DATman fortæller efter sin hjemkomst James om sit
møde med Rosa. Og om anmodningen om sæd. Om QuanteShrimper og
Anti-Shrimper. Hunden som blev kvanteskrumpet. DATman kræver sin
udskudte sexualundervisning fra sin butler. Slagsmål: Ramon Siccesrug
sniger sig rundt om DATH SLOTH. Rosa Future snuser også rundt. Ramon
fanger Rosa efter et voldsomt slagsmål.
20
— Godt vi nu har DITwomans adresse,
Sir.
— Hun er møgforkælet, James.
— Ikke godt, Sir.
— Forældrene påstår de har lavet hende
i deres laboratorium, sagde Carl Balledblid. — De er førende
fremtidsforskere og -praktikere. Verdensberømte. Har sat Lingo
University Human Eternal Life Project, HELP, på verdenskortet. De har
store ambitioner. Arbejder på Mennesket som lever evigt, MESLEIVE, et
videnskabeligt fremtidsprojekt.
— Evigt, Sir?
— Ja, det siger de.
— Men Jorden eksisterer kun få
milliarder år til?
— Ja ja, men Rosa Future fortsætter
altså. Åbenbart et andet sted end på Jorden. Det er forældrenes plan,
sagde Carl. — De har bedt mig om sædceller til projektet. Med direkte,
intern levering i Rosa Futures forplantningsorganer som forældrene
påstår er i stand til at producere børn med evigt liv, bare de tilføres
original sæd af højeste kvalitet. Og det vil de gerne have bevist. For
at afgøre en hed debat mellem evighedsforskerne under mange forskellige
konkurrerende forkortelser, hvor næsten alle går ind for evigt liv
gennem løbende udskiftning af udslidte kropsdele. Men det er både
kostbart og besværligt. Så Future-parret venter sig meget af min
natursæd. Robotter er yderst dyre at bygge og vedligeholde.
— Undskyld, Sir, men kan De ikke
bare...
James Reader tav eftertænksomt.
— Jeg ved, hvad du tænker på, James.
Jeg afviste straks befrugtning på stedet – pga. infektionsfaren.
Desuden er det lettere med reagensglas. Tænkte på alle de udfordringer
vi allerede har i forvejen, James, nu også med Lingo City og
Sprecchmeister.
— Men hvad skal His og Her Future dog
bruge fremmed sæd til, Sir?
— De betragtede nu ikke min sæd som
spor fremmed, James.
— Men når de allerede har lavet Rosa
selv i laboratoriet, sir? Så kan de vel også bare lave hendes barn.
Virker ikke logisk for et almindeligt menneske. Ligner en besværlig,
farefuld omvej. Kan være en fælde, Sir.
— Jeg lytter, James. Hvert ord tæller.
— Måske vil de masseproducere Deres
sæd, Sir. Og hvad skal de i det hele taget med et naturligt skabt barn?
Giver en masse besvær med opdræt. Tænk alene på smittefaren med
kropsbakterier. Søvnløse nætter. Af samme grund var min mor ansat som
amme og opdrager for Dem, Sir, i Deres tidligste år.
— Jeg var ret let som barn, huskede
Carl van Balledblid smilende og nikkende. Og fortsatte:
— Det er forædlingsarbejde for
Future-parret, tror jeg. Ingen talte om et barn i sig selv. Forædlingen
skal vist ske ved knopskydning uden selvstændigt eksisterende børn. En
indre proces i Rosas krop. Det gælder evigt liv som ellers kun kendes
hos guder uden fast fysisk krop. Jeg er særligt udvalgt udelukkende på
grund af mine gener. Det var derfor vi havde besøg af en af DITwomans
elektroniske projektioner forleden. Det var en spion.
— Det var altså en test, Sir?
