senest opdateret 27-12-2020 13:53:03

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Seneste nyt

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

 2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

 

Listen omfatter kun offentlige eller så godt som offentlige arrangementer og ytringer. Af medietilsynekomster bringes kun lidt større eller særligt tankevækkende ting.

Af planlagte eller aftalte fremtidige ting bringes stort set intet – af hensyn til faren for hybris. Eksterne links kan være blevet inaktive.

Senest opdateret d. 27-12-2020 13:53:03. ”Seneste nyt”-filen længst til venstre i menuen opdateres – hvis der er sket noget – normalt én gang om ugen, lørdag - søndag.

 

 

Seneste nyt 2008

Årets højdepunkter

Oktober 2008: Medlem af dagbladet Politikens læserpanel for oktober. Hver søndag i oktober skal jeg senest kl. 12 levere en anmeldelse af dagens Politiken på 400 – 600 ord.

 

September 2008: Manipulation. En håndbog. 2. rev. udg. Nu med indoktrinering, vold og hjernevask, Borgens Forlag 2007, kommer i 2. oplag

 

20.02.2008 blev jeg ringet op af en svensk journalist som gerne ville høre mere om Ikeas tendentiøse valg af betegnelser på møbler. Svaret gik nærmest Verden rundt som en sensation om et gigantisk svensk firmas mobning af lille Danmark.

*

12.01.2008: Studielederen for Danskstudiet m.m. ved Københavns Universitet går i Kristeligt Dagblad i clinch med den litterære universitetslektor Hans Hauge, Danskstudiet ved Aarhus Universitet: Litteraturen er kommet for at blive

*

Se årets kommentarer, kronikker og klummer i Arkiv over manus til artikler, kronikker og debatindlæg

 

 

Januar 2009

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø: ’Reform = en beordret intern krise’. Manus på nettet >>

30.12.2008

Interview til DR.dk om kunsten af holde en god tale. Anledningen var dels dronningens og statsministerens årlige nytårastaler, dels en konkurrence som DR.dk havde udskrevet om at skrive en nytårstale. Link (gjaldt også 13.12.2020) >>

30.12.2009

Ekspertudtalelser til Ekstra Bladet i forbindelse med at 59% af bladets læsere ikke mener at kronprinsen er pengene værd.

29.12.2008

Kronik i Berlingske Tidende: ’Den karismatiske leder’. Manus på nettet >>

09.12.2008

Ekspertudtalelser til DagensMedicin.dk i forbindelse med at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) nu får en personlig medierådgiver, en spindoktor.

28.11.2008

Ekspertudtalelser til Ekstra Bladet med vurdering af grevinde Alexandras tv-optræden i et portrætinterview med Reimer Bo Christensen i TV aftenen forinden.

05.11.2008

Ekspertudtalelser til branchebladet Journalisten i anledning af at Politiken har forfremmet 20 journalister til redaktører – dog indtil videre uden lønfremgang.

22.10.2008

I forbindelse med at Radio- og Tv-nævnet afsagde kendelse i sagen om Camilla Plums udsendelse i DR TV ’Boller af stål’, -- og Camilla Plums forundring over næsen -- blev mine ekspertudtalelser til Ritzaus Bureau citeret igen i Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde.

21.10.2008

I forbindelse med at Radio- og Tv-nævnet afsagde kendelse i sagen om Camilla Plums udsendelse i DR TV ’Boller af stål’, blev mine ekspertudtalelser citeret igen i disse medier: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Helsingør Dagblad, Information, MetroXpress.

20.10.2008

I forbindelse med at Radio- og Tv-nævnet afsagde kendelse i sagen om Camilla Plums udsendelse i DR TV ’Boller af stål’, blev mine ekspertudtalelser citeret igen i disse medier: Information.dk, Skive Folkeblad, Ritzaus Bureau.

19.10.2008

Anmeldelse af Søndags-Politiken ”Dronningemordet” (om Margrethe Vestager). Læs anmeldelsen >>

17.10.2008

Fyldigt uddrag fra min læserpanel-kommentar fra d. i den trykte udgave af Politiken.

09.10.2008

Ekspertudtalelse i MetroXpress i forbindelse med dokumentarprogram i DR TV om kræftbehandling på Rigshospitalet. Artiklen bragtes på engelsk d. 10.10.2008 i Jp.dk.

Oktober 2008

Medlem af dagbladet Politikens læserpanel for oktober. Hver søndag i oktober skal jeg senest kl. 12 levere en anmeldelse af dagens Politiken på 400 – 600 ord. Den lægges så på bladets blog og bringes eventuelt i uddrag i avisens trykte udgave under rubrikken ’Læsernes panel’. Det er blevet besluttet at institutionen ’Læsernes panel’ nedlægges efter denne måned. Man oplyser dog at dette ikke har direkte sammenhæng med mine anmeldelser af bladet.

