12-02-2023:
Klip
fra ugens kapitel 13 (517 ord) i webromanen Tæsk. En kropsbog.
— Endelig træffer jeg dig, Batman,
sagde en kvindestemme.
Øverst på barrikaden stod en støvleklædt
kvinde i en rød kropsnær tricot, fuldt armeret med skydevåben. Hun
havde en stor rødbrun lædermaske omkring øjne og næse. Hendes lyse hår
nåede skuldrene. Hendes krop var perfekt.
Kvinden trak ham med kraftige bevægelser
op mod sig. Hendes støvleklædte fødder støttede solidt i skraldet.
Han forsøgte at fjerne rebet. Forgæves.
Snart var han småsnublende trukket mere end halvvejs op til hende på
den hældende affaldsskråning som DATmobilen var strandet på.
Med en kraftanstrengelse lykkedes det
omsider DATman at hive det stramme reb væk fra halsen.
— Jeg skylder dig mit liv, sagde han. —
Hvorfor kvæler du mig så med et reb, og hvorfor har jeg aldrig hørt om
dig før?
— Aldrig hørt om kvinder før? Kønslivets
glæder? Hold op. Men det får meget til at falde på plads om Batman.
05-02-2023:
Klip
fra ugens kapitel 12 (1096 ord) i romanen Tæsk. En kropsbog.
Soldaterne brugte slagvåben og alt muligt som forsvar mod det
angribende køretøj, men det prellede totalt af på DATmobilen som var
skabt til den slags. De skød også, men kunne ikke gennemtrænge den
skudsikre DATmobil.
Dog gik den alligevel i stå på et tidspunkt.
DATman rystede misbilligende på hovedet og trykkede derefter på en knap
på instrumentbrædtet. Et panel med affyringsknapper svingede ind foran
hans halvmaske. Han trykkede på forskellige knapper, og der lød
affyringsstøj og eksplosioner rundt om DATmobilen.
Han nikkede veltilfreds.
Snart efter kørte DATman uden problemer atter fremad uden anden
modstand end den der opstod når DATmobilen fladtrykte en sværtbevæbnet
SM-soldat under sine massive 6 dæk. Eventuelt med en lille eksplosion
under passagen som fik DATmobilen til at hoppe let.
Men så kørte DATman med høj fart ind i en barrikade af murbrokker og
kasserede møbler tæt bemandet med SM Army-soldater. DATman gav fuld gas
for at bryde igennem i tillid til sit specialudviklede køretøj, men
kort efter kørte han fast med roterende dæk, og der sad hurtigt
adskillige soldater på den urokkelige DATmobil.
Soldaterne forsøgte
at åbne DATmobilen med redskaber der mindede om enorme dåseåbnere.
22-01-2023:
Fra sidste uges kropsinterview
Studievært:
— Sprecchmeister har
altid afvist at give dig lov at komme.
— I dag gav han los.
Jeg må komme fuldkommen efter programmets behov. Råbe og alt muligt.
Vidunderligt. Give tæsk.
Klip fra kapitel 9 i romanen Tæsk.
En kropsbog.
|