Årets
begivenheder
1/10
05: Lingos lov udkommer
I den anledning spankes
jeg kraftigt i Politiken af Leonora Christina Skov. Det
bygger på, at hun ikke læser bogen grundigt nok til at opfatte at den
på ingen måde er et angreb på kvindekønnet. Tværtimod. Bogen anmeldes i
øvrigt generelt udmærket og behandles af mange medier. Ekstra Bladet er
særligt interesseret og giver bogen næsten 5 stjerner. Berlingske
anmelder over 6 spalter.
1/1 2006: ekspertudtalelse til B.T.
med karakteristik af dronningens nytårstale.
**
31/12 2005: Interview/ ekspertudtalelser i Jydske Vestkysten om statsministres
nytårstaler i nyere tid med særligt henblik på Anders Fogh Rasmussens
næste nytårstaler. Interviewer (også for nedenstående artikel): Tomas
Willemoes, Dagbladenes Bureau.
30/12 2005: Interview/ ekspertudtalelser til Vejle Amts Folkeblad om statsministres
nytårstaler i nyere tid med særligt henblik på Anders Fogh Rasmussens
næste nytårstale.
**
23/12 2005: Interview i P1
Orientering Aften i om tonen i debatten med udgangspunkt i
nogle forfattere, præster, psykologer og fagforeningers indlæg i
pressen.
**
19/12 2005: Notits i Berlingske Tidende, Magasinet, hvor Netværk
på godt og ondt anbefales til undervisningsbrug i 9. og 10.
klasse. Tanken er at lærere som i årevis har været skrevet op til en
lejlighed i Lærerstandens
Brandforsikring, nu kan føle sig stærkt
motiveret til at undervise i magtmisbrug ud fra bogen. Notitsen er
skrevet af Jens Andersen.
**
December 2005: Er med i ekspertpanelet i RetorikMagasinet nr. 58, 15. årgang som
i artiklen ”Otte taler, syv eksperter og en guldmedalje” finder de 3
bedste af otte nominerede ”bedste danske taler”. Desuden indgår i
ekspertpanelet bl.a. Bent Pedersbæk Hansen (formand for
Modersmål-Selskabet), Niels
Finn Christiansen (Institutleder for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
KUA) og Christian Kock, (professor i retorik ved KUA). Mine udtalelser
bruges bl.a. til at begrunde valget af Kong Chr. X’s tale til det
danske folk efter Danmarks befrielse (1945) og Thorkild Grosbølls tale
1. søndag efter påske (1988). Disse taler bliver henholdsvis nr. 2 og
3. Førstepladsen får M.C.Lyngsies ”brandtale til kammeraterne i
Nykøbing F.” (1925).
**
18/11 og 25/11 05: Deltager i to udsendelser på Kanal København (en lokal tv-kanal) om
globalisering. Optagelserne foregik i juni 2005 i en kolonihave i
Gladsaxe. Der kommer i alt 13 afsnit de kommende fredage. De to jeg var
med i, havde nummer 3 og 4 og hed ”Den uventede gæst” – som var en
DSB-mand som kom med en plante i en stor hvid krukke. Desuden
medvirkede bl.a. Anne Grete Holmsgaard. Hver udsendelse varer ca. en
halv time: kl. 19-19.30. Andre medvirkende i udsendelsesrækken er bl.a.
Louise Frevert, Karen Hækkerup, Morten Helveg Petersen, Christine
Antorini, Helle Sjelle, Kamal Qureshi, Manu Sareen. Tilrettelægger:
Marco Goli.
Udsendelsernes koncept (i e-mail til deltagerne): ”En række
opinionsdannere og indflydelsesrige personer der har noget på hjerte i
forhold til temaet globalisering, og de udfordringer og
problemstillinger som dette indebærer for Danmark, vil blive budt på en
kop kaffe og en uformel snak om Danmark og den store verden, hvor du,
som et globalt orienteret menneske, kan udtrykke dine håb og visioner
relateret til temaet.”
|
**
15/11 05: Ekspertudtalelser til Politiken,
forsiden af 2. sektion, en artikel af Jens Lenler:
”Sagt med andres ord. Det er en offentlig hemmelighed, et tabu i
demokratiet, noget, vi næsten aldrig taler om. Men sandheden er, at
mange af de læserbreve, kronikker og personlige taler, vores politikere
lægger navn til, ikke er skrevet af dem selv, men af ghostwritere –
såsom pressemedarbejdere, HK-sekretærer, praktikanter og studerende. Er
spøgelsesskriverier en uskyldig, praktisk foranstaltning? Et stort
vælgerbedrag? Eller en ny kattelem, der fritager politikere for ansvar?”
