|
Jeg
troede ellers, at jeg havde udgivet min sidste bog på papir, men så kom
forlæggeren Helge Scheuer Nielsen og spurgte, om vi ikke skulle udgive
nogle af mine litterære netartikler i papirbogform. Han tænkte især på
de personligt farvede artikler om forfattere, jeg har kendt. Det lå vel
i tankegangen, at artikler, der handler om skønlitterære forfattere,
der udkom på papir, også kunne fortjene en gammeldags bog. Disse
forfatteres primære publikum var boglæsere, og nu, hvor disse læsere er
blevet gamle, læser de formentlig stadig helst om skønlitteratur på
papir.
Hver
publikationsform har sine fordele: skærm, papir, lyd. Helge Scheuer
Nielsen og hans grafiske tilrettelægger på Røde Hane har gjort denne
bog let og handy. Samtidig er skriften stor og tydelig.
Omslagets
blå farve har sin egen historie. Helge Scheuer Nielsens forlag har
specialiseret sig i bøger af kvindelige forfattere. Bøgerne har alle
gult omslag. Forlaget bærer navnet
Kvinder Skriver. Da min bog handler om tre mandlige forfattere og til
overmål er skrevet af en mand, foreslog jeg, at forlaget ved denne
lejlighed blev omdøbt til Mænd Skriver. Men forlæggeren var bange for,
at det kunne skabe forvirring. Løsningen blev, at bogen fik blåt omslag!
Alle,
der arbejder professionelt med tekster, ved, at man ikke bare kan hælde
en bogtekst ud på skærmen. Det samme gælder den anden vej rundt:
Nettekster skal bearbejdes for at fremtræde som homogen bogtekst. De
skal strammes op og rettes til rent sprogligt, så “for eksempel” ikke
skrives “f.eks.” i den ene artikel og “fx” i den anden. Til en
bogtekst, som udbydes til salg, har læserne lov til at stille større
krav om perfektion end til en tekst, der kan hentes gratis på nettet.
Jeg skal i denne forbindelse huske at takke Karsten Sand Iversen for at
have kastet et kritisk blik på teksten.
John Chr. Jørgensen
|
