Sin egen værste fjende

Almindelig sund fornuft siger at ingen organisation går til angreb på sig selv med dyre annoncer. Alligevel sker det igen og igen. Ét af de seneste eksempler er den annonce som EU indrykkede i nogle europæiske aviser i december 2001.

Den helsides-annonce som det belgiske EU-formandskab indrykkede i 34 europæiske aviser d. 18/12 2001, herunder Jyllands-Posten, udløste en del politiske kommentarer. Holger K. Nielsen, Jann Sjursen og folk fra Dansk Folkeparti kommenterede med den pointe at det var for galt at man brugte offentlige midler på at udbrede den slags propaganda for EU. Annoncen var et uddrag af Laeken-erklæringen som kan findes på http://www.europa.eu.int/futurum/index_da.htm

Og at teksten var varmt anbefalende kan ikke afvises. Den begynder fx således:

”Den Europæiske Union er en succes.” og slutter med: ”Denne Union er Jeres” [sidste ord burde være ’jeres’]. Ind i mellem står der formuleringer som: ”Billedet af et demokratisk Europa, som er engageret på verdensplan, svarer fuldt ud til borgernes ønsker. De har ofte tilkendegivet et ønske om, at EU spiller en større rolle inden for retsvæsen og sikkerhed, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, styring af migrationsstrømmene, modtagelse af asylansøgere og flygtninge fra fjerntliggende konfliktzoner.”

Det er klart at indhold, tone og perspektiv i annoncen ikke gør en EU-modstander eller –skeptiker særlig tilpas. Men spørgsmålet er om det er en relevant kritik, for teksten er jo klokkeklar politisk og signeret af regeringscheferne, herunder den nyslåede Anders Fogh Rasmussen. Hvis en sådan tekst ikke stank langt væk af politik, så var det opsigtsvækkende. Det er altså ikke korrekt at kritisere den for at være ”politisk brug af embedsværket” eller lignende. Så kunne man lige så godt kritisere statsministerens nytårstale for at være politisk brug af embedsværket. Og den kritik har man vist ikke hørt endnu.

Men annoncen kan og bør kritiseres på en helt anden led. Den er et elendigt stykke kommunikation. Og dette er ikke en politisk vurdering som er afhængig af om man er for eller imod EU. Det er en ren teknisk kritik af annoncen set ud fra afsenderens interesser. Annoncen erklærer at være udsendt ”til den brede offentlighed”, men den er holdt i en hårdnakket bureaukratprosa: lange sætninger og udtryk og en mængde intern jargon. Det forudsættes at den brede offentlighed ved hvad ”Petersberg-opgaverne” er, og at henvisningerne ”traktatens artikel 95 og 308” er alment stof.

Der er også mere raffinerede træk som vil plage en almindelig læser. Prøv lige at læse disse to spørgsmål langsomt og tænk over indholdet:

”På hvilke kompetenceområder er åben koordination og gensidig anerkendelse de bedst egnede instrumenter? Skal proportionalitetsprincippet fremdeles være udgangspunktet?”

Ingen af udtrykkene forklares i annoncen. Det må vel betyde at udtrykkene bare har den almindelige betydning som almindelige mennesker vil tillægge dem. Men så bliver det meget mystisk hvordan man kan finde det relevant at spørge om der er nogle kompetenceområder hvor umiddelbart gode og rigtige ting som ”åben koordination” og ”gensidig anerkendelse” skulle være mindre egnet. For bureaukrater og politikere som er inde i jargonen, giver det nok mening, men for annoncens erklærede målgruppe er det avanceret volapyk. Det gælder også udtrykket ’proportionalitetsprincippet’ som er rent godnat.

Annoncen er et stærkt eksempel på orgacentri. Orgacentri er selvoptagethed hos organisationer, ligesom egocentri bruges om selvoptagethed hos personer. De vigtigste kendetegn på orgacentri er

Manglende vilje og evne til at leve sig ind i andre
Stærk tro på egen velvilje og udprægede evner til at leve sig ind i andres virkelige interesser og holdninger.

Den stærke tro på at man kan og vil leve sig ind i andre, fx brugerne af organisationens produkter, viser sig i demonstrative erklæringer og ceremonier af høj skueværdi. Ja, man har muligvis også ansat én eller flere informationsmedarbejdere. Den manglende vilje og evne viser sig derimod i praksis – mest uigendriveligt i den daglige sproglige praksis. (Interesserede kan læse mere om orgacentri og se flere eksempler på denne landeplage i Image).

Orgacentri er meget udbredt, men det er sjældent at den viser sig så klart og ekstremt som i denne annonce fra EU's regeringschefer. Set fra EU's side er det stærkt skadeligt for organisationens image at udsende en stor prestigetekst som i den grad mishandler almindelige læsere som lader sig lokke til at læse i den. Med sine egne øjne nede i teksten mærker borgeren direkte på sin krop hvordan EU behandler ham eller hende som læsende borger. Borgeren kan kun få indtryk af en afsender som enten ikke kan meddele sig i et hensigtsmæssigt dansk, eller som ikke ønsker at meddele sig alment begribeligt. Eventuelt en blanding af begge årsager. Læseren føler sig mishandlet af sproget og straffer organisationen ved at give den et image som er dårligere end det image den havde i forvejen. Det bliver ekstra absurd ved at annoncen så samtidig erklærer at have de bedste hensigter om at informere og i øvrigt er en invitation til diskussion af meget væsentlige spørgsmål for organisationens folkelige opbakning.

Behovet for sproglig rådgivning i en organisation som indrykker en sådan annonce er stort og mangeartet. Behovet viser sig i stort og småt, også helt ind i marven af tankegangen hvor organisationen stiller det centrale spørgsmål: ”Det [dvs. EU] skal finde et svar på tre grundlæggende udfordringer: Hvordan kan borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner?[…]” Spørgsmålets formulering og måde at ”frame” problemet på er karakteristisk for orgacentrisk tankegang: Det er en grundlæggende antagelse i organisationen at man er verdens urokkelige centrum. Det ville være et stort fremskridt for organisationen hvis den i stedet kunne få sig selv til at spørge således: ”Hvordan kan det europæiske projekt og de europæiske institutioner bringes nærmere på borgerne, og navnlig de unge?”

3/12 02 kkj@hum.ku.dk