— Ja, de optog og analyserede alt der
skete, og jeg bestod, sagde Carl stolt. — Med glans. De er desuden
langt fremme med en såkaldt QuanteShrimper, som skal kunne formindske
alt til subatomar størrelse. Sådan skrumpet vil vi alle være i
kvantefysikkens verden. Her kan mange mærkelige ting ske. Der er ingen
individer i kvantevirkeligheden, men kun en masse statistik om mængder
og sandsynligheder. Vi er så små, at ingen kan finde os. Vi kan heller
ikke finde os selv. Vi er overalt i universet på én gang, men i
forskellige fortyndinger. De er uenige om vi også kan være i flere af
de 10500 universer
der findes, samtidig. AntiShrimperen gør knuder i øjeblikket, og før
den er klar, vil Future-parret ikke formindske nogen til
kvantestørrelse. Det er for risikabelt. Deres hund har de som
eksperiment sendt gennem Shrimperen, og de kan ikke finde ud af at få
den tilbage endnu. Den lever nu formentlig som et helt usynligt koppel
i kvantevirkeligheden, ustyrlig, udelukkende bestemt af sandsynligheder
og statistikker. Store dele af det subatomare hundekoppel befinder sig
i den anden ende af universet.
— Tænk at skulle lufte et sådant
hundekoppel, indskød James gysende og skænkede whisky.
— Ja. Men de har udelukkende
statistisk kontakt med dyret. Det jeg her fortæller, er naturligvis
fortroligt, James. Også at de leder efter forsøgspersoner. Jeg fik
tilbudet, både til at blive shrimpet og anti-shrimpet...
— Sir, afbrød butler James Reader.
— Ja ja, jeg ved det, men jeg afslog
da også. Også bare at komme på ventelisten. Men Future-parret mener
altså at de har brug for min sæd for at bevise at Rosa Future kan
frembringe et barn der lever evigt. De siger i fortrolighed at det er
langt lettere end alt det shrimperi og antishrimperi.
— Jeg føler mig ikke tryg ved det par,
Sir. Og slet ikke ved deres produkt, Rosa Future og hendes
DITwoman-kopier. Det virker helt urealistisk på mig, Sir, hvis De altså
spørger mig. Undskyld.
Carl van Balledblid nikkede forstående:
— Jeg afslog jo også derfor akut
sæddonation, selv om Rosa Future allerede havde taget næsten alt tøjet
af. Spørg mig ikke hvorfor hun optrådte nøgen med intens øjenkontakt,
men det vakte følelser i mig som jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille
op med. Jeg gennemførte så for øjnene af dem mit bodybuilderprogram.
Dog kun det lille morgenprogram. Jeg fornemmede at de forventede noget.
Det har jeg forstand på, og tiden var desuden knap. Og det virkede
fuldt tilfredsstillende som altid, men Future-familien virkede
desorienterede. Jeg må ærligt indrømme at jeg efter denne oplevelse ser
mere og mere frem til snart at lære om coitus og befrugtning, James.
Bare for en sikkerheds skyld. Til selvforsvar.
— Deres mor manede mig med sine sidste
ord udtrykkeligt til forsigtighed her, Sir. Hun havde gjort erfaringer
med Deres far, Sir.
— Du har fuldt ud levet op til mors
formaning, James. Fuldt ud. Jeg har intet hørt. Absolut intet. Men
tiden er nu kommet. Jeg er klar. Utålmodig.
— Ja, hvis De synes, Sir…
Slagsmål: Ramon Siccesrug sniger sig rundt om
DATH SLOTH. Rosa Future snuser også rundt. Ramon fanger Rosa efter et
voldsomt slagsmål. Bruger hende til at komme ind på slottet og møde
Carl
Sprecchmeister blev rasende over at
hans SM-soldater så let lod sig skræmme af DATman, så Rosa så let
undslap. Og det var ikke første gang.
Ramon blev derfor sendt til DATH SLOTH
for at overtale Carl van Balledblid til at indgå en alliance med
Sprecchmeister. Kampen mellem dem kostede for mange ressourcer. De
burde i stedet danne alliance.
