19-08-2020: Forfatterskabet
blev så broget og uoverskueligt på grund af dårlig manipulation og
forsømt netværksarbejde
--- Dit
forfatterskab er broget og omfattende. Det kan være lidt svært at få et
overblik. Ikke kun for os i din læsekreds i Glyngøre, men over hele
landet, tror jeg. Oversigten over alle dine titler
er på 87 numre. Hjælp!
--- Du har ret. Jeg har
altid levet mit liv på, at bare jeg skrev en god tekst, så var alt
godt. Jeg har til gengæld altid forsømt det målrettede netværksarbejde.
Både i den videnskabelige verden og i bøgernes verden. Min forbrydelse
er min dovenskab angående netværksarbejde. Og erfaringen viser at mine
tekster sjældent har været så gode, at de kunne kompensere for mit
manglende netværksarbejde. Men jeg gjorde det så godt jeg kunne. Og så
meget som jeg gad. I hvert fald langt det meste. Længere er den ikke.
--- Men du har
jo skrevet en velsælgende bog om Netværk.
--- Ja, og en endnu mere
velsælgende om Manipulation. Men ingen som
var blændende god til eller gad opnå resultater med manipulation og
netværk ville ødelægge sine karrieremuligheder ved at skrive de to
formidlende bøger. Min forskning stoppede med Politisk Argumentation
(1991). Jeg blev så gal i knotten over den groteske faglige bedømmelse
den fik, at jeg benyttede lektorstillingens store frihed til derefter
udelukkende at formidle. Men allerede i 1997 med Image afsluttede jeg
formidlingen. Herefter gjaldt det udelukkende romanerne. Troede jeg.
For det gav store vanskeligheder at fuldende 2022 (2016) efter den
blandede modtagelse af de to første romaner, Kong Klak (1998) og Dronningens hund (1999). Så
jeg slog til da jeg blev headhuntet til yderligere to fagligt
formidlende bøger i begyndelsen af nullerne, Spindoktor (2001) og Aschehougs store bog om at holde tale
(2002). Men da ingen af disse bøger gav tilnærmelsesvis samme
foredragsindtægter som Manipulation, var jeg nødt til at skrive netværksbogen (2004) også.
Det hjalp lidt på økonomien i et par år. Og Tekst for viderekomne (2004)
skrev jeg for at få dokumenteret al den opsamlede viden på kurset Sprogbeskrivelse gennem
mange år. Endelig reviderede jeg så Manipulation (2007) fordi
jeg i bagklogskabens klare lys indså at denne bog sandsynligvis var min
bedste mulighed for nogensinde at komme ud til folket.
--- Pyha.
Hvorfor har du aldrig før skrevet dette overblik ned nogen steder?
--- Tjah, ingen har vel
spurgt før. Eller også har jeg ikke tidligere turdet sige det. Summa
summarum er altså at jeg i dag har et ret så broget forfatterskab. Det
er jeg glad for. Det er jeg stolt over. Alt er unægtelig ikke blevet
som jeg drømte om. Men det er der ikke noget at gøre ved. Og hvis det
var gået efter de planer som jeg lagde som ungt menneske, så ville det
garanteret ikke se så broget ud som det gør i dag. Bøgerne er lavet af
vidt forskellige grunde. Derfor er det blevet så broget. Og flere af
formidlings-bøgerne er mere specielle og interessante end ret mange har
opdaget. Sprogets Vej til Sindets Fred, version 2, nu med
Dit og Dat (2010) og Den politiske komedie (2011)
er originale, ikke kun formmæssigt, men indholdsmæssigt. Og også Manipulation er original, og
der er flere.
--- Men ingen
originale romaner?
--- Nu ikke fræk! Alle
mine romaner er originale. Ellers gad jeg ikke bruge måneder på at lave
dem. Men ingen af dem slår det totale overblik over forfatterarbejdet Som det er som jeg lavede i
1998. Det holder min tid ud, gerne mere.
21-06-2020: I forbindelse med foromtalen af ”2020 Arbejde i fremdrift” har jeg modtaget
spørgsmål fra læsere. Og fra grammatiklærere. Tak for dem alle sammen.
Jeg besvarer de mest presserende nedenfor.
---
Er underviseren i ”2020 Arbejde i fremrift” dig selv?
Underviseren er en
kloning af undervisere, jeg selv har haft. Replikker er hugget fra dem.
