|
26.12.2017
Udtalelser til artikel i Politiken
af Lotte Thorsen: ”Drømmen om at eje mudder og mursten til en billig
penge kan nu langt om længe blive til virkelighed”.
Citater (skrevet af Lotte Thorsen):
Og
selv det allermest usædvanlige bliver pakket ind i gengangere som '
sjældent udbudt ejendom' eller ' enestående hus'. Men til gengæld er
det klicheer, vi kender, og som signalerer ekspertise og troværdighed.
Og det gør os trygge, fortæller lektor emeritus i moderne dansk, Klaus
Kjøller.
»Ejendomsmæglersproget
er kronisk overdrivende. Men alle ved det. Derfor er det trygt. Og
svært at lave om på. For sproget er et ritual, som ligger fast
forankret i relationen mellem køber og sælger. Og vi ved, hvordan vi
skal oversætte det. ' Har brug for en kærlig hånd' er ikke så slemt som
' et håndværkertilbud', men næsten«. Der har altid ligget en lidt
kedelig stemning omkring klicheer. Det er dødt sprog, som er tømt for
originalt indhold, og som ikke længere skaber billeder i hovedet på
folk. Men skal man sige noget pænt om dem, signalerer de hurtigt og
kortfattet, hvad det handler om. Derfor er det ofte mere effektivt at
bruge en kliché, fordi modtageren ikke skal bruge energi på at forstå,
hvad der bliver sagt.
»'
Jeg elsker dig' er også en kliche. Men vi ved straks, hvad det betyder.
Man kan godt udtrykke det mere originalt, men forstår hun det så?«,
siger Klaus Kjøller.
Reklamesprog
er ikke produktivt på samme måde som lyrisk sprog, der ofte siger noget
nyt og originalt. På den måde ligner mæglerjargonen politisk retorik.
»Når
' forhandlingerne bryder sammen', er det også en kliché. Men vi kender
den grundsituation, der er tale om. Og når vi hører, at ' Anders
Samuelsen er kravlet højt op i træet', ved vi alle, hvad der er tale
om. Det er ulideligt at høre på, og vi vil gerne have noget nyt og
anderledes, men så skal man også til at bruge ressourcer på at fatte,
hvad der bliver talt om«, siger Klaus Kjøller.
»Selv
om både mæglerne og kunderne er trætte af de sædvanlige floskler, er vi
nok mindre kreative i dag. Når man har travlt, kører man på
autopiloten. Og så er det, man ofte tager sig selv i at skrive
»velholdt, moderniseret rødstensvilla beliggende for enden af lukket
villavej««. Og ifølge Klaus Kjøller
gør det heller ikke så meget. For som han siger: »Der er i
ejendomsannoncerne igennem årtier opbygget et formelsprog. Altså nogle
klicheer, som folk ved, hvad betyder.
Og
de ved også, hvad det er, de prøver at skjule«.
|
10.12.2017
Forsidetweet (øverst på forsiden af KJOELLER.dk):
|
Den ny finanslov
genindfører politi til hest. Det glæder tidligere politiryttere og
turister. Det giver også god kontakt til befolkningen og godt udsyn.
Men det koster 38 mio. Det ville være betydeligt billigere at
genindføre politi på væltepeter. Det ville have samme effekt som
hestene og desuden glæde de ældste politipensionister.
|
09.12.2017
Forsidetweet (øverst på forsiden af KJOELLER.dk):
Christian Jensen mener i Politikens forsideleder fredag, at “Ved at
gøre DR til en del af de løbende skatteforhandlinger er public service
reelt gjort til en symbolpolitisk handelsvare, som politikerne kan
skalte og valte med efter personlig smag og politisk vinding.” Sjovt
nok mener Christian Jensen åbenbart, at hvad der er public service og
autoriseret dansk virkelighed – som hidtil – bør afgøres i det helt
politiker-uafhængige netværk mellem journalister på Politiken og i DR.
Helt fri for personlig smag og politisk vinding.
06.12.2017
Forsidetweet (øverst på forsiden af KJOELLER.dk):
Berlingske kårer fodboldspilleren Nadia Nadim til Årets dansker. Varmt
tillykke! I to Groft sagt’er har jeg personligt talt hendes sag
allerede for flere måneder siden: Læs
Groft sagt’en “Chanceløs Laudrup”. Og læs
Groft sagt’en “Nadim på bordet!” nedenfor:
Nadia
Nadim tegnes i flere medier som rollemodel for indvandrerkvinder. Fint.
Men
det er tankevækkende, at superkvinden Nadia Nadim, der er professionel
fodboldspiller i USA, taler en mængde sprog og er så godt som færdig
som cand.med., først bliver kendt af danskere, efter hun har optrådt på
fodboldlandsholdet i EM-kampe.
Desværre
styres pressen af princippet om ”Lig på bordet”. Det betyder, at enhver
indvandrer, som laver farlig kriminalitet eller opfører sig
livsfarligt, har ganske let ved at få overskrifter i medierne.
Mens
en flittig, intelligent, fysisk veltrimmet, charmerende og lovlydig
indvandrer lever anonymt i årevis og kun får fortjent omtale, fordi hun
på TV er ved at bryde sammen af grin, mens hun fortæller, hvordan det
føles at besejre Tyskland.
|
06.12.2017
Udtalelser til Her &
Nu om kongehusets juleplaner.
Citat (skrevet af Jan Körner):
Selv
om familien sikkert har sine gode grunde til at splittes i julen, så
sender det nogle mærkelige signaler til befolkningen. Det mener
kommunikationseksperten Klaus Kjøller, der vurderer beslutningen ud fra
det signal, det sender til den danske befolkning.
-
Man tænker da " Nå, bedstefar er syg, det er måske den sidste jul, hvor
han er helt klar i hovedet, og så tager de til udlandet". Jeg tror,
befolkningen umiddelbart vil mene, at det er en mærkelig beslutning,
når der er en syg bedstefar i familien. Det virker lidt egoistisk,
siger Klaus Kjøller til HER&NU. Han tror dog ikke, at det på
langt sigt vil skade Kongehusets anseelse.
-
Deres prestige er så stor, at vi vil forstå dem, så jeg tror ikke, det
er den store pr-mæssige katastrofe.
Men
specielt julen er familiens tid, og derfor undrer det Klaus Kjøller, at
man ikke samles netop der.
