Årets
begivenheder
Bogudgivelser (seneste først):
Tekst for viderekomne,
10/9 på Samfundslitteratur
Netværk på godt og
ondt, 24/5 på Borgen
Bogen medfører ret store og
principielle – og personforfølgende – anmeldelser i Weekendavisen
(Anna Libak) og Information
(Marie Louise Kjølbye). Anmeldelser som jeg forsøger at
besvare med modindlæg i bladene.
Kong
Klaks sten, 2. rev. udg. 1/5 på Hovedland
Får breve fra bl.a. den
svenske konge og fra den
danske statsminister Anders Fogh Rasmussen som svar på mit
forslag om at dronnings Margrethe d. Førstes kjole bør returneres fra
Sverige til Danmark som svensk officiel gave til kronprins Frederik og
prinsesse Marys bryllup.
Andet: af stædig og fri bornholmsk
bondeslægt
I anledning af at jeg blev 60 år
tegnede pressen min profil, bl.a. med vendinger som ”Det fornægter sig ikke, at fødselaren
har sine rødder plantet i den stædige og frie bornholmske bondeslægt,
og man fornemmer, at denne ånd infiltrerer både hans forskning og
forfatterskab.” (Politiken). Og at jeg med udgivelsen af Kong Klaks
stens førsteudgave i 1998 præsterede ”et større anlagt mediestunt, der
var et lærestykke i medie-manipulation fra den snurrige lektor.”
(Jyllands-Posten).
Se
årets kommentarer, kronikker og klummer i Arkiv
over manus til artikler, kronikker og debatindlæg
Dec. 2004 – jan. 2005: Artikel om eksamen i Moment,
2. sektion. Feature-Artiklen har overskriften ”Festdag eller
pestdag. For at komme helskindet gennem eksamen er det ikke nok at
begrave sig i bøgerne. Lektor Klaus Kjøller
giver her et par gode tips til seancen ved det grønne bord”. Artiklen
fylder ca. to opslag (med tegning og klip-ud-boks med 6 gode råd).
Skrevet af Thomas Elmegård som studerer medievidenskab, KUA.
Moment er er et ”avismagasin” som
”rapporterer fra studiemiljøet og bringer artikler om livsstil, kultur
og videnskab skrevet af studerende på videregående uddannelser”. Det er
et kvartalsmagasin som udkommer i 40.000 eksemplarer. Link: www.moment.dk.
**
5/12 04: Ekspertudtalelser til artikel i Ekstra Bladet ”Mit livs sværeste tale. Af
Annelise Pedersen.
**
26/11 04: Ekspertudtalelser til artikel i Ingeniøren: ”Giv dine medarbejdere noget
at grine ad. Ledere med humor skaber bedre arbejds-klima, mindre stress
blandt medarbejdere og sjovere tal på bundlinjen” af Jonas Langvad
Nilsson, karriere@ing.dk.
**
18/11 04: Direkte interview på P1
– ”anden time” (mellem 7 og 7.30) om 1) den retoriske kamp
om den politiske midte og 2) de nye slogans som mange partier netop har
lanceret. Den direkte anledning var et debatmøde mellem Pia Kjærsgaard
og Mogens Lykketoft som skulle være samme aften. Som oplæg benyttedes
forskellige klip med udtalelser om midten fra Mogens Lykketoft, Pia
Kjærsgaard og Marianne Jelved.
**
12/11 04: Interviewes på Bogmessen
i Forum, København, BogForum, www.bogforum2004.dk,
af Jens
Lenler, Politiken, om Netværk
på godt og ondt. Kl. 12.00-12.20 på scenen ”Under uret”.
**
5/11 04: Interview i TV2
Lorry om spin i Københavns Kommune. Interviewet var optaget
på gangen på Københavns Universitet Amager. Der var også udtalelser fra
et par spindoktorer. Interviewet drejede sig generelt om spin, men kom
også ind på Kramer Mikkelsens håndtering af sagen om de 50.000 kr.
**
4/11 04: Forelæsning på Konferencen
Spin!, Københavns Universitet Amager, med emnet
”Placeboforståelse og hypervirkelighed”, kl. 13.00-13.30. Mere på www.spindoktor.net.
