Kjøller: specialeskrivere à resumé

 

 

[senest opdateret d. 6/1 2004]

 

Beskrivelse af speciale i faget Dansk

 

 

Specialenr.

4348

Forfatter

Kirsten Laugesen

Titel

Strategisk kommunikation. Udvikling af en ledelsesmodel for kommunikation til Brødrene Hartmann A/S

Omfang

103 s. Hertil 21 bilag på i alt ca. 100 s.

Indleveret

7. oktober 2003

 

 

Eksaminator og vejleder

Klaus Kjøller

 

 

Brødrene Hartmann A/S producerer støbepapemballage til fødevarer og industriprodukter. Virksomheden, som har hovedsæde i Danmark, er kraftigt ekspanderende med produktion i ti lande og salgskontorer i mere end tyve lande. I virksomhedens strategiplan for de nærmeste år indgår bl.a. ”bløde værdier”: at skabe en mere teamorienteret, åben og kommunikerende ledelsesstil. Siden 1992 har virksomheden fokuseret på ”bæredygtig udvikling”: udvikling af medarbejdere, sundhed & sikkerhed, menneskerettigheder, miljø og virksomhedens relationer til samfundet. Til styring af dette arbejde bruger man to ”ledelsesmodeller” for miljø og for socialt ansvar. Disse modeller beskriver generelt hvad den lokale ledelse skal gøre, i hvilken rækkefølge den skal gøre hvad, og hvordan den skal evaluere indsatsen – inden for de nævnte to områder.

   

Formålet med specialet er til Hartmann at udvikle et lignende ledelsesinstrument inden for kommunikation. Parallelt med udviklingsarbejdet skal det diskuteres og vurderes om det er muligt og relevant at udforme en sådan model. Grundholdningen er at kommunikation er et styringsmiddel for ledelsen på linje med økonomi, investeringer, medarbejdere m.m. I specialet defineres strategisk kommunikation som kommunikation der understøtter forretningens overordnede strategi og afspejler virksomhedens fælles værdier.

   

Kirsten Laugesen var både før, under og efter specialestudiet ansat som kommunikationsmedarbejder i firmaet med udvikling af denne ledelsesmodel som en del af sit job. Og i udviklingsarbejdet indgår løbende analyser af virksomhedens kommunikative praksis.   I specialets kapitel 1, ”Metode”, redegøres bl.a. for de særlige muligheder og problemer der ligger i denne kombinerede rolle som medarbejder, observatør og rådgiver. Det har været nødvendigt inden for nogle områder historisk at fastfryse de forhold i virksomheden som specialet beskriver og rådgiver om, for at kunne færdiggøre specialet. Men så vidt muligt har Kirsten Laugesen søgt at inddrage firmaets helt aktuelle kommunikationsforhold op til afleveringstidspunktet for specialet. Specialet kombinerer egne observationer, analyser, herunder tekstananlyser, interview (af  5 ledere), med udvalgte teoretikeres analyser og teorier.

   

Kapitel 2 rummer en kort historisk præsentation af firmaet med fokus på kommunikation og globalisering. I 2001 kom der en ny topledelse som – i modsætning til den forrige ledelses meget lukkede stil – ønsker en proaktiv linje, og derfor oprettede en egentlig kommunikationsafdeling. Virksomheden er delt i ret selvstændige divisioner i forskellige lande. Det stiller store krav til en fælles udadvendt kommunikation.

   

Kapitel 3, ”Analyse af Hartmanns kommunikation”, beskriver og vurderer de øjeblikkelige aktiviteter ud fra bl.a. Majken Schultz & Mogens Holten Larsen, Kunde, Lund & Petersen og virksomhedens interne modeller, som foreslås konkret forbedret på visse punkter. Der fokuseres på den interne kommunikation, dels fordi det er en forudsætning for den eksterne, dels fordi ledelsen vurderer at den trænger til forbedringer. De forskellige interne medier gennemgås: opslagstavler, møder, intranet, e-mail og det trykte nyhedsblad INFO, som – bag det officielle formål først og fremmest at være for investorer – viser sig at være den eneste direkte kanal fra topledelsen til alle medarbejderne. KL råder til at bladet ændres til et medarbejderblad og konkretiserer forslagene gennem kritisk analyse af de seneste to årgange. For den eksterne kommunikation til investorer, kunder og offentligheden generelt findes der en designmanual, men ingen anvisninger på hvilken tone, hvilket udtryk eller hvilke signaler man ønsker virksomheden udsender som samlet organisation. Det har bl.a. haft den konsekvens at kunder af og til indhenter tilbud fra to fabrikker i koncernen i den tro at de er konkurrerende, selvstændige virksomheder.

   

Kapitel 4 præsenterer den ledelsesmodel for bæredygtighed som danner grundlag for KL’s ledelsesmodel for kommunikation. Modellerne udformes som et skema i to dimensioner: en horisontal dimension der bygger på kronologi, og en vertikal som udfolder de redskaber som skal bruges i de forskellige faser. De kan betragtes som tekster hvormed topledelsen styrer hele virksomhedens væsentligste processer: opkøb og indpasning af nye fabrikker og salgskontorer – og daglig drift, personaleuddannelse og yderlige ekspansion. Men modellerne indgår også i det eksterne brand: Hartmann som en miljø-, medarbejder- og kommunikationsbevidst international virksomhed. Modellerne er bl.a. udarbejdet af Claus S. Pedersen som er én af de interviewede ledere specialet bygger på. Modstanden mod modellerne vurderes ud fra Helle Petersens Forandringskommununikation.

   

I kapitel 5 opstiller KL så sit forslag til ledelsesmodel for kommunikation. De 6 forskellige redskaber: netværk, systematisk ledelse, proaktive handlinger, udvikling af ledere, vidensdeling, udvikling af medarbejdere, forklares og diskuteres gennem de 5 overvejende kronologisk baserede faser, STEP’s. Diskussionen inddrager bl.a. arbejder af Helle Petersen, Haslebo, Holten Larsen & Schultz og Kunde. Modellen integrerer teorier om værdibaseret ledelse, systemisk tankegang, strategisk kommunikation og branding.

   

I kapitel 6 konkluderes og begrundes samlet at det både er muligt og relevant at opstille modellen. Kapitel 7 rummer perspektivering som kort skitserer nogle andre relevante tilgange til undersøgelser af strategisk kommunikation i virksomheden og forskellige tilpasninger af modellen.

 

kkj@hum.ku.dk