Gesti ligeledes. Men der er selvfølgelig også benyttet ting, jeg selv
har gjort. Enten enkelte gange, eller gennem et langt liv som
underviser og vejleder på universitetet.
Læsere som i skolen eller
på universitetet er blevet undervist i grammatik, vil kunne nikke
genkendende til mange af underviseren, Knud Frederiksens, replikker.
Men de bruges i romanen i nye sammenhænge – ofte med øjenåbnende eller
anden virkning.
---
Hvad får dig til at blive ved?
At arbejde på en
skønlitterær bog dagligt vedligeholder en herlig illusion om at give
mening. Man er ikke bare et menneske, der overlever. Man er noget mere,
som yder til menneskeheden. Eller i det mindste er kendt og beundret
eller hadet. Og jo mere du efterhånden indser, at du som skønlitterær
forfatter intet sælger, jo mere heroisk bliver din indsats. En dyb
menneskelig indsats for at skabe mening i en verden som – bortset fra
enkelte individer omkring dig – er komplet ligeglad med din eksistens.
Og dem der ikke er ligeglade med dig, er stort set ligeglade med
indholdet af de enkelte skønlitterære bøger. Ikke engang illusionen om
at det er modvillige forlag, der forhindrer dig i at folde dine
herligheder ud til glæde for folkemasserne eller bare for en tænksom,
lille elite, der forventer gratiseksemplarer, kan du bruge som
forklaring på din fallit. Derfor er du nødt til at se fallitten som
skønlitterær forfatter i øjnene som total. Hvilket hæver fallitten over
det ordinære og gør din daglige fortsættelse af arbejdet heroisk. Du
anfører hele menneskehedens daglige kamp for at give mening, selv om
stadig flere indser at vi snart er væk uden nogen nogensinde finder de
arkæologiske rester efter os. Du er et symbol. Og uden menneskeheden er
klar over din heroiske indsats. Det gør den ikke mindre heroisk.
---
Hvor får du din arbejdsglæde og produktivitet fra?
En daglig vellyst. Jeg
kan ikke forklare det nærmere. Ligegyldigt hvad jeg siger, giver det
ikke mening.
---
Er det derfor, du skriver så meget?
Måske. Efterhånden har
jeg glemt årsagen. Men af én eller anden grund har min hverdag en
uudnyttet spalte på 2-3 timer, som jeg skriver i. Det er blevet en
vane. Det giver mig glæde. Før i tiden også håb. Med årene er håbet om
at blive berømt og rig aftaget, men glæden usvækket. Glæden over at se
en tekst, som er god. Eller som kan blive det. Måske. Eksistentielt er
værdien af min skrivning vokset astronomisk efter jeg har indset at jeg
intet tjener ved at fortsætte. Fordi alt jeg nu skriver, vil drukne i
alt det jeg allerede har skrevet.
Håbet om at der engang
skulle være nogen – ud over jer der har sendt mig disse spørgsmål – der
ville opdage mig, opgiver jeg nok alligevel aldrig. Hvorfor forstår jeg
ikke.
---
Hvordan overkommer du at fuldende og udgive så mange bøger?
Jeg arbejder siden 2011
på alle planer samtidigt: udvikling af plot, bogsidens udseende og
bogens tykkelse, korrekturlæsning, titelversioner og replikforbedring.
Og hvordan forsiden skal se ud for ikke at nævne bagsiden. Når plottet
en formiddag, hvor jeg sidder og arbejder, er op ad bakke, så kan jeg
straks lave korrekturlæsning af hele siden og få selv de mest lumske
kommaer på plads. Den dag historien er færdig, så er derfor også hele
den fysiske bog færdig med kommaer, stavekontrol, omslag og alt andet.
10-01-2020: Kæmper for at gøre mine tekster
maksimalt udholdelige for mig selv
En læsekreds har sendt
mig en mail og takket mig:
--- Tak for
dine altid velskrevne tekster. Og med plots, som altid er gennemtænkte
til mindste detalje. Senest Epistel 666. Krimi
fra 2019. Men er det virkelig nødvendigt at bruge et helt år på en
enkelt bog? 3-4 måneder forekommer rigeligt.
Det er ikke en hvilken
som helst læsekreds, der skriver. Denne læsekreds har før stillet
nærgående, men yderst relevante spørgsmål, som jeg tidligere besvarede
med kommentaren Hvorfor jeg aldrig er blevet til noget.
