senest opdateret 26-12-2020 17:40:13

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Seneste nyt 2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

 2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

 KD181026Forsiden

Listen omfatter kun offentlige eller så godt som offentlige arrangementer og ytringer. Af planlagte eller aftalte fremtidige ting bringes stort set intet – af hensyn til faren for hybris. Eksterne links kan være blevet inaktive. Senest opdateret d. 26-12-2020 17:40:13. ”Seneste nyt”-filen længst til venstre i menuen opdateres – hvis der er sket noget – normalt én gang om ugen, lørdag - søndag.

 

 

 

Seneste nyt 2019

Særligt at bemærke

 

04-11-2019: God lektørudtalelsen om Epistel 666 fra DBC (bibliotekerne).

NY: 01-10-2019 Epistel 666. Roman udkommer som paperback.

04-07-2019 og følgende dage: ”Dagens Navn” i Bornholms Tidende og andre medier i anledning af 75 år.

28.03.2019: Oplæg på Altinget og Mandag Morgens topmøde: Arena Summit 2019 (i Tivolis Koncertsal)

 

Normalt bringes der flere gange om ugen korte, skarpe kommentarer på Kjoeller.dk. De opregnes ikke på listen nedenfor. Se dem her

 

 

 

 

27-11-2019

Frederiksborg Amts Avis skriver om ”Epistel 666, Krimi”: handlingsreferat af hovedtrækkene med forfatterfoto.

De hedder bl.a. ”den produktive forfatter” og ”han har skrevet et hav af bøger.”

 

 

Læs artiklen på nettet.

24-11-2019

Forfatterskabet hænger sammen, endnu et bevis

 

 

 

16-11-2019

Ekspertudtalelser til Kristeligt Dagblad om Den Danske Ordbogs udfordringer.

 

[…]

Klaus Kjøller er lektor emeritus i dansk ved Københavns Universitet og har skrevet en lang række bøger om sprog og kommunikation. Han konstaterer, at der altid har været befolkningsgrupper, som ønsker at påvirke sprogbrugen og ordbøgernes beskrivelser, så det varetager deres interesser.

" Sproget har altid været en kampplads, men det er ikke just blevet mindsket i de 50 år, jeg har beskæftiget mig professionelt med det, og mit indtryk er, at følsomheden er større end nogensinde. Hvis der er en minoritetsgruppe, der føler sig undertrykt sprogligt, benytter de enhver lejlighed til at gøre opmærksom på det i medierne og på sociale medier. Det kan være godt for den sproglige bevidsthed, men det gør det unægteligt meget vanskeligere at udgive ordbøger, alle kan holde ud at læse," siger Klaus Kjøller, som tilføjer, at det efter hans opfattelse kan komme så langt ud, at " det solide, bærende lag i samfundet føler, de skal finde sig i hvadsomhelst for at imødekomme minoriteternes særheder".

" Hvis vi når frem til, at der findes 51 forskellige køn, skal ordbøgerne så rumme beskrivelser, der tager højde for dem alle, uanset hvor få mennesker der er tale om?", spørger han.

[…]

Artiklen begynder på forsiden og slutter på s. 3:

 

 

 

13-11-2019

Søren Vinterberg, film- og litteraturanmelder på Politiken, fylder 75. I 2020 kan han fejre 30-års jubilæum på avisen. Vi indgik begge i 1960erne i en periode i redaktionsgruppen bag studenterbladet Q (Studenterrådet, Københavns Universitet).

Jeg hylder Søren Vinterberg, fordi han er den ene af i alt to redaktører på Politiken, der har opfordret mig til at skrive noget til bladet.

Det var Pinsens stemmer, som blev bragt i Politiken efter bestilling af redaktør Søren Vinterberg, på første side i 2. sektion, pinsen 1999.

Læs Pinsens stemmer.

Den anden redaktør, som opfordrede mig, var den legendariske kronikredaktør Harald Mogensen da jeg fra 1975 – 77 leverede halvårlige kronikker til bladet.