-
I alle familier har man brug for at samles i julen, og de kongelige
plejer jo at lægge vægt på det familiære. De er den danske
super-familie, så derfor undrer det, mener kommunikationseksperten, der
dog er sikker på, at Dronningen har givet sit samtykke til
beslutningerne om at rejse ud af landet i julen.
-
Hvis hun havde bedt dem om at blive, var de nok ikke taget af sted, så
hun må have velsignet det. Man har jo heller ikke indtryk af, at hun er
knust over alt det, der er sket med hendes mand. Man har ikke et
indtryk af, at hun har et problem med at være alene, vurderer Kjøller.
|
06.12.2017
Udtalelser til Kristeligt
Dagblad om finanslovsforhandlingerne.
Citat (skrevet af CHRISTIAN BIRK):
Forfatter
og kommentator Klaus Kjøller
har også fulgt det øjeblikkelige politiske drama med stor interesse.
Han
minder dog om, at Dansk Folkeparti flere gange har benyttet vigtige
politiske forhandlinger til at kræve stramninger på udlændingeområdet.
"
Men nu har regeringen også en skattereform inde i billedet, og det
komplicerer det en del for regeringen. Der er slet ikke det samme
albuerum nu," siger Klaus Kjøller,
der har skrevet flere bøger om politik og kommunikation.
Han
tror dog ikke, at Liberal Alliance er klar til at gøre alt for meget
vrøvl ved forhandlingerne, selv hvis en skatteaftale måtte udskydes.
"
Liberal Alliance har før vist sig yderst fleksible i forhold til at få
regeringen til at køre. Handler det om regeringens overlevelse, vil de
være til at tale med. Men med Dansk Folkepartis nedgang ved
kommunalvalget har DF i hvert fald ikke mindre behov for at italesætte
deres politiske mærkesager," siger han.
|
01.12.2017
Udtalelser til Sn.dk
(Sjællandske Nyheder) med vurdering af løsningen på
borgmesterproblemet i Slagelse.
Citat (skrevet af Mette Kjær Nielsen)
- Langt de fleste vælgere synes, at al den
uenighed er noget pjat. De er møgtrætte af personfnidder. Det har skabt
lede over systemet. Derfor er det den nye borgmesters vigtigste opgave
at forene kommunen mest muligt bag sig, siger Klaus
Kjøller, lektor emeritus på
Københavns Universitet og ekspert i image og politisk kommunikation,
til Sjællandske.
Det kan blive svært efter de seneste mange
måneders uenigheder og den kolde luft, der er opstået mellem de to
oprindelige borgmesterkandidater.
- Den nye borgmester skal sætte samarbejdet på
dagsordenen, og han skal tage ansvar og sige »jeg har også en del af
skylden i det her« . Han skal være den voksne. Og så skal han sætte
handling bag ordene. Jo mere man har strides, jo sværere er det. Men
det er meget vigtigt at slå fast, at nu skal vi se fremad, siger Klaus
Kjøller.
Eksperten påpeger dog også, at den aftale, John
Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) har indgået om at bytte
efter to år, hvori der er en formulering, der går på at, Villum
Christensen (LA) kan få borgmesterposten, såfremt der er et ønske om
det, også kan være problematisk.
- Det betyder jo i virkeligheden, at man udskyder
de uløselige problemer, og at der allerede vil være strid igen om to
år. Det er måske ikke nogen langtidsholdbar løsning - men det er da en
løsning og et kompromis nu, der umiddelbart er bedre end at trække lod,
slutter Klaus Kjøller.
|
30.10.2017
Udtalelser til Sjællandske
Medier om krav til valgplakater.
Citat (skrevet af Signe Aarestrup):
Slogans
skal være præcise
Mange
af plakaterne indeholder kandidaternes personlige slogans.
En
ny Momentum-rundspørge foretaget blandt de lokalpolitikere, der
genopstiller ved det kommende valg, viser, at hver tredje har et slogan.
For
at have en effekt skal et politisk slogan ifølge kommunikationsforsker Klaus
Kjøller være kort, tegne
kandidaten og have sprogligt fynd.
-Sloganet
skal fungere lidt som en huskeseddel. Det skal være et enkelt budskab,
som fungerer som overskrift for hele ens kampagne, siger han.
Ser
man på de slogans, der benyttes af kommunalpolitikerne i Region
Sjælland, kan de fleste deles op i en af følgende kategorier: Dem der
handler om velfærd som for eksempel » Tid til en bedre hverdag for alle
« , det nære som » Mennesket i centrum « eller det personlige som »
Ikke så meget pjat -stem på Lene Hatt « . -De første eksempler er lidt
kedelige. Det er almindeligheder, som man stort set alle kan være enige
i. Og det er et problem, for så profilerer det ikke den enkelte
politiker, siger Klaus Kjøller.
Det
sidste er bedre, mener han: -Det er i hvert fald vittigt.
Og
humor er altid en god ting i en politisk kampagne, selv om der
selvfølgelig er grænser.
|
13.10.2017
Bornholms Tidende fortæller om udgivelsen af ”Farligt
affald” og forsiden vises. Det sker på s. 8, hvor journalist Torben
Østergaard Møller (tøm) under overskriften "Bog:
Bornholms Politi afværger verdenskrise" bl.a. skriver:
Citat:
"Anden bog om
politidirektør Halfdan Jansen, "Farligt affald", udkom i går, torsdag,
oplyser Klaus Kjøller fra forlaget kjoeller.dk i en pressemeddelelse.
Som i den første, "Bæstet på Bornholm" (2015), begynder det med mord på
Bornholm, men mordsagen breder sig hurtigt til større scener. Denne
gang hele verden. Og journalist Frank Melby, Bornholms Tidende, har
igen en fremtrædende rolle."
|
12.10.2017
Bogudgivelse: ”Arne Ossian: Farligt affald. Krimi”
udkommer.
Læs
om bogen.
03.10.2017
Harmonisering af Magt3logiens forsider
Velkommen til et nyt Folketingsår!
Så kom den store foreningsdag:
Magt3logien ”Håndbog for undertrykte”, ”Manipulation. En håndbog” og
”Netværk på godt og ondt” er nu forsynet med omslag, som tydeligt
viser, at de hænger sammen. Og det føles helt naturligt, at det kan
fejres samme dag, som Folketinget åbner.