Læs anmeldelserne

02.10.2008

Ekspertudtalelser i dagbladet Information med kommentar til sammenkædningen af sloganerne ’Ta’ 10 af farten’ på lygtepælene og ’Ta’ 10 af prisen’ på Q8-benzinstationer.

September 2008

”Lederens fornemmelse for Ingrid” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 2008, nr. 9 (september). Se manus her >>

September 2008

Manipulation. En håndbog. 2. rev. udg. Nu med indoktrinering, vold og hjernevask, Borgens Forlag 2007, kommer i 2. oplag. Udkom 30/4 2007. Læs anmelderuddrag >>

23.09.2008

Ekspertudtalelser i TV2 Nyhederne kl. 19 med vurdering af betydningen af YouTube (muligheden af at lægge videoklip på nettet) for gerningsmanden til nedskydningen af 10 skoleelever i Finland tidligere på dagen.

15.09.2008

Interview (1 side) i FoodCulture – Magasin om fødevarer og andelsvirksomheder. Emnet var læserbrevskampagner. Overskrift: ”En hær på en. Hvis bare nok personer skriver læserbreve om det samme emne, kan det sagtens blive taget op politisk”. Interviewer Sisse Vistesen som er ansvarshavende redaktør.

FoodCulture udgives af Landbrugsrådet (www.landbrug.dk) og udkommer ugentligt – 45 gange om året, i et oplag på 3.000.

12.09.2008

Interview i Jyllands-Posten i anledning af fodboldlandsholdets boykot af pressen efter 3-2-sejren over Portugal.

05.09.2008

Politisk kommentar i Weekendavisen ”Fast, fair og fuld forvirring” [om dansk flygtningepolitik i det skrivende øjeblik]. Se manus her >>.

29.08.2008

Klumme i TDC’s medarbejderblad Aspekt: ”Den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt.” Se klummen (sidste side i bladet) >>.  

25.08.2008

Ekspertudtalelse til B.T. med vurdering af hvilket navn man kunne forestille at Ny Alliance kunne skifte til.

22.08.2008

Interview til Kristeligt Dagblad i forbindelse med Kim Larsens og Jørgen Poulsens henvisninger til nazi-retorik hos organisationer og bevægelser som de er modstandere af.

12.08.2008

Ekspertudtalelser til Ekstra Bladet i forbindelse med kronprinsens seneste interviewfremtræden.

05.08.2008

Gæst (direkte radio, telefonprogram) i P1 formiddag hos Poul Friis kl. 9.09 til 10.00. Grunden til at jeg inviteres, er kronikken i Berlingske.

04.08.2008

Kronik i Berlingske Tidende: Den uartige politiker >>

01.08.2008

Kommentar i Jyllands-Posten: Den bulgarske politireform >>

31.07.2008

Direkte interview (på mobil fra Sverige: Öland) i DR Radioavisen kl. 12 med ekspertråd til medlemmer af HK Kommunal m.fl. om hvordan man bedst kommer i gang med at bruge netværk når man skal have (nyt) job. Interviewet foregik et par minutter over 12.

29.07.2008

Kommentar (”Opinion”) i Berlingske Tidende: Sig noget, Rønn! >>

24.07.2008

Direkte interview (fra studiet i Åkirkeby, Bornholm) i TV2 News kl. 20.35 – ca. 20.55 med beskrivelse og vurdering af demokraternes præsidentkandidat, Barack Obamas tale i Berlin samme aften ca. kl. 19.20 – 19.50. Jeg var én af 3 eksperter og skulle koncentrere mig om det oratoriske.

23.07.2008

Ekspertvurdering til Ritzaus Bureau af Camilla Plums brug af sin værtsrolle i madprogram i DR TV til markedsføring af egne produkter. Ritzau-telegrammet bragtes d. 23. og d. 24. i en lang række medier. Enkelte havde bearbejdet og udvidet det.

14.07.2008

Ekspertvurdering i Ekstra Bladet af prins Joachims engagement med den tyrkiske forretningsmand Kerim Aydogan.

25.06.2008

Ekspertvurdering i Ekstra Bladet af kronprinsens optræden i fødselsdagsinterview aftenen i forvejen på TV2. Citat fra mine udtalelser blev bragt i jp.dk samme dag.

21.06.2008

Ekspertvurdering i Ekstra Bladet af kongehusets manglende forklaring af prinsesse Marie’s framelding til fællesoptræden med prins Joachim hos drengekor.

13.06.2008

Ekspertvurdering i Nyhedsavisen af EU-ekspert Marlene Winds udtalelser bl.a. i DR P1-program om formiddagen d. 12.06.2008

12.06.2008

Direkte interview i DR P4 ”Formiddag på 4’eren” 5 - 10 min om den genre af biografier i Danmark, hvor folk der har været i betroede stillinger hos kendte og fremtrædende danskere, træder frem og lægger alle hemmelighederne ud for os andre. Aktuelt eksempel: Mærsks tidligere chaufførs just udkomne bog om sin tid som chauffør. Interviewer: Diana Bach.

