|
Vi skal tage os i agt
for ikke at være for hurtige til at dømme dem, der er anderledes og
aparte. Det er så let at ”skue hunden på hårene”. Men selv bag de mest
besynderlige masker kan der gemme sig hjerter af guld.
Det har prinsen og
jeg erfaret på vores mange rejser til fjerne lande. En virkelig
uhyggelig maske danser truende rundt på et par spinkle, spjættende ben.
Men når masken tages af, er der altid et almindeligt, varmt ansigt
bagved.
Men at se mylderet af
alle de smukke og særprægede uniformer ved nytårskuren er en oplevelse,
som ikke overgås af selv det festligste optrin i nogen stammekultur.
Her har andre folk meget at lære af os.
Jeg må tilstå, at jeg
ofte misunder prinsen hans mange uniformer og de utallige ordener,
epauletter, sabler og fjerprydelser, som han kan variere mellem.
Selvfølgelig har jeg
da mine juveler, kjoler, dragter, hatte og tasker, men jeg synes selv,
det er noget tamt ved siden af. Eller rettere: foran, for jeg går som
regel et par trin foran. Ellers ville jeg helt drukne i min mands
prydelser.
Er der mon nogen, der
vil fortænke mig i, at jeg af og til drømmer om at gå bagved i én af
hans flotteste uniformer, fx admiralsuniformen med elefantordenen,
hosebåndsordenen og 12-14 klirrende tapperhedsmedaljer på brystet med
en elegant slæbende, nypoleret sabel i en gylden kæde? Så kunne han gå
lige så langt foran, han lyster, i én af mine bedste kjoler.
|
Dansk
Folkepartis daværende leder Pia Kjærsgaard taler vid Folkemødet i
Allinge på Bornholm den 16 juni 2011
Foto:
Johan
Wessman/ News Øresund/ Wikimedia
Commons
|
Der er i tiden en rigtig kedelig
tendens til at kvinder fører sig frem. Jeg personligt finder det
frastødende med disse kvinder som i tide og utide skvaldrer løs.
Det får så endda være. Men flere og
flere af dem bliver også valgt og bliver talsmand for både det ene og
det andet. Ja, undskyld mig, men jeg finder det ganske enkelt
naturstridigt at se en kvinde stå og tale og føre sig gevaldigt frem,
mens der sidder en stor flok mænd som lammefromt lytter og klapper.
Men sandheden er at danske mænd er så
middelmådige at det simpelt hen som regel er nødvendigt at vi kvinder
tager affære.
Der er heller ikke noget galt i at
ville bestemme og øve indflydelse. Fejlen er at mange kvinder tror at
de skal bruge de samme metoder som mændene.
Mændene elsker at gå rundt og puste
sig op og se gevaldigt betydningsfulde ud. Men i virkeligheden er mænd
en samling skvatmåse. Det er derfor de hver dag er nødt til at erobre
verden: De skal overbevise sig selv om at de duer til noget.
Først kom kvinden. Så kom børnene. Og
kun ca. halvdelen af børnene bliver mænd. Det er denne benhårde
biologiske logik mændene prøver at modbevise ved at få verden til at se
ud som om alting drejer sig om mænd.
Det er ikke bare ynkeligt. Det er også
komisk.
Tag bare en lille ting som deres
påklædning. At se et billede af deltagerne i et ministerrådsmøde i EF
er som at se et billede af vagtparaden i Tivoli: Alle er ens klædt på.
Hvis der er én der ser anderledes ud, er det en kvinde. Samtidig med at
mændene har dette enorme behov for at stå frem og markere sig, så er de
så bange for at skille sig ud fra mængden at de tager ens tøj på.
Af samme grund optræder de helst i
flok. Hvem har sidst set en ”betydningsfuld” mand gå alene? Altid er de
mindst omgivet af en håndfuld underordnede diskenspringere og
bodyguards som også har den fine
habit-uniform på. Og også de mapper de bærer og de biler de kører i, er
ens.
For at det ikke skal være løgn, så
taler de også ens.