 

09-11-2019

 

04-11-2019 (uge 45)

Modtog Lektørudtalelsen om Epistel 666 fra DBC (bibliotekerne).

Ud over beskrivelse af bogen (fylder det meste) rummer udtalelsen bl.a. disse vurderinger:

 

Underfundig og underholdende krimi med et interessant og anderledes plot. […]

[…] Kan læses uafhængigt af de andre af forfatterens krimier fx Bæstet på Bornholm eller Breaking bullshit. Ikke andre satiriske krimier at sammenligne med.

Til bibliotekaren

Anbefales efter erfaringer med forfatterens bøger.

 

Jeg bragte selvfølgelig gerne hele udtalelsen. Men det er først tilladt når udtalelsen efter 6 måneder er offentlig tilgængelig på www.bibliotek.dk. Indtil da må man kun offentliggøre op til 10 % med tydelig angivelse af kilden: Lektørudtalelse/ Materialevurdering fra DBC.

De vurderende udtalelser er 05-11-2019 brugt i en forsidereklame på Kjoeller.dk.

10-10-2019

Epistel 666 præsenteres i mit gamle instituts 14-dages-blad, som netop er udkommet

Læs det pressebrev som ikke blev trukket tilbage.

 

08-10-2019

Nu også i trykudgaven af Allerød Nyt.

 

Læs mere om Epistel 666.

 

01-10-2019 Epistel 666. Roman udkommer som paperback.

 

Bogens tilblivelse: Læs om ”Epistel 666. Krimi” som ”Arbejde i fremdrift” i perioden 4/5 – 30/8 2019

Læs bogens lancering på KjoellerNEWS i perioden 30/8 -30/9 2019

 

Manuskriptet er skrevet i perioden 19/4 2019 - 10/8 2019.

 

 

28-09-2019

28. september 2019 Alleroed.lokalavisen.dk, 92 ord.

 

Læs mere om Epistel 666.

 

 

25-09-2019

Citat fra BT. Skrevet af SEBASTIAN BJERRING JENSEN

Farvel til en af de mest magtfulde mænd i Venstre: 'Det er ikke mystisk'

[…]

Opsigelsen kommer, kun et par uger efter partisekretærens tætte kollega og ven, Lars Løkke, trådte af som formand.

Men det er ikke overraskende, understreger flere eksperter.

»Det er ikke mystisk. Han har været så involveret i den formandssnak, så nu siger han, at hans tider har været der, og at han trækker sig væk. Det overrasker mig ikke,« siger politisk kommentator Klaus Kjøller.

[…]

 

Den anden ekspert som udtaler sig, er Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet.

 

12-09-2019

Af Mathias Tuxen, BT. Bragt i flere af BTs medier

Danskernes dom: Ellemann er stærkere end statsministeren

[…]

Spørger man danskerne, så vil Jakob Ellemann-Jensen i givet fald også blive den stærkeste partileder.

Endnu mere veltalende, chamerende og snu end selv statsministeren, som Ellemann samlet set slår på en række parametre.

Det viser en YouGov-undersøgelse, som B.T. har talt med tre politiske eksperter og kommentatorer om.

Konklusionen for Jarl Cordua, Erik Holstein og Klaus Kjøller er klar.

[…]

Som person er han både veltalende, charmerende og humoristisk anlagt. Og især charmen giver ham en fordel over for Socialdemokratiets Mette Frederiksen, der bliver vurderet som den fjerdemest charmerende partileder.

»Han besejrer hende på charmen. Samtidig er han stærk på tv og giver alt, hvad han siger, et personligt tvist,« siger Klaus Kjøller, der har skrevet flere bøger om politisk kommunikation.

[…]

En af de mere opsigtsvækkende resultater finder man dog på ottendepladsen, hvor de Radikales Morten Østergaard befinder sig.

Overgået af Isabella Arendt fra Kristendemokraterne.

