Beskrivelse
af speciale i faget Dansk Den 15.
december 2000 Forfatter: Titel: (U)orden i organisationskulturen? En
undersøgelse af sammenhængen mellem AF-Vestsjællands eksterne skriftlige
kommunikation og deres image Omfang: 93 s. Hertil 19 mindre bilag. Indleveret
26/9 2000 Eksaminator:
Formålet er
at undersøge sammenhængen mellem AF-Vestsjællands eksterne skriftlige
kommunikation og AF’s image i offentligheden, og at afdække mulighederne for
at AF-Vestsjælland kan forbedre sit image på længere sigt. Dette mål søges
nået gennem en række delmål: 1) at belyse et repræsentatitivt udvalg af
regionskontorets eksterne teksters stærke og svage sider ud fra en
kommunikationsteoretisk vinkel, 2) at afdække den organisationskultur som
regionskontorets tekster bliver til i, 3) at give et bud på hvordan det er muligt at
forbedre regionskontorets eksterne skriftlige kommunikation. Redskaberne
til analysen hentes dels i kommunikationsteorien (Fairclough suppleret med
Kjøller, Becker Jensen, Spanheimer m.fl.), dels i organisationsteorien
(Schein suppleret med Schultz). Ud af den
eksterne kommunikation vælges nogle repræsentative pressemeddelelser, foldere
og standardbreve ud til analyse og vurdering. Gennem
analyserne afdækkes det at afsenderen, AF-Vestsjælland, har et uafklaret
forhold til sine to identiteter som henholdsvis serviceorgan og kontrolorgan
over for de arbejdsløse. Der er, ifølge Resultaterne
af tekstanalyserne perspektiveres og forklares med en
organisationskulturanalyse. Analysen af skueværdier viser klar fokusering på
servicefunktionen. LJ forklarer den splittede identitet med at
kontrolfunktionen historisk er kommet ind langt senere end servicefunktionen
som var den oprindelige. Skueværdianalysen viser også en forskel mellem det
centrale niveau, Arbejdsmarkedsstyrelsen, og personalet i regionskontorerne.
De regionale sagsbehandleres skueværdier nedprioriterer kontrolfunktionen.
Når man så tvinges til at omtale sine pålagte kontrolfunktioner, gør man det,
iflg. LJ, ved at objektivisere den arbejdsløse, dvs. gennem abstrakt
upersonligt sprog som gør den arbejdsløse til et passivt objekt, ikke til et
selvstændigt handlende individ. Herved minimeres risikoen for at de ansatte
kan blive tvunget til at træde ud af deres servicerolle fordi de bliver nødt
til at kontrollere. Samtidig har det den uheldige konsekvens at den arbejdsløse
-- som kan betragtes som den vare kontoret skal formidle -- fremstilles
negativt, som passiv. LJ’s råd
til organisationen er at man mildner de afdækkede problemer gennem 1)
refleksion, 2) inddragelse af kontrolfunktionen i AF-Vestsjællands
identitet (dvs. selvopfattelse), 3) øget målgruppebevidsthed og 4)
decentralisering i form af divisionering af regionskontoret. Som illustration
af hvorledes problemerne løses på tekstniveau, omskriver LJ en
pressemeddelelse. |