**
4/11 04: Direkte interview sammen med Flemming
Jensen (bl.a. importør og oversætter af og central skuespiller i
’Spindoctor’) i TV-Avisens
morgenflade mellem kl. 7.30 og 8 (ca. 10 minutter i alt). Anledningen
var Konferencen Spin! (se ovenfor). Interviewer (og studievært): Morten
Schnell-Lauritzen
**
3/11 04: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med Adam
Price i anledning af det amerikanske præsidentvalg. Emne: Scenografi og
adfærd, mundtlig kommunikation i præsidentdebatterne. Der blev vist 3
klip som vi kommenterede. Sofaen var i dagens (morgenens) anledning
opstillet på Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge. Interviewer:
Henriette Honoré.
**
30-31/10 04: Interview (dobbeltopslag) i Bladet Ballerup Centret, som er et annonceblad
der udsendes af Ballerup Centret til 100.000 husstande i hele den
vestlige del af Nordsjælland. Normalt ca. en gang om måneden, men det
kan også 'klumpe' lidt mere sammen. Det har en seriøs redaktionel linie
i de 5-8 artikler (interview og feature-artikler) i hvert nummer.
Overskrift: ”Spindoktor: Den usynlige magt”. Underrubrik: ”Den værste
spindoktor er én, der både er meget tydelig og laver dumheder, siger Klaus Kjøller”.
Interviewer: Aase Gullestrup. Artiklen er illustreret med 4 fotos som
er taget på mit kontor på Københavns Universitet.
**
29/10 04: Tekst
for viderekomne præsenteres med noget der svarer til
bagsideteksten i dagbladet Børsens
rubrik Bognyt som er redigeret af Steen Hildebrandt.
**
26/10 04: Anmeldelse af Netværk
på godt og ondt i radioens P1 Morgen
kl.ca. 6.30: Programomtalen på DR’s netsted lyder således: ”Fagbog
- Netværk på godt og ondt: Engang hed det, at det er vigtig
at kende nogen der kender nogen for at komme frem i tilværelsen. I dag
hedder det networking. Hvis man ikke kan networke, kommer man ingen
vegne i livet. Derfor handler det om at tænke strategisk i enhver
kontakt med et andet menneske. Hvordan kan denne person gavne mine
ambitioner? Hvilke andre betydningsfulde personer har han eller hun
kontakter til? Og hvad kan jeg selv tilbyde, som kan gøre mig
interessant i personens øjne? Lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller
har skrevet bogen "Netværk på godt og ondt"- magtmisbrug for begyndere.
Den er udkommet på Borgens Forlag. Medvirkende: Henrik Borup Nielsen,
Idéhistoriker. Tid: 5:51” Anmeldelsen er meget oplysende, men også
klart positiv. Bogen karakteriseres som en moderne Emma Gad og der
tages klart afstand fra de anmeldere som efter anmelderens mening har
reageret stærkt på bogens påståede kynisme. Hør eventuelt udsendelse på
www.dr.dk
P1 Selvvalg (ca. 25 minutter inde i udsendelsen)
**
oktober 2004: Netværk
på godt og ondt på norsk: På forsiden af Juristkontakt.
Medlemsblad for Norges Juristforbund, nr. 7, 2004. Ole-Martin
Gangnes har interviewet og fotograferet på Det
nye KUA, Amager. Ud over hele forsiden fylder det 3 fulde opslag inde i
bladet som bladets første artikel. [Overskrift:] ”Maktmisbruk for
nybegynnere. [underrubrik:] Jo flere kontakter du har, desto flere
muligheter har du. Kanskje. – Det er bare genier og idioter som
overlever uten netværk, sier den danske forskeren Klaus Kjøller. Han har
skrevet bok om nettverk på godt og ondt. Mange har blitt provosert.”
Bladet udkommer i et oplag på ca. 15.000 9 gange om året. Link: www.jus.no.
Artiklen i Juristkontakt har medført
artikler i norske dagblade: Bl.a. Dagsavisen citerede fra interviewet,
se http://www.dagsavisen.no/innenriks/article1300578.ece.
Også avisen Dagbladet havde en artikel om bygning av netværk.
**
15/10 04: Magisterbladet nr. 17, 15. oktober, har Tekst for viderekomne med på ”Boglisten"
med en lille orienterende tekst.
**
14/10 04: Omtale af Netværk
på godt og ondt i Alt for damerne
(nr. 42, 14/10 04) i rubrikken ”Fokus på dig”. Omtalen med overskriften
”I net med de rigtige” fylder en hel spalte med et billede af bogens
forside i farver.