**
12/11 05: I en anmeldelse i Berlingske Tidende
af Georg Metz’ roman ”Et friskt pust” skriver Per Krogh Hansen bl.a.
”Vi befinder os i samme genre som Klaus Kjøller
for nylig besøgte med sin spin-doktor
roman ”Lingos lov”: Politisk nøgleromanssatire med svagt
maskerede kendte mennesker i hoved- og birollerne.” Det var også Per
Krogh Hansen som anmeldte ”Lingos lov” som han gav 3 stjerner. Georg
Metz giver han én.
**
8/11 05: I en anmeldelse i Jyllands-Posten
af Georg Metz’ roman ”Et friskt pust” hedder det bl.a. ”Den skal vel
forestille at være satirisk og minder til forveksling om en anden
roman, der lige er udkommet, Klaus
Kjøllers ”Lingos lov”. Måske er Metz påvirket?”.
Til dette kan tørt bemærkes: Det er
svært at blive påvirket af en roman som udkommer få uger før ens egen.
I øvrigt vil det kun for funktionelle analfabeter være muligt at
forveksle de to romaners indhold og pointer – så vidt jeg kan forstå ud
fra anmeldelsens gengivelse af indholdet af Metz’ roman. Det er ikke
mindst på denne baggrund beklageligt at Jyllands-Posten endnu ikke har
anmeldt Lingos lov. Men ligheden må jo så gå på genren: Begge romaner
er satiriske og behandler fremtidige danske politiske forhold.
**
28/10 05: Weekendavisen, tillægget Bøger, bringer mit svar på
Klaus Rothsteins anmeldelse i forrige nr. Overskrift ”Blind tro”. Det
svarer i høj grad til min
kommentar her >>.
**
27/10 05: Interview i Universitetsavisen
nr. 14. Interviewet er billedannonceret på forsiden og fylder hele side
7 med foto taget foran Christiansborg (det såkaldte ”motorcykelbillede”
som B.T. også gerne benytter). Overskrift og underrubrik: ”Helten er
lektor. Fiktion og forskning er to sider af samme sag for lektor Klaus Kjøller. Lektoren på
Dansk der netop har udgivet sin femte skønlitterære bog, satser gerne
sig selv i formidlingens navn.” Interviewer er Lise K. Lauridsen.
Universitetsavisen har et oplag på 27.500.
**
Efterår 2005: Netværk
på godt og ondt anmeldes af Ole Rud Nielsen i årbogen
Budkavlen (årg. 84, 2005, s. 74-75). Budkavlen er ”Organ för
Brages sektion för folklivsforskning och Institutet för nordisk
etnologi vid Åbo akademi [Finland]”. Læs
uddrag af anmeldelsen og min kommentar >>
**
25/10 05: Ekspertudtalelser i TV2
Lorrys 19.30-udsendelse i anledning af Gallup-måling der
viste at Søren Pind havde en opsigtsvækkende forskel på mandlige og
kvindelige stemmer – med forholdsvis få kvindelige – sammenlignet med
de andre overborgmesterkandidaters nogenlunde ens fordeling.
**
22/10 05: Politikens tillæg Bøger bringer mit gensvar til Leonora
Christina Skovs svar på min replik til anmeldelsen, se nedenfor.
Teksten svarer stort set til min
kommentar her >>.
**
22/10 05: Interview i Ekstra
Bladet med kommentarer til hoffets informationschef, Lis M.
Frederiksens håndtering af pressen, senest i forbindelse med
kronprinseparrets fødsel. Historien var på forsiden: ”Kongehusets
spindoktor uduelig: svigter Frederik og Mary” og desuden emne for
lederen: ”Kongeligt svigt”.
**
21/10 05: Lingos lov anmeldes i Weekendavisen
af Klaus Rothstein med en flot tegning af Paul Bateman. Overskrift
”Pjatværk”. Se
min kommentar her >>
**
18/10 05: Medvirker i udsendelsen Apropos
på DR P1. Et program på 30 minutter som sendes to gange i
løbet af eftermiddag og aften. Temaet for denne udsendelse er løgn. Der
medvirker også privatpraktiserende psykolog Per Thomsen. Vært og
tilrettelægger er Bjarke Stender, DR Århus. Der er bl.a. brugt input
til udsendelsen fra min
artikel om sandhed >>.