29.04.2008

Deltager i panelet i heldagskonferencen ”Kommunikation – et fagområde med stort potentiale”. Arrangør var fagforbundet Kommunikation og Sprog. Deltagere var dels et aftagerpanel fra 4 offentlige og private virksomheder, dels et forskerpanel med deltagere fra landets mange forskellige kommunikationsuddannelser. Konferencen blev holdt på Det Humanistiske Fakultet, KU.

Aftagerpanelet bestod af:

·         Esben Høstager, Seniorpartner, Jøp, Ove & Myrthu

·         Marianne Gundsøe Skovfoget, Kommunikationschef, Dansk Industri

·         Jeppe Glahn, Kommunikationsdirektør, Novozymes

·         Pelle Øby Andersen, Markedsføringschef, Taskforce Branding af Danmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

26.04.2008

”Ledelsesprincippet over alle” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 2008, nr. 4 (april) under samme overskrift som i manus. Manus på nettet >>

15.04.2008

”Sportens grusomme, trygge verden” offentliggjort som artikel i Bladet Prent 2008, nr. 1. Under overskriften ”Sporten på vrangen”. Manus på nettet >>

April 2008

Portrætartikel i Lixen af min ringhed. Artiklen har overskriften: Manden med de mange hatte” Videre hedder det: ” Lektor og forfatter Klaus Kjøller er en af de mest citerede eksperter i danske medier. Årsagen er, at han ikke har været bleg for at udtale sig om hvad som helst. Selv mener han, at det er høfligt, at fortælle hvad man ved om de emner, man har forstand på. Og, at det er vigtigt, at komme frem med sin egen personlige holdning.” (Originalens tegnsætning er bibeholdt).

Artiklen er skrevet af Troels Trier, dels ud fra et interview, dels ud fra materiale (billed og tekst) fundet på mit netimperium – dog trækkes der slet ikke på netimperiets universitære ressourcer. Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Den skrives af de studerende. Udkommer otte gange om året i et oplag på 1200. Se mere på www.lixen.dk (som i skrivende stund dog ikke ser ud til at være opdateret siden seneste årsskifte).

Budskabet i artiklen er at jeg udtaler mig om hvad som helst ved mindste anledning. Men der gives god plads for mine modargumenter, hvoraf flere direkte dementerer artiklens overordnede budskab. Artiklen er stimulerende ambivalent i sin portrættering af sit offer. Og den peger på nogle væsentlige pointer i meningsindustrien, bl.a. ved at citere fra kommentaren ’Anti-kommentar’.

Angående et enkelt punkt, den såkaldte ’røvsag’ fra foråret 2007, har jeg måttet skrive til forfatteren for at præcisere fremstillingen. I artiklen står at mine udtalelser medførte ”et ramaskrig og en stormflod af debatindlæg. Klaus Kjøller måtte i en pressemeddelelse beklage ordlyden af sine udtalelser. Selve budskabet står han stadig ved.”

Jeg har efterfølgende gjort Troels opmærksom på følgende: ”Den pressemeddelelse som blev udsendt efter mit møde med rektor d. 22/5 07 rummede ikke nogen beklagelse over ordlyden af mine udtalelser. Den lød således – og var i øvrigt forhandlet på plads på vores møde:

 

Studerende bedømmes på fagligheden

 

22-05-2007

Nogle medier har i de seneste dage refereret lektor Klaus Kjøller for udtalelser om sammenhæng mellem de studerendes fremtoning ved eksamen, herunder sexappeal, og deres eksamensresultat. Det får rektor Ralf Hemmingsen og dekan for Det Humanistiske Fakultet, Kirsten Refsing, til at præcisere.

– Selvfølgelig er det fagligheden, der er i fokus, når man går til eksamen. Det skal der ikke være tvivl om. Og selvom Klaus Kjøller har ret i, at personligheden og fremtoningen – gestikken, mimikken – spiller ind ved ethvert møde mellem mennesker, er det den faglige præstation, censor og eksaminator bør og må bedømme de studerende på, siger de.

– Det er de studerendes fremtid, det handler om. Kandidaternes faglige niveau er KU's kvalitetsstempel. En fair og velbegrundet bedømmelse ved eksamen er derfor altafgørende, siger de.

På denne baggrund opfatter universitetets ledelse sagen som afsluttet.

Kontakt: Kommunikationschef Jasper Steen Winkel, tlf. 28 75 42 62

Nyheder »

Jeg har ikke selv udsendt nogle pressemeddelelser i sagen. Men jeg har sammen med journalister som efterfølgende ringede og spurgte mig hvad meningen var, udlagt teksten i retning af at rektor ikke syntes at det var særligt smart hvis jeg fortsat brugte billeder og ord med seksuelle konnotationer når jeg gav eksamensråd.”

Men det er jo en detalje i en stort set udmærket artikel som argumenterer fint for og imod min offentlige figur.

01.04.2008

Interview i TV2 Nyhederne kl. 19 med vurdering af kronprinsens særlige værdi for Den Olympiske Komité.