**
Oktober 2004: I Kræmmerhuset
nr 7 optræder Tekst
for viderekomne i forlagsannonce for 4 nyudkomne
bøger.
**
9/10 04: Meget opmærksomme læsere af Politiken kan i tillægget Bøger se at Tekst
for viderekomne er udkommet fordi den optræder på ”Bogliste”
over bøger som redaktionen har modtaget i perioden 30/9-6/10.
**
4/10 04: Direkte interview i DR
P2 aktuelle kulturprogram, Kulturnyt, kl. 12.31-13 om spin,
medier og virkelighedsfremstilling i anledning af den aktuelle nye
danske spændingsfilm, Kongekabale. Direkte henvisning til bogen Spindoktor
(2001). Interviewer: Tore Leifer. Genudsendelse på P1 kl. 19.
**
2/10 04: Interview i TV2
Lorry i forbindelse med indslag som handlede om at de to
nabolande, Sverige og Danmark, ofte skriver ting om hinandens sager som
hjemlandets presse undlader at skrive. Eksempel: Prins Joachims
påståede eskapader udmales i den svenske populærpresse. En som det
svenske politi mistænkte for mordet på justitsminister Anna Lindh, fik
sit navn offentliggjort den danske presse. Siden kan så hjemlandets
presse bringe informationerne under henvisning til den udenlandske
kilde. Interviewer: Sebastian Møller.
**
1/10 04: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med Niels
Bjerre Poulsen (lektor, CBS) i anledning af den første af 3 debatter
mellem præsident Bush og udfordrer John Kerry. Interviewer: Henriette
Honoré.
**
September 04: Anmeldelse af Netværk
på godt og ondt i Sprog &
Samfund. Nyt fra Modersmål-Selskabet, 22. årgang nr. 3, sept.
2004. Anmeldelsen er skrevet af Gerda Thastum Leffers under
overskriften ”Netværkets mørke sider”. Det hedder bl.a. KK ”er
modstander af skånekost – man vidste det – selvplagerisk gik jeg
alligevel i gang. Hans sprog er godt og læsbart, stikords- og
indholdsfortegnelsen er fin og udførlig, og grafisk er der skabt
overskuelighed ved farvetoning af eksempler og pointer. Forfatteren vil
have vi skal vide, at vi alle netværker (nyt verbum) og at det er lig
med at arbejde sort. Han kan desværre dokumentere sin påstand.” Den
sidestore anmeldelse slutter: ”Bevar humoren under læsningen. God
fornøjelse.”
**
28/9 04: Direkte interview i TV2
Lorry kl. 19.30 ved valgmøde i Vega mellem de 6
socialdemokratiske overborgmesterkandidater. Anledning: Kramer
Mikkelsens annoncering af at han går af i november 2004, ca. et år før
hans valgperiode udløber.
**
Onsdag d. 22/9 04: Interview (ca. en side med billede) i B.T. om Joachims første møde med pressen
efter annonceringen af separationen. Henvisning til Aschehougs
store bog om at holde tale.
**
Fredag d. 17/9 04: Direkte interview i Radioavisen
kl. 7, DR TV-Avisen kl. 8 og i TV2 Nyhederne kl. 9 i anledning af
separationen mellem Joachim og Alexandra. Kl. 18.30 interview i DR TV-Avisen om mediernes behandling af
samme emne.
**
Torsdag d. 16/9 04: Interview m. Ritzaus
Bureau i anledning af annonceringen af separationen mellem
prins Joachim og prinsesse Alexandra.
**
10/9 04: Interview over dobbeltopslag i Stud.Samf. Medlemsblad for DJØF-Stud.Samf.
(nr. 4, sept. 2004, oplag 14.400) om Netværk
på godt og ondt. Overskrift og manchet: ”Gå på tværs! Nye
netværkere kan begynde her”. Interviewer: Louise Britze.
**
10/9 04: Tekst
for viderekomne udkommer,
dvs. den kan købes, fordi omslaget nu er blevet lykkeligt forenet med
indholdet og resultatet er nået fysisk frem til forlaget og www.samfundslitteratur.dk.
Den vil først nå pressen og andre i løbet af næste uge.
**
7/7 04: Direkte telefoninterview i radioens P1, det ugentlige program Apropos
med Lene Juul Bruun som vært. Det var ca. 10 minutter (kl. 15.40-15.50)
om politisk sprogbrug med særligt henblik på den midtsøgende tendens.