Alle tre er selvhjælpsbøger. Og enhver
opmærksom forsidelæser ser straks på grafikken, at ”Håndbog for
undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit” danner rammen for
de to andre. Den lærer dig, hvordan du erobrer magten og derefter
indretter dit territorium, således at dine undersåtter kommunikerer,
som du vil have det. De to andre bøger lærer dig, hvordan du – inden
for de givne magtrammer – gør din kommunikation effektiv, så du når
dine mål. Alene (”Manipulation”) og sammen med andre (”Netværk”).
Velkommen til et nyt Folketingsår!
Læs
om Håndbog for undertrykte.
Læs
om Manipulation.
Læs om
Netværk.
03.10.2017
Anna Libak henviser i en kommentar på Ekstra
Bladets ”Opinionen” til bogen ”Tak
fordi du kom”. Realityshowet Demokrati.
Citat:
fordi
magten per definition er ond, skal de [politikerne, kk]
ikke regne med, at nogen tror på, hvad de siger.
Tværtimod:
Udgangspunktet er, at man ikke kan tro på dem, og at
det følgelig kræver en politisk kommentator at forklare, hvad de nu har
gang i. Som forfatteren Klaus Kjøller skriver i sin lille bog ”Tak
fordi du kom – realityshowet demokrati” – så hviler en
politisk kommentators eksistensberettigelse på antagelsen om, at
politikerne skjuler sandheden.
Ellers
ville den politiske kommentator jo være henvist til bare at gentage
politikerne, og hvem gider høre på det. Nej, som oraklet i Delfi skal
en politikers ord og motiver og optræden fortolkes og endevendes. Og
analysen falder meget sjældent ud til politikerens fordel, eftersom det
i et demokrati regnes for meget fint at tale magten midt imod.
|
Altid en nydelse at læse Anna Libak.
Velskrevet, temperamentsfuldt og vigtige pointer. Dagens peptalk. Selv
når hun ikke henviser til en af mine bøger.
Link til kommentaren: http://ekstrabladet.dk/opinionen/annalibak/det-politiske-realityshow-kan-begynde/6852532
05.09.2017
Direkte interview på DR P1
om propagandaeffekten af den nordkoreanske studievært Ri Chun-hee.
01.09.2017
Interview med P4
(Charlotte Striib) om, hvorfor det virker så stærkt, når overborgmester
Frank Jensen (og andre) udvandrer fra et interview. Frank Jensen var
udvandret fra et interview efter i ca. ti minutter at have svaret på en
journalists kritiske spørgsmål om et planlagt byggeri på Amager.
17.08.2017
Berlingske (Bent Blüdnikow) spørger fire
samfundsdebattører, Ingolf Gabold, Ole Hyltoft, Sørine Gotfredsen og
min ringhed, om det er i orden, at kulturminister Mette Bock ikke vil
blande sig i de aktuelle sager om DR: flyvende hest og flyvende
nyhedsdirektør – og senest: mangfoldighedskonsulent til 2,1 mio. kr.
årligt. (Ekstra Bladet havde endnu ikke afsløret, at også Mette Bock
nød godt af DRs menneskevenlige direktør-politik, da hun i 2009 sagde
op i DR og fik 2 mio. med i aftrædelsesgodtgørelse.) Spørgsmålet lød:
Har en minister ikke pligt til at have en holdning til sager, som
optager borgerne?
Mit svar lyder således (citat – med
nødvendige korrekturjusteringer):
Klaus
Kjøller
Groft sagt-skribent og lektor
Hun
er general for den procedure, der skal lede frem til et nyt
medieforlig. Hun har udsendt signaler om, at hun er kritisk over for
DR, og at institutionen skal beskæres. Hun har signaleret, at public
service også kan varetages af andre end DR. Der er et meget vigtig
skridt, hvis DR-monopolet vedr. public service brydes. Ved at være
tøvende nu og lægge afstand til de mere blodtørstige sjæle, så styrker
hun sin position som uhildet general for processen. Derved styrker hun
sine muligheder for at få det igennem, som hun ønsker fremmet i et
forlig. Hun kan godt som minister forholde sig til konkrete sager om
heste i USA, jihab-mode i Iran og en flyvende nyhedsdirektør, men
hendes politiske position er stærk som minister og ved at undlade at
blande sig i slagsmålet lige nu, så styrker hun i virkeligheden den
position. Det er klog strategi, for hun må satse på, at den politiske
proces fører til et godt enderesultat.
|
01.08.2017
Ebog bryder familiemuren
Hvor stor er min bornholmske familie?
Spørgsmålet melder sig efter det har vist sig, at krimien
”Bæstet på Bornholm” i juli måned 2017 er blevet udlånt 43
gange på eReolen. En dag (d. 16.07.2017) er der udlånt hele 7
eksemplarer. Jeg mener selv, at min bornholmske familie omfatter
betydeligt mindre end 43 levende personer. Derfor tyder tallet 43 på,
at denne roman om den bornholmske politidirektør Halfdan Jansens kamp
mod ydre og indre fjender tilsyneladende har gennembrudt familiemuren.
Andre argumenter for, at der er tale om gennembrud af familiemuren, er,
at 1) bogen er udkommet under pseudonym (Arne Ossian), 2) de 7
eksemplarer er ikke udlånt på min fødselsdag d. 13.07, hvor der kun
blev udlånt 4 eksemplarer).
Se
listen over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk.
28.07.2017
I en oversigtsartikel i Kristeligt
Dagblad af Kristian Østergaard om ”Ugens debat” henvises til
en udtalelse i artiklen i Berlingske d. 26.07.2017 om bogen ”Tak
fordi du kom”. Realityshowet DEMOKRATI.
Citat fra Kristian Østergaards artikel:
Således
skrev historikeren Henrik Jensen i Morgenavisen Jyllands-Posten, at
venstrefløjen søger at svøbe samfundet ind i en utopisk tåge af røde
forhåbninger om lighed: " Den idé har skævvredet samfundet, og ikke
mindst uddannelsespolitikken.
Lighed
er et magtpolitisk redskab, fordi den næsten ikke er til at argumentere
imod - og fordi den er så utopisk: Der er ikke, og der vil aldrig blive
lighed." Lighedsideologien har altid været venstrefløjens opskriftpå
lyksalighed og samfundets optimale indretning, men da vi i Danmark
netop har lige adgang til for eksempel uddannelse, så udstiller
lighedsideologien ifølge Jensen paradoksalt nok socialismens fallit: "
Når lige muligheder realiseres, socialt og politisk, kan man ikke
længere tilskrive det sociale årsager, at man ikke driver det til
noget. Så må det skyldes, hvad man engang ville have kaldt dumhed."
