Skønlitterært storhedsvanvid
Vi burde måske forbigå det i
stilhed. Men fristelsen er for stor.
En af landets utallige
overtallige skønlitterære forfattere har tilsyneladende opgivet
nogensinde at blive anerkendt for det, han selv synes, han er værd. Og
det er ikke så lidt, sku’ jeg hilse og sige.
Han har derfor på sin egen
hjemmeside og på Facebook kastet alle hæmninger og lancerer sig selv
som en af Danmarks førende forfattere. Selvgjort er jo velgjort, siger
man.
”Desuden,” udtaler forfatteren
til Ekstra Bladet, ”jeg er netop fyldt 75. Derfor er det begrænset,
hvor længe endnu jeg kan vente på anerkendelse.”
Svært at være uenig.
Lad være at gætte på, hvem det
er, for du gætter det aldrig. Han hedder Klaus Kjøller. Og glem det
straks. For det skønlitteratur, han skriver, er efter en kendt
litteratureksperts mening værdiløst. ”Det er noget juks,” udtaler
eksperten, som ønsker at være anonym.
Anmeldere
anonyme
De uopklarede voldelige
overfald på Jakob Levinsen, som i 2007 sønderlemmende kritiserede
Kjøllers roman ”Den åndelige akse” i Jyllands-Posten. Og på Kristian
Madsen, Politiken, som kaldte hans politiske debatbog fra 2011 ”Den
politiske komedie” for ”mageløst sludder” har gjort alle eksperter
forsigtige. Men alle, vi har spurgt, understreger, at de indtil videre
så vidt muligt stadig siger sandheden, hvis de garanteres anonymitet.
”Det er stadig sådan, at kun
tætte venskaber, mine personlige forretningsmæssige hensyn til forlag
og til det medie, hvor jeg anmelder, kan påvirke indholdet af mine
anmeldelser,” understreger den anonyme, men respekterede litterære
ekspert udenfor citat.
Selvfølgelig kan alle se, at
Kjøller er en talentløs galning. Men ret skal være ret. Alt tyder på,
at forholdene på det skønlitterære parnas i dag er således, at
almindelige forfattere uden særligt talent bliver mere og mere tvunget
til at gøre som Kjøller: Anerkende sig selv.
Det gode ved dette er, at det
gør dem lykkelige. Uden det er nødvendigt for andre at købe de bøger,
de skriver.
Vejen
frem for Kjøller
Vores bøn til Kjøller er
derfor, at han helt undlader at skrive sine bøger og straks kaster sig
ud i sin ofte underholdende offentlige kamp for anerkendelse. Denne
gribende, talentfulde kamp er værdsat af mange, især fordi den er let
at forstå, uden det er nødvendigt at læse et eneste ord i bøgerne.
Kjøller: Drop bøgerne! De er en
unødvendig omvej til din anerkendelse som mislykket forfatter. Det vil
desuden spare de intetanende læsere, som køber en enkelt af dine bøger
af nysgerrighed (medlidenhed?), for unyttige lidelser.
|