**
August/september 04: Kraftigt anbefalende anmeldelse (med
foto af forsiden) af ’Netværk på godt og ondt’ i magasinet Q. Det hedder bl.a. ”Netværk på godt og
ondt er oplagt at præsentere i din (nye) læsegruppe. Brug bogen til at
få kigget netværket igennem og hjælp hinanden med at arbejde målrettet
med det.”
**
Uge 37 (muligvis) 04: Hædrende omtale af Netværk
i Ugeavisen, Odense, i rubrikken
”Spørg Irma” (v. Irma Lauridsen, www.irmalauridsen.dk),
hvor der i et svar til en læser som ikke kan lide andre mennesker,
bl.a. står: ”Jeg er i gang med at læse en ret interessant bog, der
hedder ”Netværk på godt og ondt”, skrevet af Klaus Kjøller. Det er en
bog man nok lige skal lægge lidt mærke til, specielt hvis man er en
person, der er lidt for meget enspænder. Den fortæller om værdien af at
have et godt netværk og giver masser at gode råd til at skabe et
sådant. Skønt jeg synes, bogen er lidt for meget visse steder, må man
ikke overse alt det brugbare, der er i den. Læs den og døm selv.”
**
September 04: I Finans
nr. 8, 2004, medlemsblad for Finansforbundet (af bankansatte), bidrager
jeg under rubrikken ”Speaker’s corner” med en artikel med titlen ”Få
overlever jobbet uden netværk”. Manus
på nettet.
**
August 04: I Sentura –
magasin for litteratur og levende billeder, efterår 2004,
bidrager jeg med artiklen om Allerød. Hele nummeret er indrettet som et
leksikon med alle danske kommuner som opslagsord. De indbudte
bidragydere måtte helt selv, inden for den tilmålte plads, bestemme
hvordan de ville bidrage (prosa, digt, foto, tegning og andet).
**
19/8 04: Anmeldelse af Netværk
på godt og ondt på Dansk
Kommunikationsforenings netsted. Anmeldelsen er skrevet af
Jeanette Serritzlev, en af mine tidligere elever.
**
16/8 04: Anmeldelse af Netværk
på godt og ondt i på netstedet www.relavision.dk
(Relavision - Dansk Læringscenter om Netværk) af Sanni Grych,
cand.merc og leder af læringscentret. Link til anmeldelsen: www.relavision.dk/anmeldelser.htm.
**
August 04: Omtale i bladet Lederne
af Netværk
på godt og ondt. Med billede af forsiden.
**
6/8 04: Interview over dobbeltopslag i Magisterbladet (nr. 12, 2004), et
temanummer om netværk. Overskrift: ”Bagsiden af medaljen. KK kalder sig
selv en elendig netværker. Alligevel har han skrevet en 280
siders lærebog om, hvordan man opnår fordele og forfremmelser
ved at udnytte sine forbindelser.” Interviewere: Charlotte Dahlsgaard
og Christian Lehmann. Artiklen er illustreret med et stort
portrætbillede taget på institutterritoriet på KUA, trapperne med
gitterværk. Foto: Miklas Njor. Billedtekst: ”Det er et mærkeligt
bagvendt argument, at fordi nogen gør det, så er det i orden, men hvis
alle gjorde det, så ville samfundet bryde sammen”, siger KK, der i en
provokerende lærebog opfordrer sine læsere til at udnytte deres
forbindelser til at komme foran i karriereræset.
**
Juli 04: Der forventes at udkomme en bog sidst
på sommeren eller først på efteråret med titlen Tekst
for viderekomne.
Tekstproduktion og sproglig rådgivning
(Forlaget Samfundslitteratur, ca. 400 s.) Bogen henvender sig til
tekstforfattere, informationsmedarbejdere og kommunikationsrådgivere.
Det er altså ikke en bred, folkelig kommunikationsbog som fx Netværk på godt og ondt.
Citat fra bogens
indledning, afsnittet om bogens approach (= tilgang til sit emne):
Enhver modtager skaber sig en
opfattelse af afsenderen som en personlighed. Det gælder uanset om
afsenderen er et individ eller en organisation. At opfatte afsenderen
som en personlighed er en forudsætning for at forstå og acceptere
informationerne i teksten. I denne proces vil modtageren søge om bag
den officielle, bevidste selvfremstilling og situationsopfattelse som
afsenderen stiller klart til skue. Når denne afsløringsproces skal
styres, er de implicitte teknikker centrale, fordi de eksplicitte
teknikker af modtageren vil blive henregnet til den officielle,
bevidste selvfremstilling.
