Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

 

KOMMUNIKATIONSENHED

 En kommunikationsproces består i at én eller flere kommunikationsenheder overføres fra afsender til modtager.  Det kan være et nummer af en avis, en ytring, et brev... Hvad man i en given analysesituation regner for kommunikationsenheder afhænger af analysens formål, omfang osv.

 

Om forholdet til udtrykket 'analyseenhed': Når man bruger 'kommunikationsenhed' fremhæver man at der er tale om en del af en kommunikationsproces; når man bruger 'analyseenhed' at, ja at det simpelt hen er noget man analyserer. 

 

En kommunikationsenhed kan også altid være (blive) en analyseenhed; men en analyseenhed er ikke altid også en kommunikationsenhed.  Fx vil en sætning som analyseres af en grammatiker ikke være det.  For grammatikeren analyserer sætningen (eller en mængde af sætninger) uden for enhver kommunikationssituation.  En novelle som analyseres nykritisk (dvs. som en i-sig-selv-hvilende struktur) betragtes også uden for enhver kommunikationssituation.  Og hvis analyseenheden er hele den kommunikationssituation hvori kommunikationsenheden indgår, er analyseenheden heller ikke en kommunikationsenhed.