Det er
længe siden at jeg har leet og (næsten) grædt så meget over en bog. Jeg
vil ikke bare anbefale: Jeg vil kraftigt opfordre til at "Epistel 666"
udgives. Den sprudler af sympatisk galskab, og man overhales gang på
gang af handlingen, som bare gør en syg efter mere. Og netop som man
tror at hele historien er tabt på gulvet, indser man, at bogen er en
stram, gennemdisciplineret krimi. Vågn op, Danmark! Jeg læste den i ét
stræk og er overbevist om at den vil få mange læsere som vil nyde den
og fortælle om den til venner og arbejdskammerater.
Dog har
jeg enkelte forslag til ændringer:
Titlen er
måske mindre heldig. Den virker tør. Jeg vil foreslå at man overvejer
andre titler, f.eks.
·
Holbergs
tå
·
Hvad
Holberg gemte
·
Mordet
på Holberg
·
Holbergs
Hemmeligheder. Krimi
·
Zille
Hansdatters Verdensturné
·
Holbergs
ukendte sex-affære
Jeg vil
også foreslå at romanen forøges væsentligt. Det ville være en
forbrydelse ikke at lade Kjøller udfolde manus’ potentiale. Det lader
sig let gøre:
Parforholdet mellem
FE-agent, adjunkt John Kjeldsen og kriminalassistent Anna S. Møller kan
give naturlig anledning til mange psykologiske udredninger, gerne med
direkte henvisninger til faglitteratur. Også Forsvarets
Efterretningstjeneste, Politiet, Københavns Universitet, Sorø Akademi,
Glimmingehus, Det svenske Akademi, robotforskning og erotik indgår på
måder som giver rigelig anledning til at bringe alment oplysende
passager, båret frem af Kjøllers humor og sans for paradokser. For ikke
at nævne børneopdragelse.
Dette er kun eksempler.
Jeg er overbevist om at KK let selv vil kunne få endnu flere ideer og
således uden meget besvær vil kunne forøge romanen med de ca. 45% som
der efter min mening mindst er behov for helt at fjerne det
pamfletagtige og give bogen den pondus, den fortjener.
Slip Kjøller løs i alt
dette og mere til. Det vil ingen nogensinde fortryde!
Under disse
forudsætninger kan jeg med stor begejstring give min kraftigste
anbefaling. Manuskriptet er det mest sublime alderdomsgennembrud i
moderne dansk litteratur, jeg har oplevet i min tid.
|