Nej, Henrik Jensen pakker så vist ikke sine synspunkter ind i
skånegloser, og det gør universitetslektor Klaus Kjøller
heller ikke i et interview i Berlingske.
Her
satiriserer han over den klynketærskel, der ligger alt for lavt hos den
såkaldte elite, som " jamrer og dyrker en falsk forestilling om det
saglige argument, som alle vælgere egentlig burde forstå".
Også
i Politiken beskæftigede man sig med " den forbandede elite", som
bladets sommerserie er betitlet. Forleden forklarede bladets journalist
Per Thiemann med bistand fra en udenlandsk kilde, at når eliten i disse
år udsættes for et globalt møgfald, så er det både berettiget og
uberettiget: " Stort set alt det, som denne liberale elite får skyld
for i debatten, har de reelt ikke et hovedansvar for. På nær et område
- indvandringen.".
|
26.07.2017
Artikel (af samfundsredaktør Bent
Winther) i Berlingske om ”Tak
fordi du kom”. Realityshowet DEMOKRATI. Teksten blev allerede
d. 05-07-2017 bragt på Berlingskes netavis, b.dk.
Læs
teksten på b.dk.
25.07.2017
"Tak fordi du kom".
Realityshowet Demokrati
er nu også udkommet som e-bog.
Køb den på SAXO.com.
Se
beskrivelse og flere detaljer om bogen.
18.07.2017
Jeg har den store glæde at kunne lægge
site til min gode ven og livslange kollega (i flere henseender) John
Chr. Jørgensens ”Selvbibliografi”. Den rummer også en kort faglig
selvbiografi.
Læs John
Chr. Jørgensen: Selvbibliografi. Bøger og bidrag til
samleværker og tidsskrifter 1970-2017: https://www.kjoeller.dk/JohnChrJoergensen/
05.07.2017 og 26.07.2017
Artikel 05.07.2017 med interview på
b.dk (Berlingskes netavis) om "Tak
fordi du kom". Realityshowet DEMOKRATI. Overskrift: Eliten jamrer og dyrker
en falsk forestilling om det saglige argument. Artiklen er skrevet af
samfundsredaktør Bent Winther. Artiklen blev bragt 26.07.2017 i
Berlingske (trykavisen).
|
Underrubrik:
Politikerne kæmper om fire dyder. Og det politiske "show" handler om
ikke at blive stemt hjem. De fleste vælgere følger politik ved at leve
sig ind i personerne uden at kende substansen, og det fungerer
fortrinligt, siger forfatter Klaus Kjøller.
Læs artiklen på
b.dk.
|
28.06.2017
Udtalelser til Her &
Nu med vurdering af Alexandras afkald på apanage fra 2020.
Citat:
Kommunikationsekspert:
Hendes image er jo alt
Ifølge
kommunikationsekspert Klaus Kjøller
er det hensynet til hendes image, der har fået Alexandra til at frasige
sig sin store apanage.
-
Det er jo det, hun har at arbejde med, og det er det, bestyrelserne vil
have. Hun kan jo ikke længere kaste kongelig glans over et firmas
bestyrelse, siger han til HER&NU.
Han
mener, at Alex har imødekommet danskernes kritik af hendes apanage.
-
Det viser, hun har respekt for deres mening, og at hun selv kan se det
rimelige i det. Og det kan kun styrke hende i forhold til danskerne,
siger han.
|
24.06.2017
Udtalelser til Ritzaus Bureau
i anledning af Søren Pinds annoncering af at han stopper på Facebook.
Bragt i flere dagblade, bl.a. Nordjyllands Stiftstidende
d. 25.06.2017.
Citat:
Søren Pind forlader sine 42.320
Facebook-følgere
Uddannelses- og
forskningsminister Søren Pind dropper Facebook. Han kan ikke acceptere
systemet, skriver han.
Søren Pind (V) er
en af de politikere i Danmark med flest følgere på det sociale medie
Facebook. Men nu skal det være slut, fortæller han sine 42.320 følgere
på Facebook via et opslag på mediet lørdag.
[…]
-
Det er ganske atypisk dette her. Søren Pind har jo brugt Facebook
meget, specielt da han var i opposition. Og han har gjort det godt.
-
Han var god til at få opmærksomhed og til at fremme den dagsorden, han
gerne ville have frem, siger ekspert i politisk kommunikation Klaus
Kjøller.
Han
fortæller desuden, at Facebook normalt er et stærkt værktøj for
politikere, der her kan vise deres personlighed frem i det bedst mulige
lys i et venligsindet forum.
-
Men det her er selvfølgeligt også en måde at brande sig selv på. Han
skriver, at han forlader Facebook for at få bedre tid til at læse bøger
og debattere bedre.
-
Det er også at tegne sin profil og vise, at han er hævet over andre
politikere, der bruger hele dagen på at væve inde på Facebook, siger Klaus
Kjøller.
|
08.06.2017
Kronik i Avisen Danmark
”Politik
som realityshow. Alle vælgere er kompetente”.
Avisen
Danmark er en sektion, der udkommer med samtlige 13 af Jysk
Fynske Mediers dagblade og har 445.000 daglige læsere. Det gør Avisen
Danmark til landets største avis.
06.06.2017
Breaking
Bullshit sælger bedst
06-06-2017:
Krimien "Breaking Bullshit" er i øjeblikket den bedst sælgende af
forlaget KJOELLER.dk's bøger.
Breaking
Bullshit udkom d. 01-03-2017.
Se listen over forlaget
KJOELLER.dk's mest indbringende titler.
Læs mere om Breaking
Bullshit. Krimi.
30.05.2017
Gæst på P4 i
live-programmet ”Formiddag på 4’eren” mellem 10 og 11. Ud over musik og
nyheder var der mig, som bidrog i tre indslag a ca. 4 minutter:
I det første indslag snakkede vi om
politisk debat, dernæst hvordan vi selv kan lære at få det sidste ord,
og til sidst skulle jeg igennem programmets optagelsesprøve i ”Klubben
for folk, der ved alt.” Jeg fik tre spørgsmål og bestod. Selv om det
blev bekræftet, at jeg ikke ved alt.
