Sprecchmeister i morgen-TV. Kommer fra samfundets
bund
7
—Velkommen, sagde den kvindelige
studievært tidligt næste morgen i TV.
— Tak, sagde Sprecchmeister.
— Du er ellers mest kendt gennem
Døgdar Geist, din adoptivsøn, som omsider fik sit gennembrud. Døgdar
havde ellers lidt ufatteligt meget i stilhed, bortset fra en masse
bøger.
— Ja tak, det husker jeg, faldt
Sprecchmeister ind.
Studieværten nikkede smilende og
fortsatte:
— Først da han skrev sin barnebiografi
“Den slugte kamel” i enkelt sprog om sin opvækst som adoptivbarn hos
dig, som vi i dag kender som Sprecchmeister, fik han sit gennembrud.
Omsider. Det var dengang du hed Dennis Jensen og havde en omrejsende
tombola på dyrskuer, hvor Døgdar skulle gå til hånde og servere
alkohol. Det var dér Døgdar lærte at lide i en stilhed som først blev
opsigtsvækkende da han udgav sin barnebiografi.
— Tak for orienteringen. Ja, Døgdar
var et fremmeligt barn. Jeg havde ellers glemt det meste.
— Jeg har ovenikøbet måttet lære det
udenad fra en af landets førende litteraturforskere, lo studieværten
overstadigt.
— Godt gjort, men så blev
kendsgerningerne da lagt frem. Mit had til primitivt babysprog blev
grundlagt meget tidligt, sagde Sprecchmeister. — Jeg var dybt afhængig
social klient i mange år. Alle behandlere talte til mig i babysprog.
Jeg blev tidligt alvorligt skadet. Sad også i fængsel sammen med Lingo
Citys andre uskyldige. Men jeg lærte og sugede til mig fra systemets
bund. Blev uddannet. Der var ikke andet at lave. Havde fuld kost og
logi. Og fik efterhånden alt arrangeret My Way. Derfor, kun derfor, er
jeg den jeg er i dag.
Studieværten nikkede og sagde:
— En ekspert forklarede her til
morgen...
Der blev vist et klip med denne
ekspertudtalelse: — Vi har set et nyt parti til Lingo Council: partiet Folkets
Drømmefortællinger, Peoples Dream Stories ledet af
Sprecchmeister med Ramon Siccesrug som spindoktor og med Ploride Pat og
Pynde som brystfigur. Det særlige er at de slet ikke bruger politisk
sprog med at ville ditten og datten. De arbejder udelukkende med at
spille komedie. Tilsyneladende med stor succes.
— Hvad er din kommentar til dette,
spurgte TV-studieværten Sprecchmeister.
— Endelig sker der noget i denne
pragtfulde by.
— Du betaler tilbage til systemet?
konkluderede studieværten. — Alt det du har lært?
— Nej, sandheden er altid omvendt,
understregede Spreechmeister. — Især i tv-programmer som dette.
Enkelhed er altid løgn. Det lærte jeg af mine kvantefysiske studier i
fængslet. Alt er inderst inde ufatteligt indviklet og omvendt. Det er
derfor alle er nødt til at kaste sig ud i den politiske komedie,
bortset fra enkelte nørder.
— Lyder ærlig talt lidt skørt.
— Desværre er vi kun få i Lingo City
som fatter det inderste i den virkelighed vi lever i. De fleste fatter
absolut intet, men de lever langt lykkeligere end dem, der selv synes
de forstår det hele og bare plaprer løs.
— Sådan en som dig?
— Nu du siger det.
Spreechmeister smilede sit mest
charmerende smil. Så blev han alvorlig:
— Det var egentlig kvantefysikken der
satte mig rigtigt i gang. Gav mit liv retning. Lærte det de mange år i
fængslet, hvor jeg sugede kvantefysikken til mig for at slå tiden
ihjel. Den gav mig livsindhold i en svær tid. Anede ikke jeg havde
anlæg for kvantefysik, før jeg røg i spjældet. Og det gav en udvej, en
fremtid, ikke kun for mig, for os alle. Og så var min lykke desuden på
fængselsbiblioteket at støde ind i Fro Frater Kølleblanks omfattende
forfatterskrab, som ingen indsatte gad røre. Der var jomfrueligt ulæste
bøger til hundrede år i fængslet. Og de var aldrig udlånt. Men med
Kølleblanks indsigt om politik som komedie og action kom min lyst til
en politisk karriere her og nu. Og det smarte er at vi alle forstår
komedien. Uden det er nødvendigt at forstå alt muligt andet. Himmelsk!
Derfor går jeg nu direkte til sagen. Har fundet min platform. Og
befrier nu Lingo City med den politiske komedie som Kølleblank oplyste
mig om.
Studieværten nikkede smilende. Der
blev så vist dette klip:
Interviewer spørger lektor Borning
Writer på vej ud af en politibil: Hvad ved vi om de ny folk?
— Ramon Siccesrug og mig var begge
professor Horatio Wittsons yndlinge, forklarede Writer som var i
håndjern. — Hans mest ivrige studerende. Vi hang begge ved hans læber,
ja hang ved alt ved ham som stak bare lidt frem (lo undskyldende). Men
Ramon Siccesrug havde en moralsk brist. Allerede dengang. Han kom ud i
et misbrug. Ikke kun af kvinder, men af virkelighed. Optrådte på alle
landets scener med sit rablende sproglaboratorium. Kunne trylle alt om
til noget andet med sprogets hjælp. For øjnene af folk. Dengang hed han
iøvrigt bare Larsen.
— Det må have været før Ramon fik
kontrakt med Sprecchmeister.
— Netop, sagde Writer. — I alle de år
han hed Larsen, hed Sprecchmeister bare Jensen.
— Det forklarer jo meget.
— Præcis. Og de lærte begge meget, men
fra stik modsatte sider. Da de første gang mødtes til banko i fængslet,
hvor Ramon var indkaldt som underholdende foredragsholder med sprogligt
trylleshow, begyndte en ny epoke i Lingo City.
Indslaget sluttede, og man bragte et
kvindekor som sang nationalhymnen flerstemmigt.
— Desværre har vi ikke mere tid,
smilede studieværten. — Vi skal høre en helt ny svanesang. Aldrig har
svaner lydt så smukt. Og så i kor.
— Ja, alle kameler er jo slugt,
konstaterede Sprecchmeister. — Må jeg bede om et brækmiddel? Jeg laver
ellers gerne et par politiske komedieudspil eller fortæller om
kvantefysik i et kropsinterview. Vi lever i en helt ny og anderledes
tid med kropskommunikation.
Sprecchmeister så skamløst udfordrende
på værten som da heller ikke skjulte sine æggende attributter.
Studieværten smilede afsluttende mens
svanerne overtog udsendelsen.
Næste
kapitel: 8
|