De krævede et ordentligt svar, og fik det.
Jeg har straks
svaret på læsekredsens seneste henvendelse med disse ord:
Tak for jeres interesse.
Svært at undgå det lange seje træk som arbejdende forfatter. Jeg er
nødt til at gøre mine tekster maksimalt udholdelige for mig selv. Jeg
læser jo dagligt i månedsvis, muligvis mere, i teksten, mens jeg
forsøger at gøre den bedre. I læsere læser den højst én eller to gange,
så det er hurtigt overstået for jer.
--- Du
har flere gange vurderet om ting, der skete i Henrik Sass Larsens liv,
gjorde det lettere eller sværere for ham at stå frem og indrømme sit
forfatterskab til den politiske satire ”Den hemmelige socialdemokrat”
(2014). Fx da hans tidligere chef Helle Thorning Schmidt i 2017 udgav
erindringsbogen ”Hvad man ikke dør af”.
Tak for din interesse.
Det varmer.
--- Efter
Thorning-bogen skrev du i kommentaren Spring ud, Sass!:
”ganske vist er Thorning gået meget igennem, så
titlen ”Hvad man ikke dør af” kan godt bruges om hende. Men den passer
langt bedre på Sass, for i hans tilfælde er man ikke i tvivl om, at det
han ikke døde af, også har gjort ham stærkere. Så Sass: Træd bare frem,
og modtag din fortjente hyldest for ”Den hemmelige socialdemokrat”. Det
var den rette politiske bog til rette tid. Du turde, mens alle stadig
tav om Thorning og Corydon. Og med Thornings bog er den rette tid så nu
også kommet til, at du står frem med åben pande. Og du kan endda med
ekstra satirisk virkning forsyne din bog med undertitlen ”Hvad man ikke
dør af”. En ren foræring, som ikke bør afvises.”
Læs Spring ud, Sass!
Tak fordi du husker det –
og helt ordret.
--- Men intet
skete jo! Det tyder på, at det ikke er ham, der er forfatteren.
Tjah. Du husker måske
også at jeg, da Sass i 2018 udgav ”Exodus - vejen frem for
centrum-venstre” som på flere væsentlige punkter gik stik imod
partilinjen, vurderede i kommentaren EXODUS – vejen frem for Sass,
at han nu havde tjek på partiet og sig selv. Faktisk så meget tjek, at
det tidspunkt nærmede sig, hvor han ikke mere behøvede frygte
konsekvenserne af at sige: ”Ja, det var mig, der skrev ’Den hemmelige
socialdemokrat’. Men det var selvfølgelig nødvendigt, at jeg afviste
det. Det troede, jeg alle vidste.” Samme forklaring som Fogh brugte, da
han forklarede sine nødvendige løgne om, at han ikke var ansøger til
det NATO-job, som han senere fik.
Læs EXODUS – vejen frem for Sass
--- Men Sass
brugte jo heller ikke denne udvej. Han indrømmede ikke
med denne forklaring, men fortsatte tavst.
Ja. Og jeg mener, det var
dumt af ham ikke at benytte disse lejligheder til at slippe af med den
psykiske belastning, det er hver dag at frygte, at sandheden slipper
ud. Selv om Sass stadig benægter forfatterskabet, så kan beviserne
blive så tydelige, at det er umuligt at afvise dem. Det kan være
e-mails eller sms’er mellem Sass og en af de tre på forlaget, som,
ifølge Jacob Kvist (nyhederne.tv2.dk (17/2 2014)) kender den hemmelige
forfatters identitet: daværende direktør Jacob Kvist, hans meddirektør
og en forlagsredaktør. Men da der findes flere eksemplarer af den
kontrakt som Sass har underskrevet, så vil også flere i forlagets
bogholderi kende hans identitet. Hertil kommer at udbetalingen af
millionhonoraret går til et selskab, hvorfra forfatteren på et
selvvalgt tidspunkt kan vælge at trække beløbet ud. Så vidt jeg kan se
har dette arrangement medført, at mindst en revisor, advokat eller
lignende rådgiver må kende til forfatterens identitet. Ud over de
allerede nævnte på forlaget (læs mere i ”Hvem skrev ’Den hemmelige socialdemokrat’?”
kapitlet: Forfatteren, det hemmelige X). Faren
for, at en af den håndfuld personer, der allerede fra begyndelsen
kendte forfatterens identitet, skal komme til at røbe deres viden over
for nysgerrige familiemedlemmer og nære venner, øges dag for dag.