»Han smiler meget, men han besejrer ikke folk med sin charme. Han er mere den pligtopfyldende partileder,« siger Klaus Kjøller.

[…]

 

 

02.09.2019

Af SEBASTIAN BJERRING JENSEN, BT. Bragt i flere af BTs medier

BEVIDST STRATEGI/

En sand forsvindingsmester: Lars Løkkes sorteste weekend findes ikke i noget fotoalbum (overskrift d. 1. sept på BT.dk)

[…]

På hotellet var der også en stor gruppe af journalister og fotografer, der både fredag og lørdag lod kameralinserne rette mod Venstre-profiler som Kristian Jensen, Jakob Ellemann-Jensen og Claus Hjort Frederiksen.

Men kun én Ekstra Bladet-journalist formåede at tage et billede i dårlig kvalitet af Løkke, der gik og røg en cigaret på en balkon på hotellet.

[…]

Og det er der en særlig grund til: » Det har helt klart været en kommunikationsstrategi at undgå at få taget billeder. Løkke er erfaren, og han ved, at når der er billeder af en begivenhed, så bliver den forstørret, « fortæller Klaus Kjøller, der har skrevet flere bøger om politisk kommunikation.

Han understreger også, at Løkke én gang har oplevet, hvordan særlige billeder igen og igen kan hjemsøge en.

» Dengang der var krise i Venstre i 2014, og han lavede kælderaftalen med Kristian Jensen, kunne han jo se, hvordan de samme billeder bliver brugt igen og igen, hvor de ser utilpasse ud. De er også blevet brugt denne gang, « siger han.

Klaus Kjøller er derfor ikke i tvivl om, at der har været en strategi om at undgå billeder i weekenden.

» En politiker vil altid undgå at få taget billeder fra dårlige situationer, og jeg er ikke i tvivl om, at han ville være mødt op foran fotograferne med et smil, hvis han havde formået at lave en aftale med forretningsudvalget eller hovedbestyrelsen, « siger Klaus Kjøller.

En politiker vil altid undgå at få taget billeder fra dårlige situationer Klaus Kjøller Kommunikationsekspert.

 

 

27.08.2019

Den kommende bogudgivelse ”Epistel 666. Krimi” optræder i BogMarkedet. Udkommer officielt d. 1/10, men kan allerede købes.

 

 

Læs mere om Epistel 666.

 

10/11/12/13-07-2019

Mit 75-årsdagsportræt i medierne eller:

Den hemmelige bog på sofabordet

Under overskriften ”Universitetets satiriske grovkorn (fylder 75 år)” bringer alle følgende medier vistnok Ritzau Bureaus tekstforslag (se nedenfor), eventuelt med enkelte småjusteringer:

Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende, Midtjyllandsavis.dk, Herning Folkeblad, Lolland Falsters Folketidende, Nordjyske Stiftstidende, Amtsavisen (12-07-2019), Frederiksborgs Amts Avis, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Næstved (12-07-2019), Sjællandske Slagelse (12.), Randers Amtsavis (12.), Fyens Stiftstidende (12.), Politiken (12.), JydskeVestkysten Vejen, Tønder, Sønderborg, Varde, Billund, Kolding, Haderslev, Esbjerg, Aabenraa (11.), Dagbladet Roskilde (10.), Dagbladet Køge (10.), Dagbladet Ringsted (10.), Nordvestnyt (10.), Nordvestnyt Kalundborg, Holbæk/Odsherred (10.)

 

Ritzaus Bureaus tekstforslag var på 261 ord. Under overskriften:

 

Universitetets satiriske grovkorn,

hedder det bl.a.

”Lektor Klaus Kjøller har skrevet adskillige bøger om politisk kommunikation og været en spids satirisk klummeskribent.”

Og:

 

”Klaus Kjøller er ikke bange for at sætte pen til papir.”

 

I portrættets afsluttende del lyder det bl.a.:

 

”Ikke alle er over årene dog faldet på halen over hans vid.