18.05.2017
Udtalelser til Landbrugsavisen
med vurdering af udbryderorganisationen Bæredygtigt Landbrugs angreb på
to navngivne embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet.
Citat:
Ekspert:
Gavner kun internt
Klaus
Kjøller, lektor emeritus ved
Københavns Universitet med speciale i politisk kommunikation, deler
Morten Høyers vurdering.
»Ministeriet
har jo vist sig at være utæt som en si. Men den eneste måde, jeg kan
se, at det her vil gavne Bæredygtigt Landbrug, er i forhold til
profilering og medlemsrekruttering, fordi de tegner et billede af deres
modstandere som en slags monstre,« siger han »Men selv hvis det lykkes
dem at få stresset en medarbejder i Miljø- og Fødevareministeriet syg,
så vil det jo bare få den effekt i ministeriet, at embedsværket rykker
yderligere sammen mod den ydre fjende.
Og
de vil helt sikkert også få embedsmændenes fagforening, DJØF, på
nakken.«.
»Udtryk for afmagt«
I
Klaus Kjøllers øjne er Bæredygtigt Landbrugs handlemåde et udtryk for
afmagt.
»Landbruget
er traditionelt særdeles dygtige lobbyister. Men når en
interesseorganisation agerer som BL, viser det afmagt overfor den måde,
lobbyvirksomhed normalt foregår på. Det her er et skoleeksempel på,
hvad man ikke skal gøre, og noget, man kun gør, hvis man ikke har noget
håb om indflydelse.« Klaus Kjøller
mener, at den »rigtige metode« ville være at arbejde bag kulisserne og
kommunikere direkte med ministeriets topembedsmænd.
|
15.05.2017
|
Ny
bog til grundlovsdag
15-05-2017:
”Tak
fordi du kom”. Realityshowet DEMOKRATI
udkommer grundlovsdag, mandag d. 5. juni 2017 som paperback. Kan
allerede nu købes af folk, som ikke kan vente.
Meget i bogen er
banalt for læserne. Godt, at vi har noget at være sammen om her i
landet.
|
|
Men det
væsentligste i bogen er ikke banalt for læserne. Desværre. For det
burde det være.
Allerede i skolens
undervisning i demokrati burde det, jeg skriver om realityshowet
Demokrati, være indlært i en grad, så det gav læserne
kvalmefornemmelser over at skulle læse det igen.
Desværre er det modsatte tilfældet. I stedet vil mange læsere nok
undres. Ikke godt. For ingen i vores demokrati bør undres over den
institution, som i realiteten gør vores demokrati muligt.
"Tak fordi du kom"
Public service-mediernes studieværter og ordstyrere er realityshowet
Demokratis modsvar til embedsmanden i den politiske satireserie ”Yes,
Minister”. I stedet for departementschefen, der siger ”Javel, hr.
minister”, så har vi studieværten, der siger ”Tak, fordi du kom.”
I begge tilfælde er pointen ved replikken, at den, som har magten i
forholdet, gør sig ydmyg for at skjule sin magt og derved netop styrker
den.
Og det er ikke en tilfældig detalje. Showet er båret af et paradoks om,
at showet er intet, men de saglige detaljer alt. Samtidig med at dem,
der jamrer mest over showet, er dets bærende hovedkræfter, som dagligt
praktiserer, hvad de jamrer over.
"Kejserens nye klæder"
Dette og andet gør realityshowet til en maratonopførelse af H.C.
Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”: Vælgerne nyder den nøgne
kejser, mens de lader som om, kejseren er iført saglige klæder. For det
har de lært i skolen, at rigtige vælgere i et demokrati skal, og det
gør alle andre.
Og hvis et eller andet barn råber: ”Men han har jo ikke noget på!”, så
overdøver demokratiets kronisk jamrende kor af selvhøjtidelige
skriverkarle barnet med belærende klummer og kronikker om, at man ikke
skal undervurdere vælgerne.
Barnet er selvfølgelig mig. Og mit råb er denne bog.
Som bekendt ender eventyret med, at hele folket råber med barnet.
I virkeligheden går det ofte omvendt. Men det er op til dig.
Læs
mere om bogen.
|
|
|
|
10.05.2017
Interview i Avisen Danmark
i forbindelse med Søren Krarups brug af ordet ”bøssedreng” i DR2
Debatten. Interviewet bragt i Vejle Amts Folkeblad
og Fredericia Dagblad og alle andre dagblade, som
indgår i Avisen Danmark.
Avisen
Danmark er en sektion, der udkommer med samtlige 13 af Jysk
Fynske Mediers dagblade og har 445.000 daglige læsere. Det gør Avisen
Danmark til landets største avis.
11.04.2017
Udtalelser til Her &
Nu om kommunikationsaspekter ved kongehusets protektioner.
09.04.2017
VejleAmtsFolkeblad.dk, Fyns Amts Avis og Randers Amtsavis
bringer Jacob Ludvigsens tekst om Ekko-dalen i opslagsværket ”Her er
DK”. Og oplyser at Jacob Ludvigsen døde d. 2. april dette år.
Citat (uddrag):
"Udvalget
til Afprøvning af Ekkoet i Ekkodalen" eksperimenterer med nye
udtryksformer, anført af Jens Ole Fassel og Carsten Seeger fra
KulturBornholm, en aktivistisk paraplyorganisation. Sidstnævnte, der
titulerer sig præsident, er af den opfattelse, at ekkoet er forbedret,
fordi nogle af de lydforstyrrende vækster på den stejle klippeskrænt er
fjernet.
Udvalget
bestræber sig på at opfinde nye sentenser, så Møllers øller ikke er
enerådende. Universitetslektor Klaus Kjøller overvågede prøven i 2007.
Vinderforslaget blev "Hvad forvolder prinsesser smerter?" ("Ærter!").
H. C. Andersen var berejst, men nåede aldrig Bornholm, skønt
betegnelsen "Nordens Capri" burde have tiltrukket ham.
|
08.04.2017
Kommentarreplik på TV
2/Nyhederne Online i forbindelse med at Nye Borgerliges
partiformand på sociale medier erklærede, at hun væmmedes over sine
politikerkollegers udtalelser i forbindelse med attentatet i Stockholm.