**
15/10 05: I Politikens
tillæg Bøger er der tre debatindlæg i anledning af
anmeldelsen af Lingos lov d. 8/10. Foruden ét fra mig som bliver
besvaret af anmelderen, Leonora Christina Skov, er det ét
fra Bent Jørgensen, Gamlevældevej i Gudhjem. Mit indlæg
svarer stort set til min
kommentar til anmeldelsen >>. Der er desuden en
ret stor annonce for bogen i farver i samme tillæg med citater fra anmeldelsen
i Ekstra Bladet af Lars Hørby >>.
Debatindlæggene er annonceret på forsiden af tillægget: ”Debat ’Lingos
lov’”.
**
14/10 05: Citerede ekspertudtalelser til Jyllands-Posten, rubrikken ”Glashuset” på
bagsiden af tillægget KulturWeekend. Rubrikken skrives af Helle Broberg
Nielsen. Temaet er ”Kovendinger”, altså det at man æder sine udtalelser
eller standpunkter i sig igen – med eksempler fra Jens Otto Krag over
Anders Fogh Rasmussen til de seneste ugers ministerjusteringer af
udtalelser. Det nævnes også at jeg ”senest har skrevet den satiriske,
politiske nøgleroman ”Lingos lov”, som udkom på forlaget Hovedland for
nyligt.”
**
12/10 05: Anmeldelse af Lingos
lov i Frederiksborg Amts Avis
under overskriften ”En lektors levende fantasiforestillinger”.
Anmeldelsen er skrevet af Jonas Hindsholm Bentzen. Det hedder bl.a. at
romanen ”er en ret sjov og kun overfladisk spiddende satire over hele
dette game [dvs. Christiansborgspillet] – med meget genkendelige
hovedroller” og ”at Michael Kristiansen endte i begivenhedernes centrum
for nylig, gør heller ikke just bogen mindre aktuel. Men den skal først
og fremmest læses for morskabens skyld.”
**
12/10 05: Anmeldelse af Lingos
lov i Berlingske Tidende.
Anmeldelsen går over 6 spalter, ca. en halv tabloid-side med portræt af
forfatteren. Det hedder bl.a. ”Det er i og for sig meget skægt og
underholdende og bestemt ikke uden bid.” Anmeldelsen er skrevet af Per
Krogh Hansen.
**
11/10 05: I MetroXpress
i rubrikken ”Det mener de andre aviser om ugens bøger” står Lingos lov
øverst med citater fra anmeldelserne i Politiken og Ekstra Bladet.
**
9/10 05: Ekspertudtalelser til Søndagsavisen
om netværk på basis af fodbold. Det hedder bl.a. ”Lektor og forfatter Klaus Kjøller,
der sidste år udgav Netværk
på godt og ondt, og lige nu er aktuel med den anmelderroste
skønlitterære roman Lingos
lov, der også handler om netværk, er enig i, at fodbold er
blevet et af de vigtigste netværk i samfundet.” Artiklen er skrevet af
Morten Herrup Poulsen.
**
8/10 05: Lingos
lov anmeldes i Politiken.
Anmeldelsen fylder hele forsiden af bogtillægget Bøger,
inklusive tegning. Det hedder bl.a. at det er en ”Politisk satire, der
har alt”.
**
7/10 05: Direkte interview i GoMorgen
Danmark (TV2), kl. 7.15 sammen med Hans Engell i anledning
af de mange verbale tilbagetog i dansk politik på det seneste. Eva Kjer
Hansen,
Brian Mikkelsen og Louise Frevert. Interviewer: Cecilie Frøkjær. I en
tekst i underkanten af billedet fremgik det at der også lige var
udkommet romanen Lingos
lov.
**
4/10 05: Interview om Lingos lov på P3 online.
**
3/10 05: Lingos
lov anmeldes i Ekstra Bladet
af Lars Hørby.
Anmeldelsen fylder næsten en halv side (5 spalter) og giver bogen
næsten 5 stjerner.
**
1/10 05: Lingos lov. Roman
udkommer
på Forlaget
Hovedland.
