Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
GENRE = sprogspil (’Tekstart’
bruges specielt om skriftlig genre)
'Genre' er et veletableret begreb inden for
skønlitteraturen: roman, novelle, drama, digt... (med diverse
undergenrer). Men også uden for
skønlitteraturen har man naturligvis forskellige genrer.
En genre kan karakteriseres
dels ved den kommunikationsproces hvori den
forekommer (eksterne faktorer), dels ved bestemte sprogligt-stilistiske træk
(interne faktorer). Her vil jeg
indskrænke mig til at karakterisere nogle almindelige genrer meget nødtørftigt.
Ser vi på en avis, så vil
den bl.a. kunne indeholde føl gende genrer (NB: stipulative, præciserende definitioner):
Telegram: (evt. forkortet)
telegram fra et nyhedsbureau.
Artikel: fællesbetegnelse
for alt redaktionelt produceret stof; kan underinddeles i:
Rapport: beskrivelse af et
fortrinsvis ikke-sprogligt begivenhedsforløb eller en situation.
Referat: beskrivelse - som
regel med mange ordrette citater - af en fortrinsvis verbal begivenhed, fx et
møde.
Reportage:
a) i de elektroniske medier
(radio, TV): reporteren er ude hvor begivenheden sker, og fortæller om den mens
den sker, med begivenheden som lydkulisser af og til fx afbrudt af interviews
med aktører.
b) i en avis: flere artikler
som omhandler det samme aktuelle emne, sat op som en helhed. Fx en valgreportage om et folketingsvalg.
Kommentar: en signeret, vurderende tekst evt. skrevet af
en redaktionel medarbejder.
Leder: en kommentar signeret af
avisen: avisens egen kommentar.
Baggrundsorienteri'ng: en dyberegående, beskrivende artikel som sætter en
nyhed i historisk perspektiv.
Presseinterview: en redigeret nedskrivning af et interview (se nedenfor). Flere korte presseinterviews med forskellige
personer som får stillet samme spørgsmål (evt. bare et enkelt), kaldes en enquete.
Pressedebat:
a) en længere række af
indlæg over en periode, med forskellige vurderinger af et bestemt problem. De senere indlæg gendriver vurderinger i
tidligere.
b) En artikel som gengiver en debat (se nedenfor) mellem nogle
personer som avisen har inviteret sammen.
Avisens medarbejder fungerer som ordstyrer, dvs. han giver ordet til den
der skal tale, og han stiller spørgsmål til deltagerne under ét (men ikke
spørgsmål rettet til en bestemt person, som i interviewet).
Anmeldelse: en signeret vurdering af en nyudgiven bog, nyopført teaterstykke, ny
film. .. Avisen har en fast stab af anmeldere som de faste læsere kender. Dette forøger muligheden for at forholde sig
kritisk til anmeldelsen.
Læserbrev: i forhold til den læserindsendte kommentar er læserbrevet kortere. En kommentar er normalt sat op som en
selvstændig helhed. Læserbreve er
placeret flere sammen, ofte med ret nøjagtig afsenderangivelse. Kommentaren er måske skrevet af »overlærer
Niels Nielsen«. Læserbrevet af
»overlærer Niels Nielsen, Overdrevet 27, 4711 Vidløse«.
Annonce: annoncøren har
betalt for at få sin tekst i avisen. Tekstannoncer står fremme i avisen
mellem artiklerne m.m. Rubrikannoncerne står omme på annoncesiderne.
De forskellige genrer
blandes ofte i en artikel, så der fremkommer såkaldte hybride genrer.
Listen ovenfor er ikke
udtømmende. Den er antydende. Der
mangler fx genrer som nekrolog, portræt, tegneserie.
Af genrer som er almindelige
i vort lands centraladministration, kan man nævne:
Lov: vedtages af Folketinget
og henvender sig til landets borgere.
Bekendtgørelse: ofte
indeholder love bemyndigelser til fx ministeren om at udstikke de nærmere
detaljer. Også bekendtgørelser er
retsligt bindende for landets borgere.
Cirkulære: er
i princippet en ordre fra en
overordnet myndighed til en underordnet.
Dvs. det er en intern-administrativ genre, som ikke umiddelbart er
retsligt bindende for landets borgere.
Dvs. at en borger ved en domstol kan få efterprøver - i hvert fald i
teorien - en given administrativ afgørelse truffet på basis af et cirkulære.
Vejledning: en vejledning om
undervisningen i gymnasiet som Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF udsender
er ikke et cirkulere. Der gøres normalt udtrykkeligt opmærksom på
at fx afsnittet om danskundervisningen ”ikke er normativt, men alene
vejledende«. Dvs. en lærer som ikke
følger den begår ikke tjenesteforseelse.
Af grunde som der står lidt
om i indledningen til Analyser af sprogbrug: replik-til-replik, er de
oftest forekommende genrer i den ikke-fiktive del af danskundervisningen,
avisgenrer. Men som eksempler på meget
almindelige ikke-skriftlige genrer kan nævnes (alle flervejskommunikation):
Uformel samtale
(ansigt-til-ansigt eller pr. telefon).
Debat: to eller flere som over for hinanden forsvarer på
forhånd indtagne standpunkter og angriber modpartens.
Diskussion: to eller flere som ikke på
forhånd har fastlåste standpunkter men som er indstillet på at lade sig
overbevise af de sagligt bedste argumenter.
Intervi'ew: to eller flere, hvoraf
mindst én udelukkende stiller spørgsmål, mindst én udelukkende svarer.
Forhandling: To
eller flere som skal finde frem til en fælles, bindende beslutning.