|
[…] Sproget er således
stort set upåklageligt og historien teknisk vellykket. Men det
menneskesyn som bogen rummer er kynisk og manipulerende – således som
det i øvrigt kendes fra store dele af KKs øvrige forfatterskab.
Litteratur bør i sin kerne rumme kærlighed til medmennesket. Selv om
dette ikke bør føre til udelukkelse af romaner som skildrer fjendskab,
had og misundelse, så bør det altid foregå i en overordnet ramme af
noget konstruktivt, således at misantropi undgås. Det gælder ikke kun
myndighedspersoner og forskere, men også svenskere. ”Epistel 666”
demonstrerer klart, at selv nok så bragende latter ikke altid kan
skjule alle fejl og mangler. Manuskriptet er derfor undergravende og
usandt.
Endelig må vel også en
generel vurdering af KKs potentiale indgå inden forlaget kunne påtage
sig udgivelsen. Var det foreliggende manuskript det første arbejde af
en ung forfatter, så ville jeg ikke tøve med at anbefale – efter en
kraftig omarbejdning vejledt af en erfaren redaktør; så ville vi i
løbet af et forhåbentligt langt forfatterliv kunne få en række måske
ikke dybt originale, men dog lødige og humoristisk-satiriske
fortællinger fra vores samtid. Men med en forfatter på 75 er der ikke
samme fremtidsperspektiver, og vel heller ikke samme modtagelighed for
vejledning. Løbet er derfor kørt. Desværre.
Alt i alt må jeg kraftigt
fraråde.
|