Overskrift: ”Politiker væmmes over kollegers sympati-kommentarer: - Jeg
kaster op”
Citat:
Pernille
Vermunds udmeldelse kommer ikke bag på Klaus Kjøller,
der er ekspert i politisk kommunikation. Han mener, at det giver god
mening i forhold til Pernille Vermunds position.
-
Som et lille parti skal hun skille sig ud for at få opmærksomhed. Det
ville være en forsømmelse, hvis hun ikke havde skrevet tweetet. Så
ville hun have forsømmet en chance for at gøre opmærksom på sin politik.
|
27.03.2017
Bogudgivelse: Tal familien op til fest. Håndbog i
familietaler, KJOELLER.dk 2017. Læs
om bogen.
|
Øh,
jeg er ikke taler. Gu' er du så!
27-03-2017: Er din
konfirmand blevet tør bag ørerne og kommet til skelsår og alder? Så
står du måske og skal holde en tale her i påsken om at træde ind i de
voksnes rækker. Det behøver ikke være så slemt, som det lyder. Du skal
bare lege med klichéerne.
Selvfølgelig
passer klichéer ikke til idealet om en original og stærk udtryksmåde.
Klichéer skal derfor altid undgås når man udtrykker noget nyt.
Men i langt de fleste familier er en hyldesttale ikke noget der først
og fremmest skal udtrykke noget nyt og originalt. Den skal først og
fremmest passe til lejligheden.
Selv det mest originale kunstnerelskerpar siger: ”Jeg elsker dig” til
hinanden. Det samme har Cæsar sagt til Cleopatra, og Richard Burton til
Elisabeth Taylor – og de har fået svaret: ”Jeg elsker også dig”. Selv
om det jo er én af de værste klichéer. Men hvorfor sige tingene
indviklet og kunstfærdigt, hvis det hele kan klares med en kliché?
Derfor er mit råd til konfirmationstalere at du skal udnytte velegnede
klichéer alt det du kan, fordi de er en væsentlig del af den tale som
skal holdes ved netop den begivenhed. Men du kan godt samtidig undgå
fornemmelsen af at hele talen er en kliché ved ind i mellem at tage
lidt afstand fra klichéerne. Fx med vendinger som
Når
man bliver konfirmeret siger man at man træder ind i de voksnes rækker.
Vi ved selvfølgelig godt at det ikke passer. Og så alligevel. Selv om
der ligger meget mere i at blive voksen end at blive konfirmeret, så er
det en grænse der overskrides. Men vi er flere her i dag som har gået
for at være voksne længe, men som stadig leder efter de dér ”rækker”
som de rigtigt voksne formodes at gå i.
Ved at ”lege med klichéen” kan man både udnytte den og samtidig gå bag
den og afdække den virkelighed som egentlig ligger i skjul bag den.
Herved skabes et positivt indtryk af at talen har dybde og personlighed
fordi den går bag facaden, dvs. klichéen. Metoden kan bruges over for
enhver kliché og ethvert ordsprog så det bliver en kilde til ægthed og
kontakt.
Dette var bare et eksempel. Læs mere om bogen.
Køb bogen på SAXO.com
eller i enhver anden boghandel.
|
18.03.2017
|
Drengen
på forsiden
18-03-2017: Teksten nedenfor
er oprindeligt både skrevet og lagt op på Facebook.com/KlausKjoeller d.
18/3. Men den er, som alt andet, der er mere end få timer gammelt,
forsvundet ned i Facebooks dyb, så her bringes den derfor igen op til
overfladen.
"God
lørdag, her kommer lidt erindringsforskydninger:
Da denne paperback udkom i oktober 15, gad jeg ikke andet end at
meddele det på KJOELLER.dk. Men det er for dårligt. Desuden synes jeg
selv, at jeg er blevet bedre til det dér med omslag, så nu er den
shinet up. Den er faktisk blevet så fin, at den nu også er tilgået Det
Kgl. Bibliotek, hvortil man skal pligtaflevere enhver bog af hensyn til
landets kulturarv.
Og da forsiden prydes af et af mine børnebørn, forklædt til
ukendelighed, så synes jeg, det er passende, at bogen nu indgår i vort
lands kulturarv. Desuden er den tilgået Bibliotekscentralen, så hvem
ved. Måske kommer der en lektørudtalelse på den.
Førsteudgaven fra 1977 var skrevet under inspiration fra min daværende
to-årige søn, Nikolaj, som er far til anden-udgavens forsidebarn, så
denne bog står mig enestående nær. Den kan vel kaldes en slægtsbog. I
øvrigt var førsteudgaven en af mine bedst modtagne bøger i alle medier.
Selv Politiken og Information elskede den. Også derfor står denne bog
mig nær. Det var før disse medier lærte mig rigtigt at kende.
Men den er i andenudgaven ændret i en grad, så den måske burde have
heddet noget helt andet. Moralen i bogen er nærmest den stik modsatte
af moralen i den gamle fra 77. Der er meget lidt blomsterbarn tilbage.
Læs mere om Aktiv Seer.
|
10.03.2017
08.03.2017
Spalten ”Groft sagt” mangler i Berlingske.
04.03.2017
Udtalelser til Jyllands-Posten.dk
med vurdering af seneste Trump-tweet. Da Trump tweeter meget, udtalte
jeg mig hele to gange samme dag til to forskellige journalister. Om to
forskellige tweets.
01.03.2017
Månedsbladet for landets forskere,
"Forskerforum", bringer uddrag af Breaking Bullshit.
Uddraget er fra romanens begyndelse.
Bladet introducerer uddraget således:
"Sprogforskeren Frank With - som har forsket i kommatering i årevis
uden at publicere - er til MUS-samtale med sin institutleder. Han må
gribe til en nødplan og oversælge sin forsknings perspektiver for ikke
at blive fyret. Og da perspektiverne slår igennem i medierne, bliver
dekanen og forskningsdekanen begejstrede. Projektets reklameværdi kan
redde fakultetets EU-konference."
"Forskerforum" er medlemsblad for Dansk Magisterforening, DM’s
universitetsansatte, DM’s forskningsinstitutionsansatte, DJØF’s
undervisnings- og forskningsansatte samt Pharmadanmarks undervisnings-
og forskningsansatte. Bladets oplag er 7.900 eksemplarer, og det
udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned.
Læs mere om "Breaking Bullshit".