**
21/9 05: Interview i
Jyllands-Posten,
tillægget ”Karriere”, side 1. Artiklen hedder ” Netværk: Dating for det
daglige brød” og er skrevet af Kirsten Elley. Henvisning til Netværk
på godt og ondt.
**
18/9 05: Ekspertudtalelser til Berlingske Tidende
(3 sektion, business, side 6), artiklen ”Kindkyssenes aften. Tidens
store buzzword er networking både af den formelle og uformelle slags.
En gang om måneden mødes erhvervsfolk til uformel networking i Fossbar,
hvor kindkys er en fast del af rutinen. ” Artiklen er skrevet af
Nathalie Ostrynski. Reference til Netværk
på godt og ondt.
**
15/9 05: Antologien Hvad
er så danskhed? udkommer på
Forlaget Hovedland. Undertitel: ”11 essays om danskhed i sprog,
litteratur og medier.”
Den er redigeret af Torben
Fledelius Knap, Morten Nielsen
og Jacob Pindstrup. 199 sider, 198 kr. 10 af bidragyderne kommer fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Københavns Universitet: Erik A. Nielsen, Thomas
Bredsdorff, Knud Wentzel,
Mie Femø Nielsen, Torben
Fledelius Knap, Palle
Schantz Lauridsen, Hanne Ruus,
Frans Gregersen, Gunnar
Syréhn og så mig (kk). Hertil Tore Kristiansen fra Institut for Dansk
Dialektforskning.
Jeg
bidrager med artiklen ”Brugsanvisning for
danskhed”
Mere om antologiens produktion og
modtagelse:
To af redaktørerne, Morten Nielsen
og Jacob Pindstrup, er danskstuderende. Det har taget næsten to år at
få denne antologi bragt frem. Udgivelsen er støttet af Det Humanistiske
Fakultet. Ideen til den stammer fra en konference som blev holdt på
instituttet i 2003 med Mie Femø Nielsen som
initiativtager og et stort energisk hold studenter som arrangører og
officials. Flere af bidragydernes artikler bygger videre på deres
indlæg på konferencen.
Antologien er blevet anmeldt i
Jyllands-Posten af Hans Hauge, d. 15/9
05.
Berlingske Tidende af Jens Andersen,
d. 17/9 05
Information af Torben Brostrøm, d.
21/9 05
Politiken af Adam Holm, d. 23/9 05.
Weekendavisen af Arne Hardis, d. 23/9
05.
Kristeligt dagblad af Asger Brandt, d.
23/9 05.
Én af redaktørerne, Torben
Fledelius Knap, er blevet interviewet om bogen
på P1 "Læst og Påtalt" med Egon Clausen. Det er ikke blevet sendt
endnu; men det kommer. "Læst og Påtalt" sendes vist nok om tirsdagen
kl. 14 og genudsendes om lørdagen. Så mon ikke det kommer på tirsdag?
Torben F. Knap deltog i programmet
"Brunch" på TV2Lorry på torsdag den 29. 10.30-11.30.
Desuden har der været en annonce for
den et iøjnefaldende sted i Politikens bogtillæg, lørdag d. 17/9 05.
Der skal være et arrangement om bogen
d. 11/10 2005 kl. 15 på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,
Njalsgade 120, 2300 København S.
|
**
6/9 05: Ekspertudtalelser til artikel i B.T. i anledning af at kongeparret
besøger kommuner på Københavns vestegn og bl.a. aflægger officiel visit
i varehuset Bilka. Overskrift: ”Får 13 minutter i ghettoen”, skrevet af
Bodil Cath.
**
2/9 05: Interview i dagbladet Information
i forbindelse med dobbeltsidet feature-artikel om netværkskultur.
Overskrift: ”Netværk – option på et muligt venskab”, skrevet af
Mette-Line Thorup. Henvisning til Netværk
på godt og ondt – og også reference til nogle af
anmeldelserne af bogen.
**
30/8 05: Foromtale af Lingos
lov i Ekstra Bladet
(jcj). Overskrift: ”Amme-dement justitsmor”. Det hedder bl.a. at
justitsministerens (som i romanen hedder Ann Jepsen) ”normalt velsmurte
retorik er invaderet af billeder af amme-bh’er og børnepudder.