Når man holder af sit land må man som
kvinde træde frem og tage affære når mændene kører det i sænk.
Problemet i Danmark er at de danske mænds trang til at bygge store
bureaukratier op er særlig stor fordi landet er så lille. Hvad man ikke har i
udstrækning, må man have i højden og i mængden.
Danmark er et så lille og løst strøet
land at danske mænd er nødt til hele tiden at danne komiteer,
foreninger, støttegrupper og organisationer. En dansk mands betydning
er direkte afhængig af hvor meget af sådan noget han er med i og helst
leder af.
Det er også derfor at næsten alle
medier, partier og organisationer har været så desperate for at få os
ind i EF-unionen. Her kan alle de danske middelmådigheder ordentlig
folde sig ud og sidde med ved de store borde, få oversat deres jordnære
danske pludder til sirlige verdenssprog og score fede, skattefrie
diæter. Her kan man rigtigt sidde og skære tænder med de store.
Mod det der foregår i EF er vores
hjemlige papirdynger som Himmelbjerget mod Mont Blanc. Bureaukraterne
har fået deres tusindsårsrige. De danske duksedrenge sidder med
blussende spejderlår, øre af lykke midt i uoverskuelige sager med
uendelig sagsbehandlingstid i arkitekttegnede flipsiloer som får
Babelstårnet til at ligne et sandslot på Amager Strand. Og alting
bliver forhalet hver gang der kommer et nyt medlemsland. Behovet for
flere folk til at bestige papirsbjergene vokser støt. Saligheden kender
ingen grænser.
Og samtidig med at stadig flere
middelmådige, men dog ærkedanske mænd fortæres af papirsdragerne i
Bruxelles, strømmer alle mulige fremmede flygtninge her til landet. Den
danske rødgrød er simpelt hen truet som aldrig før. Dagligt afvises
flæskestegen af de vantro. Er vi ikke på vagt, vil de danske
folkekirker snart fyldes med troende fundamentalister. Flere og flere
sociale luksusboligkomplekser bliver besat af de fremmede og deres
sammenførte slægt og venner på kommunens regning. Hvidovre
bliver til Brunovre, København
til Sælgenhavn og Socialkontor
til De Tossegodes Pengeudlevering.
Ønsker vi at overleve som folk, skal
der handles øjeblikkeligt. Alle flygtninge til Danmark bør omgående
ledes direkte til Bruxelles. Her skal de omskoles til at stable sager
og sidde i møde og se ud som om de forstår hvad der foregår. Så kan
danskerne dernede vende hjem og forsvare vores danske kultur her hvor
den virkelig er truet.
Men det er ikke gjort med det. Der
påhviler os kvinder et særligt ansvar for en mere langsigtet løsning,
hvis Danmark skal overleve.
Jeg mener bestemt ikke at løsningen er
at vi kvinder går aktivt ind i erhvervsliv og politik. Vi skal med vor
mildhed, forståelse og naturlige ydmyghed give mændene al den respekt
og autoritet som de så ynkeligt i øjeblikket prøver at hente ude i
verden. Vi skal altid søge kompromisset og aldrig konfrontationen.
Enhver kvinde ved jo at intet kompromis er bedre end viljen til at føre
det ud i livet hos den der står for det praktiske.
Jeg personligt er ikke et øjeblik i
tvivl om at der er en intim sammenhæng mellem skattetrykket og så alle
de kvinder der misforstår det hele og tror de skal gå ud på
arbejdsmarkedet og erobre mændenes verden. Mændene bygger jo kun de
imponerende skattefinansierede bureaukratier fordi kvinderne svigter
deres rolle derhjemme, og skal have ude i byen hvad de ikke får
derhjemme.
Danske kvinder: Forkæl mændene på
jeres selvudslettende, anonyme måde. Det er ikke kun godt for deres
blodtryk. Det er også den eneste effektive måde at få skattetrykket ned
på.
Det er det bedste vi kan, indtil den
stærke mand kommer.
Den dag, men også først den dag, lover
jeg at holde min mund og blive hjemmehjælper igen.
|
