Kjøller: Sprogbeskrivelse Opgaverne 31-33
til brug ved fasen Kursets bolde i spil i 2. semester
[senest revideret 25/2 2002; lagt ud første
gang d. 2/7 01]
------------------------------------------------
[Her skal suppleres med et tekstbilag]
Du ved at borgmesteren er ret utilfreds med de to journalister fra Teknisk Forvaltnings informationskontor som har skrevet denne pjece som han har liggende foran sig til endelig godkendelse inden den går i trykken i et oplag på 25.000. Faktisk har han kaldt dig ind og antydet at hvis du virkelig kan give den et kraftigt sprogligt pift som signalerer noget nyt og spændende, så har han i sinde at gøre dig til sin personlige informationsrådgiver. Du går ud fra at dette indebærer et betydeligt personligt løntillæg. I har samme kemi. Da du er lidt utilfreds med det job du har med at revidere socialforvaltningens standardbreve, griber du chancen. Lad os se dit forslag til indledning -- og høre dine forklaringer.
Hvordan mener De
Værløse skal
udvikle sig?
Vi skal i løbet af 2 år vedtage en kommuneplan, der i hver kommunale valgperiode kan tages op til omvurdering. Det er en selvfølge at Værløses plan udover at opfylde lovgivningen, også skal passe til de øvrige nabokommuner. (Regionsplanen).
Med dette hefte har kommunen forsøgt at give den saglige baggrund for overvejelserne blandt beboerne.
Vi vil gerne understrege at de forskellige muligheder der opregnes ikke skal være udtryk for vi har dækket alt, og at kommunalbestyrelsens medlemmer først ved den endelige kommuneplans høring, fremlæggelse og vedtagelse tager endelig stilling.
Kommunalbestyrelsen vil ved lokalmøder gennemgå og klargøre eventuelle tvivlsspørgsmål hvorefter vi håber en bred kreds af kommunens beboere og interesseorganisationer vil bearbejde materialet i de arbejdsgrupper aftenskolerne og andre interesserede vil forsøge at samle.
Kommunen vil til disse arbejdsgrupper stille yderligere statusmateriale og ekspertice til rådighed, samtidig med vi afholder alle relevante udgifter.
Vi håber mange vil deltage, så kommunalbestyrelsen får det bedst mulige grundlag til vedtagelsen af den endelige kommuneplan.
Gunnar Christensen [Borgmester]
Den danske miljøminister har været meget aktiv i forbindelse med vedtagelsen af denne meddelelse (EIE okt./99.12) til Rådet. Han ser gerne at der skrives et eller flere indlæg i den danske presse i forbindelse med beslutningen om Den Europæiske Unions strategi på energiområdet.
Du er pressemedarbejder i ministersekretariatet. Du bliver bedt om at komme med forslag til et indlæg i en dansk morgenavis i ministerens navn. Et indlæg er enten et læserbrev eller en kort kommentar, som altså skal skrives som om det er ministeren personligt der skriver. Højst 1 A4-side. Begrund dit forslags udvalg og rækkefølge af informationer.
[De følgende akter er 3 eksempler på papirer med information om energipolitiske emner. De udleveres til besøgende, til virksomheder, institutioner, enkeltpersoner der anmoder om at få tilsendt informationsmateriale. Og selvfølgelig også til pressen. Den første tekst er det direkte grundlag for det aktuelle initiativ i den danske presse. De to andre tekster er med som baggrundsmateriale, der også kan trækkes på. Bortset fra datoer har jeg intet ændret i teksterne]
(EIE okt./99.12)
KOMMISSIONEN VEDTAGER MEDDELELSE TIL RÅDET OM EN UNIONSSTRATEGI
FOR BEGRÆNSNING AF KULDIOXIDEMISSIONER OG FORBEDRING AF ENERGIEFFEKTIVITETEN
På miljø- og energirådsmødet den 29.10.98 blev der truffet beslutning om at stabilisere emissionerne af kuldioxid ved 1999-niveauet inden udgangen af år 2010. I september 1999 vedtog Kommissionen en meddelelse til Rådet om en unionsstrategi for begrænsning af kuldioxidemissionerne og forbedring af energieffektiviteten. Formålet med strategien er at nå målsætningen om at stabilisere CO2-udledningerne frem til år 2010.