--- Men efter
han nu har meldt sig ud af det politiske karriereræs, så er det vel
lettere end nogensinde for ham at indrømme?
Ja, men samtidig mere
ligegyldigt. For nu kan hans forfatterskab ikke bruges mod ham politisk
af hans politiske konkurrenter og af medierne. Hvis den håndfuld på
forlaget People’sPress, der kan bevise, hvem forfatteren til ”Den
hemmelige socialdemokrat” er, stadig holder tæt, så kan Sass med fordel
vente med at fortælle sandheden, indtil han udgiver sine erindringer.
--- Eller til
han (igen hjulpet af professionel ghostwriter) skriver ”Den hemmelige
socialdemokrat 2” om sit 2. forgæves forsøg på at blive finansminister?
Nej, det elsker han Mette
Frederiksen og sit parti alt for højt til at gøre. Han skrev jo netop
sin satire mod Thorning og Corydon, fordi han anså dem for at være
magtsyge, inkompetente og egoistiske partierobrere. Derfor gav han dem
kniven.
---
Tak for dine bøger.
Selv tak. Det er dejligt,
når læserne kan lide, hvad man skriver.
---
Især syntes jeg, at ”Kvinden i buret” var god.
Øh, den kan jeg ikke lige
huske.
---
Du har sørme også skrevet så mange. Det kan også have været en anden.
Men den var god.
Det glæder mig.
---
Og nu er jeg ved at overveje at købe din seneste, ”Algoritmen som åd
sin skaber”.
Den kan jeg så til
gengæld godt huske! Og varmt anbefale.
---
Ja, men så er det, jeg i dag (14-04-2019, palmesøndag) læser to
historier, som vækker bekymring. På DR.dk er det historien ”Kæmpefugl
dræber sin ejer i Florida” og på jp.dk ”Frilandsmuseet serverer gammel
mad i påsken”.
Javel, men det lyder
heller ikke rart.
---
Nej, og det er derfor jeg lige vil spørge, om den algoritme i din bog,
der æder sin skaber, også slår skaberen ihjel, inden han bliver ædt,
ligesom kæmpefuglen? Det fremgår tydeligt, at fuglen sprættede sin ejer
op, så han døde af det. Det er ulækkert, og jeg ønsker ikke at læse en
hel bog om en algoritme, der gør det samme.
Det glæder mig at kunne
sige, at algoritmen ikke dræber sin skaber, men kun æder ham – i
overført betydning.
---
Godt. Mit andet spørgsmål er, om Frilandsmuseet, som åbenbart ifølge
avisartiklen serverer gammel mad, også trykker gamle bøger. ”Algoritmen
som åd sin skaber” er jo trykt af frivillige på Frilandsmuseets
Håndtrykkeri.
--- Nej, min bog er i
hvert fald ikke gammel. Den udspiller sig på baggrund af de seneste
landvindinger inden for kunstig intelligens.
---
Dejligt at høre. For er der noget, jeg ikke gider røre, er det gamle
bøger, håndtrykt af frivillige med fingre, som er fedtede af gammel mad.
--- Bvadr. Det fortælles,
at de frivillige hele tiden sang ny børnesange og sprittede hænder,
mens de trykte bogen.
07-03-2019: Vi læsere
må lede forgæves efter omtaler og anmeldelser af dine romaner.
--- Tak for dine bidrag til dansk romanlitteratur
Tak.
---
Men vi læsere må lede forgæves efter omtaler og anmeldelser af dine
romaner.
Rigtigt. Der har så vidt
jeg husker kun været bragt anmeldelser af en af de romaner, som er
udgivet på forlaget Kjoeller.dk, dvs. efter 2013.
Og
hvis vi vil købe en, skal vi vente i mindst to uger på, at bogen
printes on demand. Hvorfor kommer der ingen omtale ved dine
nyudgivelser? Og hvorfor ligger der ikke stakke af den seneste bog hos
boghandlerne?
