[senest opdateret 10/4 2006]

Signe Hanghøj

Ingen Pauseklovn her. En analyse af kvindesport i Politiken og Berlingske Tidende

Specialet tager udgangspunkt i at sportsjournalistik traditionelt i høj grad skrives til mænd om mænd. Når kvinder behandles, fokuseres der traditionelt på udseende, privatliv og opførsel i lige så høj grad som på det sportslige. Men for Signe Hanghøj ser det ud som om der i de senere år er sket en ændring. Kvinderne har i nyere tid gjort sig bemærket inden for sportsgrene der traditionelt opfattes som maskuline, uden at behandlingen af dem særligt bygger på deres køn. Det er specialets formål at kontrollere denne umiddelbare opfattelse gennem en undersøgelse af hvordan kvindesport fremstilles i sportsjournalistiske artikler i Politiken og Berlingske Tidende. Desuden vil SH tolke årsagerne til denne ændring i sportsjournalistikken.

Analysematerialet består af 3 måneders artikler (februar-april 2000). Som sammenligningsgrundlag anvendes dels faglitteratur om tidligere forhold, dels analyseres enkelte ældre eksempler på kvindesportsjournalistik, dvs. fra før 1990. Dog medtages en enkelt boksereportage fra 1995 med den begrundelse at det var på det tidspunkt at kvindeboksning blev introduceret på konkurrenceplan.

Der gives en oversigt over tidligere dansk og i et vist omfang international forskning i (kvinde)sportsjournalistik, kvindesport og kvinder & idræt.

Analysen er dels kvalitativ, dels kvantitativ.

I den kvalitative undersøges foromtaler og begivenhedsreportager. Interview og portrætter fravælges fordi pointen i disse genrer netop er at fremstille sportsudøverne som privatpersoner, hvad enten de er mænd eller kvinder.

Til den kvalitative analyse anvendes den strukturalistiske forløbs- og temaanalyse, samt en sproglig, semiotisk tilgang. De sammenlignende analyser viser at kvinder nu beskrives i langt højere grad ud fra deres sportslige præstationer end tidligere, hvor køn og privatliv blev sat i fokus. Hvor de kvindelige sportsudøvere tidligere var kvinder både på og uden for banen, så er de i dag med få undtagelser vindere på banen, men kvinder uden for. Selv i en udpræget feminin sportsgren som kunstskøjteløb fremstilles kvinderne som stærke, konkurrencemindede individer, i modsætning til tidligere hvor det fremstod som om de kun udførte deres sport til ære for nationen.

Den kvantitative analyse omfatter alle sportsartikler i de to morgenaviser i de tre måneder. Artiklerne fordeles i kategorierne kvinder’, mænd’, kvinder/mænd’ og andet stof’. Den viser at ca. 10% af artiklerne i begge medier handler først og fremmest om kvindesport. Det er en stigning på nogle få procent i forhold til en undersøgelse fra 1983. Men det er stadig meget lavt i betragtning af 1) at ca. 40% af samtlige idrætsudøvere er kvinder, og 2) at halvdelen af læserne af de to udvalgte blade er kvinder.

Efter en kort perspektiverende sammenligning med Ekstra Bladets og B.T.s mere traditionelle dækning af kvindesporten, diskuteres og forklares undersøgelsens resultater. Når der nu fokuseres i højere grad på præstationerne, skyldes det 1) kvindernes ændrede position i samfundet og et fornyet syn på kvindekroppen, 2) en ny generation af journalister er kommet til; de ønsker i højere grad at dyrke objektiv og alsidig sportsjournalistik.

SH opregner på den anden side en lang række faktorer som stadig hæmmer kvindesporten, bl.a. at kvinder stadig vurderes på mændenes præmisser, dvs. efter styrke og hurtighed, mere end efter teknik, og at mange journalister er bundet af den sportsjournalistiske Bermuda-trekant: Der er flest penge i mandesport, og penge = magt = omtale.

kkj@hum.ku.dk

Signe Hanghøj

Ingen Pauseklovn her. En analyse af kvindesport i Politiken og Berlingske Tidende

Tekniske oplysninger