Således gav Politikens nuværende politiske kommentator, Kristian Madsen, i 2011 Kjøllers debatbog "Den politiske komedie" en overhaling af de helt store.

"Mageløst forsludret", lød dommen, som Kjøller efterfølgende angreb skriftligt med en udlægning af, at det var, fordi han til tider gjorde sig lystig over Politikens skribenter i "Groft Sagt".

Helt heldigt faldt det heller ikke ud, da Klaus Kjøller i 2007 udtalte sig til Nyhedsavisen om sit syn på de studerendes muligheder for at påvirke en eksamenskarakter.

- Hvis man har en god røv, er der ingen grund til at skjule den til eksamen, sagde han i den forbindelse.

Det indbragte ham en tur på rektors kontor og en efterfølgende trang til at beklage sin udtalelse.”

 

Læs mere om Kristian Madsens og andres anmeldelser af bogen Den politiske komedie - med forfatterens eventuelle kommentarer.

 

Læs Mordet på kætter Kjøller, Kommentar til anmeldelse

 

Læs mere om udtalelserne til Nyhedsavisen i 2007: Lektor Kjøllers røvtur d. 15/5 2007 og de følgende uger.

 

Frederiksborg Amts Avis og Kristeligt Dagblad bragte tekster som supplerede Ritzaus med input fra mig. Berlingske bragte en tekst, som var håndskreven af navneredaktør og tidligere Groft Sagt-redaktør Lars Wang.

Den hemmelige bog på bordet

 

Mange af portrætteksterne var illustreret med et foto taget af David Leth Williams fra Ritzau i forbindelse med et interview om, hvem der mon er forfatter til bogen Den hemmelige socialdemokrat (2014). Og denne bog sås ligge ved siden af mig (se foto). Men ingen fødselsdagstekster nævnte denne bog, eller nævnte turbulensen omkring min person og denne bog i årene 2014-15. Derfor bringes ovenfor et foto af bogens forside som et nødvendigt supplement til det benyttede portrætfoto. Og et foto (nedenfor) af min stadig sælgende e-bog om, hvem der skrev den hemmelige bog på bordet.

 

 

04-07-2019

Er ”Dagens Navn” i Bornholms Tidende. Helsidesportræt med interview og foto i anledning af tilstundende rund dag.

Tekst: Jesper Gynther

Foto: Allan Rieck

Læs hele portrætinterviewet, bringes efter tilladelse fra Bornholms Tidende.

 

26-06-2019

Ekspertudtalelser til B.dk om regeringens forståelsespapir på 18 sider. Udtalelserne var i Berlingske d. 27-06-2019.

Citat, skrevet af Kristian Lindberg:

[…]

Forfatteren og kommentatoren, tidligere universitetslektor Klaus Kjøller hæfter sig ved et andet aspekt af papiret, nemlig det forhold, at partierne kalder det for »en politisk forståelse« . Han ser det som en kreativ betegnelse, der skal betone de punkter, man er enige om, og styre uden om uenighederne.

»Man skaber sammenhold ved at lave intern markedsføring og peptalk over for egne rækker, men samtidig er det et politisk program i banal forstand, der opskriver intentionerne med en noget idylliserende retorik om tillid og sammenhængskraft,« siger Klaus Kjøller, der mener, at man med titlen»Retfærdig retning for Danmark« indirekte får sagt, at den tidligere regerings retning var uretfærdig.

»Men samtidig vil man gerne give de nyerobrede vælgere, der er vandret fra blå til rød blok, en troværdig følelse af systemskifte, så man også fremover kan holde på dem. Udfordringen er selvfølgelig, at folk ikke krummer for meget tæer ved en alt for begejstret retorisk højde. Man forsøger at finde balancen,« siger Klaus Kjøller.

 

 

Læs Sproglig klimanedsmeltning, Køllebank

Læs No bullshit om bullshit, Kommentar

 

Juni 2019

Skriver artikel om Algoritmen som åd sin skaber (2018) i Science Fiction Cirklens medlemsblad NOVUM.