Blandt de implicitte teknikker kommer
valg af sproglig stil ind
som et stærkt redskab fordi stilen for mange almindelige modtagere vil
ligge uden for det de er bevidste om. Det samme gælder komposition. En
sproglig stil og en vellykket komposition virker kun hvis modtageren
overgiver sig til dem – uden analytiske forbehold. Og det gør
almindelige modtagere, medmindre stilen og kompositionen er så dårlig
at disse elementer gør opmærksom på sig selv. Tendensen er at en teksts
sproglige stil opfattes som udtryk for et sandt følelsesliv og
kompositionen som en form for sagernes iboende struktur. Altså hvis
teksten er vellykket. Derfor er en god tekst ikke bare et spørgsmål om
korrekthed og æstetik. En god tekst er grundlaget for at du kan komme
ind under huden på modtageren og nå dit mål.
|
**
20/7 04: Kronik i Berlingske Tidende,
serien ”Hvad kan vi lære af historien?”. Manus foreslog titlen: ” Livet
leves i første person, ikke i tredje person. Sammenhænge: Der er
tilsyneladende en verden til forskel mellem det nys overståede
kronprinsebryllup og Hitler-hysteriet i 30ernes Tyskland. Fælles er
dog, at ritualer uden reelt indhold spiller en enorm rolle for
mennesket:” Manus
på nettet.
**
13/7 04:
Fødselsdagsportræt i Politiken
og Jyllands-Posten.
Politiken skriver bl.a. ”Det fornægter
sig ikke, at fødselaren har sine rødder plantet i den stædige og frie
bornholmske bondeslægt, og man fornemmer, at denne ånd infiltrerer både
hans forskning og forfatterskab.”
Jyllands-Posten skriver bl.a. ”En af
dem [romanerne], ”Kong Klaks sten” er […] angiveligt skrevet af en Arne
Ossian, som ikke skulle være identisk med Kjøller, hævdede denne,
tilbage i 1998, som led i et større anlagt mediestunt, der var et
lærestykke i medie-manipulation fra den snurrige lektor.”
**
12/7 04:
Stort portræt i Roskilde
Tidende og Frederiksborg AmtsAvis i
anledning af 60 års fødselsdagen (d. 13/7). Overskrift ”En forsker i
formidling fylder rundt”. Samme portræt vistnok også bragt i Dagbladet (Ringsted, Sorø m.m.).
Mindre portræt i Berlingske
Tidende.
**
8/7 04: Artikel i Politiken
med overskriften: ”Jagten på et netværk.
Den kontroversielle universitetslektor KK er aktuel med en ny
kommunikationsbog – denne gang om networking og ’magtmisbrug for
begyndere’. Politikens reporter forsøger at udbygge sit netværk med
forfatterens egne midler”. Artiklen fylder hele forsiden af 2. sektion
og 1/3 af s. 2. Formen er New Journalism hvor artiklens forfatter og
interviewer, Jens Lenler, besøger forfatteren på hans kontor på
universitetet.
**
7/7 04: Kronik i Berlingske Tidende
med overskriften ”EU kan lære af EM i fodbold.
Kamp til stregen. KK fortæller om en EU-sag, der endte som en fuser,
skønt der ellers var stof nok til en spændende kamp, hvor de ansvarlige
virkelig kunne have fået kamp til stregen. Grunden til elendigheden: EU
mangler en stærk presse, som kan matche de politiske magthavere, og en
opposition, som nådesløst udnytter enhver chance for at vælte
regeringen.” Manus
kan ses her.
**
Uge 27, 04: Lektørudtalelse fra DBC af Ellen Lind Jensen om ’Netværk på
godt og ondt’. Det hedder bl.a. ”Bogen er anderledes end Netværk,
2003, og Dit professionelle netværk,
2004, med sin noget provokerende tilgang, der også omfatter netværkets
mere lurvede sider.”
**
1/7 04: Svar i Information
på Marie Louise Kjølbyes store anmeldelse d. 14/6 i Information af
’Netværk på godt og ondt’. Overskrift:
”Karaktermord”.