21.02.2017
Notits i Allerød Nyt
om udgivelsen af Breaking Bullshit. Med foto af forfatteren. Samme
notits som d. 20.02.2017 blev bragt på Nytomnordsjælland.dk.
20.02.2017
Interview (ved Camilla Bjørkman
Aagaard) i Frederiksborg Amtsavis i anledning af
udgivelsen af Breaking Bullshit. Interviewet fylder det meste af en
side og viser portræt af forfatteren.
Citat, Frederiksborg Amtsavis:
Lektor skriver krimi fra eget miljø
Tilbage
i 2009 tog forfatter, kommentator og sprog- og kommunikationsrådgiver
Klaus Kjøller hul på at skrive en roman. Den 1. marts udkommer krimien
"Breaking Bullshit" så endelig. Den lange produktionstid er dog netop
Klaus Kjøllers metode, og han har da bestemt heller ikke skrevet på den
konstant siden 2009.
- Jeg skriver på den, så
lader jeg teksten ligge, og så tager jeg den op igen. Bogen er kommet
til verden i etaper. Der har været måneder, hvor jeg ikke arbejder på
den, hvor jeg skriver på noget andet. Når jeg så tager teksten frem
igen, ser jeg kritisk på den som et nyt projekt. Jeg mener, at dét at
kunne lægge den til side og vende tilbage og se på den med nye øjne og
gøre det tre-fire gange, gør bogen bedre. Det er faktisk nok min
metode. Sådan har jeg arbejdet alle årene, fortæller Klaus Kjøller.
Men hvornår ved man så
egentlig, at bogen er færdig?
- Det er den bare. Det er
ligesom med en maler. Der er det netop udfordringen at formemne,
hvornår den er færdig. Det kan jeg ikke rigtig sige, hvad vil sige. Det
er, når historien er foldet ud, så er det tid til at stoppe, siger han.
[…]
- Jeg kender mange interessante
mennesketyper i miljøet, og jeg har altid været optaget af sandhed og
retfærdighed. På universitetet skal man alle være rationelle og
fornuftige. Det er spændende at se, hvordan motiver spiller en rolle. I
bogen indgår også et stærkt element af satire. Når man taler med
hinanden bag kulisserne er det i høj grad kærligt satirisk. I enhver
organisation er der nogle horrible ting, som man taler om med
kollegerne, siger Klaus Kjøller og tilføjer, at han desuden elsker en
god historie.
- Læserne må aldrig blive
snydt for en god historie, siger han.
|
Læs
hele interviewet på SN.dk.
Notits om Breaking Bullshit på Nytomnordsjælland.dk.
Citat:
Ny krimi fra Allerød-forfatter
Af
Michael Braunstein
Klaus
Kjøller
- sprog- og kommunikationsrådgiver, forfatter og kommentator fra
Allerød - udgiver 1. marts krimien 'Breaking Bullshit'.
Krimien foregår i det universitetsmiljø, som
Kjøller kender indgående fra sine 42 år som ansat.
[…]
|
19.02.2017
|
Breaking Bullshit
foromtales på mine sites og på Facebook.com/klauskjoeller.
Bogen udkommer
officielt d. 1. marts.
|
19.02.2017
|
Ny
krimi i universitetsmiljø: Breaking Bullshit
19-02-2017: Forskningen kom
på tværs. Den fri forskning. Alt gik ellers som planlagt. Tre
professorer havde så godt som fået deres håndplukkede kandidat ansat
som professor. Men så får den selvrådige forsker Frank With pludselig
enorm succes i medierne med at gøre uldne tekster klare ved hjælp af
sit ny IT-program, Breaking Bullshit.
Det
begejstrer dekanerne, som netop står og har brug for et sexet
forskningsprojekt, som kan trække deltagere til en EU-konference, som
fakultetet er vært for. De tre professorers traditionelle projekt, som
var planlagt som topnummer, har ført til skandaløst lave deltagerantal.
Da dekanerne i deres begejstring så også vil give Frank With det
professorat, som én af de tre professorers håndplukkede kandidat var
udset til, griber de tre ydmygede professorer til voldelige midler for
at forhindre With i at blive professor og hovedtaler på EU-konferencen.
Mordet opklares af den sygemeldte kriminalbetjent Anna S. Møller og den
tidligere politiske redaktør på TV 2 Hans Mikkelsen, som er under
mistanke for at have hacket toppolitikeres telefonsvarere.
Undervejs slutter den kendte ekspert i kommunikation, lektor Ivar
Olavson, sig til dem. Han kæmper for at slippe ud af sit administrative
job som studieleder, inden han bliver vanvittig eller dør af stress.
Sammen løser de problemerne. Men på en anden måde end nogen havde
forestillet sig.
Breaking Bullshit udkommer officielt d. 1. marts, men kan allerede nu
købes af læsere, som ikke kan vente.
Læs mere om bogen.
Køb bogen på SAXO.com
eller i enhver anden boghandel.
|
18.02.2017
Skive Folkeblad citerer i rubrikken ”Så er det sagt”
fra en
Groft sagt bragt i Berlingske d.
09.02.2017: ”Sagen er, at anmelderne ikke forstår, at kunderne til »
Fifty Shades « -bøger og -film simpelt hen stimuleres af lidelser:
bondage og S/ M i soveværelset -og derfor naturligvis også kedsomhed og
æstetisk kvalme i biografen.”
15.02.2017
Udtalelser til ugebladet Her
og Nu om kommunikative aspekter i forbindelse med grevinde
Alexandras borgerliggørelse efter sin skilsmisse.
04.02.2017
Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad
bringer (samme) helsidesartikel (af Birgitte Avnesø) om hvad der især
læses i Enner Mark Fængsel, landets mest sikre fængsel. Manipulation
– en håndbog placeres blandt klassikere som en af
de mest udlånte – og den interviewede bibliotekar tilføjer, at den også
bliver ”lånt pænt ud uden for murene”.
Citat, Vejle Amts Folkeblad:
[Overskrift:] Bøger
om manipulation og magt hitter i statsfængslet
[Underrubrik:]
Indsatte i Enner Mark Fængsel læser gerne om magt,
forbryderhistorier og rocker-bøger, viser opgørelse fra Horsens
Bibliotek.
[brødtekst,
uddrag:] De 228 indsatte på Enner Mark Fængsel er glade for at låne
bøger. Så meget kan bibliotekar Inga Thyra Nielsen
fra Horsens Bibliotek slå fast.