29.03.2008

Ekspertudtalelser til artikel om Geert Wilders islamkritiske film ’Fitna’ i Jyllands-Posten. Filmens tekniske niveau beskrives og vurderes.

28.03.2008

Direkte interview (ca. 5 minutter lidt før kl. 17) i TV2 News om Geert Wilders islamkritiske film ”Fitna”.

27.03.2008

Ekspertudtalelser til Ritzaus Bureau i artikel om den øgede brug af ordet ’ytringsfrihed’. Artiklen bringes (helt eller delvis) i Kristeligt Dagblad (d. 28.03.2008) og Midtjyllands Avis (d. 29.03.2008).

25.03.2008

En udtalelse fra Jylland-Postens artikel om Villy Søvndal citeres i Fyens Stiftstidende: ”Den gamle Villy Søvndal havde noget harmdirrende, forurettet og indestængt over sig. Det er totalt væk.”

16.03.2008

Ekspertudtalelser til Jyllands-Posten i artikel om Villy Søvndals forvandling.

10.03.2008: SpiegelOnline dementerer sin version af Ikea-historien

En journalist fra Der Spiegels Hamborg-redaktion ringede og spurgte om det var deres version eller den version der stod i papirsudgaven i The Guardian (lørdagspapirsudgaven, d. 08.03.2008) som var den rigtige. Jeg sagde at jeg ikke havde set The Guardians version, men at jeg fredag eftermiddag havde talt i telefon med en dansktalende journalist (jeg har noteret navnet som "Jacob Ilborg") som bl.a. skrev for The Guardian. Ham havde jeg fortalt om hele forløbet, herunder mediehalløjet, så jeg gik ud fra at The Guardians version var dækkende. Ihvertfald var SpiegelOnlines version ikke korrekt på væsentlige punkter.

Han oplyste at historien var skrevet af en freelancer fra Stockholm, og at han omgående ville skrive en korrigerende artikel som han bad om at måtte sende mig til gennemsyn. Jeg fik den nu aldrig til gennemsyn, men han sendte mig et link til den korrigerende artikel som blev bragt både på tysk og engelsk.
Den lød således:

 

RETRACTION
'Is IKEA Giving Danes the Doormat Treatment?'
Last week, SPIEGEL ONLINE published an article about IKEA products named after Danish cities. We regret that we must retract the article because of inaccurate reporting. We apologize for the error.

In the article originally published at this address, SPIEGEL falsely reported that Danish researchers Klaus Kjøller and Trøls Mylenberg had conducted a "thorough analysis" of the naming conventions at Swedish furniture maker IKEA. In fact, Kjøller was approached by a journalist from the free daily Nyhedsavisen who had inquired about why apparently inferior IKEA products had been given the names of Danish towns.

Kjøller answered the question, but says he was very surprised by the "extremely exaggerated" article that appeared on the cover of Nyhedsavisen the following day, which would later get picked up by other media in Denmark and abroad, including SPIEGEL ONLINE.

"The story sounds good, but it unfortunately isn't true," Kjøller told SPIEGEL ONLINE on Monday. The author of the article and the editorial staff failed to contact Kjøller prior to the publication of the article.

SPIEGEL ONLINE strives to adhere to the highest standards of reporting and apologizes to its readers for the error, which we deeply regret.

-- The Editors

[citeret fra http://www.spiegel.de/international/business/0,1518,539709,00.html, d. 15.03.2008]

 

 

Desværre er dementiet diskret fordrejet på en måde som giver Nyhedsavisen en del af skylden. Jeg kan ikke erindre at jeg har udtalt at jeg blev overrasket over den yderst overdrevne artikel som Nyhedsavisen her antages at have skrevet. Tværtimod glædede det mig at se at historien faktisk stod solo på forsiden af Nyhedsavisen d. 14.03.2008 og havde bevaret sin let humoristiske tilgang. Fejlen ligger udelukkende hos SpiegelOnline som ikke fik tjekket deres historie inden de bragte den. Og som derfor selvfølgelig også måtte ud og korrigere den. Og undskylde uden omsvøb. Og det synes jeg vi alle skal være godt tilfredse med.

09.03.2008

Den seneste uge har budt på en del internationale telefonsamtaler om Ikea-historien. Jeg har bl.a. talt eller mailet med journalister fra Spanien, Belgien, Norge, Holland, USA, Storbritannien, Canada og Sydkorea (her til formiddag, lige inden søndagskrydderen). Jeg har givet interview til en norsk og en canadisk radiostation. Og talt i telefon med journalister fra CNN, BBC World (både en fra radioen og en fra tv), The Independent (London), The Guardian (London). Og da verden er rund, så er det også ind imellem foregået på ekstreme tidspunkter.

Og de har alle sammen kontaktet mig for at høre nærmere om mit forskningsprojekt om Ikeas navngivning af møbler og den forskningsrapport som nu er kommet og som har skabt oprør i den danske befolkning. Jeg har fortalt dem igen og igen at der ikke er noget forskningsprojekt, men at det var en dansk journalist fra Nyhedsavisen som havde gjort nogle observationer i Ikeas seneste katalog som han bad mig ekspertkommentere på. Hvilket jeg gjorde.