**
Juni 04: Interview i Ledetråden,
BUPL’s fagblad til institutionsledere (oplag 10.000) under
overskriften ”Vi tror dig ikke, lige meget hvad du siger”. Underrubrik:
” Arme over kors, rynkede bryn og en fornemmelse af, at noget ikke er
helt som det skal være. Det er let at mærke, når man står over for et
andet menneske, man ikke tror på. Men hvorfor er der nogle mennesker,
vi ikke tror på, og hvordan kan man som leder give sin egen
troværdighed et serviceeftersyn?” Interviewet handler om de 4
landsdækkende dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet/ identitet,
kompetence, som er kendt bl.a. fra Manipulation.
En håndbog. De illustreres med eksempler bl.a. fra
institutionslederverdenen. Interviewer: Mette Irene Andersen som er
redaktør på bladet.
**
Juni 04: Interview i FORSKERforum,
fagblad for universitetsansatte medlemmer af fagforeningerne DM, DJØF,
JA, DF og DDD (dvs. kort sagt: universitetslærere), oplag 9.000.
Interviewene indgår i to artikler: ”Sanders Tænketank: Kontante krav
til formidling” (interviewer: Jørgen Øllgaard)
og ”Det vigtige sker i kaffepauserne” (interviewer: Nynne Bjerre
Christensen). I forbindelse med sidstnævnte artikel citeres afsnittet
om konferencer fra Netværk
på godt og ondt under overskriften ”Konferencen som
karriereredskab. Netværk’ing er at skabe nyttige forbindelser. Disse
skabes ikke af sig selv, men gennem strategisk adfærd, fx på
konferencer.”
**
23/6 04: ’Netværk
på godt og ondt’ anmeldes i Journalisten
(oplag 13.000) af Kristian Eiberg under overskriften ”Netværksbog
balancerer mellem to stole”. Det hedder bl.a. ”KK giver i en ny bog en
grundig introduktion til, hvordan man kan skabe sig et professionelt
netværk. Gennem diskussioner, cases, anekdoter og oversigter kommer han
hele vejen rundt.” og ”Et andet råd handler om omgang med pressen. Der
er mange fine anvisninger for begyndere, men anekdoterne tager vel
meget overhånd.”
**
18. – 24. juni 04: Svar
på anmeldelsen (4/6) af Anna Libak i
Weekendavisen under overskriften ”Farlig bog”.
**
Mandag d. 14/6: ’Netværk på godt og ondt’
anmeldes i Information af Marie Louise Kjølbye under
overskriften ”Man kan ikke narre alle”.
**
Søndag d. 13/6: Netværk
på godt og ondt anmeldes i Ekstra
Bladet af John Chr. Jørgensen under overskriften
”Netværkfører” (i den faste rubrik: ”Bogkommentar”). Det
hedder bl.a. ”Kjøller vil bare lære os at bruge vores gamle netværk
bedre og komme ind i nye nyttige netværk. Hans argumentation og
eksempler er (desværre!) ret overbevisende.” Anmeldelsen slutter:
”Humanistisk og demokratisk indstillede mennesker vil konkludere, at
Kjøllers kynisme viser, at det netop gælder om at bekæmpe alle netværk,
fra kaffeklubber over Rotary og Det Danske Akademi til rockerklubberne.
Men den kamp anser Kjøller for tabt på forhånd. Det eneste middel mod
netværk er netværk. Og er det egentlig ikke det parlamentariske
demokratis praktiske grundidé: at organiseret magt skal mødes med
organiseret modmagt?”
**
Onsdag d. 9/6: Udtalelser citeret i Jyllands-Postens
tillæg JP-København i forbindelse med overborgmester Jens
Kramer Mikkelsens annoncering af at han ikke genopstiller til posten.
Interviewer: Laurits Nansen.
**
Tirsdag d. 8/6: Debatindlæg i Berlingske Tidende
ved siden af lederen: ”Lav stemmeprocent afslører EU”. Se
manus her.
**
Mandag d. 7/6: Notits i dagbladet
Information om Netværk på godt og
ondt.
**
Lørdag d. 5/6: Omtale og forfatterinterview i
Litteratur- og billedmagasinet Sentura. Interviewer:
Pia Bertelsen. Overskrift og underrubrik lyder sådan:
Vævet af hemmelige tjenester.
Netværk er for alle, men de færreste
ved hvordan man får det bedste ud af dem. Derfor har lektor Klaus Kjøller skrevet bogen
Netværk på godt og ondt der også
har den frejdigt-frække undertitel Magtmisbrug for begyndere.