Statsministeren og hans spindoktor på fatte en plan for at redde
nationen fra justitsmor.” Romanen genrebestemmes til at være en
satirisk nøgleroman.
**
24/8 05: Ekspertudtalelser til Fyens
Stiftstidende, Jakob Moll jmo@fyens.dk,
til brug i artiklen ”Ligestillingskampen skal ud i gaderne” i anledning
af SF’s plakatkampagne for ligestilling.
**
14/8 05: Ekspertudtalelser til Berlingske Tidende
med vurdering af politikeres brug af bøsser og lesbiske til at
signalere progressivitet og tolerance. I anledning af årets
bøsseparade, Copenhagen Pride, med uddeling af bl.a. årets laks til
Biskop Kjeld Holm.
**
13/8 05: Dagbladet Politiken
oplyser i tillægget Bøger i en
oversigtsartikel om efterårets bogudgivelser (Carsten
Andersen) at ”Klaus
Kjøller trækker samtiden ind i
satiren i romanen 'Lingos
lov' om spindoktorernes indtog i det politiske liv”.
**
9/8 05: Direkte interview i TV2
Lorry’s formiddagsmagasinprogram Brunch om hvordan man holder
taler, herunder især bryllupstaler som det jo er sæson for.
Interviewer: Tina Storgaard Petersen.
**
August 2005: Interview i Eurowoman
om taler i anledning af bryllupssæsonen. Artiklen henviser til Aschehougs
store bog om at holde tale.
**
31/7 05: Interview i Fyens
Stiftstidende. Artiklen havde underrubrikken: ”POLITIKERE: De
fleste toppolitikere er dygtige til at sælge et bestemt billede af
virkeligheden. Nogle af dem er lidt for dygtige, og så nærmer det sig
manipulation”. Interviewet handlede altså om de realistiske muligheder
for manipulation/påvirkning i dagens politik ud fra nogle udvalgte
eksempler. Skrevet af Jakob Moll og Martin Hein.
**
27/7 05: Det humanistiske Fakultet ved
Københavns Universitet tildeler mig et engangsvederlag med
begrundelsen: ”fordi du med din forskning og undervisning i sprog og
kommunikation tegner en vigtig profil på faget, ligesom du med flid
bidrager til den offentlige debat inden for dit felt”.
**
23/7 05: Ekspertudtalelser til Kristeligt
Dagblad om en provokerende kampagne for
begravelsesforsikringer fra Begravelse Danmark.
**
10/7 05: Ekspertudtalelser til B.T.
om den svenske kronprinsesse Victorias fremtræden og udvikling som
offentlig person.
**
7/7 05: Anmeldelse
af Netværk på godt og ondt i ErhvervsBladet
(landsdækkende dagblad, oplag 103.591, læsertal 197.000). Anmelder er
Jens Graff som bl.a. skriver:
Klaus
Kjøllers bog er absolut læseværdig. Den gør
aktiv networking mere naturlig, og det bliver også mere og mere
vigtigt, at man bliver god til det i en tid, hvor netværkssamarbejde
som organisationsform er blevet så vigtigt. I de sidste afsnit af bogen
er der et resume med de vigtigste netværksregler. Det er god pædagogik.
Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at
briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også
bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i
organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora.
|
**
23/6 05: Interview i ugebladet Femina
i forbindelse med tema om løgne (de små hvide og de andre). Den del
hvor jeg optræder, har overskriften ”Kommunikationseksperten: Løgn om
hårde facts er fatale”. Det fylder det meste af et opslag med et stort
billede som er taget på universitetet. Interviewer: Ulla Andersen.
**
11/6 05: Ekspertudtalelse til Berlingske Tidende
i forbindelse med undersøgelse af pressens sprogbrug når de politiske
fløje skal beskrives.
**
11/6 05: På basis af interviewet i
Jyllands-Posten (nedenfor) blev jeg interviewet direkte i P1 Morgen og (ikke direkte) i TV2 Nyhederne i alle morgenudsendelser
fra og med kl. 8 og også i udsendelsen kl. 12. Endvidere var mine
ekspertudtalelser tophistorie på Tekst-tv
det meste af dagen igennem.