Og så har jeg over for journalisterne suppleret med mine egne observationer om mediernes behandling af sagen. Historien om det internationale, svenske firma der driller den lille nation Danmark er åbenbart så god at den har en tendens til at køre af sig selv. Også i seriøse medier.

En journalist fra Belgisk tv sendte mig i fredags den version af historien som han havde fundet i Der Spiegel Online. Her står der bl.a. følgende.

 

Two Danish academics, Klaus Kjöller of the University of Copenhagen and Tröls Mylenberg of the University of Southern Denmark, conducted a thorough analysis of the names used in the IKEA catalog. They concluded that the Swedish names are reserved for the "better" products, and that even Norwegian names manage to make it into the bed department. But the "lesser" products bear Danish names like "Roskilde" and "Köge."

"Doormats and runners, as well as inexpensive wall-to-wall carpeting are third-class, if not seventh-class, items when it comes to home furnishings," Kjöller is quoted as saying in Nyhedsavisen, a Danish free paper. The stuff that goes on the floor, Kjöller said, is about as low as it gets. He accused the home furnishings company of "Swedish imperialism."

A Debate Unfolds

With their interpretation, which cast a sinister light on the Swedish company, the two academics actually managed to launch a debate in Denmark. A significant number of Danes believe that Kjöller and Mylenberg were absolutely right to point out what they perceived as IKEA slights. One reader writes that despite the fact that no one has noticed, until now, the brazen insult to the Danish nation, it couldn't be anything but intentional for a gigantic, well-organized company like IKEA to have used Danish names for its doormats. After all, the reader continues, the company has full-time employees whose job is to find names for its products, and these employees analyze all new product names to search for potential negative effects on sales worldwide.

Of course, the news also prompted detractors to spring into action, who promptly called for a boycott against IKEA products. But the idea was dead in the water when Danes realized that there is no real alternative to the giant home furnishings stores in their country. Nevertheless, not all Danes are as laid-back about the issue.

For his part, Kjöller says the issue should not be played down. He argues that IKEA's denigrating naming convention symbolically portrays Denmark as the doormat of neighboring Sweden, a country with a larger economy and population.

The Danes' sensitivity is easily explained, especially by taking a look at the region's history, which is marked by a strong rivalry between the two nations -- a rivalry from which the Danes have emerged the underdog more often than not. Wealthy Norway once belonged to the Danes -- that is, until the Swedes took it away and eventually granted it independence more than 100 years ago. The southern Swedish Scania region, made famous worldwide through author Henning Mankell's crime series "Wallander," was once Danish.

 

Men Troels Mylenberg og jeg har aldrig forsket i Ikeas katalog. Ud over de grundige studier som kan være nødvendige for at finde de bedste og billigste møbler, gardiner og knager til vores hjem. Vi har følgelig heller ikke hidset den danske befolkning til had mod Ikea og den svenske nation på grund af de danske navne de bruger til ydmyge objekter som tæpper, dørmåtter og gulvunderlag. Igen og igen har jeg de seneste dage måttet skuffe verdenspressen ved at fortælle at der ikke er nogen dansk protestbølge mod Sverige, ingen ambassadeafbrænding eller afbrænding af det svenske flag. Vi er ikke på vej ind i noget som tilnærmelsesvist kan sammenlignes med Muhammedaffæren. Faktisk er det hele jo en international ikke-historie.

I øvrigt er det jo også forkert i stykket ovenfor fra SpiegelOnline at Sveriges økonomi er bedre end den danske. Det burde den måske være fordi Sverige er så rigt på ressourcer og råstoffer. Men selv med fede landsdele som Skåne, Halland og Blekinge halter svensk økonomi efter den danske. Så vi under dem gerne den trøst det måtte berede svenskerne at bruge danske bynavne til dørmåtter og lignende.

05.03.2008

To debatindlæg i fagbladet Journalisten tager til genmæle mod Anna von Lowzows kritik af Ekstra Bladets artikel om kronprinseparrets liv som småbørnefamilie. Kritikken gik på at bladet havde ladet mig analysere den eneste større billedserie som kronprinseparret har ladet udsende. Indlæggene skrives af Pia Haabegaard som er leder af flash!-sektionen, og Jan Körner som interviewede mig og skrev artiklen. Kernen i kritikken, som stod i Journalisten d. 30.01.2008, er at jeg jo ikke, når jeg som ekspert udtaler mig om fotografierne, kan vide hvad kronprinseparret tænker, og derfor heller ikke kan udtale mig om hvad meningen med billederne er. Derfor bliver det spin fra min (og Ekstra Bladets) side som går ud på ”at nedgøre kronprinseparret, så vi alle kan blive forarget”.

