Velkommen til praktik på
universitetet
Intet bør være helligt i
undervisningen, bortset fra målet. God undervisning er effektiv
kommunikation. Og deltagerne er underviserens og hinandens sproglige
rådgivere fra første time
At undervise handler om én og
kun én ting: at gøre eleverne så vidende som muligt, og give dem så
mange færdigheder som muligt. Pernittengrynere vil påstå at det ikke er
én, men to ting. O.k., så siger vi det: At undervise handler om to
ting: viden og færdigheder.
Undervisning er en kompliceret
proces. Det er ofte vanskeligt reelt at kontrollere hvad udbytte
deltagerne egentlig har fået af et kursus.
Når et kursus er forbi, har man
været et vist pensum igennem. Ved eksamen kan det så kontrolleres ved
stikprøvekontrol at deltagerne har fået et tilfredsstillende udbytte.
De genfortæller dele af pensum eller anvender synspunkter eller metoder
på noget stof som eksaminator giver dem eller som de selv vælger. Viden
og færdigheder hænger altid sammen på den måde at viden kun kan
kontrolleres gennem nogle færdigheder eksaminanden kan udføre.
En ganske særlig rolle spiller
den færdighed der hedder ”at referere hvad andre har skrevet”. I mange
teoretiske kurser er det i realiteten den færdighed deltagerne prøves
i. Også mange traditionelle analytisk-teoretiske
specialeopgaver består i at referere et bestemt udvalg litteratur, og
eventuelt sammenligne noget af det udvalgte. Det er en enkel og ofte
også effektiv måde hvorpå man kan måle om en kursusdeltager har fået
tilpas udbytte af et kursus.
I Sproglig rådgivning har vi
ekstraordinære krav til færdighedssiden. Faget
er ikke ”bare” noget du leverer til eksamen i form af
litteraturreferater og eventuelt analyser. Det er en integreret del af
dig. Dit vigtigste aktiv som sproglig rådgiver er din personlige
gennemslagskraft. Dit rent teknisk-faglige pensum indgår som en
redskabskasse du kan trække på når du skal løse store og små
kommunikationsproblemer i organisationer. Her kan du vælge og vrage.
Men det kan du ikke med dig selv. I undervisningen skal du have de
bedst tænkelige muligheder for at afprøve dine muligheder og finde din
form. Her bygger vi på en solid retorisk tradition fra den
græsk-romerske oldtid.
I
Sproglig rådgivning har vi kort sagt det mål at gøre dig mest muligt
egnet til at løse kommunikationsproblemer. Og ’problem’ er ikke
nødvendigvis noget med kriser. Det kan også bare være en ydmyg, daglig
opgave der løses, fx at skrive en pressemeddelelse eller et brev,
ajourføre et netsted med seneste nyt, redigere en bagsidetekst til en
bog eller at holde et indlæg på et møde.
For at blive god til at levere
råd og praktiske løsninger skal du
- kende fagets
relevante teorier og metoder
- analysere
hvordan andre løser kommunikationsproblemer
- kritisere (=
vurdere) andres løsninger
- selv komme
med bedre forslag (hvis kritikken var negativ på nogle punkter)
- selv
producere løsninger fra ”scratch”, hvor andre ikke allerede har forsøgt
sig
- få dine
løsninger gennemført med stor sandsynlighed.
De tre sidste pinde er
utraditionelle i forhold til det meste universitetsundervisning. Men
det er de vigtigste pinde i studiemønstret Sproglig rådgivning. De tre
første pinde er midler. Studiemønstret tror på at danskfagets
traditionelle indsigter og metoder, som her svarer til de tre første
pinde, er det bedst tænkelige grundlag for din fremtid som sproglig
rådgiver. De indgår som væsentlige faser i undervisningen fordi vi
lærere tror på at de er velegnet til at gøre dig til en god
problemløser. Men de må aldrig blive mål i sig selv. Teori og analyse i
isolation fra personlig praksis indgår ikke i studiemønstrets pensum.
Det gælder også kurserne selv.
Undervisningen skal virke – også som kommunikation i praksis. Det må
ikke mindst deltagerne på kurserne sørge for at den gør – ved at være
underviserens sproglige rådgiver.
kkj@hum.ku.dk
|