Godt spurgt! Altså, de
fleste af romanerne kan jo købes straks som e-bog med få minutters
ventetid. Det er almindeligt at forfattere fører sig frem ved
bogudgivelser. Det har jeg også i høj grad gjort tidligere, fx da Kong Klaks sten udkom, især version 2 i 2004.
|
Og det er nok også noget, jeg vil
gøre mere ud af i fremtiden – både fordi det er sjovt, og fordi man
selvfølgelig skylder sin bog at hjælpe den alt, man kan, med at erobre
verden. Men der har altså været nogle år, hvor der har været så meget
arbejde med at skrive og udgive bøger, at jeg ikke har orket ret meget
markedsføring– ud over at skrive de nødvendige markedsførende tekster
på Kjoeller.dk.
|
Men inderst inde i mig
findes nok også den holdning, at jeg skriver nogle timer hver dag på
min aktuelle tekst in progress, fordi det er bedre at læse en tekst,
man kan forbedre, mens man læser, end det er at læse en tekst en anden
forfatter har skrevet færdig. Der er stadig håb for den tekst, man selv
skriver. Derimod er løbet kørt for andre tekster, som er færdige og
udgivet.
---
Og så kan læserne altså rende dig…?
Bestemt ikke. Læseren – i
heldige tilfælde: læserne – er hele tiden i fokus, mens jeg skriver.
Ellers bliver skrivningen en tand mere absurd, end jeg bryder mig om.
|
--- Det
kan undre at du bruger det tendentiøse ord ’komedie’ i titlen. Mange
vil jo opfatte det negativt. Men når man så læser bogen, bliver det
klart at dette ord ikke skal opfattes som en moralisering over det du
analyserer.
|
Nej, brugen af ordet
’komedie’ skyldes ikke at jeg moraliserer, som du ganske rigtigt
bemærker. Men der ligger heller ikke nogen afstandtagen fra det jeg
analyserer, i at bruge ordet ’komedie’ om det. Det er et helt nøgternt
beskrivende udtryk sådan som jeg bruger det. Og forsøger at argumentere
for, bogen igennem. Kort sagt bliver den tv-føljeton som politik er,
til en komedie fordi alle optrædende mest muligt skal ligne dynamiske vindere, jf Vinderreglen.
Også bogens tanker om den episke retfærdighed, altså at det går de gode
(dem der har dyderne) godt, og dem der
mangler én eller flere af dem i svær grad, dårligt. Denne drift mod
retfærdighed er karakteristisk for komedien i modsætning til tragedien.
Men det er rigtigt at mange der ser bogens forside og derudfra vurderer
indholdet, nok vil fejlopfatte ’komedie’ som at jeg tager afstand fra
det der foregår. Fordi det virker provokerende at bruge udtrykket om
det politiske stof. Det er så en risiko jeg har valgt at tage fordi det
der foregår faktisk tilhører genren ’komedie’ – med en del særlige
omstændigheder.
---Du
skriver at vælgerne er udsat for indoktrinering med saglig
argumentation. Man kan komme til at tænke på munkemarxisterne i 70’erne
som hele tiden skulle afsløre det borgerlige samfunds indoktrinering af
masserne. Hvad er det for en fæl skurk eller sammensværgelse som
indoktrinerer vælgerne til at opfatte saglig argumentation som finere
og bedre end den argumentation som føljetonen leverer?
Læs svaret og svar på flere spørgsmål.
---
Ved du godt, at man kan købe venner, følgere og likes billigt?
Virksomheder kan få 1000 nye følgere for 99 kr. og 200 likes på 10
billeder for 249 kr.
Nåh. Jeg plejer bare at
virke så lækker som muligt, når jeg svarer, hvis folk reagerer på mine
to sider på Facebook.
---
Men 67 følgere på dit firmas FB-side efter flere års indsats virker i
underkanten. Taberagtigt.
Mere lækker er jeg så
bare ikke. Tragisk.
---
Det er for dårligt af en mand, som har skrevet flere håndbøger om,
hvordan man får succes, at lade sig knuse så let. Hvad vil læserne ikke
tænke? For bare et par hundrere kroner kan du komme op på 2067. Og for
594 kr. kan du få 6067, et smukt tal og mere passende for en guru i
manipulation, netværk og undertrykkelse.
Teksten
fortsætter efter annoncen
Og 7-tallet til sidst
viser, at tallet er troværdigt og ikke manipuleret eller købt?
---
Præcis.
