På vej mod Mediehuset
LINGO NEWS for at sikre sig mod at
smugoptagelserne af hans tyveri fra Generalomsorgerkontoret af
Spreechmeisters hædersgave bliver offentliggjort, stoppes
DATman af den hærgende SpreechMeister
Army. DATman
fanges med ryggen mod muren i sin DATmobil.
12
SpreechMeister Army var i fuld gang
med at invadere mediehuset LINGO NEWS, fordi én af chefredaktørerne,
Da-Sein Existenz, havde vist sig at være ubestikkelig, uden forståelse
for kropsinterviews, for TV-mediets særlige natur og for
frygtindgydende kampmaskiners afgørende betydning i moderne politik.
Han blev derfor ved med at invitere de samme gamle politiske eksperter,
Ævlekævlerne, i studiet, så de kunne gentage sig selv og hinanden i
fyldige replikker til ære for de 6 % af LINGO Citys elite-vælgere der
vidste det hele i forvejen og derfor elskede at høre det igen og igen,
for at forstå alt det nye der hele tiden skete. Det var ligesom i gamle
dage: Uden ét eneste ordentligt forfriskende fysisk slagsmål, men bare
med en masse tæveindbydende insinuationer.
Sprecchmeister havde derfor
udkommanderet sin SM Army af hårdtslående soldater for at trænge ind i
Lingo NEWS og fjerne chefredaktør Existenz med fysisk magt.
Der var ikke andet at gøre. Nok var
nok.
Alle de andre chefredaktører havde
Sprecchmeister allerede i sit kram med de politisk korrekte
begrundelser som de altid havde brugt. Spreechmeister skulle bare
levere slagsmålene til programmerne. Og Ævlekævlerne lærte hurtigt at
gå over til fysiske tæsk i kommentarerne, hvis de ikke ville finde
andet arbejde. Kampråb indgik naturligt. Resten var som det altid havde
været. Bortset fra seertallene som overskred alt.
Det ærgrede Sprecchmeister at
chefredaktør Da-Sein Existenz absolut blev ved med at insistere på at
undgå slagsmål og vold, når han lige netop var så stærk på de rette
sproglige begrundelser for at vælge den ny demokratiske vej ud til hele
befolkningen – også til de 94 % som ikke anede hvad Da-Sein Existenz
var. Enkelte gættede på at det var et fodplejemiddel som var blevet
udsolgt i handelen for mange år siden. Men når de så det officielle
portræt-foto af Existenz, vurderede de, det var noget med bekæmpelse af
uønsket hårvækst og store, fugtige læber.
DATman kørte i siksak gennem den
marcherende SM Army som havde kurs mod LINGO NEWS. Han var på vej for
at sikre sig mod at smugoptagelserne
af hans tyveri fra generalomsorgerkontoret af Spreechmeisters
hædersgave blev offentliggjort. Han forbandede den stærke
myldretidstrafik.
Soldaterne brugte slagvåben og alt
muligt som forsvar mod det angribende køretøj, men det prellede totalt
af på DATmobilen som var skabt til den slags. De skød også, men kunne
ikke gennemtrænge den skudsikre DATmobil.
Dog gik den alligevel i stå på et
tidspunkt.
DATman rystede misbilligende på
hovedet og trykkede derefter på en knap på instrumentbrædtet. Et panel
med affyringsknapper svingede ind foran hans halvmaske. Han trykkede på
forskellige knapper, og der lød affyringsstøj og eksplosioner rundt om
DATmobilen.
Han nikkede veltilfreds.
Snart efter kørte DATman uden
problemer atter fremad uden anden modstand end den der opstod når
DATmobilen fladtrykte en sværtbevæbnet SM-soldat under sine massive 6
dæk. Eventuelt med en lille eksplosion under passagen som fik
DATmobilen til at hoppe let.
Men så kørte DATman med høj fart ind i
en barrikade af murbrokker og kasserede møbler tæt bemandet med SM
Army-soldater. DATman gav fuld gas for at bryde igennem i tillid til
sit specialudviklede køretøj, men kort efter kørte han fast med
roterende dæk, og der sad hurtigt adskillige soldater på den urokkelige
DATmobil.
