Først lagt op 27/9 2019

Senest opdateret 27-09-2019 10:25

 

Britta-historien

Kunst

Videnskab

Politik og medier

Religion og tro

Epistel 666

 

 

Kjøller afsløret som litterær svindler

”Da hans skriverier begyndte at gå ud over Ludvig Holberg, blev det mere, end jeg kunne klare,” fortæller en af Kjøllers ghostwritere, som nu står frem

Kjøller har siden sin tid som universitetsansat haft et mindre antal studerende hemmeligt ansat til at skrive sine ting. Alt er udkommet under Kjøllers navn.

Det fortæller en af disse studerende, Sille Hansen, som nu træder frem.

--- Da hans skriverier begyndte at gå ud over Ludvig Holberg blev det mere, end jeg kunne klare, fortæller Sille Hansen til KjoellerNEWS. Sille skrev speciale om Holbergs brug af pseudonymer under vejledning af en af danskfagets mest fremtrædende litteraturprofessorer.

--- Jeg elsker faktisk Holberg, ler Sille, nærmest undskyldende.

 

Måtte ikke rette et komma

--- Kjøller har ikke særligt meget forstand på skønlitteratur, fortsætter Sille Hansen. --- Han er specialist i kommunikation og forståelig sprogbrug. Så der er tale om groft misbrug af Holberg i Kjøllers nye bog. Det gjorde jeg ham opmærksom på. Og normalt siger han bare: ”Gør det! Det lyder interessant!” Men her afslog han, at jeg måtte rette noget. ”Ikke engang et komma,” sagde han og tilføjede gravalvorligt. ”Denne bog er noget helt særligt for mig.” Så blev det bare for meget, og jeg lækkede strateginoten og konsulentudtalelserne.

 

Læs Lækage: Ingen Koranafbrænding

Læs Lækage: Stort forlag bandlyser Kjøller, Nyhed

 

Der har længe været gisnet om, hvem der lækkede de interne papirer: private strateginoter, konsulentudtalelser.

Undgår ærgrelser

Sille forklarer, at hun, som de andre ghostwritende studentermedhjælpere, hidtil har nægtet at have lækket noget.

--- Vi har kæmpet side om side med Kjøller i mange år. Der er stor ømhed for Kjøller mellem os studentermedhjælpere. Faktisk mere og mere for hver usælgelig bog, han udgiver. Selv om han måske ind imellem overvurderer sit potentiale – og det bliver nærmest værre og værre -- så har vi det sjovt med at producere hans bøger, især de skønlitterære.

--- Men burde I ikke selv få kredit for jeres bøger?

Kjøller faktisk morsom

--- Joh, måske. Men tænk på de ærgrelser, vi undgår, når ingen ænser bøgerne, når de udkommer, eller når de i heldige tilfælde får negative anmeldelser eller skadelig omtale. Han tager hele skraldet, mens vi bare har det sjovt uden at ødelægge vores mulighed for ansættelse rundt omkring på universiteter, gymnasier og højskoler. Og han er faktisk morsom. Forleden da prøvetrykket af ”Epistel 666” ankom med stregkoden hen over dele af hans portræt på bagsiden, udbrød han gravalvorligt:

--- Uden jer var jeg måske blevet til noget stort.

 

Læs Arbejde i Fremdrift: Bagsideløs bogudgivelse afvist

 

Det lo vi meget af, fortsætter Sille. --- Et lykkeligt øjeblik. Et af mange.

--- Vi skylder ham meget, men min personlige grænse gik altså ved Holberg, slutter Sille Hansen.


 

Læs Lækage: Stort forlag bandlyser Kjøller, Nyhed

Læs Lækage: Ingen Koranafbrænding

Læs Obama, Trump og Kjøller, Kommentar

 

Læs Forfatterbanket, Kølletæppebank

Læs mere om Epistel 666

 

 

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk