Så langt jeg kan huske tilbage, og det er temmelig langt, har jeg altid beundret interviewere, deres mod til at ringe på hos en dem fuldkommen fremmed person og ganske roligt hoppe ind i salonen og uden hensyn til gulvtæppet begynde at spørge vedkommende ud om de mest intime ting mellem himmel og jord.

Beundringen er på skrømt, eftersom det, der beundres, viser sig at være påtrængende adfærd og hensynsløs omgang med oplysninger om andres privatliv.

I reglen bliver ofrene aldeles overrumplet, eller også optræder de køligt og beregner deres svar - tror de da - for når de dagen efter læser interviewet i bladet, siger de altid - næh - har jeg virkelig sagt alt det sludder? - og så går de og ærgrer sig et stykke tid.

For Storm P. var interviewet en ulejlighed og en ærgrelse. Han bruger den klassiske metafor "ofrene" om dem, der er genstand for et interview (jf. Jørgensen, 2010:59). Men slippe for at give interviews ville og kunne han ikke.

"Jeg er vanskelig at fange. Jeg er som en lille Prop i en Rendesten, snart her, snart der", sagde han til Politikens "vidi" (Johs. Jacobsen) 7.5.1924. Han blev interviewet i anledning af, at han skulle optræde i et skuespil på Det kongelige Teater. Han insisterede på, at han var artist, ikke skuespiller. Hele hans livsfilosofi har præg af artismen: “Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud” (Møllehave, 1998:154).

Trapez-nummer

Artisten i ham opfattede interviewet som et åndeligt trapez-nummer, hvor det gjaldt om at gribe rigtigt hver gang:

- Man skal være hurtig i vendingen med et kvikt svar.

Det gælder om at overrumple. Når intervieweren spørger:

- Bør en gift kvinde hellige sig sit hjem og sin mand?

Så svarer Storm P.

- Ja, hvis hun ikke osse har en minkfarm?

(kom så ikke og sig, at Storm P. ikke kunne spå om fremtiden!)

"Interviews" blev første gang trykt i samlingen Hu-hej-sikke Tider. Nye historier, 1947. Den er genoptrykt i 13 Øre - alt iberegnet og 46 andre fortællinger, 1955, o.s.

Varieté-nummer

Men et "Interview" er i samlingen hverken en historie eller en fortælling. Det er monolog, et "nummer" af den slags, Storm P. yndede at give. Teksten står side om side med klassiske opførelses-numre som "Sangforeningen Morgenrødens pinsetur" og "Aakirkeby".

I "Interviews" skriver Storm P. i jeg-form, som var det autentiske erfaringer. Men man bliver hurtigt klar over, at han overdriver for at underholde.

Interviewet om hans syn på kvinden, som jeg citerede fra i indledningen, indeholder spørgsmål og svar som disse:

- Hvordan skal kvinden være som værtinde?

- Dertil kan siges meget - men lad mig sammenfatte det i få ord: Koldt øl! Altid koldt øl!

Senere i teksten fortæller han, at han gennem årene har været ude for mange "storartede Interviewere" på sine rejser. Han husker f.eks., at han en gang, da han var i New Guinea blev interviewet til "The Wow Wow Cannibal Times". Intervieweren stak ham af og til med et spyd i maven. Til sidst må han trylle et spil kort ud af øret på den emsige pressemand for at få ham til at holde op. Det lykkes ham at undslippe kannibalerne ved at forklæde sig som skildpadde. Han kom til Malmø og var dermed i nogenlunde sikkerhed. “Men her må jeg stoppe, thi der står en yndig ung dame i min stue og vil interviewe mig, om hvad jeg mener om kvindelige præster."

Storm P. driver sine erfaringer ud i det absurde for så i sidste sætning at lande historien i det aktuelle: diskussionen om kvindelige præster i forbindelse med vedtagelsen af loven om kvinders adgang til præsteembeder i 1947 (jf. Jytte Larsen, 2000:78).

To malede interviews

To gange i 1918 gjorde Storm P. interviewet til tema i sin malerkunst. Det ene bærer titlen "Interview eller Akvarel 2 (1918)"

Det andet er oliemaleriet "Hr. kunstmaler Zorn interviewes eller Interviewet 1918"

Begge billeder viser en interview-situation.

På akvarellen ses en - bortset fra et par halvlange sorte strømper - fuldstændig nøgen, rødhåret kvinde liggende på en himmelseng.

Hun indtager en imødekommende position, mens hun skæver til en herre, der sidder med en notesblok på en stol ved hendes leje. Herren er klædt i, hvad der ligner modedress, stribede benklæder og en lang sort jakke. Han medbringer en stok, hvis håndtag peger mod kvinden. Han har et enormt underbid og en langagtig næse. Situationen er tvetydig, men ikke lummer.

Det er, som om Storm P. vil studere, hvilken virkning konstellationen nøgen kvinde og interviewende, påklædt mand kan have på beskueren. Han illustrerer ikke en på forhånd valgt idé, men prøver sig frem.

Netop i den periode, hvor interview-akvarellen blev til, malede Storm P. en række billeder af en nøgen eller let påklædt kvinde i selskab med en påklædt mand; nogle af billederne var fra varietélivet: "Kvinde på skødet af en herre" (Akvarel 1915-16), "Gullasch" (Akvarel 1916-17), "Kunstner og model i atelier" (Akvarel 1916-18) og "Lille mand, hvad nu?" (1917-18) (jf. Bing, 1985:fig. 57ff).

Ven eller interviewer?

Jeg faldt over billedet, da jeg researchede til min bog om interviewets historie i Danmark. Bogen er en kompleks fremstilling med mange forskellige holdninger til interviewet, og det var svært at finde dækkende titel og forside-illustration.

Titlen kom først til mig: "Kommer De som ven eller som interviewer?" Det er et vittigt Karen Blixen-citat, som lader forstå, at intervieweren både kan være en ven og en fjende.

Dernæst blev jeg opmærksom på den tvetydige Storm P.-akvarel og opdagede, at akvarellen straks blev farvet af titlen.

Sætningen "Kommer De som ven eller som interviewer" blev en replik i kvindens mund! Hun siger noget i retning af "Hvorfor sidder du dér og forskanser dig i din interviewer-rolle? Vær min ven og kom hen og sid på sengekanten".

Sådan kan forsiden tolkes, takket være akvarellens kunstneriske åbenhed. Der findes ikke nogen rigtig tolkning, kun mere eller mindre plausible forslag.

Det andet billede, oliemaleriet, har et meget tydeligt ærinde: Det satiriserer over en interviewer, der er så næsegrus underdanig, at bukserne revner. Han ligger på knæ lige foran den smækfede, dekorerede interviewperson, som angiveligt er den svenske billedkunstner Anders Zorn.

I modsætning til akvarellen er oliemaleriet hurtigt udtømt for mening. Det ligner en farvelagt satirisk tegning til en avis. At satiren har direkte adresse til Anders Zorn, virker indsnævrende. Jens Bing mener, at Storm P. især er kritisk over for Zorns dyrkelse af letpåklædte kvindelige modeller. Storm P. skulle nødig snakke! Kunne det tænkes, at Storm P. var misundelig på Zorns økonomiske succes?

Hvorom alting er, var det en atypisk Storm P.-satire. "Det var aldrig en enkeltperson, der blev stillet i gabestokken", skriver maleren Leo Estvad om Storm P.´s satirer (Estvad 1966). Han skulle have skrevet "næsten aldrig", men ellers har han ret, når han siger, at Storm P.´s kritik retter sig mod urimeligheder og tidstypiske tendenser i det offentlige liv - og at perspektivet ofte snarere er en undren end en kritik. Storm P.'s humor er livsfilosofisk. Men tag ikke fejl: Ved siden af den gemytlige Storm P. fandtes en kyniker. Det er ham, der i en “flue” lader en mand sige: “Det bedste er naturligvis en god samvittighed og det næstbedste en god sagfører”.

3.000 fluer

Forfatterskabets mest slidstærke genre er de såkaldte fluer, filosofiske tanker og aforismer (jf. Bau & Kragelund, 1999:67). De er blevet til som en enhed af tegning og tekst. De bedste af dem er alene ved deres tekstkvaliteter gået over i sproget. Bevingede ord (Vogel-Jørgensen & Zerlang, 1991) har optaget et halvt hundrede af dem, fra "Akademiker - det er at have læst sig til, hvad vi andre ved" til "Vejret gør som det vil”.

Nogle af Storm P.’s bevingede ord er blevet brugt så ofte, at de snarere tynger end løfter en tekst. Det gælder f.eks. paradokset: “Kunst - det er noget, man ikke kan - og kan man det, så er det ingen kunst.”

Klichéer er noget man oplever, ikke noget, der ligger i sproget.

- Hvad mener du om verdens-situationen?

- Ingenting - Jeg har fået noget i øjet?

Hvis man som jeg har læst og hørt den dialog

en snes gange, er den ikke frisk og original mere.

Med mindre man taler for et ungt publikum, bør man undgå de Storm P.-fluer, som er optaget i “Bevingede ord”!

Høflig spot

Fluerne er typisk to mennesker i en samtale. Den ene siger noget uventet, som udløser et smil hos betragteren. Her er et eksempel på høflig spot:

"Værsågod, her har De en femøre", siger damen i døråbningen til tiggeren. "Tusind tak", svarer tiggeren, "måske jeg lige må låne telefonen og ringe til min vekselerer."

Ved en lille sproglig drejning af en fast vending ("lidt af hvert") kan arbejdsgiveren afvise en uønsket ansøger:

"Nå - hvad kan De?"

"Jeg kan lidt af hvert".

"Så kan jeg ikke bruge Dem. Vi må have folk, som kan meget af hvert."

I en tredje flue med en beslægtet personkonstellation bliver en supplikant afvist, idet man tager hans metafor ("se" for “spise”) på ordet:

"Gode herre - jeg har ikke set mad i en hel uge"

"Ludovica - vis den herre en kotelet!" (Wamberg, 2002:34, 74, 100)

Storm P. var en mester i kunsten at jonglere med ord, der har flere betydninger. Se bare det lille ord “fra” i ordvekslingen her:

“Jeg er student fra Sorø.”

“Og jeg er urmager fra Viborg”

Man kan blive helt rundtosset af glæde ved at se ham køre rundt med ordet “godt” i denne flue:

“Selvom en roman ikke ender godt, så er det i hvert fald godt, at den ender” (begge Wamberg 2003)

Misforståelser

Fluerne er udgivet i utallige udgaver og udvalg. Niels Birger Wamberg, som havde udvalgt ovenstående supplikant-historier, har også sammenstillet et udvalg med scener fra restaurationer. Det er typisk historier, hvor kommunikationen mellem gæsten og tjeneren svigter:

Tjeneren: “Der er forår i luften, hr. kontorchef, stæren er kommet.”

Gæsten: “Ja, tak, men jeg vil hellere have svinekotelet.”

Gæsten: “De har fået en ny refrænsanger?”

Tjeneren: “Ja, vi har grilleret lammehoved i dag!”

Vidt perspektiv

Et udvalg af fluer ved Johannes Møllehave (1998) har både det verbale vid og det vide livsperspektiv:

Der er den klassiske med fremmedord, der misforstås.

Den ene herre til den anden:

“Jeg har været numismatiker i mange år.”

“De skulle prøve med katteskind på ryggen.”

To andre herrer:

“Er De filatelist?”

“Nej, men som tiderne er, ender det med, at jeg bli’r det”

Fluer af den type kan reproduceres af et hvilket som helst kvikt hoved.

Der er i bogstaveligste forstand mere poesi i denne ordveksling mellem to unge mænd:

“Jeg skrev to digte i aftes.”

“Såh - hvorfor det?

Et spørgsmål til årsagen åbner nye perspektiver. Bedreviden fremkalder hovedrysten:

“Jeg kan ikke forstå, at nogen gider skrive digte, når man kan skrive det samme ligeud, uden dikkedarer.”

Interviewet igen

Vi slutter, hvor vi begyndte, med interviewet:

Den ene herre til den anden: “Hvad bilder De Dem ind?”

“Undskyld” svarer den anden. “Må jeg spørge, er det et interview?

En herre sidder med hatten i hånden. Måske bliver han interviewet, måske kun forhørt. Men det, han siger, røber en indsigt i det at svare ærligt. I tekster henvendt til offentligheden er ærlighed som regel et resultat af strategisk tænkning:

“Hvis jeg skal sige min ærlige mening om denne sag, må jeg udbede mig betænkningstid - man kan aldrig være ærlig sådan på en studs.”

Kilden er stadig Møllehave (1998). Den allersidste er dog hentet hos Jens Bing (2000):

Intervieweren: “Hvad er det mest interessante, De har oplevet?

Den Storm P.-lignende ældre herre: “Det har jeg ikke oplevet endnu!”

Litteratur

Benny Bau & Poul Kragelund (red.): Storm P. Satire og humor, Storm P.-museet og Dansklærerforeningen, 1999

Jens Bing: Maleren Storm P., Storm P.-Museet, 1985

Jens Bing (red.): Storm P. Udvalgte fluer, 2. samling, Sesam, 2000

Svend Dahl: Dansk Skønlitterært Forfatterleksikon 1900-1950, bind 3, Grønholt Pedersens forlag, 1964

Leo Estvad: "Det elskelige geni - tegneren og kunstneren Robert Storm Petersen", s. 33-40, i: Henry Hellsen (red.): B.T. p.t. ‚Berlingske Tidende, 1966

John Chr. Jørgensen: Kommer De som ven eller som interviewer? Interviewets historie i Danmark, Gyldendal, 2010

Ole Kragh (red.): Storm P. filosoferer, Stig Vendelkærs forlag, 1977

Jytte Larsen m.fl. (red.): Alle tiders danske kvinder, Rosinante, 2000

Johannes Møllehave (red): Storm P. Udvalgte fluer, Sesam, 1998

Robert Storm Petersen: 13 øre - alt iberegnet og 46 andre Fortællinger, Branner og Korch, 1955 (I citaterne herfra er retskrivningen blevet normaliseret).

Niels Birger Wamberg (red.): Storm P. Tusind tak, lille frue. 127 tegninger og tekster, Sesam, 2002

Niels Birger Wamberg: Storm P. Udvalgte fluer. 3. samling, Sesam, 2003

Niels Birger Wamberg (red.): Lige til øllet. På café med Storm P., Aschehoug, 2006