Netværk på godt og ondt er ikke en kedelig afhandling i de
højere teoretiske luftlag. Den smider både jakkesæt og slips og bevæger
sig rundt i hverdagslivets sfære med mange tips, gode råd og praktiske
øvelser.
|
Læs mere her (hvor der også findes
yderligere links): http://www.sentura.dk/klaus_kjoeller_interview.html.
**
Fredag d. 4/6: Interview i TV2
Lorry i anledning af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens
erklæring om – i overensstemmelse med et tidligere løfte – nu at ville
videregive 50.000 kr. fra Mæglerprisen til Københavns hjemløse.
Interviewer: Jesper Vorre Rasmussen.
**
Fredag d. 4/6: Anmeldelse
i Weekendavisens sektion Bøger
(4.-10. juni) af Anna Libak. Manchet: ”Netværk. Lektor i
kommunikation, Klaus Kjøller,
har skrevet en amoralsk selvhjælpsbog om, hvordan man kan nå sine mål
gennem netværksarbejde. Den er interessant og dybt korrumperende.”
Overskrift: ”Spis kirsebær med de store”.
**
Onsdag d. 2/6: Direkte interview i TV-Avisen
kl. 7.45 om Netværk
på godt og ondt. Interviewer: Morten Schnell-Lauritzen.
**
Maj 04: Det humanistiske fakultets
blad, Humanist, omtaler
romanen
Kong Klaks sten, 2. rev. udg. Under overskriften ”Med på
bryllupstrenden…” hedder det bl.a. ”Ja, du læste rigtigt! Et vaskeægte
stykke fiktion fra en forskers hånd.” Humanist udkommer normalt midt i
semestermånederne i et oplag på 16.500. >>læs
mere.
**
Fredag d. 28/5: Nyhedsradioen 24-7 bringer interview med forfatteren til
Netværk på godt og ondt
i Bogmagasinet Bøger om aftenen. Interviewer: Hanne
Bærentzen.
**
Mandag d. 24/5: Fagbogen Netværk
på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere udkommer på
Borgens Forlag.
**
Søndag d. 23/5: Notits i rubrikken Nye
Bøger i BT om Netværk
på godt og ondt med farvebillede af forfatteren. Overskrift:
”Det nødvendige netværk”. (jbd)
**
Onsdag d. 19/5: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med Frank
Grevil i anledning af udgivelsen af Netværk
på godt og ondt (udkommer d. 24/5). Der blev taget
udgangspunkt i Grevils lækage af FE-rapporter og det senere forløb i
foråret 2004. Interviewer: Henriette Honoré.
**
Lørdag d. 15/5: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med
Pernille Aalund, redaktør af bladet Q, om kronprinsens og dronningens
taler ved brylluppet. Vi så ca. 4 minutter fra hver tale og
kommenterede ca. lige så længe. Interviewere: Michael Meyerheim og
Annette Kokholm. Litteraturhenvisning: Aschehougs
store bog om at holde tale.
**
14/5 04: stor omtale i Kalundborg
Folkeblad af Kong Klaks sten med stort
billede af bogens forside. Formentlig har samme tekst og evt. også
billede været anvendt i andre regionsaviser også.
**
Onsdag d. 12/5: interview i DR2’s
Bestseller i et 4-5 minutters indslag om brugen af de
kongelige i blade og bøger. Indslaget rummede også hædrende omtale og
fremvisning af romanen Kong
Klaks sten 2. Interviewer: Henrik Kellberg.
**
Onsdag d. 12/5: artikel i dagbladet B.T.:
”Professionel hjælp til Frederik.” Begyndelsen lyder således:
”Kronprins Frederik er ikke en specielt god taler, mener Klaus Kjøller,
lektor ved Institut for Nordisk Filologi. Så han, der selv har skrevet en bog om,
hvordan man holder taler, vil gerne hjælpe kronprinsen.”
Derefter kommer et længere, konkret forslag til hyldest af bruden.
**
3/5 2004: Artikel i Bornholms
Tidende: ”Bryllupsudgave af prinseroman” (-hartung)
**
Lørdag d. 1/5 04: Romanen Kong
Klaks sten udkommer i 2. reviderede bryllupsudgave
på forlaget Hovedland.