Strategien hviler på nødvendigheden af at vedtage foranstaltninger, som sigter mod at opnå målsætningen med lavest mulige omkostninger, og som ydermere er begrundet i andre målsætninger end de rent klimamæssige. Kommissionen enedes om en metode, hvor traditionelle regelbaserede foranstaltninger kombineres med et nyt instrument, hvormed gældende energipriser hæves ved hjælp af afgifter. Strategien består af:
a) et sæt ikke-afgiftsmæssige foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, og
2) en CO2-/energiafgift, som har til formål at fremme rationel energianvendelse og overgang til brændsel med lavere kulindhold eller til kulfri energiformer.
De påtænkte regler og bestemmelser dækkes allerede i vidt omfang af SAVE-programmet. En række af foranstaltningerne kræver harmonisering på fællesskabsplan (mindstekrav til husholdningsapparaters effektivitet, mindstekrav til isolering, transporteffektivitet, osv.), andre kan gennemføres nationalt (forbedring af bytrafikken, skovplantning, grønne byområder osv.). Det forventes, at de ikke-afgiftsbaserede foranstaltninger, sammen med markedsstyrede effektivitetsforbedringer, kan mindske de forventede stigninger i CO2-emissionerne frem til år 2010 (+ 11%) med ca. 50%.
Den foreslåede energi-/C02-afgift på 10 UDS (50% energi og 50% kul) kan indføres pr. 1.1.2003 med et afgiftsniveau på 3 USD pr. tønde, stigende med l UDS om året frem til år 2010. Et af de vigtigste elementer i den ny afgift er, at den er indkomstneutral, dvs. indførelsen af afgiften skal ikke føre til en stigning i den samlede skattebyrde.
Hvis afgiften i begyndelsen kun gælder i Unionen, er det vigtigt at undgå omkostningsstigninger i visse industrisektorer, navnlig sektorer med stærkt energikrævende produktionsprocesser, som er afhængige af handel med tredjelande (stål, ikke-jernholdige metaller, cement, glas, papirmasse og papir) . Her må der træffes særlige foranstaltninger, indtil Unionens vigtigste konkurrenter indfører lignende afgifter. De pågældende sektorer skal dog bidrage til den ønskede effekt gennem frivillige aftaler.
Der skal indføres en mekanisme for permanent evaluering af afgiftens virkninger med henblik på eventuel ophævelse eller tilpasning til den økonomiske udvikling og den gradvise stabiliseringsproces.
Den foreslåede strategi vil kun indvirke i beskedent omfang på nationaløkonomiske omkostninger, først og fremmest fordi den er indtægtsneutral og indføres gradvist og velplanlagt. Energi-/CO2-afgiften skønnes at give Unionen indtægter på ca. 50 milliarder ECU årligt.
(EIE okt./99.17-rev.2)
SAVE-PROGRAMMET: MERE EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE I UNIONEN
(Dok: KOM(98)365)
I oktober 1998 vedtog Kommissionen SAVE-programmet (særlige aktioner til forbedring af energieffektiviteten). På sine møder den 29.10.98 og 3l.5.99 gav Rådet udtryk for en positiv holdning til programmet, som vedtoges formelt den 29.10.99.
SAVE-programmet blev foreslået af energikommissæren Antonio Cardoso E Cunha. Det skal løbe i en femårs periode og består af en indsats på mellemlangt og langt sigt med henblik på at give fornyet kraft til Unionens aktioner på energiområdet, som på grund af udviklingen i energisektoren og kravet om øget miljøbeskyttelse har en så fremtrædende plads.
