Beskrivelse af speciale i faget Dansk
Forfatter: Johanne Lind Rasmussen.
Titel: Kommunikation
i sundhedsvæsenet -- hvordan kan man beskrive, forklare og forbedre
kommunikationen mellem hospitalssygeplejersker og hjemmesygeplejersker?
Omfang: 95 s. Hertil 6 bilag
Indleveret d. 12.
december 2001, karakter d. 21/2 2002.
Vejleder: Klaus Kjøller
Formålet er at beskrive,
forklare og forbedre kommunikationen mellem hospitalssygeplejersker og
hjemmesygeplejersker. Materialet for undersøgelsen er de 58 sygeplejerapporter
som modtoges af hjemmesygeplejerskerne under et bestemt hjemmesygeplejerskekontor
i Københavns Kommune gennem 3 måneder i begyndelsen af 1990'erne. En
sygeplejerapport er den skriftlige information som følger en patient som
udskrives fra hospital, og som derefter skal have hjemmesygepleje.
I de første afsnit præciseres begrebet kommunikation og
værdigrundlag, og målsætninger fra et stort hospital i Københavns Kommune
analyseres. Med grundlag i Ploug Hansen karakteriseres der tre relevante
diskurser: patientens erfaringsdiskurs, sygeplejerskens omsorgsdiskurs og
lægens medinske diskurs.
Ud fra sociologiske teorier og tidligere undersøgelser af
kommunikation på hospitaler belyses interaktionen mellem
hospitalssygeplejersken og hjemmesygeplejersken. Gennem analyse af
sygeplejerapporterne påvises det hvilken betydning det naturvidenskabelige
paradigme som hersker på hospitalet, har for formuleringen af og indholdet i
sygeplejerapporteme. Ved hjælp af psykiateren og antropologen Arthur Kleinmans
studier af forskellige kulturers sygdomsopfattelse forklares omsorgsdiskursens
betingelser i sygeplejerapporteme. Edgar Scheins teori om organisationskultur
bruges til at beskrive og forklare baggrunden for sygeplejerapporternes
udformning. Sociologen Jürgen Habermas' teori
om systemverden og livsverden anvendes til at perspektivere
livsverdenværdiernes betingelser i systemverdenen.
Ved hjælp af sproglig, kvalitativ og til dels kvantitativ
analyse af indholdet i sygeplejerapporterne påvises skueværdier og
grundlæggende antagelser (jf. Schein), som kan forklare form og indhold i
sygeplejerapporterne og forklare kommunikationen mellem de to
sygeplejerskeroller. Analysen viser at rapporterne er ret entydigt præget af
hospitalets systemverden og patienten som
apparat-modellen.
I sidste del af specialet foreslås hvordan kommunikationen kan
forbedres, og der skitseres nogle mulige interventioner på flere niveauer: mere
præcise krav til rapporterne, mere direkte mundtlig kontakt mellem de to
kategorier af sygeplejersker og ændringer i sygeplejerskeuddannelsen.