrum
med Jorden cirkulerende omkring den, og om sin egen akse.
Dette vakte opstandelse i den
altdominerende katolske kirke, som tvang Galilei til at afstå fra sine
synspunkter og sværge offentligt, at Jorden var universets helt faste
og totalt stillestående centrum. Og først i 1992, efter 13 års
kommissionsundersøgelse, indså kirken, at den havde taget fejl, og at
Jorden faktisk bevæger sig omkring Solen.
Mere ydmyghed ville klæde danske dommere og
advokater
Danske dommere og advokater bør
derfor ikke brokke sig, men være taknemmelige over, at de ikke er
blevet tvunget til straks offentligt at sværge på, at politiets
system til sporing af mobiltelefoner virker perfekt.
Når en berømthed som Galilei kan
vente i 382 år, heraf 13 år med kommissionsundersøgelser, på den
katolske kirkes bekræftelse på, at Jorden bevæger sig, så kan ordinære
danske dommere og advokater vel også vente lidt over 3 måneder på at få
at vide, at deres bevisbedømmelse og deres behandling af straffesager
længe har været helt i skoven.
|
