[senest opdateret 17/11 04]
Beskrivelse af speciale i faget Dansk
Specialenr.
|
11499 |
Forfatter
|
Anne
Maja Larsen |
Titel
|
På oplevelse med
museet – en undersøgelse af Øregaard Museums kommunikation i lyset af
oplevelseskulturen
|
Omfang
|
86 s.,
heri indgår resumé på engelsk (1 s.). Hertil 9 bilag |
Indleveret
|
30. juli 2004
|
|
|
Eksaminator og
vejleder
|
|
Formålet
er at besvare følgende spørgsmål:
I
forlængelse af besvarelsen af disse spørgsmål gives der også en kort besvarelse
af spørgsmålet: Hvordan udfører Øregaard Museum bedst denne kommunikation?
Indledningskapitlet
giver – ud over problemformuleringen – en præsentation af specialet: bl.a.
disposition, teorier, metoder og centrale begrebsdefinitioner.
I kapitel
2 gives en kortfattet beskrivelse af Øregaard Museum. Det blev oprettet i 1921
som ramme om en kunstgave til Gentofte Kommune. Gaven var en samling af
historiske billeder med motiver fra København og omegn. Denne gave udgør stadig
hovedbestanddelen i museets samling. I 2003 blev der ansat en direktør og en
etnolog. Indtil 2003 blev museet forvaltet og ledet af bestyrelsen. Den nye
organisationsform har indebåret en række nye initiativer som danner det
empiriske grundlag for specialet. Specialeskriveren indtager rollen som ekstern
konsulent.
Kapitel 3
gennemgår museumsteoretiske tilgange (Habermas, Bennett, Hooper-Greenhill,
Peter Duelund, Hudson). Den historiske udvikling indebærer en højere
prioritering af oplevelser (særudstillinger, iscenesættelser, begivenheder) på
bekostning af oplysning. Denne tendens kombineres i specialet med
fremtidsforskeren Rolf Jensens tanker om drømmesamfundet som et samfund der
især bygger på følelser og oplevelser.
Kapitlerne
4-8 er kommunikationsteoretiske og tekstanalytiske.
Kapitel 4
gennemgår udvalgte teorier om museumskommunikation (bl.a. McLean,
Hooper-Greenhill). Bl.a. præsenteres de forskellige typiske genrer.
I kapitel
5 analyseres og vurderes Øregaards Museums kommunikationsprodukter: logo (med
sammenhængende fortælling), udstillinger (herunder udstillingstyper,
udstilingens struktur, udstillingens tekster), formidlingsprodukter (herunder
kataloger, omvisninger, undervisningsmaterialer) events, public relations
(herunder udstillingsprogrammer, website, pressemeddelser, annoncering), og
endelig omtale i medier, især lokalavisen.
Kapitel 6
rummer en meget detaljeret analyse og vurdering af museets præsentationsfolder
fra 2003, visuelt, sproglig-stilistisk og fortællemæssigt. Bl.a. påvises den
store æstetiske lighed med livsstilsmagasiner som Isabellas, og det afdækkes at den implicitte modtager er en yngre,
veluddannet kvinde der interesserer sig for æstetik, kunst og kultur. Dette
vurderes som problematisk da pjecen officielt er for alle kommunens borgere.
Også pjecens nedprioritering af hårde kendsgerninger, som fx kontaktoplysninger,
er et problem.
Kapitel 7
sammenfatter de kommunikative pointer og perspektiverer dem som udtryk for
oplevelseskulturen. I kapitel 8 gives en række korte råd i form af
konkretiseringer af pointer fra specialets analyser og vurderinger. Endelig
rummer kapitel 9 konklusionen i form af eksplicitering og diskussion af de svar
specialet har givet på sine problemformuleringer, vurdering af validiteten og
en perspektiverende diskussion som bl.a. peger på relevante fremtidige
undersøgelser i kølvandet på specialet.