Læs bogen Hej Danmark (1993). Nu som webtekst på Kjoeller.dk 12-03-2024 -

 

 

Først lagt op i 2015, senest opdateret 17-03-2024 13:37:20

 

Hej Danmark!

Ti toppolitikere taler ud — med forbindende

tekster af dronning Margrethe II

Kbh: Forlaget Compagniet 1993. 96 sider. Illustreret af Roald Als. Udsolgt.

Omslag: John Ovesen

ISBN 87-89923-06-5

Bogen udkom op til Folketingets åbning i oktober 1993

 

Nu som webtekst på Kjoeller.dk 12-03-2024

med løbende opdateringer

 


Bagsidetekst

Bogen som sætter vores demokrati på sin mest afslørende prøve. Hæmningsløst lægger ti toppolitikere kortene på bordet. Endelig får den almindelige dansker sandheden bag alle ordene:

Marianne Jelved blotlægger hemmeligheden bag sin flotte karriere: sex-appeal.

Uffe Ellemann-Jensen beder i et gribende personligt dokument om tilgivelse for sine fejl og mangler.

Poul Nyrup Rasmussen beviser i et dybtgående interview bl.a. hvorledes tilbagegang er det bedste bevis på fremgang, og hvorfor politikerlede er en logisk umulighed.

Jytte Hilden fortæller levende om sit liv som minister, foruden meget andet.

Endelig forklarer Poul Schlüter hvordan man sikrer sig et godt eftermæle.

Og meget mere.

Dronning Margrethe II føjer graciøst bidragene sammen til en sjælden helstøbt helhed.

 


 

 

Læs om bogens tilblivelse og redaktionsproces i ”Redaktørerne leve! – en hyldest til mine redaktører på bøger indtil 2011”. Læs her bl.a. om, at jeg på den årlige opgørelse fra Biblioteksstyrelsen i mange år kunne se, at Dronningen modtog et medforfatterhonorar for bogen

 

 


 

 

Lektørudtalelse fra lndbindingscentralen (93/48) 2 045 331 1 (99)

Kjøller, Klaus: Hej Danmark: ti toppolitikere taler ud - med forbindende tekster af Dronning Margrethe II. - Compagniet. - 96 sider.

At denne bog ikke husstandsomdeles skyldes alene hensynet til ro og orden, siger Klaus Kjøller i forordet til Hej Danmark. -- 10 toppolitikere lægger hæmningsløst kortene på bordet og afslører deres inderste tanker, hvis de ellers har nogen! Det er selvfølgelig Klaus Kjøller selv, der er på spil, og han har til overflod ladet Dronning Margrethe kæde indslagene sammen. Kjøller har tidligere skrevet om bl.a. politiker-og bureaukratsprog, TV-kigning og manipulation, og han har en fin sans for politikernes ofte absurde sprogbrug. Komikken undgår dog ikke visse steder at blive lidt anstrengt, men stedvis er bogen meget morsom, ikke mindst i bogens længste kapitel, som former sig som en totalt intetsigende men uhyre floromvunden kaminpassiar med Poul Nyrup. Afsnittet om Marianne Jelved, derimod, er tæt på at gå over stregen - eller under bæltestedet. Kjøllers 10 'ofre', er, udover ovennævnte, Schlüter, Mimi, Holger K., Uffe, Jytte Hilden, Lykketoft, Ritt og Pia Kjærsgaard. - Bogen hverken kan eller vil andet end at underholde! Det er heller ikke meningen, og den gør det stort set godt!

Niels Pinholt

 

 

Det er nok den bog, jeg har fået tydeligst reaktion på fra politikere. Og flest takkebreve, bl.a. Uffe Ellemann, Pia Kjærsgaard, Lone Dybkjær (Poul Nyrup) og kulturminister Jytte Hilden:

Dokument4.tif

 

Den 8/10 1993 havde Berlingske Tidende dette billede placeret midt i sin helsides reportage fra åbningsdebatten (citat):

Dokument5.tif

Også Politiken havde bogen centralt placeret i sin reportage fra debatten i en satirisk, illustreret tekst af Claes Kastholm, som fyldte hele forsiden af 2. sektion (citat):

Dokument2.tif

 

Dokument6.tif

Der var også reaktioner fra den anden side af salen – fra statsministerens højre hånd.

 

Og fra landets ansvarlige for kulturen:

 

 

 

 

Senest opdateret 17-03-2024 13:37:20

 

© klaus@kjoeller.dk