Jeg er naturligvis helt enig med de to forsvarende fra Ekstra Bladet. Det er betænkeligt hvis vi i et demokrati har en institution som skal være hævet over at få analyseret deres pr-initiativer i pressen. Og det er en væsentlig opgave for mig at hjælpe her. Uanset om det er kongehuset eller andre.

I øvrigt vil jeg gerne gøre opmærksom på en roman jeg skrev for nogle år siden. Den hedder Kong Klaks sten. I den optræder kronprins Frederik som actionhelt og Mary som heltinde – dog kun i biroller. Jeg følger ret godt med i kongehuset og støtter varmt at vi holder det i god stand. Med pressens hjælp.

Februar 2008

Netværk på godt og ondt anmeldes i Bladet ”Musikken”. Bladet rummer også et interview over to helsider med forfatteren. Interviewer: Kirsten Juul Sørensen som går ind i rollen som en musiker der søger råd hos netværksguruen. Musikken er medlemsblad for Dansk Musiker Forbund – København, Frederiksborg, Helsingør. Hjemmeside www.dmfkbh.dk. Bladet kommer i et oplag på 3650, vistnok to gange om året.

15.02.2008 – 01.03.2008

D. 20.02.2008 blev jeg ringet op af en journalist fra www.Thelocal.se som gerne ville høre mere om Ikeas tendentiøse valg af betegnelser af møbler. Herefter bredte historien sig til andre internationale netmedier, ud over engelske: tyske, franske og en enkelt færøsk. For at illustrere bredden har jeg nedenfor bevaret de 10 første hits på Google d. 01.03.2008 når man søger på ’ikea klaus kjøller’.

Følg i øvrigt sagens eskalering ovenfor under datoen 09.03 og følgende.

 

 Nettet 

Søgeresultaterne 1 - 10 ud af ca. 582 for Ikea Klaus Kjøller. (0,07 sekunder) 

Folketidende.dk

Om der i virkeligheden er et decideret had til Danmark fra den store møbelkoncern, tvivler Klaus Kjøller dog på. »Man kunne sige, at det viser, at IKEA i ...
www.folketidende.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080214/LIVSSTIL/121082829 - 66k - Cached - Lignende sider

The Local - Ikea guilty of 'cultural imperialism': Danes

Danish newspapers have accused Swedish furniture giant Ikea of "bullying" Denmark. ... "It seems to be an example of cultural imperialism," Klaus Kjøller, ...
www.thelocal.se/10054/20080220/ - 40k - Cached - Lignende sider

Dagens mumleri

Som lovet i det tidligere indlæg om IKEA missæren ville jeg følge op på sagen - og nye ... Klaus Kjøller, ind og kan berolige os alle med flg. sætning: ...
mumleri.dk/ - 33k - Cached - Lignende sider

Københavns Universitet - Nyheder - IKEA mobber Danmark

Den svenske møbelgigant IKEA leverer billige kvalitetsmøbler til ... siger kommunikationsekspert og lektor ved København Universitet Klaus Kjøller. ...
www.ku.dk/nyheder/vis_indlaeg.asp?type=3&id=4430&ref=0 - 7k - Cached - Lignende sider

euro|topics - Swedish linguistic imperialism at Ikea ?

Reinhard Wolff reports that the Danish communications expert Klaus Kjøller accuses the Ikea furniture company of "Swedish imperialism. ...
www.eurotopics.net/.../archiv/aehnliche/archiv_article/ARTICLE24751-Swedish-linguistic-imperialism-at-Ikea - 29k - Cached - Lignende sider

IKEA accused of teasing Denmark - Gadling

I recently wrote about the language of IKEA and how the global furniture giant names ... Klaus Kjøller, "It seems to be an example of cultural imperialism. ...
www.gadling.com/2008/02/21/ikea-accused-of-teasing-denmark/ - 108k - Cached - Lignende sider

Danes Accuse Ikea of "Cultural Imperialism"

"It seems to be an example of cultural imperialism," Klaus Kjøller, ... "Ikea has chosen the objects with the lowest value and given them Danish names," he ...
phorum.theworldaccordingtokang.com/index.php?topic=2615.msg19936 - Lignende sider

Seneste nyt

Ekspert i politisk kommunikation Klaus Kjøller i Ekstra Bladet ... (33 ord ) ... Den tanke kan man få, hvis man kigger IKEA-kataloget grundigt igennem. ...
www.kjoeller.dk/sentnyt/Sidste_nyt.htm - 41k - Cached - Lignende sider

Do Not Go Gentle: Ikea acused of teasing Denmark?!?!?

IKEA accused of teasing Denmark by Anna Brones Feb 21st 2008 @ 11:00AM ... Klaus Kjøller, "It seems to be an example of cultural imperialism. IKEA has ...
jlr2482.blogspot.com/2008/02/ikea-acused-of-teasing-denmark.html - 46k - Cached - Lignende sider

MySpace

I recently wrote about the language of IKEA andhow the global furniture giant names ... Klaus Kjøller, "It seems to be an example ofcultural imperialism. ...
forums.myspace.com/t/3798865.aspx?fuseaction=forums.viewthread - Lignende sider

 

28.02.2008

Ekspertudtalelser til Politiken i anledning af planerne om et lobby-register.

