|
Ja, så må vi se, hvad
det kan føre til! Min erfaring er, at vi danskere er gode nok på
bunden, så mon ikke også dette problem skal finde en løsning?
Vi lider nok
allesammen lidt af, at alting hele tiden skal være større, smartere og
— ja, dyrere. ”Mere vil have mere”, lyder det gamle mundheld. Vi ser os
omkring i vores hjem og synes pludselig, at vores stuer er blevet for
trange. Måske fordi vi i et blad har set, hvordan nogle rige og
succesrige mennesker lever.
Så er det vi ofte er
alt for hurtige til at misunde dem, vi tror, har det hele. Da er det,
vi skal vide, at intet slot er så stort, at der ikke altid er plads til
endnu en tragedie. Og ingen hytte for lille til, at der ikke altid er
plads til mere kærlighed, frodighed og glæde.
Vi skal passe på, at
vi ikke undervurderer de af og til næsten ubærlige byrder og
bekymringer, der følger med stor indflydelse og mange penge. Vi må ikke
glemme, at kun folk med råd til flere kokke i køkkenet på deres egen
krop har erfaret den dybe folkelige indsigt, der rummes i det gamle
ordsprog: ”Mange kokke fordærver maden”. For andre er det bare teori.
Nej, den sikreste
lykke findes ofte snublende nær.
|
Ritt
Bjerregaard, Overborgmester i København,
Balders plads - december 2006
Foto:
Chrissie Sternschnuppe/ Flikr pro/ Creative Commons
|
Selvfølgelig kan en lille lejlighed
blive for trang og måske trænger De også til forandring. Men inden De
kaster Dem ud i det ofte dyre og besværlige projekt som en flytning er,
så tænk nøje over om der mon ikke er en lettere og billigere mulighed.
Problemet er at hvis De virkelig vil
have en god, stor lejlighed så er den hundedyr og De skal også vente på
at den bliver ledig. Det er faktisk umuligt at få noget ordentligt og
samtidig billigt hvis man ikke kender nogen der kan skaffe noget.
Hertil kommer så den danske
misundelse. Den møder De hvis det lykkes Dem at få en stor, centralt
beliggende lejlighed i kraft af gode forbindelser.
Alt dette undgår De ved ikke at flytte!
Se Dem derfor om i den gamle
lejlighed! Tænk på at plads ikke så meget er et spørgsmål om
kvadratmeter, som om praktisk indretning. Med årene er jeg blevet mere
og mere overbevist om sandheden af dette mundheld: Der
findes slet ikke små lejligheder, men der findes uhensigtsmæssig
boligindretning.
Der findes jo slet ikke lejligheder
som er store eller små i sig selv. Det hele afhænger af de behov man
har.
Problemet er som regel at man samler
alt for meget sammen som årene går. Man arver en stol, finder et bord
hos en marskandiser og får en potteplante. Altsammen kræver det plads.
Køkkenskabene bugner af potter, pander
og gryder. Hånden på hjertet: Hvor mange af Deres grydeskeer og
-skrabere har De egentlig brug for?
Hvor tit bruger De det stel til 12 med sovseskåle, chokoladekander og
lysestager som står og fylder op i bunden af klædeskabet?
Der er kun én vej ud af suppedasen: De
må se på alt det gamle med friske øjne.
Dette er lettere sagt end gjort for de
fleste. Man står med en overflødig grydeske i hånden og skal til at
smide den ud, men så husker man pludselig at det vist var den ske ét af
børnene engang slyngede ud gennem vinduet og lige ned i hovedet på
viceværten som brækkede den i raseri inden han smed stumperne tilbage.
Den blev limet sammen og holder stadig, bare den ikke bliver brugt til
at røre i varme ting med. Faktisk er det én af Deres mest velbevarede
træskeer, bortset fra at den i virkeligheden er brækket.
Sådan er det hele vejen igennem: Hver
ting, sine minder. Jo flere minder, jo flere ting.
Indrømmet: Det er
svært.
På den anden side: Noget må der gøres.
Fat mod: Der er
håb.
For det første er der en sammenhæng
mellem hvor mange personer der er i lejligheden og så hvor mange ting
der er. Hver person vil samle ting omkring sig. Det bør de tænke på
inden De fx gifter Dem eller får børn. Forebyggelse er som bekendt
bedre end helbredelse.
Hvis denne mulighed er forpasset, så
kan De prøve at få indført regler om størrelsen og antallet af ting som
hver enkelt beboer må have i lejligheden. Men der er ikke store
muligheder for at det lykkes at overholde dem.
Så er der kun én vej ud af moradset:
De må lege flytteleg.
Alle lejlighedens beboere pakker deres
ting ned i kasser og bærer hele herligheden ned i gården eller på
gaden. Samme vej går alle møbler. Når lejligheden så står ligeså tom
som da I flyttede ind, går I op og ser kritisk på den som
om det var en helt ny lejlighed.
Læg ikke fingrene imellem!
Giv den gamle lejer det glatte lag
over som der ser ud! Hvordan har dette hul kunnet tjene som
menneskebolig? Trangt, mørkt og laset. Man kan ikke uden gysen
forestille sig de lusede skæbner der har henslæbt deres eksistens på
disse arrede brædder, mellem disse forvitrede vægge.
Forlang en gennemgribende
istandsættelse før I overhovedet vil overveje
at bære jeres skattede ejendele ind.
Som sagt, så gjort: Tag omgående fat!
Tapetsér, mal, høvl! Forny det hele!
Når I er færdige, så nyd de tomme
lokaler en dag eller to.
Og begynd så at flytte jeres ting ind.
Men ikke dem allesammen. Det er jo en ny lejlighed I flytter til. Og den er
selvfølgelig større end den gamle. Ellers ville det hele jo være
spildt. I en større lejlighed er der længere mellem alting end i en
mindre. I jeres tilfælde betyder det færre ting. Jo færre ting, jo
større lejlighed. It's as simple as that!
Hvordan klarer man det rent praktisk?
Joh, nu skal I høre: Ingen må bære
sine egne ting ind, men kun andres. Og vigtigt: Kun
det allervigtigste skal ind! Det betyder at der står ret
meget tilbage i gården eller på gaden når I er færdige. Fortvivl ikke!
Det er jo netop det der er meningen med det hele!
Få det kørt væk, alt det unyttige
gamle bras.
Og nyd så jeres nye lejlighed. Hvem
skulle tro det var den samme?
Tillykke med jeres nye liv! I har
fortjent det!
|