|
Apropos Trump-løgne:
Kun tabere hænger på løgne/
Only losers hang on to lies
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2009
fik jobbet som generalsekretær i NATO, var der ingen som brokkede sig
over den løgn, som han flere gange havde stukket om, at han ville
afvise jobbet, hvis han fik det tilbudt.
Alle åd hans forklaring: Sådan er det jo. Det
ved alle.
Hvis Trump vinder præsidentvalget, kan han
bruge samme begrundelse for sine mange løgne i valgkampen: Sådan
er det jo. Det ved alle.
Og han kan uddybe det således:
“Mine løgne gjorde mig til tophistorie hver dag
i valgkampen. Alle ville studere mig i nyhedsudsendelserne for med egne
øjne at vurdere om det virkelig kunne passe at en som ville være
præsident i Jordens mægtigste demokrati, løj sine vælgere op i deres
åbne ansigt. Derfor fyldte jeg dag efter dag mere i alle verdens
tv-nyhedsmedier end artige, ærlige Kamala, der som sædvanligt
misforstod, hvad det hele handler om.
Og således overbeviste jeg et flertal
amerikanske vælgere.
Den person som i måneder kan fylde medierne
meget mere end sin artige og kedsommelige rival, har klart vist at han
er den bedste til at udføre praktisk, politisk arbejde i tæt, daglig
kontakt med befolkningen gennem medierne.
Og da kun tabere hænger på løgne i tv-realityshowet Den politiske Komedie,
vil ingen efter sejren hænge mig op på mine løgne. Det tjener intet
formål mere. Nu skal vi -- i stedet for en teoretisk løgnediskussion,
som er idiotisk tidsspilde -- sammen make America great again. Og så længe mine løgne fortsætter med at make
America great again, er jeg ikke taber og hænger derfor ikke på mine
løgne.
That’s how it is. That’s known to everybody.
|
Læs det kapitel i bogen Den
politiske Komedie, hvor Foghs brug af løgn
analyseres:
Da Fogh kunne fortælle pressen om at han nu
blev generalsekretær, så sagde han ”Vi har truffet en beslutning”. ’Vi’
viser at han optræder som talsmand for et kollektiv, og at han selv har
været med til at træffe beslutningen. Det er en langt bedre
taleposition end hvis han havde sagt fx: ”Man har besluttet at ansætte
mig som generalsekretær i NATO”. Endnu dårligere havde det været at
sige: ”De har besluttet …”. Her ville han stå som ansøger uden for
ansættelseskomiteen, og som en budbringer fra de store statsledere som
havde accepteret hans ansøgning – og dermed også mere alene og sårbar
over for journalistspørgsmål.
Med ordet ’vi’
markerer han at han allerede er en accepteret del af det kollektiv som
ellers i dagene forinden næsten for åbent tæppe havde tryglet Tyrkiet
om at lukke ham ind. Det er gået hurtigt for ham med at falde til i
gruppen. Men det er også sket med tilbagevirkende kraft, for i
udtalelsen ”Vi har truffet en beslutning” ligger også at han selv var
med inde ved bordet – samtidig med at han altså stod uden for og sammen
med Anne-Mette og mange andre danskere spændt ventede på om de kunne
enes om ham.
Alle der bare har
fulgt lidt med i sagsforløbet, forstår at ordlyden af det Fogh siger,
ikke er dækkende for virkeligheden. Men ingen protesterer eller
anklager ham for at lyve eller fordreje. En løgn kan være så lille at
det virker krakilsk at anholde den.
Læs fortsættelsen om en langt grovere, men mere
nødvendig løgn.
|