15.02.2008 

Citat fra Ekstra Bladet d. 14/2 08 i 24timer København    

Problemet for Frederik er, at han som IOC-medlem skal balancere mellem de mere abstrakte, olympiske diskussioner og de nationale, politiske dagsordener, som affødes heraf.« Ekspert i politisk kommunikation Klaus Kjøller i Ekstra Bladet ...  (33 ord )

14.02.2008 

Ekspertudtalelser til artiklen ”Bombe under Frederik” i Ekstra Bladet: Lars Werge.

Kronprins Frederik er endt i en blindgyde med sit IOC-job. Næsten uanset hvad han gør, vil pressen og de politiske partier overfalde ham.Men han kan slippe ud: Han selv, statsministeriet eller Danmarks Idræts-Forbund kan trække kandidaturet.Og det er netop...  ( 511 ord )

14.02.2008 

Ekspertudtalelser til artiklen ”IKEA mobber Danmark” i Nyhedsavisen.    

IKEA er lig med kvalitetsmøbler til en overkommelig pris. Men gør møbelimperiet i virkeligheden alt, hvad det kan, for at mobbe Danmark? Den tanke kan man få, hvis man kigger IKEA-kataloget grundigt igennem.For når produkterne skal navngives, er der en klar...  ( 479 ord )

 

Verdensomspændende møbelgigant ydmyger gamle Danmark

Møbelgiganten IKEA opkalder luksussofaer efter svenske byer og lækre senge efter norske. Men gulvmåtter, småtæpper og gulvunderlag får danske navne. Ekspertudtalelser til Nyhedsavisen d. 14/2 2008

Blandt andet vurderer jeg følgende:

»Dørmåtter, små tæpper og gulvunderlag er tredje klasse, hvis det ikke er sjette eller syvende klasse i boligindretning. Kan man overhovedet komme længere ned end at være et gulvunderlag?«

»Man kunne sige, at det viser, at IKEA i virkeligheden er en slags svensk imperialistisk foretagende over for danskere. De træder os under fode, her nøjagtig 350 år efter vi mistede Skåne Halland og Blekinge. Det er dog nok at lægge for meget i det. Men måske sidder der en klike i navngivningsafdelingen, som fører terrorvirksomhed mod Danmark,«

I forlængelse af denne formodning har Nyhedsavisen researchet på sagen og fundet ud af at det er to svenskere som har stået for navngivningen. Bladet vil grave videre og bl.a. søge at få ledelsens forklaring på den tendentiøse navngivning.

ARtiklen er skrevet af Jacob Basbøll.

 

12.02.2008 

Ekspertudtalelser til artiklen ”SF giver slingrekurs skylden for Ritt Bjerregaards nedtur” i 24timer København    

»Ritt Bjerregaard er på slingrekurs, og det straffer vælgerne.«Så klar i mælet er Frank Hedegaard, der er medlem af Borgerrepræsentationen for SF. Et prøvevalg viste i går en kæmpe fremgang for SF, der ville få lige så mange stemmer som Socialdemokraterne,...  ( 255 ord )

10/2 08

Interview i BT (med foto) med vurdering af Kronprinsens kommunikation i forbindelse med hans kandidatur til Den Olympiske Komité.

9/2 08

Interview i TV2 Nyhederne 19.00 med vurdering af Kronprinsens kommunikation i forbindelse med hans kandidatur til Den Olympiske Komité. Indslaget blev også bragt vistnok flere gange i TV2 News.

Interview i Ekstra Bladet om samme emne. Vurdering både af detaljer og strategi.

8/2 08

Citeres (gammel udtalelse) i dagbladet Information i en artikel om mediefænomenet Ny Alliance: ”Mediedarling: Da Kennedy fik overskæg”.

23/1 08

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad, ”Litteraturen er kommet for at blive”. Svar til Hans Hauge. Læs hele debatindlægget her >>

Mere debat med Hauge: Litteraturen er kommet for at blive

LITTERATURSTUDIER: Enhver med bare minimalt kendskab til dansk i ungdomsuddannelserne ved, at det især er i beskæftigelsen med litteraturen, man vækker de unges motivation. Debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 23/1 08.

Hans Hauge tager fejl, når han d. 15. januar i et debatindlæg påstår, at studiet af dansk litteratur er ved at blive fjernet af de ansvarlige i samarbejde med de studerende. Det kan være, at det passer som en karakteristik af Hauges eget institut på Århus Universitet. Men det er altså helt i skoven, når man taler om Danskstudiet på Københavns Universitet, hvor jeg er studieleder for tiden. Litteraturstudiet står stærkt her, kan jeg hilse og sige. Mange af vores litteraturforskere er kendt i offentligheden som stærke profiler, bl.a. Hans Hertel, Poul Behrendt, Marianne Stidsen. Andre er eller har fornyligt været involveret i årelange litterære projekter omkring Søren Kierkegaard, Ludvig Holberg, Grundtvig, folkeviser m.m. Vi har en meget stor mængde ph.d.-stipendiater, som er samlet på Georg Brandes-skolen under ledelse af en anden offentligt kendt profil, Pil Dahlerup. Og desuden har vi et stort antal litterære post.doc.-stipendiater. Hele instituttet ledes i øvrigt af en fremtrædende litteraturforsker, professor, dr.phil. Finn Hauberg Mortensen. Og takket være alle disse gamle og unge litteraturforskere kan vi give vores litterært interesserede studerende et varieret og godt tilbud med litteraturundervisning, både på grundfaget og på kandidatuddannelsen.