Men hun kan også
konstatere, at det, der
hitter på fængslet, er noget anderledes end udlånet på den
anden side af muren.
F.eks. er der nogle
sikre klassikere, men klassiske i den
forstand, at de er efter-spurgte i alle landets lukkede fængsler og har
været det i årevis. Især tre titler kender alle fængselsbibliotekarer i
landet, fortæller Inga Thyra Nielsen.
”Magtens Manual” af
Fritz Wolder, hvor forfatteren præsenterer over 100
konkrete magttekniske regler, som læserne kan bruge
til at styrke sin personlige magtposition, er en klassiker.
Dernæst er der
”Fyrsten” af Niccolò Machiavelli og endelig ”Krigskunsten” af Sun Tzu.
[mellemrubrik:]Håndbog
i manipulation
Klaus Kjøllers
”Manipulation - en håndbog” fra 2007 handler om, hvordan man
kan manipulere andre, og hvad man selv skal passe
på for at undgå at blive manipuleret.
Den bog er også et
hit i Enner Mark Fængsel og efterspørges konstant.
- Men den bliver nu
også lånt pænt ud uden for murene. Til sammenligning er den udlånt 26
gange i Brædstrup og 42 gange i Enner, siger Inga Thyra Nielsen og
tilføjer, at de to eksemplarer, som
biblioteket råder over, i alt er udlånt 135 gange.
[artiklen
illustreres bl.a. med denne hitliste:]
|
Også
Ekstra Bladet havde historien d. 16.01.2017.
01.02.2017
|
Manipulation
- nu blandt klassikere
01-02-2017: "Manipulation –
en håndbog" er blandt de mest populære bøger i landets fængsler.
Placeres mellem Machiavelli "Fyrsten", Sun Tzu "Krigskunsten" og
Koranen.
Den
bibliotekar, som står for serviceringen af fangerne i landets mest
sikrede fængsel, Enner Mark Fængsel, nær Horsens skriver på
bibliotekets hjemmeside om de mest udlånte bøger i 2016. Det fremgår at
"Manipulation – en håndbog" er blandt de mest populære bøger i
fængslet. Den mest populære bog blandt fangerne i 2016 var "Syv år for
PET - Jakob Scharfs tid" af Morten Skjoldager.
Men det fremgår også, at "Manipulation. En håndbog. 2. reviderede
udgave. Nu med indoktrinering, vold og hjernevask" (udkom 2007 og er nu
ude i 9. oplag) til stadighed er populær i alle landets fængsler. Bogen
placeres efter bibliotekarens erfaring lige under klassikerne "Fyrsten"
af Niccolo Machiavelli og "Krigskunsten" af Sun Tzu. Lige under
"Manipulation" ligger Koranen.
Se listen og læs forklaringen
på bibliotekets hjemmeside
Læs om Manipulation - en
håndbog.
|
24.01.2017
Udtalelser til Berlingske
i anledning af at Dansk Folkeparti har brugt dobbelt så meget som det
næstmest annoncerende politiske parti i 2016.
Citat:
Ifølge
forsker i politisk kommunikation og lektor emeritus ved Københavns
Universitet, Klaus Kjøller, er pistol-annoncen og Søren Espersens
-neger--kommentar til -Vores Danmark--kampagnen et godt billede på
Dansk Folkepartis markedsføringsstrategi.
»Det
er karakteristisk for DF og måden at bruge annoncer på, at de skaber
stor opsigt og omtale. At de med en enkelt provokerende annonce skaber
massiv omtale og får sat ting på dagordenen. Som når Søren Espersen
følger provokationen op. Og netop det spil med at bruge annoncer på den
måde, har de været gode til gennem årene,«siger Klaus Kjøller.
|
16.01.2017
Ekstra Bladet oplyser, at bogen Manipulation
– en håndbog er populær i Enner Mark Fængsel,
landets mest sikre fængsel. Den mest populære bog blandt fangerne var
dog i 2016 Syv år for PET - Jakob Scharfs tid af
Morten Skjoldager.
Ekstra Bladets historie bygger på en
historie på Horsens Biblioteks hjemmeside. Det fremgår, at
"Manipulation. En håndbog. 2. reviderede udgave. Nu med indoktrinering,
vold og hjernevask" (udkom 2007 og er nu ude i 9. oplag) til stadighed
er populær i alle landets fængsler. Bogen placeres efter bibliotekarens
erfaring lige under klassikerne "Fyrsten" af Niccolo Machiavelli og
"Krigskunsten" af Sun Tzu. Lige under "Manipulation" ligger Koranen.
Citat fra Horsens Biblioteks
hjemmeside:
Der
er nogle klassiske hits blandt fagbøgerne – klassiske i den forstand,
at de er efterspurgt i alle landets fængsler og har været det i årevis.
Der er tre titler, alle fængselsbibliotekarer i landet kender:
Magtens
manual
af Fritz Wolder, hvor ”forfatteren præsenterer magtens filosofi med
udgangspunkt i Machiavelli som statens magttænker og Max Stirner som
individets magttænker, der gives over 100 konkrete magttekniske regler
som læseren kan benytte til at styrke sin personlige magtposition” -
dernæst naturligvis Fyrsten
af Niccolo Machiavelli og den sidste, der plejer at følge den række,
er: Krigskunsten
af Sun Tzu.
Således
nået videre kommer vi til Klaus Kjøllers: Manipulation:
en håndbog,
der også efterspørges konstant.
Koranen
på diverse sprog opnår store udlånstal, og kunne få større, hvis vi
havde den i klassesæt på forskellige sprog. Det har vi ikke, så lånerne
må stå i kø.
|
Se
den illustrerede liste og læs forklaringen på bibliotekets hjemmeside
Læs
om Manipulation - en håndbog.
02.01.2017
Note i Kristeligt Dagtblad
med citat fra Groft
sagt’en ”Spørgsmål om tro”(de to sidste sætninger):
Så længe vi tror,
at alle i skolen automatisk lærer at læse og automatisk kommer til at
tro på liberale demokratiske værdier, så vil der opstå nye funktionelle
analfabeter og nye terrorister i dette land. Fordi vores undervisning i
læsning og vores indoktrinering til demokrati er for dårlig.
|
01.01.2017
Spalten ”Groft sagt” mangler i Berlingske.
|
|