**
10/6 05: Interview i Jyllands-Posten
med sproglig analyse af det brev hvor ’Aktionsgruppen Grænseløse Beate’
tager ansvaret for at have sat ild til integrationsminister Rikke
Hvilshøjs bil. Analysen bruges til at tegne en skitse af afsenderen/
forfatteren. (Det vi i sprogbrugsanalysen kalder ’den implicitte
afsender’). Interviewet kom i gang ved at jeg gjorde journalist Carsten
Ellegaard opmærksom på de interessante sproglige træk ved brevet da han
ringede for at få min kommentar angående forbindelsen mellem tonen i
debatten og voldelige aktioner (se nedenfor).
**
10/6 05: Ekspertudtalelser til Jyllands-Posten
angående forbindelsen mellem tonen i den politiske debat og
udenomsdemokratiske, voldelige aktioner.
**
5/6 05: Ekspertudtalelse til Berlingske Tidende
i forbindelse med stort interview med Socialdemokraternes formand,
Helle Thorning-Schmidt, i Nordens største avis for homoseksuelle, QX.
Her foreslår hun bl.a. at bøsser og lesbiske gennem lovændringer får
samme rettigheder som heteroseksuelle og bl.a. kan vies kirkeligt.
**
Maj 05: Kronikken ”Ulydighed fremmer
sundheden” (se nedenfor, d. 7/4 05) trykkes i tidsskriftet Ledelse og uddannelse. Strategisk og taktisk
ledelsesniveau i social- og sygehussektoren, nr. 2., maj
2005, issn 1397-1484/1506. Tidsskriftet kommer 4 gange om året. Læs
mere på Ledelse og uddannelses netsted: www.ledelseoguddannelse.dk .
**
7/4 05: Kronik
i Berlingske Tidende: ”Ulydighed
fremmer sundheden” med underrubrik: ”Læger, det benytter sig
af deres ytringsfrihed til offentligt at kritisere sygehusvæsenet,
risikerer fyring. Og det medfører nok sympati, men ingen forbedringer
for patienterne. Kun gennem fortroligt samarbejde mellem
sundhedspersonale og journalister kan sundhedsvæsenet kontrolleres
effektivt”. Begyndelsen er således:
Niels
Høibys nyudkomne bog Råb op og sig stop!
Lægers ytringsfrihed i krise (Gyldendal 2005) er lærerig
læsning. Tilsyneladende handler den om nogle dygtige,
samvittighedsfulde læger, som offentligt har sagt fra over for
”systemets” klart uforsvarlige behandling af patienter. Lægerne er
Peter Andreas Krasilnikoff, Jørgen Pless og Tom Skyhøj Olsen, som alle
var administrerende overlæger på deres afdelinger på forskellige store
sygehuse. Så længe medierne interesserede sig for de enkelte sager, var
lægerne beskyttet. Men når medierne kort efter bliver optaget af andre
ting, så får de ledende DJØF’er og lægelige kolleger snart verfet de
pågældende læger ud…
Læs
manus til hele kronikken >>
|
Kronikken bliver også bragt i næste
nummer af Ledelse
og Uddannelse.
**
28/3 05: Udtalelser i B.T.:
kommentarer i anledning af anklager mod kronprinsesse Mary for at være
”for meget model”, (angående tøj og styling). Overskrift: ”Kongehuset
må også forny sig”.
**
2/3 05: Direkte interview på P3,
Missionærerne, dr-ung. Ugens tema var magt og denne aften
fokuseredes på misbrug af magt og manipulation. Henvisning til ’Netværk
på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere’. Interviewer: (Poul) Emil
Nørlund.
**
Feb. 2005: Artikel i prent.
Avisen i undervisningen, feb. 2005: ”Identifikation og nærvær
i udenrigsjournalistikken” med underrubrikken: ”Mange konflikter rundt
om i verden er præget af stor monotoni: Historier bliver langtrukne og
rummer mange gentagelser, uden at læserne kan øjne en ordentlig ende på
dem.” Avisen i undervisningen
udkommer 3 gange årligt i et oplag på 10.500 og sendes til lærerne i
grundskoler, ungdomsuddannelser og på seminarier. Mere på www.aiu.dk.
**
18/1 og videre frem mod valget d. 8/2
05 og i dagene derefter: Interview og ekspertudtalelser til
bl.a. følgende medier, eventuelt i flere omgange: DR
TV-Avisen, DR Magasinet Penge, DR Radioavisen, Go’morgen Danmark (TV2),
Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende, TV2Lorry, Sky Radio, P1 Morgen.