Soldaterne forsøgte at åbne DATmobilen
med redskaber der mindede om enorme dåseåbnere. Men det var svært at
finde egnede kanter på den strømlinede DATmobil, kanter med afsæt for
at åbne dåsen.
Men så fik en af soldaterne med stort
besvær sin dåseåbner sat fast ved den ene af DATmobilens 6 hjul. Og
snart fulgte flere andre soldater succesen op med deres DATmobilåbnere
ved andre hjul.
Inde i bilen kæmpede DATman med
instrumenterne, mens han spurgte sig selv hvor DATboy, DATmobilens
skaber, blev af.
En stor billedskærm viste hæren af SM
Army-soldater ovenpå DATmobilen. De dunkede frygtløst med deres våben i
taget og affyrede også håndgranater.
Med stor betænkelighed iagttog DATman
på sin skærm de mange DATmobilbesættere fuldt beskæftigede med at åbne
hans køretøj med gigantiske dåseåbnere, som hver var betjent af to-tre
SM-soldater. De virkede usædvanligt velforberedte og specialtrænede.
Et øjeblik efter havde den første
dåseåbner hul igennem. Lydene inde i DATmobilen blev snart
uudholdelige.
Var DATboy også i problemer, siden han
ikke leverede backup til DATman, hvilket ellers var deres faste aftale?
DATboy burde forlængst være fremme på sin DATboy-scooter og i gang med
at aflede SM-tropperne.
Han skulle huske at klage til DATboy
over at Story Teller ikke havde sørget for en tur direkte til LINGO
NEWS’ redaktion. Og over at DATmobilen var røbet til Sprecchmeister, så
hans hær havde kunnet træne i dåseåbning via hjulåbningerne.
Så trykkede DATman på katapultknappen.
Den gav en lyd som en hårdt arbejdende skærveknuser. Det overdøvede et
øjeblik lydene udefra. Men ellers skete intet.
— DATboy var stolt, da han
demonstrerede katapulten med succes i går eftermiddags. Hans seneste
opfindelse til DATmobilen, tænkte DATman bittert. —
Og han modtog stor ros. Ufortjent.
DATman løsnede sikkerhedsselen og
begyndte at åbne den armerede bildør for at angribe SM Army’en. Men
DATmobilens skrog var allerede blevet så skævt af slag, eksplosioner og
dåseåbning, at hverken døre eller loftslem var til at rokke indefra. Og
rystelser og bankelyde mere end antydede at DATmobilen blev stadig
skævere for hvert sekund.
DATman fik et beslutsomt udtryk i sine
læber. Han startede bilens avancerede kommunikationsapparat og forsøgte
at kalde butler James Reader. Men det var kun muligt at få mystiske
lyde frem gennem æteren.
Det lød som om butleren sludrede med
sin gamle mor i provinsen. DATman råbte ind i mikrofonen, men det hjalp
ikke, tværtimod forsvandt al lyd af menneskestemmer til fordel for
kraftig kaglen og hanegal fra et fyldt hønsehus.
— DATboy, hjælp! råbte han, inden
forbindelsen forsvandt og udløste en høj susen, som han var nødt til at
slukke for. Han vidste at Story Teller overvågede alt, og at hans
nødråb derfor omgående ville nå DATboy, uanset hvor han befandt sig.
Nu kom der bevæbnede arme med osende
røgtabletter ind gennem 3 huller i DATmobilen.
— Et stort projekt stopper tragisk,
mumlede DATman. — Hvordan skal det gå Lingo City? Og befolkningen,
lingvisterne? Ingen af dem aner hvad Sprecchmeister i virkeligheden har
gang i. Og Ævlekævlerne når kun de 6 % i eliten som altid bare
diskuterer videre uden at handle.
DATman trak et filtrerende, sort
mundbind over underansigtet. Han virrede kraftigt med hovedet for at
undgå at besvime i det lumre indeklima i DATmobilen.
— Utroligt at DATman allerede skal dø
nu, inden han er kommet rigtigt igang. Jeg kunne åbenbart ikke få en
bedre død med denne skæbne, fastslog han, let fortumlet. Mens en
gigantisk dåseåbner fra venstre energisk rokkede sig frem og rørte hans
kind.
Til
næste kapitel 13
|