Sprecchmeister havde fået alle
Ævlekævlerne og alle TV-værterne, bortset fra Da-Sein Existenz, over på
sit parti. Balledblid burde indse at slaget var tabt og sikre sin
overlevelse ved at indgå alliance med Sprecchmeister.
— Du er den rette til at overbevise
ham, forklarede Sprecchmeister. — Du og DATman er begge fostret af
universitetet i jeres tidligere liv.
I virkeligheden var alliance-forslaget
en list som skulle gøre det muligt at komme så tæt ind på livet af
DATman at Sprecchmeister kunne få DATman uopretteligt ned med nakken.
Men da Ramon nærmede sig slottet,
stødte han ind i Rosa, som – forklædt som DITwoman – strejfede rundt
omkring DATH SLOTH for at afprøve QuanteShrimperen. Og han fik så det
indfald at forsøge at virkeliggøre sin egen hemmelige plan om at
genvinde Carl van Balledblids respekt ved at skænke ham DITwoman på et
fad.
Ramon sneg sig ind på DITwoman i et
buskads, hvor hun koncentreret forsøgte at få Shrimperen til at virke.
— Evighed, here I come, erklærede hun
med sammenknebne øjne og trykkede på en række kontakter på en
tragtformet metal-hovedbeklædning som hun havde medbragt og nu bar på
toppen af hovedskallen som en art spids Pjerrot-hat.
Ramon sprang straks ind på hende for
at forhindre at evigheden opslugte hende. Så ville alt være for sent.
Han omfavnede hende bagfra og klemte alt han kunne, for at fastholde
hende i den endelige verden med dødelige.
Rosa spærrede overrasket øjnene op og
så sig omkring. Så genkendte hun på tøjet på armene omkring sig Ramon
Siccesrug.
— Svært at tænke sig en værre
modtagelse i evigheden end disse arme om sin krop, mumlede hun til sig
selv og sparkede bagud.
Ramon fastholdt sit greb og trak hende
med ned at ligge. Hun snoede sig og forsøgte at vende sig. Tophatten
med trykknapperne faldt af og rullede væk fra de kæmpende.
Ramon greb en tyk trækævle og bankede
den ind i skallen på den liggende og armfægtende Rosa som mistede
bevidstheden. Ramon sikrede sig den tragtformede hat og trykkede
eksperimenterende på kontakterne, mens han undersøgte indretningen af
apparatet. Et stykke løs, rød ledning stak frem mellem knapperne på
mundstykket.
Ramon rystede på hovedet med
nedadvendte mundvige, da han så det.
— Man risikerer jo at ryge i helvede i
stedet for i himlen med dette ufærdige apparat, sagde han, men blev
afbrudt af støn og rykvise bevægelser fra en vågnende Rosa.
Med et reb surrede han hendes arme tæt
til kroppen.
— Rejs dig, det er kun armene der er
surret, sagde han. — Vi skal sammen besøge Carl van Balledblid.
Rosa vred og vendte sig i
fortvivlelse.
— Det bliver over mit lig.
— S’gerne, erklærede Ramon og gav
hende endnu et slag i skallen, så hun mistede bevidstheden. Han priste
sig lykkelig over sin fysiske styrke og store erfaring med tæsk. Hans
slemme hoste var også blevet bedre. Han greb hende i favnen og vandrede
mod slottet.
Inden han hev i strengen til slottets
dørklokkespil, fjernede han Rosas bånd om armene.
— Hjælp os, sagde Ramon til
dørtjeneren som kort efter viste sit ansigt i den lem som befandt sig i
den lukkede træport. — Jeg fandt denne stakkels kvinde bevidstløs i
parken.
— Svindler, stønnede Rosa som vågnede
i det samme.
— Hun er meget diffus, forklarede
Ramon til tjeneren. — Jeg er Ramon Siccesrug, rådgiver for
Sprecchmeister. Før mig til baronen. Jeg har et vigtigt budskab fra
Sprecchmeister til ham.
Tjeneren åbnede porten og viste ham
ind. Han holdt et fast greb med den ene hånd om Rosas arme
s
Til
næste kapitel 21
|
