Kjøller: specialeskrivere à resumé

 

[senest opdateret 29/1 2006]

Jakob Bruntse: It’s Scandinavian. Dansk-svensk kommunikation i SAS

Kontakt forfatteren: jakob.bruntse@mail.dk.

 

Specialenr.

4417

 

Speciale af:

Jakob Bruntse

 

 

Studieretning:

Dansk

cand.mag.

+

mag.art.

 

Afleveringsdato:

11. november 2003

Titel:

It’s Scandinavian. Dansk-svensk kommunikation i SAS

Omfang:

96 s. Hertil ca 50 s. bilag + en cd-rom med 18 interview.

Eksaminator:

Klaus Kjøller

 

Formålet er at undersøge hvordan danskere og svenskere kommunikerer i SAS, og hvordan de oplever kommunikationen med kollegerne fra nabolandet. Mere specielle spørgsmål er hvilke konsekvenser de sproglige forskelle har for danskere og svenskere på virksomheden, og hvad baggrunden er for brug af eventuelle tilpasningsstrategier.  

For at holde undersøgelsen inden for et speciales rammer begrænses undersøgelsen til SAS’ hovedkontor i Stockholm, hvor Jakob Bruntse var 3 måneder i praktik i afdelingen SAS World Sales. Undersøgelsen af forholdene i denne svenskdominerede afdeling suppleres med undersøgelse af forholdene på det danskdominerede SAS-hovedkvarter i Kastrup. 

Der benyttes kvalitative metoder: observationer og interview. Der er interviewet flere end de 16 personer som bruges i undersøgelsen: i Stockholm 4 danskere og 7 svenskere, i Kastrup 3 danskere og 2 svenskere. De interviewede vælges ud fra følgende kriterier: kontakt med kolleger der taler det andet sprog, lang eller kort tids erfaring i dansk-svensk samarbejde, lederansvar eller ikke lederansvar. Feltstudierne bestod bl.a. i observationer på møder hvoraf nogle blev båndoptaget.

Efter disse indledende afgrænsninger følger et kort sproghistorisk rids og en kort præsentation af undersøgelser af kommunikation mellem skandinaver (Einar Haugen, Braunmüller, Øivind Maurud, Katarina Lundin & Zola Christensen, Börestam Uhlmann). Det konkluderes at der eksisterer en dansk-svensk sprogbarriere, og at den tilsyneladende er størst set fra den svenske side.

Herefter følger kapitlet ”Det skandinaviske selskab”. På basis af Scheins organisationsteori gives en kort beskrivelse af SAS som danner ramme for en bestemmelse af virksomhedens koncernsprog. Interview afdækker de opfattelser hos medarbejderne at det er norsk eller engelsk der er koncernsprog. Men undersøgelser i selskabets arkiv kan ikke bekræfte at der på noget tidspunkt er truffet beslutning om valg af koncernsprog. Det kunne forventes at megen mundtlig kommunikation mellem svenskere og danskere ville forløbe på engelsk for at overvinde barrieren, men det sker sjældent. SAS’ selvforståelse som skandinavisk betyder at kodeskift til engelsk mellem to skandinaver, af begge parter opfattes som en nødløsning og et tegn på sammenbrud i kommunikationen.

I kapitlet ”Sproget blandt medarbejderne” beskrives medarbejdernes oplevelse af sprogbarrieren som bl.a. i høj grad viser sig ved telefonsamtaler. Kodeskift (Myers-Cotton) beskrives med eksempler og forklares ud fra interaktionsteorier (Goffman, Brown & Levinson, Grice, Leech). Der er en klar tendens til at medarbejdere konvergerer mod majoritetens sprog: i hovedsædet i Stockholm mod svensk, i Kastrup mod dansk. Men den generelle opfattelse blandt medarbejderne er at danskere konvergerer klart mere mod svensk end svenskere mod dansk. På grundlag af Vikørs 6 stragier for kommunikation mellem skandinaver beskriver Jakob Bruntse ud fra sin undersøgelse 4 forskellige strategier hvormed man søger at mindske de sproglige barrierer: 1) man taler sit eget sprog, men ekstra tydeligt og søger at bruge ord og vendinger som er fællesskandinaviske, 2) systematiske lån, hvor fx danskere helt systematisk bruger svenske talord, 3) ”sasperanto”, dvs. skandinavisk hvor det er umuligt at angive om der er tale om et tilpasset svensk eller et tilpasset dansk, 4) man skifter helt til nabosproget.Valg af strategi afhænger bl.a. af markering af egen position, hensynet til national balance og ønske om nærhed. Over for en modtager som har let ved at forstå nabosproget, kan en høj grad af fastholden af nationalsproget bekræfte en lykkelig forening af det nationale og det skandinaviske. Over for andre modtagere kan det virke som hensynsløst principrytteri.

Der afsluttes med ”Generel sammenfatning”. Her diskuteres kort om undersøgelsen er troværdig, gyldig og generaliserbar, hvorefter specialets pointer opsummeres.

kkj@hum.ku.dk