**
Torsdag d. 29/4 04: Modtager svarbrev
fra statsminister Anders Fogh Rasmussen:
Statsministeren finder det ikke hensigtsmæssigt at kontakte den svenske
regering om tilbagelevering af kjolen.
**
Mandag d. 26/4 04: Notits i Politiken:
”bøger:
Mary i dansk litteratur” (CA).
**
Mandag d. 19/4 04: Interview i TV2
Nyhederne kl. 22 om de forskellige tolkninger af konklusionen
på FE-rapporterne. Interviewer: Mads Gudiksen.
**
Fredag d. 16/4 04: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med
Thomas Larsen, Berlingskes Nyhedsmagasin, om Foghs situation – politisk
og retorisk. Den aktuelle anledning var de FE-rapporter som regeringen
netop havde besluttet at offentliggøre den følgende mandag (renset for
visse ting). Interviewer: Henriette Honoré.
**
5/4 04: Indslag i TV2
Lorry 19.30-20 af Sebastian Møller, bl.a. med interview med
brevskriver og med den museumsansvarlige for museet i Uppsala Domkyrka
som opbevarer kjolen. Indslaget skal også være sendt på Stockholms svar
på TV2 Lorry.
**
26/3 04: Helsidesartikel i Kvällsposten
af Claes Carlson: ”Mary missar bästa presenten. Drottning Margrethes
klänning som Sverige stal for 350 år sedan föreslas som bröllopsgåva
till Danmarks konprinsessa Mary Donaldson. Men inte ens kung Carl
Gustav kan fixe den presenten.” Foto (sort hvid) af kjolen, Mary
Donaldson og brevskriveren som fremviser svarbrev
fra svenskekongen.
**
25/3 04: Helsidesartikel i BT
af Bodil Cath: ”Skriver brev til den svenske konge: Giv historisk kjole
til Mary og Frederik. Krigen om Margrethe 1.s kjole, som svenskerne
ranede som krigsbytte, kunne få en lykkelig historisk udgang. Kjolen
burde gives til Frederik og Mary i bryllupsgave. Den vil på den måde
med et slag gøre Mary til en betydningsfuld historisk person, mener Klaus Kjøller, forfatter
cand.mag. og universitetslektor på Københavns Universitet. Han har
derfor skrevet til den svenske konge om sagen”. Med farvefoto af kjolen
og af brevskriveren som viser svarbrevet
fra svenskekongen frem.
**
22/3 04: Notits i Politiken:
”Bryllupsgave:
Kjolen bliver i Sverige”.
**
10/3 04: Interview i Jyllands-Postens
sektion JPKøbenhavn
med vurdering af Søren Pinds fejltagelse med brug af sin pressechef ved
PR-fremstød for sin CD med Pelle Voigt. Interviewer Laurits Nansen.
**
Fredag d.
5/3 04: Direkte
interview i Claus Hagen Petersens ugentlige program ”Ugen
på spidsen” P1 kl. ca. 10.30-11. Interviewet lå i forlængelse
af det ene af kronikkens 3 temaer: ghostwriting i debatten, dvs. det
forhold at det er helt almindeligt at topfolk i organisationer,
toppolitikere og ministre har andre til at skrive deres indlæg.
**
Torsdag d.
4/3 04: Kronik
i Kristeligt Dagblad ”Debatten
mellem smuds og tavshed. Ordene er blevet grovere på det sidste. Men
for folk med magt gælder det nu som altid om rettidig omhu – også i
debatten.” I serien Din moral – vores moral.
Manuskriptet
kan ses her.
**
10/2 04:
TV2, kl. 22.45-23: DMA04 NEWS: Tidligere takketaler ved Danish Music Awards kommenteres og
vurderes af undertegnede, og der gives råd til kommende prismodtagere.
Programmet indgår i en serie optaktsprogrammer til dette års
prisuddeling.
**
23/1 04: Direkte interview i P1-Morgen/Radioavisens
Morgenmagasin. Interviewer: Claus V. Jakobsen. Emne: Den
skriftlige redegørelse om sprogpolitik som kulturministeren skulle
fremlægge i Folketinget senere samme dag.
**
6/1 04: Direkte interview i P3’s
journalistiske eftermiddagsflade i anledning af at kirkeministeren
søger ny spindoktor efter at den gamle pressemedarbejder, Henrik Gade
Jensen, valgte at forlade posten. Interviewer: Morten Resen.
**
Tilbage til toppen.
©
klaus@kjoeller.dk
|