**
21/1 05: Interview i B.T.
i anledning af mobiltelefonselskabers uheldige udtryksmåder da de
annoncerede gratis SMS-beskeder i forbindelse med tsunamikatastrofen.
**
6/1 05: Ekspertudtalelser i B.T.
i forbindelse med kongehusenes (de nordiske og det engelske)
forskellige offentlige, følelsesreaktioner ved tsunami-katastrofen.
**
31/12 04 og 1/1 2005: Ekspertkommentarer i B.T.
til kongehusets kommunikation i forbindelse med tsunami-katastrofen i
Det indiske Ocean. Begge kommentarer illustreres med et billede (taget
på ridebanen ved Christiansborg), hvor jeg ligner én der er ude at køre
på motorcykel (uden hjælm).
**
Dec. 2004 – jan. 2005: Artikel om eksamen i Moment,
2. sektion. Feature-Artiklen har overskriften ”Festdag eller
pestdag. For at komme helskindet gennem eksamen er det ikke nok at
begrave sig i bøgerne. Lektor Klaus Kjøller
giver her et par gode tips til seancen ved det grønne bord”. Artiklen
fylder ca. to opslag (med tegning og klip-ud-boks med 6 gode råd).
Skrevet af Thomas Elmegård som studerer medievidenskab, KUA.
Moment er er et ”avismagasin” som
”rapporterer fra studiemiljøet og bringer artikler om livsstil, kultur
og videnskab skrevet af studerende på videregående uddannelser”. Det er
et kvartalsmagasin som udkommer i 40.000 eksemplarer. Link: www.moment.dk.
**
5/12 04: Ekspertudtalelser til artikel i Ekstra Bladet ”Mit livs sværeste tale Hvad vil hun mon sige nytårsaften:
Lige nu sidder Margrethe og sveder” af Annelise Pedersen.
**
26/11 04: Ekspertudtalelser til artikel i Ingeniøren: ”Giv dine medarbejdere noget
at grine ad. Ledere med humor skaber bedre arbejds-klima, mindre stress
blandt medarbejdere og sjovere tal på bundlinjen” af Jonas Langvad
Nilsson, karriere@ing.dk.
**
18/11 04: Direkte interview på P1
– ”anden time” (mellem 7 og 7.30) om 1) den retoriske kamp
om den politiske midte og 2) de nye slogans som mange partier netop har
lanceret. Den direkte anledning var et debatmøde mellem Pia Kjærsgaard
og Mogens Lykketoft som skulle være samme aften. Som oplæg benyttedes
forskellige klip med udtalelser om midten fra Mogens Lykketoft, Pia
Kjærsgaard og Marianne Jelved.
**
12/11 04: Interviewes på Bogmessen
i Forum, København, BogForum, www.bogforum2004.dk,
af Jens
Lenler, Politiken, om Netværk
på godt og ondt. Kl. 12.00-12.20 på scenen ”Under
uret”.
**
5/11 04: Interview i TV2
Lorry om spin i Københavns Kommune. Interviewet var optaget
på gangen på Københavns Universitet Amager. Der var også udtalelser fra
et par spindoktorer. Interviewet drejede sig generelt om spin, men kom
også ind på Kramer Mikkelsens håndtering af sagen om de 50.000 kr.
**
4/11 04: Forelæsning på Konferencen
Spin!, Københavns Universitet Amager, med emnet
”Placeboforståelse og hypervirkelighed”, kl. 13.00-13.30. Mere på www.spindoktor.net.
**
4/11 04: Direkte interview sammen med Flemming
Jensen (bl.a. importør og oversætter af og central skuespiller i
’Spindoctor’) i TV-Avisens
morgenflade mellem kl. 7.30 og 8 (ca. 10 minutter i alt). Anledningen
var Konferencen Spin! (se ovenfor). Interviewer (og studievært): Morten
Schnell-Lauritzen
**
3/11 04: Direkte interview i sofaen i Go’morgen Danmark (tv2) sammen med Adam
Price i anledning af det amerikanske præsidentvalg. Emne: Scenografi og
adfærd, mundtlig kommunikation i præsidentdebatterne. Der blev vist 3
klip som vi kommenterede. Sofaen var i dagens (morgenens) anledning
opstillet på Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge. Interviewer:
Henriette Honoré.
Tilbage til toppen.
|