[…] Sproget er fyldt med
mislyde; men det kan rettes, selv om det vil være meget arbejdskrævende
for forlaget. Langt værre er det at historien i sin grundkonstruktion
er løs, og at en masse bolde kastes op i luften – egentligt ganske
idérigt, men uden at blive grebet. Samlet må jeg desværre konstatere at
selv om hovedbudskabet er helt klart og jeg også mærker en stærk vilje
til at skrive vittig og underholdende litteratur med motiver hentet fra
den aktuelle virkelighed – alt sammen meget sympatisk – så mangler det
afgørende for at lave skønlitteratur af kvalitet: talent. Endnu engang
er det her demonstreret at selv nok så indgående viden om sprog, plot
og aktantmodeller som er så rigeligt demonstreret gennem KKs lange
faglitterære forfatterskab og mangeårige universitetsundervisning, ikke
nytter noget hvis man nu engang ikke er født som kunstner. Hvor
tankearbejdet og konstruktionen holder op, skal talentet og den
fandenivoldske fantasi og inspiration tage over; men det sker aldrig
her. Ærgerligt nok, for sikken en vidunderlig roman der så kunne være
kommet ud af det!
|