Læs artiklen Jeg, Ivanoff, Bogkommentar.

 

21.05.2019

Ekspertudtalelser til Berlingske, se citat nedenfor.

Den anden ekspert i artiklen er min ekspert-tvillling, retorikprofessor (emeritus) Christian Kock. Helt usædvanligt er vi enige i vores bedømmelse af sagen.

 

Radikale misbrugte EU-penge til Morten Østergaard-video

21. maj 2019 B.dk Michael Alsen... 844 ord

 […]

Radikale er blevet bedt om at tilbagebetale 33.475 kroner til Europa-Nævnet, da en videodokumentar, produceret for skatteydernes penge, ikke oplyste om EU. Flere eksperter vurderer samtidig, at videoen bærer præg af at være kampagne for Radikales politik.

[…]

I sagen med videoen fra Lesbos får Østergaard ikke kritik for at have brugt midler til en personlig kampagne, men ifølge flere eksperter i politisk kommunikation er videoet intet andet end PR for Morten Østergaard og Radikale.

Klaus Kjøller, lektor emeritus i sprog ved Københavns Universitet og ekspert i politisk kommunikation, vurderer, at videoen er én lang promovering af Morten Østergaard.

»Han er i billedet næsten hele tiden. Det er hans vurdering af situationen, og det er ham, der viser omsorg og interesse for det her emne. Man får ingen besked om, hvad EU foretager sig,« siger Klaus Kjøller.

»De otte minutter går med at promovere Morten Østergaard,« sammenfatter Klaus Kjøller.

[…]

 

 

17.04.2019

Ekspertudtalelser til Berlingske, se citat nedenfor.

Tak til min gode kollega, retorikprofessor (emeritus) Christian Kock, for forfremmelsen af mig til professor emeritus, som til mit held blev nødvendig af hensyn til overskriftens korthed. En forfremmelse som kom bedre sent end aldrig.

Citat, skrevet af Tobias Reinwald:

[…]

Berlingske har sendt videoen fra Venstre samt et udskrift af de to længere klip med Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye til to eksperter i politisk kommunikation og bedt dem om at vurdere indholdet. Ingen af dem mener, at indholdet er retvisende.

 

Lektor emeritus i politisk sprogbrug og kommunikation på Københavns Universitet Klaus Kjøller mener ikke, at Venstres video viser en dækkende fremstilling af, hvad de to S-politikere siger.

 

»Det er partipropaganda og indgår i valgkampen,« siger han.

Klaus Kjøller siger, at videoer som Venstres altid vil forekomme. For hvorfor i alverden skulle Venstre nuancere og oplyse om Socialdemokratiets politik, spørger han retorisk.

 

»Det er spild af ressourcer for Venstre. Videoen er henvendt til folk, som sympatiserer med Venstres måde at fremstille tingene på. Folk, der har brug for lidt ekstra skyts til at blive endnu mere sikre på, at det rigtige er at stemme på Venstre.«

 

»I den ideelle verden bør man fortælle om sin egen politik og argumentere mod hinanden. Men i praksis foregår tingene på en anden, uartig måde. Den uartige måde består i at angribe modstanderen,« siger han.

[…]

 

 

Læs hele artiklen på Berlingske.dk


10.04.2019

Udtalelser til Kristeligt Dagblad angående Venstre-pressemøde.

Forsidehenvisning: Kampagne mod S-udlændingepolitik skal vende dårlige målinger for Venstre

Citater, skrevet af CHRISTIAN BIRK.

[…]

Socialdemokratiet er i øvrigt heller ikke for fin til ikke at kritisere Venstre.

Ser man på partiets konto på det sociale medie Twitter, fremgår det, at fem af de seneste ti videoer i kritiske vendinger har beskrevet regeringens politik. Det er naturligt, siger forfatter Klaus Kjøller, der har beskæftiget sig med politisk kommunikation og negative kampagner.