Nej tak. Jeg siger
dagligt på min personlige FB-side nej tak til sex-robotters helt gratis
tilbud om Babs og Nutte og intimt venskab. Det handler ikke om tal, men
om værdighed. Jeg sætter så meget pris på hver enkelt af mine 67
firmafølgere og mine 834 venner på den private Facebook-konto, at jeg
ikke vil krænke dem ved at bunke dem sammen med betalte, fiktive venner
og sex-robotter. Desuden er alle mine opslag vist efterhånden
offentlige, så i virkeligheden er jeg venner med hele verden – hvis
bare de forstår dansk.
---
Hvor smukt! Men alle dine ”hele verden”-venner har glemt at fortælle
dig det.
Ja, bortset fra
mindretallet på de 834. Uheldigt. Men hvis du ikke allerede er min
FB-ven, følger og hvad det alt sammen hedder, så er det på tide, du
sørger for at blive det. Alle, som ikke er robotter og ikke kræver
penge, er nemlig velkomne. Og husk altid at like, hvad jeg skriver,
opdaterer og deler.
---
Kors, hvor er du elendig til at fedte!
Så hjælp mig dog.
---
Du skriver fortsat små skarpe kommentarer, og det er alle os, som læser
din hjemmeside, glade for. Især fordi de er korte.
Tak.
---
Er det anderledes at skrive Groft sagt
i Berlingske end at skrive Køllebank
på Kjoeller.dk?
Ja. I Berlingske var det
lettere at bevare illusionen af at gøre en forskel – hvis man sørgede
for, at det, man skrev, ikke faldt uden for Groft
sagt-spaltens stadig klarere partipolitiske linje. Desuden
fik man betaling. Nu har jeg total frihed uden illusioner og penge. Så
den eneste grund til, at jeg skriver Køllebank,
er, at jeg skriver Køllebank. Og
sådan har det været hele tiden. Men her efter Groft
sagt, kan det ikke længere skjules.
---
Lyder noget patetisk.
Jeg træner ellers dagligt
i ydmyghed. Tak, fordi du bemærkede, at jeg holdt op i Groft
sagt. Og at jeg fortsatte her.
Læs Seneste
nyt, revl og krat: Stopper med Groft
sagt
---
Der skrives i øjeblikket meget om, at vi skal lære at fejle. Der er for
mange perfekte 12-talspiger. Jeg vil ikke spørge om din holdning, for
det fremgår klart af din hjemmeside og dine bøger, at du i din praksis
går stærkt ind for at fejle. Men hvad har du lært af alle dine fejl?
Du har helt ret i, at få
har flere erfaringer med at fejle, end jeg har. Og det er ikke gratis
praleri, for det er så tydeligt, hvad det har kostet, at ingen misunder
mig.
---
Det sidste lyder nu lidt pralende.
Det er så kun min seneste
fejl. Hver dag bringer ny fejl af mig. Hellere begå fejl end sidde og
glo apatisk ud i luften. Hellere begå fejl end kvæle innovation og
kreativitet. Lad aldrig nulfejlskulturen stoppe dig. Fejl er mit sande
element. Ingen sætning uden fejl, og jeg arbejder utrætteligt på at
udrydde dem. Samtidig ved jeg, at næste sætning muligvis er værre. Men
der er ingen anden vej frem.
---
Det lyder kedsommeligt frelst. Havde ventet mig noget mere fra dig
angående emnet. Har udbyttet stået mål med fejlene?
Sammenlignet med Trump:
Nej. Han scorer langt bedre på sine fejl, end jeg nogensine har gjort.
De værste fejl er jo dem, idioter, som ikke fatter noget, påstår, man
laver. Og hvis de har magt, så gør det nas. Derved skabes omtale. De
bedste fejl, man laver, er dem, som man selv og kloge, sympatiske folk
bagefter synes skabte noget nyt, som aldeles ikke var en fejl. Men det
giver sjældent omtale.
---
OK, jeg respekterer, at du åbenbart ikke ønsker at gå mere konkret ind
i dette emne og bog for bog gøre dit fejlregnskab op.
Det ville være en stor
fejl. Et djævelsk bogholderi. Derfor er jeg fristet, men afstår af
hensyn til læserne af brevkassen. Jeg vil meget hellere fortælle om min
kommende fejl, som overgår alle tidligere: næste bog. Men det ville
være en fejl at gøre det nu.
