Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

SYNSVINKEL

I dagligsprog bruges 'synsvinkel' ofte synonymt med 'perspektiv'. Men udtrykkene er egentlig ikke synonyme i vores fagsprog.

Synsvinklen karakteriseres ved angivelse af et bestemt punkt hvorfra synsvinkelobjektet anskues. Der er altså tale om at objektet ses/opfattes fra et bestemt punkt i det rum-tidslige univers. (Og punktet kan naturligvis bevæge sig efterhånden som beskrivelsen skrider frem). Men hvis dette punkt er en person eller en gruppe, er det klart at det er meget vanskeligt at holde det fysisk-rumlige ude fra det holdningsmæssige, dvs. vanskeligt - og normalt: meningsløst - at adskille personens/gruppens synsvinkel fra perspektivet.

Synsvinkelbegrebet benyttes ofte i den litterære fortolkning. At den implicitte afsender i fx en roman er en alvidende fortæller, betyder at synsvinklen omfatter romanpersonernes psykiske »indre« og alle begivenheder, i et guddommeligt, klarsynet overblik. At den implicitte afsender er en jeg-fortæller som fx samtidig var med i de begivenheder der fortælles om, betyder at synsvinklen er begrænset til denne person + evt. hvad han senere har fået at vide eller (efter)rationaliseret sig til.

Det er klart at dette litterære synsvinkelbegreb er identisk med vores perspektivbegreb.