" Det er en kendsgerning, at Mette Frederiksen (formand for Socialdemokratiet, red.) får svært ved at samarbejde med Radikale Venstre efter et valg, så det er naturligt at stikke til dem på det område.

Men alarmklokkerne begynder at ringe, når man får det til at lyde, som om landet bevæger sig imod kaos, hvis magten skifter," siger Klaus Kjøller.

[…]

 

 

 

28.03.2019

Oplæg på Altinget og Mandag Morgens topmøde: Arena Summit 2019 (i Tivolis Koncertsal)

Jeg var efter planen på kl. 13.45. Og det spørgsmål, jeg havde fået i programmet var: Er det danske demokrati forvandlet til en teaterscene, hvor det virkelig interessante foregår bag kulisserne?

Læs kommentar Catch 22: Populisme, som rummer indholdet af mit indlæg, plus lidt bonus.

Læs to indspark til mit oplæg på Arena Summit 2019:

Køllebank: Realityshowet er forhadt

Køllebank: Politisk placeboforståelse

 

Læs mere om Arena Summit 2019


20.03.2019

Interview i Morgen på Radio 100 om brugen af spindoktorer, 5 min., omkring kl. 8.30

Interview i ”Morgen på Radio 100”. Interviewere: Lasse Rimmer og , Majbritt Maria Nielsen. Jeg bidrog til et ”break” på ca. 5 minutter. Handlede om regeringens spindoktorer: Hvad lønningerne bliver brugt på, og hvorfor det ikke er partierne selv, der betaler for spindoktorerne. Desuden kom vi ind på rådgivernes konkrete arbejdsopgaver og den udvikling, der er sket, så de i højere grad er blevet nødvendige at ansætte for ministrene. Jeg tog udgangspunkt i bogen Spindoktor (2001; kom 2014 som en let revideret e-bog) og i de markante forskelle på dengang og nu, hvor det ikke mere er de store alfahanner i dansk politisk journalistik, som er højt profilerede spindoktorer.

 


16.03.2019

Udtalelser til Berlingske

Berlingske skriver:

Mette Frederiksens viden om falsk forklaring om krænkede kvinder deler eksperter: Problem eller politisk realitet

Skrevet af Tobias Reinwald

Citater:

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vidste, at offentligheden fik en falsk forklaring om, hvorfor den tidligere DSU-formand måtte forlade posten. Men er det et problem for politikernes troværdighed? Eller er det blot en politisk realitet, som konstant forekommer i dansk politik?

Er det en dybt problematisk svækkelse af de folkevalgtes troværdighed eller bare en politisk realitet, når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kendte til, at offentligheden i 2017 fik en falsk forklaring om, hvorfor den tidligere DSU-formand forlod formandsposten?

[…]

»Det er ikke fuldstændig etisk korrekt at skabe en dækhistorie. Men det er den politiske realitet, og sådan gør man konstant i politik. Der sker hele tiden noget uartigt i alle partier, og så forsøger man at få det til at se bedst muligt ud,« siger Klaus Kjøller.

Socialdemokratiet har, efter at sagen kom frem, flere gange lagt vægt på, at det var de krænkede kvinders ønske, at sagen ikke skulle nå medierne.

Klaus Kjøller fortæller, at dét også er en grund til, at det i denne situation »er svært at få Mette Frederiksen ned med nakken« .

»Hun har jo ikke sagt noget eller løjet. Hendes »forbrydelse« består i, at hun ikke satte en stopper for dækhistorien. Hun har et stærkt argument i, at de krænkede kvinder ikke ønskede, at sagen skulle nå pressen,« siger han.

Man kunne vel bare have undladt at fortælle kvindernes navne?

»Det er rigtigt. Men jeg tror ikke, dette er nogen ødelæggende sag for Mette Frederiksen, som hun vil få svært ved at forsvare,« siger han.

[…]

 

 

 

 

 

 

Øverst på siden

 

 

 

 

 

v