---
Årh, en enkelt fejl fra eller til gør vel ikke den store forskel.
Ha, så let får I mig ikke
til at lave fejl.
31-05-2018: Du kender alle teknikkerne, så hvorfor
skovler du ikke bare dine bøger ud over disken?
--- Tillykke
med, at Manipulation II her, 10 år
efter den udkom, fortsat er den bog, der sælger bedst.
Tak, du følger sandelig
godt med.
--- Det
står faktisk her på sitet. Se Bestsellerliste opdateret.
Det er det, jeg mener.
--- Men
hvorfor har du, som ud over Manipulation I og II har
skrevet Spindoktor, så svært ved at
trænge igennem til medierne og få solgt forlaget KJOELLER.dk’s
udgivelser? Rummer disse bøger om hensigtsmæssig kommunikation og magt
ikke andet end mundsvejr?
Tværtimod. De rummer
realiteterne. Men jeg egner mig klart bedre til at beskrive disse
realiteter i en anvendelig form end til at score på at bruge dem. Det
er også derfor, jeg har skrevet bøgerne. Folk, som scorer kassen og
magten på teknikkerne, ville aldrig begå den brøler at skrive bøger,
som afslørede de teknikker, som de med så stor fremgang bruger. Derfor
er det også komisk, at folk af og til forarges over bøgerne. Hvis de
endelig vil forarges, så burde de lade sig forarge over dem, der bruger
teknikkerne.
--- Tak
for den meget pæne og respektable forklaring.
Kvalmende i al sin
selvgodhed? Men der er også et stort element af magelighed, dovenskab
og arrogance i det. Jeg gider ikke bruge mit liv på at promovere bøger,
som folk ikke nærmest af sig selv synes, det er værd at beskæftige sig
med. Eksempel: Facebook forsøger dagligt at få mig til at betale 19 kr.
for at få mine opslag ekspederet ud til 1500 modtagere eller mere, i
stedet for de 50 til 100, som Facebook oplyser mig om, normalt ser dem.
Jeg hader tanken om at skulle plage tusind mennesker på denne måde. Og
sådan er det nok hele vejen igennem. Det er jo også det, jeg skriver
mere udførligt i kommentaren Hvorfor jeg aldrig er blevet til noget,
som du allerede kender.
---
Hvis det er en bortforklaring, er det en af de mest overbevisende, jeg
nogensinde har hørt.
Tak.
---
Læste lige i Politikens Bøger et læserbrev om, at pavens yndlingsfilm
er ”Babettes gæstebud”, men at paven har misforstået indholdet. Det er
ikke velgørenhed, men æstetisk lidenskab for sit fag, finere
madlavning, som driver Babette til at ofre sin store pengegevinst på at
lave et gourmétmåltid til simple mennesker i Jylland. Er du drevet af
lignende lidenskaber?
He he, formentlig
tilhører jeg selv de simple mennesker i Jylland, for jeg har svært ved
at forstå, at Babette ikke bare fodrede dem af med noget, de kunne lide
i længere tid, fremfor at fyre alt af i et kulinarisk engangs-orgie.
Men OK: Pointen i Babettes gæstebud er, så vidt jeg har forstået, at
Babette ikke har adgang til et andet publikum. Derfor udsættes de for
hendes udsøgte madbombardement. Men de forsøger ikke at flygte, selv om
de ikke forstår meget af hendes kunst. Jeg har i modsætning til Babette
adgang til en masse andre publikummer, og dem jeg har, forsøger vist
også ofte at flygte.
---
Du kan ikke være bekendt at spise os af med sådan en gang udenomssnak.
Jeg er
aldrig i nærheden af at føle mig som martyr for stor kunst. Jeg skriver
bare mine bøger, så godt jeg kan. Og undgår samtidig ren velgørenhed,
da jeg er ude af stand til at etablere nogen som helst begejstring i
mig selv for en tekst, som jeg ikke kan forestille mig vil interessere
andre mennesker så meget, at de vil betale for den. Jeg bortser her fra
KJOELLER.dk, som er et
overflødighedshorn af velgørenhed. Gratisters eldorado. Godhedens
triumf. I Den politiske komedies paradokser,
har jeg udtrykt mit forhold til den bogs publikum således:
--- Hvordan kan du leve med, at en fremragende,
dansk forfatter som dig ligger som nr. femhundredeoghvidkål på listen
over bibliotekspenge?