Den 16.9.96 fastlagde Ministerrådet en række energipolitiske målsætninger, som Unionen skulle opfylde frem til år 2005. Omkring energieffektivitet er det målet at forbedre energiintensiteten - dvs. det endelige energibehov pr. BNP - med mindst 20%. Det fremgår af en undersøgelse af politikken i medlemsstaterne, at målsætningen sandsynligvis kun kan opfyldes, hvis der snarest træffes effektive foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten.
SAVE-programmet sigter mod at fremme energieffektiviteten gennem organisatoriske foranstaltninger. Programmet supplerer de teknologiske og finansielle fremmeforanstaltninger, som gennemføres af Unionen og af medlemsstaterne. Programmet skal kun danne grundlag for aktioner på mellemlangt og langt sigt, som træffes med sigte på strukturelle forbedringer.
Programmet er opdelt i tre kategorier:
SAVE-programmet skal bestå af en række lovbestemmelser og normer, som Kommissionen vil udarbejde og foreslå for Rådet og EuropaParlamentet. Desuden vil programmet omfatte en række støtteaktioner, som delvis finansieres af Unionen, med henblik på færdiggørelse af medlemsstaternes infrastruktur og gennemførelse af aktioner på energiområdet. Endelig skal der udformes et system, som er tilpasset den informationsudveksling, som finder sted på fællesskabsplan og på internationalt plan.
Samtidigt med vedtagelse af SAVE-programmet vedtog Kommissionen den første norm, som indebærer et forslag til rådsdirektiv om harmonisering af lovgivningen om produktionsstandarder for nye kedler til rumopvarmning.
Yderligere aktioner, som snarest vil blive foreslået inden for rammerne af SAVE:
(EIE, juni/97.11)
ENERGI OG MILJØ (Dok. KOM(89)369)
På grundlag af et forslag fra kommissær Cardoso e Cunha vedtog Kommissionen den 29.11.1997 en meddelelse til Rådet (KOM(97)369) om de vigtigste miljøproblemer i energisektoren.
Kommissionen konkluderer, at den vigtigste indsats for miljøforbedringer - navnlig omkring drivhusvirkning og begrænsning af emissioner af kuldioxid (CO2) - består i øjeblikkelige foranstaltninger for at styrke og udvide arbejdet for at øge energieffektiviten og energibesparelser, samt øget anvendelse af ikke-fossile energikilder. Sådanne foranstaltninger skal kombineres med andre miljøvenlige energipolitiske elementer, som f.eks. fremme af vedvarende energi, indførelse af renere og mere effektiv energiteknologi, og erstatning af stærkt forurenende brændsler med naturgas.
Traditionelle luftforurenende stoffer - Som resultat af gældende national og fællesskabslovgivning (bestemmelser vedrørende renere biler, begrænsning af emissioner fra store fyringsanlæg) vil SO2-emissioner fra fossil brændsel falde væsentligt i perioden fra 1980 til 2010, nemlig ca. 70%. Emissionerne af NOx, forventes at udvise et mindre kraftigt fald - ca. 20% - i samme periode.
CO2-emissioner og drivhusvirkningen - CO2-emissioner i Unionen forventes at vokse konstant frem til år 2010 (ca. 25% i forhold til emissionerne i 1980), hvis der ikke træffes de nødvendige politiske valg til løsning af problemet.
Hvad skal der gøres og hvor - Indsatsen for at begrænse emissionerne af CO2 og forbedre Unionens politik omkring energi og miljø kan koncentreres om følgende sektorer:
Kommissionen peger endvidere på behovet for udvikling af ren og mere effektiv energiteknologi og regional energiplanlægning som redskaber i bekæmpelsen af miljøødelæggelserne.
Kommissionen opfordrer kraftigt energi-industrien i Unionen til sammen med Kommissionen at udvikle adfærdskodeks for ansvarlig adfærd under hensyntagen til energi og miljø.