Bagside
Forfatteren Fro Frater Kølleblank er i
dyb krise. Ingen læser hans skønlitterære bøger. Den litterære presse
ignorerer ham på grund af hans kedsommelighed og alderdom.
Men han har forstået at vold og action
sælger i politik og på film. Det tager han konsekvenserne af i denne
roman som forsvares med at være hans sidste.
Den kriminelle Sprecchmeister og den
forklædte adelsmand DATman kæmper om magten i Lingo City. Begge tager
de fulde konsekvensenser af det velkendte, men tabubelagte forhold i
politik, at højst 6 % af borgerne forstår hvad der bliver sagt, men
mindst 94 % forstår kun vold og action.
Forskellige science fiction-væsner og
-apparater bruges som våben i kampen. DITwoman som er maskinskabt af
fremtidsforskerparret Her and His Future, udser sig DATman som avlstyr
til produktion af naturskabt prototype til fremtidens, evigt levende
menneske. Og jagten går ind.
[Bagside (tidligere)
Formidlet af en tidligere bankmand,
DATboy, og to udadvendte universitetsforskere, professor Horatio
Wittson og lektor Borning Writer, udspilles et politisk drama mellem
Sprecchmeister m.fl. og DATman m.fl. Sprecchmeister forsøger at blive
diktator ved at bruge formidlingsteknikker beregnet på de 94 % vælgere
i Lingo County som intet forstår ud over vold og action. Projektet er i
god fremgang.
DATman tager kampen op, vinder.
[hertil var jeg nået, da jeg skrev
dette bagsideudkast for at finde en vej videre frem]– men afviser at
blive udnævnt til konge med enevældig magt i kongedømmet Lingo Kingdom.
Folket går ellers agurk over hans
påfaldende forening med DITwoman, hvis sind dog ikke altid er lige let.
Også bogens forfatter, Fro Frater Kølleblank, brænder for denne
kongelige vej til en folkelig bestseller med gennembrud til hele hans
omfattende, forliste forfatterskab. Men DATman er allerede godt på vej
ind i det formodet evige liv sammen med DITwoman. Hans afskedsreplik:
--- Når vi vender tilbage gennem antishrimperen som normale borgere,
men med evigt liv, vil vi elske at blive kongepar her i al evighed.
Ingen har set dem tilbage endnu. Men
forskerparret Future arbejder på det hver dag]
Stof til salgsarbejdet (citater fra romanen)
--- Kropsinterview?
--- Ja, dvs. et interview med en masse
kropsberøringer under interviewet. Tidligere var interview mere noget
rent sprogligt.
Alle de seneste tal viser at seerne
elsker kropsinterviews. Især når interviewet handler om noget de
hverken interesserer sig for eller forstår. Og det gør interviews mere
og mere, viser alle undersøgelser.
--- Som input i hans kunstigt
intelligente forfattergeni, Story Teller, bruges den enklest mulige
beskrivelse af en histories morale + et par nødvendige personer. Resten
klarer Story Teller selv. Altid med helterollen til DATman. Det følger
af historiens faste morale: DATman is hero. Et
ekstra raffinement er at vi som input også kan bruge en meget svær
situation som DATman allerede er i. Så fortæller Story Teller os hvad
vi skal gøre. Giver os en fuldt færdig action plan. Og virkeliggør den,
hvis vi accepterer den.
--- Det var egentlig kvantefysikken
der satte mig rigtigt i gang. Gav mit liv retning. Lærte det de mange
år i fængslet, hvor jeg sugede kvantefysikken til mig for at slå tiden
ihjel. Den gav mig livsindhold i en svær tid. Anede faktisk ikke jeg
havde anlæg for kvantefysik, før jeg røg i spjældet. Før den tid,
arbejdede jeg mest med en omrejsende tombola på dyrskuer.
Og det gav en udvej, en fremtid, ikke
kun for mig, for os alle.
Og så var min lykke desuden på
fængselsbiblioteket at støde ind i Fro Frater Kølleblanks omfattende
forfatter-skrab, som ingen indsatte gad røre. Der var jomfrueligt
ulæste bøger til hundrede år i fængslet. Og de var aldrig udlånt. Men
med Kølleblanks indsigt om politik som komedie og action kom min lyst
til en politisk karriere her og nu. Og det smarte er at vi alle forstår
komedien. Uden det er nødvendigt at forstå alt muligt andet. Himmelsk!
Derfor går jeg nu direkte til sagen. Har fundet min platform. Og
befrier nu Lingo City med den politiske komedie som Kølleblank oplyste
mig om.
Første
kapitel
|