Det er da ikke let. Men
jeg trøster mig med, at jeg kun er 73 år og derfor stadig har mange år
i mig endnu. Desuden er der netop fundet en kuffert i en kælder med en
masse ukendte værker af Asger Jorn.
—-
Men han var jo allerede berømt, da han levede.
Rigtigt. Derfor bliver
det i mit tilfælde en endnu bedre historie, når det sker.
—-
Helt ærligt?
OK, du har ret. Sandheden
er, at jeg bare skriver, hvad jeg bedst kan og synes er til at holde
ud. Det har vist sig at være min eneste mulighed. I øvrigt vil jeg til
mit forsvar anføre, at jeg i år er steget 25 % i bibliotekspenge i
forhold til sidste år. Hvis det bare fortsætter, så kan matematisk
kyndige faktisk godt regne ud, hvornår jeg topper.
--- Du har aldrig sparet dig selv.
Tak.
--- Også tak for denne brevkasse.
O.k., kom bare med det!
--- Det var 50-års-portrætterne af Margrethe
Vestager, som fik mig til at tænke på, at du måske kunne lære af hende.
Et sted siger hun: “Jeg har skullet lære at leve i konflikten”. Hun var
længe en pæn stille pige. Genert. Ingen bemærkede hende.
Solgte ingen bøger?
---Præcis. Men så en dag i foråret 2011 blev hun
– mod alles for-ventning – siddende inde i forhandlingslokalerne hos
Løkkes Venstreledede regering og gik med i et dagpengeforlig. Og
samtidig pegede hun fortsat på Helle Thorning, som kommende
statsminister. Dette placerede hende straks i den politiske strids
centrum. Og næsten hver gang hun var på, lavede hun frække one-liners.
Siden dengang er det kun gået fremad.
Hendes uskrevne biografi
er allerede en sællert.
--- Netop.
Tak for rådet, men jeg må
sige ligeud, at jeg elsker at være en pæn stille pige med egen
hjemmeside.
---Løgner!
Desuden har det vist sig,
at de gange, jeg fik chancen – f.eks. historien i 2007 om min røvtur på
universitetet – arbejdede jeg målrettet på
hurtigst muligt at forklare mig ud af enhver provoktion.
--- Men det hænger jo ikke sammen med dine
provokerende bøger og Køllebank.
Mange stille piger har
vist sig at gemme på slemme ting.
--- Måske kan du reddes, hvis du holder op med at
bruge ironi!
Tak, men vil jeg så være
til at holde ud?
11-04-2018: På bestsellerlisten
--- Det fremgår af Politiken tirsdag, at forskere
har undersøgt, hvad der kendetegner de bøger og forfattere, som kommer
på bestsellerlisten. De fleste bestsellerforfattere kommer på listen
allerede med deres første bog. Ret få forfattere kommer på listen med
deres tredje og senere udgivelser. Er det ikke på tide at du opgiver?
Nej, tværtimod.
Sensationen, når det lykkes, bliver kun større og større for hver bog,
hvor det ikke lykkes.
--- Ofte henviser du til dine bøger i dine
Køllebank og især i Lært og Påtalt. Og man forventer så som læser, at
bogen er ny. Men når man så klikker på linket for at lære den nye bog
nærmere at kende og blive skrevet op til et eksemplar, inden de bliver
revet væk, så finder man ofte ud af, at bogen er udkommet for flere år
siden. Er du ikke bange for at besøgende på dit site bliver skuffet
over, at bogen ikke er ny?
Overhovedet ikke. Som du
selv siger, så er bøgerne jo som nye for besøgende på min site. At det
så af kolofoner og andet fremgår, at de er udkommet for måske flere år
siden – nogle kan endog være udkommet, før læseren blev født – bør man
ikke lade sig forstyrre af. Der er – som mange forfattere og forlæggere
ofte påpeger – ganske rigtigt store ulemper ved at en bog udkommer,
uden medier, bogbloggere og læsere bemærker det. Men der er – som mit
eksempel klart viser – også fordele ved at udkomme i hemmelighed. Og en
af dem er netop, at man hele tiden kan henvise til dem, som om de er
nye. Hvilket de jo også er for læserne, og dette vejer tungt for enhver
forfatter, også for mig.
|