Læs hele debatindlægget her >>

 

12/1 08

Interview i Kristeligt Dagblad i min egenskab af studieleder for bl.a. Danskstudiet på Københavns Universitet i anledning af et debatindlæg (d. 11/1) om at dansk litteratur synger på sidste vers, og at danskstudiet kun opretholdes af sentimentale grunde. Debatindlægget var skrevet af Hans Hauge, som er litteraturlektor på Nordisk Institut på Århus Universitet.

Mit synspunkt er at Hans Hauge tager fejl. Intervieweren spørger bl.a. om der ikke er behov for at satse mere på den traditionelle danske litteratur i vores studium.

 

- Nej. Vi uddanner både gymnasielærere og kommunikationsfolk, og sådan skal det fortsat være, for det er den vare, der bliver efterspurgt. Men vi er selvfølgelig meget bevidste om at uddanne til klassisk danskundervisning, når der i disse år er mange gymnasielærer, der bliver pensioneret. Vi har lige nu fem kurser på vores kandidatuddannelse udelukkende om litteratur, blandt andet "Den ny boghistorie i teori og praksis", "Den danske novelle i det 19. århundrede" og "Velfærddsstatens poetik 1950-1980". Vi har også netop fået en masse penge til Holberg-studier.

Hvad betyder det for kvaliteten af forskningen i dansk litteratur?

- At den står lige så stærkt som altid. Men måske har den på nogle områder skiftet ansigt. Den profil, vores kommunikationsstuderende kommer ud på arbejdsmarkedet med, er, at deres litterære side står ekstremt stærkt i forhold til andre kommunikationsfolk. Litteraturen kan ikke stå alene, sådan har det været i årtier, så jeg er ikke bekymret.

Citat fra interviewet som er skrevet af Lars Henriksen, Kristeligt Dagblad d. 12/1 08

5/1-08

Hed, direkte elektronisk uge 1

Den sidste uge af 2007 og den første af 2008 bød på 4 muligheder for direkte interview i de elektroniske medier. Det ene måtte jeg desværre takke nej til. Men så var der tre tilbage. Og om ret forskellige emner.

4/1 08
Direkte interview i TV2 News kl. 17.30 med karakteristik og vurdering af de amerikanske præsidentkandidaters retorik på baggrund af primærvalget i Iowa.

2/1 08
Direkte interview i DR P3 kl. ca. 10.20 med råd om hvordan man bedst hylder en solist eller en gruppe ved en prisoverrækkelse. Talen skal have en længde på ca. 2 ½ minut og holdes af en fan for et publikum på over hundrede tilskuere. En tale som transmitteres i radio og tv. 

 
1/1 2008
Interview i B.T. med vurdering af dronningens nytårstale.

31/12 2007
Direkte interview i TV2 Nyhederne kl. 19 med vurdering af dronningens nytårstale.

30/12 07
Interview (dobbeltopslag) i Ekstra Bladet i anledning af nogle billeder fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary’s familieliv som ledsagede et interview med kronprinseparret i Berlingske Tidende for nogle dage siden. Jeg blev bedt om at kommentere billedernes effekt og betydning for kronprinseparret. Overskrift med manchet: ”Se selv – vi har et altså et helt normalt liv! Med det nye interview forsøger Frede og Mary at nedtone kritikken af deres forkælede livsstil, mener kommunikationsekspert”.

 

4/1 08

Direkte interview i TV2 News kl. 17.30 med karakteristik og vurdering af de amerikanske præsidentkandidaters retorik på baggrund af primærvalget i Iowa.

2/1 08

Direkte interview i DR P3 kl. ca. 10.20 med råd om hvordan man bedst hylder en solist eller en gruppe ved en prisoverrækkelse. Talen skal have en længde på ca. 2 ½ minut og holdes af en fan for et publikum på over hundrede tilskuere. En tale som transmitteres i radio og tv.

1/1 2008

Interview i B.T. med vurdering af dronningens nytårstale.

 

 

 

Valgkampen okt.- nov. 2007 – og tiden derefter: Listen er ikke opdateret angående trykte danske medier. Desværre har jeg ikke nået at få opdateret referencer i de trykte danske medier siden begyndelsen af folketingsvalget 2007. Men de kan findes på www.infomedia.dk.

 

 

 

Øverst i dokumentet